Evalueringen af O-lektionskonceptet er gennemført med inspiration fra virkningsevaluering. Det vil sige, at evalueringen udtaler sig om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder.
Resultaterne er således ikke almene sandheder.
Forsøgsordningen med O-lektioner omhandler en lektionsudvidelse i børnehaveklasse – 2. klasse med 5 lektioner i børnehaveklassen, 2 lektioner i 1. klasse og 1 lektion i 2. klasse. Ressourcen er udmeldt til DUS-ordningen sammen med dennes øvrige normering, men principielt tilgået skoledelen.
Det overordnede formål med O-lektionsordningen er at understøtte eksisterende politikker på skolestartområdet med særligt fokus på emnerne sundhed og trivsel til gavn for børn i indskolingen.
Formålet er ligeledes at understøtte lærer-pædagogsamarbejdet og at give et heldagsdækkende tilbud i tidsrummet fra 7.00 – 17.00.
Politisk er der lagt vægt på:
- At tilstræbe pædagogstillinger med størst muligt timetal
- At en øget pædagoginddragelse forbedrer muligheden for at skabe en glidende overgang mellem skole og DUS
- At DUS-pædagogerne i forvejen har kendskab til det indhold, der ønskes i de ekstra lektioner - At indholdet i de ekstra tilførte lektioner skal understøtte indholdet i Aalborg Kommunes Børne- og
Ungepolitik, Sundhedspolitikken, Fælles Skolebeskrivelse og Skolestartspolitikken og særligt emnerne sundhed og trivsel.
Evalueringen viser, at formålet med indførelsen af O-lektionerne kun delvis er indfriet, og at der er stor forskel på, hvordan skole og DUS vurderer ordningen.
DUS-pædagoger og DUS-ledere er i overvejende grad positive i forhold til både O-lektionernes placering i skoledelen, det valgte indhold i lektionerne, elevernes udbytte heraf og samarbejdet mellem DUS og skole. Lektionernes placering i skoledelen bidrager for denne gruppe til struktur og rammer for arbejdet med sundhed og trivsel og giver ny viden om den enkelte elev – en viden, der bringes med videre i det pædagogiske arbejde i DUS-tiden til gavn for det enkelte barn. Pædagogerne oplever, at O-lektionerne har haft positiv indflydelse på samarbejdet mellem lærere og pædagoger.
Skoledelens vurdering er ikke helt så entydig eller positiv. Skolelederne er generelt mere positive end indskolingslærerne, og blandt indskolingslærerne er der i særlig grad en udbredt modstand blandt børnehaveklasselederne. Skolelederne er i overvejende grad enige om, at O-lektionerne har haft positiv indflydelse på klassens og den enkelte elevs trivsel, men er generelt mere usikre, når det gælder sundhedsperspektivet. Usikkerheden omkring O-lektionernes betydning for børn i indskolingsområdet er størst hos indskolingslærerne. Halvdelen af gruppen mener ikke, at
O-lektionerne har haft positiv indflydelse i forhold til klassens eller enkelte børns sundhed, og lidt under halvdelen mener, at lektionerne ikke har haft positiv betydning i forhold til klassens og den enkelte børns trivsel. Indskolingslærernes vurdering er samtidig, at O-lektionerne ikke har ændret i
samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Samarbejdet har altid eksisteret – O-lektionerne har blot ikke tilført nye dimensioner eller ændringer.
7 Evalueringen giver ikke baggrund for at konkludere entydigt på en eventuel videreførelse af
O-lektioner som drift, men afsluttes med en række anbefalinger.
8
3 O-lektionskonceptet
Forsøgsordningen med O-lektioner omhandler en lektionsudvidelse i børnehaveklasse – 2. klasse med 5 lektioner i børnehaveklassen, 2 lektioner i 1. klasse og 1 lektion i 2. klasse. Ressourcen udmeldes til DUS-ordningen sammen med dennes øvrige normering, men tilgår principielt skoledelen.
Nedenstående figur illustrerer det centrale i organiseringen af O-lektionskonceptet: Et
heldagsdækkende tilbud fra 7.00 – 17.00 – med en udmelding af ressourcen til DUS-ordningen (O-lektioner), der principielt tilgår skoledelen og varetages af DUS-pædagoger.
