O-lektioner som drift?

I dette afsnit fremstilles de analyser, der forsøger at give svar på, hvorvidt O-lektionerne skal

videreføres som drift. Eftersom lektionsudvidelsen er tilført DUS-ordningen, men placeret i skoledelen holdes perspektiverne også denne gang adskilt. Der indledes med en overordnet fremstilling af

analyseresultaterne. Derefter præsenteres resultatet af analysen i et henholdsvis DUS-perspektiv og et skoleperspektiv.

I spørgeskemaundersøgelsen blev der spurgt direkte ind til spørgsmålet om en videreførelse af O-lektionerne eller ej, og respondenterne blev opfordret til at fortælle med egne ord, hvorfor de svarede henholdsvis ja eller nej. (Ved-ikke var også en svarmulighed). Denne opfordring blev fulgt op af utallige

28 uddybende kommentarer. Disse kommentarer - suppleret med data fra de seks fokusgruppeinterviews udgør datagrundlaget. Datagrundlaget er således meget omfattende.

Data er kodet ud fra de to overordnede temaer: et øget fokus på emnerne sundhed og trivsel og lærer-pædagogsamarbejdet.

5.5.1 Et samlet billede

Som nævnt i indledningen i nærværende evalueringsrapport er O-lektionskonceptet indført som en 2-årig forsøgsordning med dispensation fra Undervisningsministeriet. Når der ved forsøgsordningens udløb spørges til, hvorvidt effekten af O-lektioner vurderes så positivt, at ordningen bør fortsætte, så lyder svaret:

JA NEJ VED IKKE

DUS-fællesledere 94 % 0 % 6 %

DUS-pædagoger 92 % 3 % 5 %

Skoleledere 52 % 26 % 22 %

Indskolingslærere 24 % 65 % 11 %

Som mange gange tidligere i denne evalueringsrapport, så viser også denne del af evalueringen forskel mellem skoledelens og ordningens vurderinger. Lederne i ordningen (94 %) og

DUS-pædagogerne (92 %) ønsker helt tydeligt ordningen fortsat. I skoledelen er der flere nuancer.

Skolelederne er generelt mere positive end lærerne. Lidt over halvdelen af skolelederne (52 %)

tilkendegiver, at de ønsker ordningen videreført - 22 % svarer ved ikke. Kun 24 % af indskolingslærerne (børnehaveklasse – 2. klasse) ønsker ordningen videreført.

Når spørgeskemabesvarelserne analyseres for forskelle inden for gruppen af indskolingslærere, så fremkommer der nye tendenser. Tendensen er, at modstanden mod en videreførelse er størst blandt børnehaveklasselederne (85 %), og dermed faldende frem mod gruppen af 2. klasselærere. Lærerne i 2.

klasse er delte i deres vurdering: 43,5 % ønsker ordningen videreført, 43,5 % svarer nej, og 13 % ved ikke. Altså en markant forskel. Nedenstående figur viser fordelingen.

JA NEJ VED IKKE Børnehaveklasseledere 10 % 85 % 5 % 1. klasselærere 27 % 54 % 19 % 2.klasselærere 43,5 % 43,5 % 13 %

Til det samlede billede hører i øvrigt, at DUS-pædagogerne oplever, at både børn og forældre er glade for O-lektionerne – en del lærere har den modsatte oplevelse.

5.5.2 Et DUS-perspektiv

40 DUS-fællesledere ud af 47 mulige har begrundet deres bekræftende svar til forsøgsordningens fortsættelse.

29 Det er DUS-fællesledernes vurdering er, at ordningen har bidraget til et øget fokus på sundhed og trivsel. Ordningen har givet pædagogerne et mere helhedsorienteret syn på barnet, pædagogerne ser nu børnene i flere kontekster og kan udnytte den viden, de får i skoledelen, i arbejdet i DUS´en. DUS-fælleslederne mener samtidig, at pædagogernes professionsfaglighed er central i forhold til dette fokus, og samtidig vurderer de, at ordningen har styrket det tværprofessionelle samarbejde og

ligeværdigheden heri. Som en sidste gevinst nævnes, at ordningen har højnet pædagogernes status og styrket deres faglighed. Disse temaer kommer fx til udtryk i disse citater:

- Efter at pædagogerne har fundet fodfæste i ordningen og har udviklet kompetente års- og målbeskrivelser, kan værdien af O-lektionerne efterhånden aflæses i det udbytte, børnene får af dem og ikke mindst det ligeværdige samarbejde, der udvikles mellem lærere og pædagoger.