Baggrunden for indførelsen og udmøntningen af O-lektionskonceptet fremgår af Skole- og
Kulturforvaltningens notat af 4. november ”Budget 2009 – 25 lektioner i børnehaveklasse til 2. klasse”.
Heraf fremgår det bl.a., at der politisk er lagt vægt på:
- At tilstræbe pædagogstillinger med størst muligt timetal
- At en øget pædagoginddragelse forbedrer muligheden for at skabe en glidende overgang mellem skole og DUS
- At DUS-pædagogerne i forvejen har kendskab til det indhold, der ønskes i de ekstra lektioner - At indholdet i de ekstra tilførte lektioner skal understøtte indholdet i Aalborg Kommunes Børne- og
Ungepolitik, Sundhedspolitikken, Fælles Skolebeskrivelse og Skolestartspolitikken og særligt emnerne sundhed og trivsel.
Det fremgår ligeledes, at ordningen for 1. og 2. klasse vil blive billigere *…+, idet lønnen for DUS-pædagoger er lidt lavere end for lærere, og DUS-DUS-pædagoger skal præstere flere timer i klassen end lærere. Modsat vil ordningen i børnehaveklassen blive dyrere, idet børnehaveklasselederne i
timeudmeldingen allerede er ”betalt” fuldt ud for udviklingstid, klasselærertid og individuel tid, hvorfor det kun er den rene tid i klassen, der skulle være udmøntet ekstra timer til, medens DUS-pædagogerne skal have tid til forberedelse m.v.
Skoledelen DUS-ordningen
Ressource udmeldt til DUS
O-lektioner
2. klasse
1. klasse
Børnehaveklasse
9 I samme notat er der beskrevet forslag til mål for lektionernes indhold og konkrete eksempler på handling – inspireret af Aalborg Kommunes eksisterende politikker.
Essensen i forslagene til de overordnede målsætninger for emnet trivsel er at fremme klassens og den enkeltes trivsel og sundhed. Målet er fx at arbejde på at opbygge venskaber, at have fokus på
opmærksomhed på mangelfuld trivsel og at arbejde med klassens sociale liv. Som forslag til indhold i de tilførte lektioner foreslås fx: at der arbejdes med social træning, legeaftaler og normer og
samværsformer. I forhold til emnet sundhed (bevægelse, motorik og kost) er det målet at give børnene alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig, herunder mulighed for at gå på opdagelse i naturen, at opdrage til sund levevis og gode kostvaner og at øge samarbejdet mellem skole og idrætsforeninger. Blandt forslag til konkrete handlinger foreslås det, at der tages initiativ til øget indsats i forhold til fx frikvartersaktiviteter og udendørs leg med voksne som foregangsmænd, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen og i DUS, inddragelse af lokale idrætsforeninger og iagttagelse af og støtte i forhold til elevernes motoriske niveau.
Timeressourcen skal primært anvendes i tidsrummet fra 8.00 – 12.45, og der lægges op til en jævn fordeling hen over ugen med mulighed for, at der lokalt kan aftales en mere fleksibel udmøntning.
På denne baggrund ansøger Skole- og Kulturforvaltningen i foråret Undervisningsministeriet om dispensation, således at pædagoger kan varetage undervisningen i 1. og 2. klasse. Ansøgningen motiveres således:
Med henblik på yderligere at indhente erfaring med lærer-pædagogsamarbejdet om undervisning af elever fra børnehaveklasse op til og med 2. klasse påtænker Aalborg Kommune at igangsætte et udviklingsarbejde, hvor de pågældende klassers lektionstimetal udvides til 25 timer om ugen, således at børnehaveklassen tilføres 5 lektioner, 1. klasse tilføres 2 lektioner, og 2. klasse tilføres 1 lektion. *…+. I lektionsudvidelsen er det tanken at realisere begrebet obligatorisk tid med fagrelaterede emner forestået af SFO-pædagoger *…+. Tankegangen er således at give et heldagsdækkende tilbud, hvis obligatoriske del indeholder de hidtidige lektioner og den nytilkomne obligatoriske tid samt tilbuddet om skolefritidsordning – alt sammen i tidsrummet 7.00 – 17.00.
Ansøgningen godkendes af ministeriet, og Skole- og Kulturforvaltningen orienterer skoleledelse og DUS-fællesledelse. DUS-pædagogerne indbydes til et introducerende kursus ved forsøgsordningens begyndelse og midtvejs i forløbet et kort kursusforløb (3 + 6 lektioner) i didaktiske temaer og didaktisk arbejde med udarbejdelse af årsplaner. På de introducerende møder/kurser definerer Skole- og Kulturforvaltningen O-lektioner som ”en mellemting” mellem fritidspædagogik og skolepædagogik.
10
4 Evalueringsdesign 4.1 Evalueringsmetode
Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, UCN har med afsæt i formålet for forsøgsordningen udarbejdet et evalueringsdesign, der er inspireret af virkningsevaluering som metode.
Virkningsevaluering kan frembringe viden om, hvad der virker for hvem og under hvilke betingelser, det virker. Med en virkningsevaluering forsøger man at bringe processer og resultater sammen, og
metoden er derfor velegnet til at understøtte læreprocesser på mange niveauer (Dahler-Larsen 2006).
En virkningsevaluering tager udgangspunkt i de begrundede forestillinger, der er om, hvordan og hvorfor en given indsats virker. Disse forestillinger kaldes programteori. Programteorien i nærværende evaluering er udarbejdet med afsæt i Skole- og Kulturforvaltningens ansøgning til
Undervisningsministeriet om dispensation fra folkeskolelovens § 28, indholdsbeskrivelsen for
skolefritidsordningen i Aalborg Kommune, samt beskrivelse af de konkrete tiltag, der iværksættes før og under implementeringen af forsøgs- og udviklingsarbejdet. Programteorien – og som følge heraf også evalueringen - forholder sig ikke til de politiske processer og beslutninger, der går forud i tid for dispensationsansøgningen.
4.2 Programteori
Af Skole- og Kulturforvaltningens dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet i januar 2009 fremgår det, at indholdet i O-lektionerne skal omfatte emner som sundhed og trivsel. Det antages, at dette indholdsvalg – koblet til en udvidelse af lektionstallet på 0. – 2. klasse vil skabe øget fokus på børnenes sundhed og trivsel i indskolingen og dermed bidrage i udmøntningen af de politikker, der findes på skolestartområdet.
Af indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningen fremgår det, at det er DUS-ordningens opgave at supplere skolens undervisning, og af dispensationsansøgningen fremgår det, at hensigten er at give et heldagsdækkende tilbud. Antagelsen er, at man ved at definere lektionsudvidelsen som en mellemting mellem undervisning og DUS-tid og ved at lade pædagogerne varetage lektionerne vil kunne fremme dette. (Formuleringen ”en mellemting” er hentet fra samtale med forvaltning og fra interview med DUS-pædagoger).
Antagelsen er samtidig, at varetagelsen af O-lektioner – ud over viden om sundhed og trivsel - fordrer indsigt i didaktik. DUS-pædagogerne tilbydes derfor – ud over introducerende kursus til emnerne sundhed og trivsel - et kort kursusforløb i didaktiske temaer i foråret 2010 bestående af 3 lektioners forelæsning/oplæg og 6 lektioner til brug for udarbejdelse af årsplaner/periodeplaner.
Hypotesen er, at ovennævnte valg og tiltag, hvor O-lektionerne varetages af DUS-pædagoger, men placeres i skoledelen, kan medvirke til at forbedre samarbejdet mellem lærere og pædagoger og mellem skole og DUS.
Programteorien kan opstilles således:
11 Programteori 1
Det antages, at der med en lektionsudvidelse, der varetages af pædagoger – og gennemføres som en mellemting mellem undervisning og DUS-tid - vil komme et øget fokus på børns sundhed og trivsel, samtidig med at der skabes et heldagsdækkende tilbud til børnene.
Programteori 2
Det antages, at input, som det fremgår af modellen, hvor O-lektionerne varetages af DUS-pædagoger, men placeres i skoledelen, kan medvirke til at forbedre samarbejdet mellem lærere og pædagoger og mellem skole og DUS.