- *…+ Det har højnet deres [pædagogernes] faglighed og faglige status. Det har givet et mere ligeværdigt samarbejde. *…+. Ligeledes har det det betydet et øget kendskab til børnene.

- Pædagogerne formår at skabe et unikt rum for læring gennem leg – med udgangspunkt i, hvor børnegruppens udvikling er her og nu.

DUS-pædagogerne er enige. 203 ud af 220 svarer ja til en fortsættelse af ordningen. Heraf har 190 kommenteret på hvorfor. Svarene falder i god forlængelse af ovennævnte: O-lektionerne har givet nye muligheder. Pædagogerne har fået mulighed for at mere arbejde målrettet og i dybden med børnene omkring sundhed og trivsel, de kender børnene fra forskellige kontekster - og de oplever, at de forskellige professionsfagligheder supplerer hinanden. Endelig oplever de som en værdifuld sidegevinst, at det er spændende at stå alene og som hovedansvarlig for planlægning og gennemførelse af et forløb i en klasse. Det giver selvtillid, deres status er højnet, oplever de, og samarbejdet er blevet mere ligeværdigt, siger de. Desuden nævnes det af flere, at de oplever, at mange børn og forældre er glade for O-lektionerne. DUS-pædagogerne siger typisk:

- O-lektioner fremmer samarbejdet og ligeværdigheden/forståelsen mellem lærere og pædagog og er et værdifuldt redskab til fælles fokus i samarbejdet omkring de fælles børn. (…)

O-lektionerne giver nye muligheder og har vist positive resultater i forhold til enkelte børns sundhed og trivsel, såvel som hele klassens sundhed og trivsel. O-lektioner fremmer pædagogens engagement da det giver så mange muligheder for indflydelse og kvalitet i arbejdet med sundhed og trivsel.

- *…+ Det er et pust i arbejdslivet at skulle stå for planlægning og afvikling af undervisning.

4 DUS-pædagoger kommenterer på, hvorfor ordningen ikke bør forsætte. En mener, at det, der nu sker i O-lektioner tidligere var i DUS. En anden mener, at der er for få timer til virkelig at arbejde med sundhed og trivsel, som det er nu, en tredje ønsker ikke underviserrollen, mens en fjerde begrunder det ud fra organisatoriske forhold.

5.5.3 Et skoleperspektiv

24 skoledere svarer ja til en fortsættelse. Heraf kommenterer 16 på, hvorfor de går ind for en fortsættelse af ordningen. Argumenterne relaterer både til indholdsdimensionen og det

30 tværprofessionelle samarbejde. Disse ledere ser O-lektionerne som positive for klassens og den enkelte elevs trivsel, og de ser det som en måde at understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger på.

Det øger respekten for pædagogernes arbejde, og det højner pædagogernes status. Endvidere giver det plads til nogle af de aktiviteter, der ikke er tid til i den daglige undervisning. To skoleledere peger eksplicit på, at det understøtter skolepolitikkerne på feltet.

De 12 skoleledere, der ikke mener, at ordningen bør fortsætte, har alle kommenteret deres svar.

I forhold til intentionerne med ordningen er det deres vurdering, at O-lektionerne virker kunstige og løsrevet fra den øvrige virksomhed i klasen. Argumentationen imod ordningen går i stor udstrækning på regelsættet omkring forsøgsordningen. I deres forståelse bør den enkelte skole selv have muligheden for at vælge om timerne gives til pædagoger eller lærere, og for mange af dem er ordningen i højere grad økonomisk begrundet frem for pædagogisk. O-lektioner er ikke undervisning, men de er godkendt som undervisning. Flg. citater dækker argumentationen:

- Det er yderst positivt, at børnene har fem lektioner om dagen, men timetildelingen bør være givet som en ressource til lærerne. Den enkelte skole kan derefter selv vælge, om lektionerne skal læses af en lærer eller en pædagog.