Programteori 3
Det antages, at et specielt tilrettelagt kursusforløb for DUS-pædagoger om didaktik og udfærdigelse af årsplaner – som et supplement til deres professionsuddannelse - vil ”klæde pædagogerne på ” til opgaven.
4.3 Evalueringsspørgsmål
Skole- og Kulturforvaltningens formål med nærværende evaluering er ifølge notat af 5. februar 2010 at få svar på, om forsøget har levet op til de fastsatte intentioner om at understøtte indholdet i Aalborg Kommunes politikker på skolestartområdet gennem et øget fokus på sundhed og trivsel i indskolingen -
•Lektionsudvidelse
•Øget fokus på sundhed og trivsel i indskolingen, fx:
øget insats i forhold til børnenes fysiske tilstand,
12 og - en glidende overgang mellem skole og DUS. Endelig ønskes der svar på, om forsøget skal
videreføres som drift.
Forvaltningen søger i den forbindelse svar på følgende:
Har O-lektionerne medført øget fokus på trivsel og sundhed?
Har O-lektionerne medvirket til at forbedre samarbejdet mellem lærere og pædagoger?
Har O-lektionerne medvirket til at forbedre samarbejdet mellem skole og DUS, og har DUS-pædagogerne følt sig klædt på til at varetage opgaven?
Har eleverne profiteret af de tilførte lektioner?
4.4 Datagrundlag
Evalueringen betjener sig af såvel kvantitative som kvalitative data. De kvantitative datakilder er:
- En spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og DUS-fællesledere
- En spørgeskemaundersøgelse blandt DUS-pædagoger, der varetager O-lektionerne
- En spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasseledere, klasselærerne i 1. og 2. klasse Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført elektronisk. I alt er der tale om en population på 660 personer fordelt på 51 skoler i kommunen. Nedenstående skema viser svarprocent og fordeling på medarbejdergrupper, hvor gruppen ”indskolingslærere” også omfatter børnehaveklasseledere. Der er, som det også fremgår af skemaet, tale om en høj svarprocent i undersøgelsen.
Gennemført
Spørgeskemaet er udsendt som fire forskellige spørgeskemaer til ovenstående grupper, da grupperne har forskellig grad af involvering i og kendskab til arbejdet med O-lektioner. Alle spørgeskemaer har imidlertid samme indholdselement, og hovedparten af spørgsmålene går igen i alle fire skemaer. (Se bilag).
Af kvalitative datakilder er der tale om flg.:
- Fokusgruppeinterview med DUS-fællesledere - Fokusgruppeinterview med skoleledere
13 - 2 x fokusgruppeinterview med pædagoger, der har varetaget O-lektionerne
- Fokusgruppeinterview med børnehaveklasseledere - Fokusgruppeinterview med klasselærere i 1. og 2. klasse
Interviewene, der alle er af 1 – 1½ times varighed, er gennemført i begyndelsen af september måned 2011. Interviewene er foretaget med udgangspunkt i en interviewguide, der er tematiseret således, at den matcher programteorien. Kriterierne for udvælgelse af informanter til interviewene har været en ligelig fordeling mellem små og store skoler og en geografisk spredning. Den endelige udpegning af informanter er herefter foretaget ved lodtrækning.
Metodiske refleksioner
Af forvaltningens dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet i januar 2009 fremgår det, at evalueringen ud over DUS-pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere også skal inddrage elever og forældre som informanter, men forvaltningen har vurderet, at det rent praktisk er svært at inddrage børn og forældre som respondenter, især hvis undersøgelsen skal være dækkende. Evalueringen har via spørgeskemaer inviteret til, at samtlige involverede professionelle har kunnet give deres vurderinger af O-lektioner. Hvis forældre og børn skulle have fungeret som respondenter, skulle samme princip have været anvendt her for at give mening af hensyn til spørgsmålet om repræsentativitet. Det var med beklagelse, at denne respondentgruppe blev fravalgt, idet børnene ville kunne have bidraget med, hvad O-lektioner giver dem. Konsekvensen af dette valg er, at evalueringen i højere grad kan samle op på output og i mindre grad på outcome. Dog er der mange data om, hvordan de professionelle vurderer børnenes udbytte, og disse data anvendes i evalueringsrapporten. I forhold til forvaltningens
oprindelige ønske er datagrundlaget udvidet til også at omfatte DUS-fællesledere og skoleledere.
4.5 Analysestrategi
Når data fra forskellige praksisfelter med hver deres professionsfaglighed skal analyseres, er det nødvendigt at gøre brug af analyseredskaber, således at der kan arbejdes systematisk med data. I nærværende evaluering drejer det sig i særlig grad om redskaber til at genere viden om begrebet samarbejde, herunder samarbejde mellem professioner, samt et didaktisk redskab til at systematisere data omkring den indre og ydre sammenhæng i børns læreprocesser – i dette tilfælde indskolingsdelen.
Til brug herfor inddrages Andy Hargreaves´ begreb om forskellige kulturformer i det kollegiale
samarbejde, Davies´ og Harrés begreb om positionering samt Erling Lars Dales begreb om horisontal og vertikal sammenhæng i didaktisk betydning.
Kollegialt samarbejde
Andy Hargreaves (2000) bidrager med nogle væsentlige begreber til forståelse af arbejdsfællesskaber i skolen. Hargreaves identificerer fire brede former for kultur: Individualisme, herunder strategisk individualisme, konstrueret kollegialitet, arbejdsfællesskab og balkanisering. De fire kulturer beskrives således:
- Strategisk individualisme karakteriseres ved, at den enkelte underviser vælger at undgå samarbejde som et modtræk overfor en presset arbejdsdag med øgede eksterne krav, hvor der kontinuerligt
14 indføres nye arbejdsprocesser og reformer. Forberedelsestid opleves som en knap ressource, der udnyttes bedst ved, at den forvaltes individuelt.
- Konstrueret kollegialitet lader sig beskrive ved et samarbejde, der er påtvunget og administrativt reguleret, fx gennem krav om samarbejde med bestemte kolleger, om bestemte temaer og/eller på bestemte tidspunkter.
- Arbejdsfællesskaber er baseret på frivillighed, spontanitet og uforudsigelighed. Samarbejdet foregår uformelt, løbende og efter behov og tager oftest udgangspunkt i deltagernes interesse og erfaringer.
- Balkanisering karakteriseres ved stærke grænsedragninger mellem forskellige dele af
organisationen, fx forskellige faggrupper overfor hinanden, og ved at loyalitet og identitet knyttes til en bestemt gruppe. Risikoen er, at kulturen tenderer mod at blive modsætningsfyldt.
Positionering
Positionsbegrebet, der bl.a. er udviklet af Davies og Harré, henviser til, at de sociale episoder, der udspiller sig, kun lader sig forstå, hvis man kender de positioner, der strukturer dem. I modsætning til roller, som overvejende er faste, forudbestemte pladser, som en person kan udfylde, så er positioner dynamiske pladser, som det er muligt at besætte. Det er pladser, der produceres og løbende forhandles i det sociale liv, og som ikke eksisterer i adskillelse fra de menneskelige praksisser. Positioneringer kan være selvvalgte, men også eksternt påtvungne. (With L. van Langenhove 1999).
Horisontalt og vertikal dimension
Begreberne hentes – i en didaktisk forståelse - hos Erling Lars Dale (1998), der rejser spørgsmålet om, hvordan elevers oplevelser og erfaringer kan/skal organiseres i en rækkefølge (procedure), når oplevelserne og erfaringerne samtidig skal pege frem mod et givent mål. Dale peger i den forbindelse på to dimensioner: en horisontal og en vertikal dimension.
Den horisontale dimension i indholdet handler både om integration af elevernes oplevelser og erfaringer indenfor det enkelte tema og om integration på tværs af forskellige temaer. Den vertikale dimension i indholdet handler om kontinuitet, dvs. at elevernes oplevelser og erfaringer ordnes inden for et bestemt tema – i dette tilfælde emnerne sundhed og trivsel – i kumulativ forstand.
Nøglen til samspil mellem vertikal og horisontal organisering er begrebet sekvens, hvor eleven kommer dybere ind i det valgte tema og samtidig erkender, at der er sammenhæng til andre temaer, fag og færdigheder. Sekvens bygger på det foregående og peger fremover mod det nye.