- For mig at se har det gode samarbejde mellem pædagoger og lærere ikke noget med O-timerne at gøre. Indførelsen af O-lektionerne handler i langt højere grad om besparelser og er en lappeløsning i forhold til at bevare fuldtidsstillinger for pædagogerne.*…+.

- O-lektionerne er godkendt som undervisning, men indholdet er ikke undervisning og er alt for løsrevet fra undervisningen. Det fungerer som almindelige DUS-timer, og så skal man ikke kalde det undervisning.

Af de 161 gennemførte besvarelser fra indskolingslærerne, har seks personer varetaget O-lektioner.

Tendensen i de seks personers besvarelser er tendensen i de øvrige indskolingslæreres besvarelser.

31 indskolingslærere – børnehaveklasse og 1. og 2. klasselærere - har kommenteret, hvorfor de mener, at ordningen bør forsætte. Disse personer mener, at helheden omkring børnene bliver endnu bedre.

Det giver et godt samarbejde/styrker samarbejdet mellem lærer og pædagoger, der er flere øjne på det enkelte barn, og man kan bruge hinanden til sparring, hvilket øger klassens og det enkelte barns trivsel.

Desuden peges der på, at der generelt er mere tid til at arbejde med det sociale i klassen. Børnene er glade for timerne, og timerne giver mulighed for at gøre de ting, der ikke er tid til i skolehverdagen.

Til gengæld mener de 98 indskolingslærere, som har kommenteret, hvorfor ordningen ikke bør fortsætte, at timerne ville være bedre brugt som lærertimer. Argumentationen er mangfoldig, men argumenterne, der går igen, er: O-lektionerne er kunstige og løsrevet fra dagligdagen, de giver brud i arbejdet med at skabe tydelig rammesætning, og nogle børn forvirres over de skiftende regler og normer. Flere skriver, at O-lektioner efter deres opfattelse bruges til fri leg og ikke har den store effekt på børnenes/klassen trivsel eller sundhed. Det ville give større effekt i forhold til både den politiske intention og fagligheden i fagene i skolen, hvis O-lektionerne var en del af undervisningen. Enkelte foreslår en ordning, hvor O-lektionerne varetages af lærer og pædagog sammen. Flere kommenterer de skærpede uddannelsespolitiske krav til indskolingsklasserne og den manglende tid i hverdagen og

31 peger på, at undervisere med undervisningskompetence bør forestå undervisningen. Flg. citater

dækker mangfoldigheden og essensen:

- Vi har gode pædagoger, men undervisning er lærerarbejde. Vi havde i forvejen et godt samarbejde, det er uforandret godt. Børnene har været mere usikre omkring pædagogernes rolle, når pædagogerne har skullet agere lærere. Det har betydet, at indlæringen af elevnormer har været vanskeligere.

En børnehaveklasselærer siger:

- Jeg mener, at de 5 timer, som skoledagen er forlænget med burde være

børnehaveklasseledernes. Dette set ud fra at der med indførelsen af trinmål er skærpet krav til fagligheden. Dette betyder at de ekstra timer vil give os mulighed for at give børnene en mindre presset hverdag og tilbyde de samme eller lignende aktiviteter, som sker i O-lektionerne. Dette vil give os endnu bedre mulighed for at styrke klassens sociale liv og den enkeltes trivsel, som der jo også ligger i trinmålene. Jeg ser indførelsen af O-tiden som en besparelse. Jeg mener at, hvis man vælge, at børnene skal gå i skole 5 timer, så skal det være børnehaveklasseledere, der har valgt at ”undervise” og ikke pædagoger, som bliver nødt til det for at opretholde en

fuldtidsstilling.

Det er således ikke muligt at sige noget entydigt om, hvorvidt O-lektionerne bør videreføres som drift.

Der hersker meget delte meninger herom – men billedet tydeligt: Svaret afhænger af, hvem der spørges: Skoledelen eller DUS-ordningerne.