5 Evalueringsresultater
I dette kapitel fremstilles den samlede analyse af datamaterialet. Kapitlet er inddelt i 5 hovedafsnit – med reference til de opstillede evalueringsspørgsmål – med et indskudt opsamlende afsnit (5.3):
- Indholdsdimensionen: Sundhed og trivsel - Samarbejdsdimensionen
15 - O-lektionernes betydning for eleverne
- O-lektioner som drift.
5.1 Indholdsdimensionen: Sundhed og trivsel
Det indholdsmæssige fokus i O-lektionerne var fra Skole- og Kulturforvaltningens side bestemt til at skulle være på emnerne sundhed og trivsel. Forvaltningen ønskede et øget fokus herpå for at understøtte eksisterende politikker på områder. Når der spørges ind til, hvorvidt det er lykkedes, så afhænger svaret i høj grad af, hvem der spørges.
5.1.1 Et DUS-perspektiv
DUS-pædagoger, der varetager O-lektioner, er meget enige om, at O-lektionerne har medført øget fokus på børnenes sundhed og trivsel. Pædagogerne siger samstemmende, at de nu ser børnene i nye sammenhænge - de ser dem som hele børn - og på den måde får de en viden om børnene, som de tager med sig i deres daglige arbejde i DUS-sammenhæng. DUS-pædagogerne peger endvidere på, at når de oplever et øget fokus på sundhed og trivsel, så skyldes det ikke blot indholdsbestemmelsen og
timeudvidelsen som sådan, men i lige så høj grad det, at timerne er placeret i skoledelen – i et struktureret miljø, som det formuleres. Alle elever er til stede - timerne er obligatoriske og ikke et tilbud, der kan vælges til eller fra af børnene.
Ovennævnte synspunkter kommer til udtryk i såvel de to fokusgruppeinterviews som i de utallige kommentarer, der er skrevet til i spørgeskemaets åbne del. Fx:
- Jeg kan arbejde konkret og målrettet med social træning og sundhed, da det er planlagte aktiviteter, og der er mødepligt – altså der mangler ikke nogle børn, som er gået hjem.
- Det er sværere at samle og motivere en hel klasse i DUS´en, som forbindes med friere leg.
- Jeg kan fokusere på længere forløb.
- Der er tid til fordybelse.
- Med disse lektioner sætter [man] børns sundhed og trivsel øverst på dagsordenen.
For at komme nærmere et svar på spørgsmålet om, hvorvidt der i praksis reelt er tale om et øget fokus på sundhed og trivsel indenfor rammerne af de mål- og indholdsbestemmelser, der udmeldt fra politisk hold, må der også spørges til den konkrete og realiserede praksis. Hvilke aktiviteter foregår der? Hvad er i fokus, når O-lektionerne gennemføres? Spørgeskemaundersøgelsen blandt DUS-pædagoger, der har varetaget undervisningen, viser følgende:
Aktiviteter i O-lektioner? (Angiv gerne flere svar) DUS- pædagoger Arbejde med social træning (fx Trin for Trin) 84 % Arbejde med normer for godt sprog og god omgangstone 78 %
Have fokus på symptomer for manglende trivsel 65 %
Fokus på fritidsaktiviteter 26 %
Fokus på kost og motion generelt 80 %
Elever motiveres til udendørs leg med de voksne som rollemodeller
63 %
Andet, hvad? 29 %
16 Kategorien ”Andet” uddybes og konkretiseres af respondenterne. Følgende temaer går igen flere gange:
- Lege, aktiviteter og rollespil med fokus på øvelse i samarbejde - aktiviteter i idrætshal og udendørs – lege i naturen
- førstehjælp - færdsel - massage - højtlæsning
En filtreret analyse for de forskellige klassetrin viser, at aktiviteterne og fokus fastholdes fra
børnehaveklasse til og med 2. klasse. Fordelingen af svar på, hvad der arbejdes med, og hvad der er i
børnehaveklasse til og med 2. klasse. Fordelingen af svar på, hvad der arbejdes med, og hvad der er i