53
10.2 Resultatopgørelsen
54
Udviklingsomkostninger
Udviklingsomkostningerne har vi budgetteret til at følge nettoomsætningen, således at disse på samme fod med produktionsomkostninger følger nettoomsætningen proportionelt. Dette kan argumenteres med, at i takt med at nettoomsætning stiger (i henhold til budgetteret), trends der ændrer sig samt markedsudvikling må udviklingsomkostningerne alt andet lige følge denne udvikling.
Som vi nævner i den strategiske analyse, vil B&O fortsætte med at have fokus på denne omkostning. Der hersker en stor konkurrence på markedet, hvor de forskellige producenter vil forsøge at genvinde markedsandele eller som minimum beholde disse, og dermed opnår salgsvækst, som konsekvens af den generelle økonomiske markedsvækst.
Distributions- og marketingsomkostninger
Med udgangspunkt i distributions- og marketingsomkostningernes procent-andel af nettoomsætning de sidste fem regnskabsår, har vi fastsat en procent-andel, som disse omkostninger udgør af nettoomsætning. Dette kan yderligere understøttes med, at B&O selv forventer, at en øget indsats på marketingsområdet vil være nødvendig, samt at antallet af distributionskanaler har en faldende tendens, trods ukuelig optimisme fra B&O’s side. Samtidig er den store konkurrence, der eksisterer i branchen, med til at opretholde et højt niveau på disse omkostninger.
Det har ikke været muligt at skille disse to typer af omkostninger fra hinanden, hvorfor vi har været nødt til at betragte dem samlet. Vi er af den opfattelse, at distributionsomkostningerne er faldende, men at B&O vil forsøge at kickstarte en del af deres nettoomsætning ved hjælp af øget markedsføringsindsats. Den budgetterede stigning i nettoomsætning, er vi også nødt til at tage med i betragtning, og vi mener, at en del af denne vil være en afledt effekt af den øgede markedsføringsindsats. Denne tendens, mener vi, vil være fortsættende, hvorfor procent-andelen af nettoomsætning er blevet fastsat til at gælde samtlige fem budgetterede regnskabsår, og derfor er stigende i denne periode.
Administrationsomkostninger
BNP er anvendt til at budgettere administrationsomkostningerne med. Dette grundet at mange af disse omkostninger er faste omkostninger, herunder lønninger til det administrative personale, husleje etc., og disse vil givetvis følge BNP’s vækst. Desuden mener vi, at B&O’s valg af omkostningsfokusstrategi medvirker til, at der ikke vil blive brugt ekstra midler her.
55
Afskrivninger
For afskrivningerne på immaterielle anlægsaktiver, har vi anvendt et gennemsnit af afskrivningsprocenten for de seneste to regnskabsår af den årsag, at afskrivningsprocenten har været abnormt varierende, da en del af årets omkostning til udviklingsomkostninger aktiveres, og det har været en umulighed at fastslå, hvor stor en part af disse der rent faktisk aktiveres, hvorfor og hvilke. Derfor er afskrivningsprocenten på immaterielle anlægsaktiver fastslået til at være 26,7 %. Det skal lige nævnes, at der i regnskabsåret 2007/08 har været en meget høj afskrivningsprocent på hele 37,5 %, hvilket vi mener, er en usædvanlig høj procent at anvende på regnskabsmæssige afskrivninger. Denne ville hive en gennemsnitlig afskrivningsprocent, baseret på alle fem historiske regnskabsår, op i et niveau, hvor vi ikke mener det er retvisende, også set i lyset af at afskrivningsprocenten for 2009/10 ”kun” har været 22,2 %.
Med hensyn til afskrivningerne på de materielle, har vi udregnet et gennemsnit baseret på de seneste to regnskabsår, og gennemsnitligt at der blevet afskrevet ca. 21,5 % årligt, hvilket læner sig nærmest perfekt op ad de faktiske fortagende afskrivninger i disse år. Grunden til vi har nøjes med at tage et gennemsnit af de seneste to regnskabsår, bunder i at der i 2005/06 blev foretaget ændringer i anvendt regnskabspraksis med virkning fra 31. maj 2006, hvorfor der i regnskabsåret kun blev afskrevet 18,8 %. Vi er af den opfattelse, at da der for de seneste fire år er blevet anvendt ca. 21,5 % i afskrivningsprocent, vil det give et misvisende billede, hvis vi foretager en gennemsnitberegning inklusive regnskabsåret 2005/06, der vil resultere i en lavere afskrivningsprocent.
Afskrivninger på nye tilgange119 vil blive afskrevet ud fra en betragtning om at aktiver tilgår selskabet løbende, og man kan derfor ikke foretage 12 måneders afskrivninger på den samlede tilgang. Vi har derfor råt for usødet valgt at dele tilgangenes afskrivningsgrundlag i to lige store dele, hvor den ene del vil blive påbegyndt afskrevet i det pågældende år, medens den anden del tilfalder afskrivningsgrundlaget primo det efterfølgende år. Dette gør sig gældende for tilgange på både immaterielle og materielle anlægsaktiver.
På investeringsejendommen, er der budgetteret med årlige afskrivninger på i alt mio. kr. 3,7, hvilket svarer til anvendt regnskabspraksis.
Resultatandele i kapitalandele i associerede selskaber
På baggrund af manglende indsigt omkring associerede virksomheder, har vi taget et gennemsnit for de forgangne fem regnskabsår, og budgetteret med dette gennemsnit proportionalt. Ved ultimo 2010/11 vil der
119 Tilgange på anlægsaktiver vil blive gennemgået senere i opgaven
56
således kun være mio. kr. 1,8 kapitalandele tilbage, hvorfor der kun kan være en resultateffekt på mio. kr. 1,8 i 2011/12, hvorefter kapitalandele vil være lig kr. 0.
Finansielle indtægter
Denne post har vi budgetteret i to omgange; renteindtægter af likvide beholdninger samt øvrige finansielle indtægter. Af de likvide beholdninger, har vi beregnet et gennemsnit af den procentvise rentetilskrivning for regnskabsårene 2008/09 samt 2009/10. Vi har valgt kun at basere beregningerne på de seneste to år, da bankverdenen generelt har ændret holdning til deres ind- og udlån. Af de øvrige finansielle indtægter har vi blot beregnet gennemsnitligt niveau, igen for de seneste to år.
Finansielle omkostninger
Finansielle omkostninger har vi beregnet af tre omgange; realkreditinstitutter, kreditinstitutter samt øvrige finansielle omkostninger. Dette bunder i at der i årsrapporternes noter er givet et renteniveau på realkreditinstitutter henholdsvis kreditinstitutter, og det ville være uhensigtsmæssigt ikke at anvende de givne forhold. Rentetilskrivningen på disse to har vi beregnet som en årlig tilskrivning, der betales løbende, således den ikke har effekt på restgæld. Renten udregnes desuden på restgæld ultimo efter årets afdrag.
De øvrige finansielle omkostninger indeholder valutaposter, forrentning af kassekredit samt andre finansielle omkostninger, der ikke er specificeret. Her har vi beregnet et gennemsnit for de samme regnskabsår, som resten af de finansielle poster, dog med undtagelse af kassekredit, da renteniveauet i så fald vil blive mio. kr.
5,8 svarende til en rente på 46,5 %. Vi har ingen indsigt i, hvordan kassekreditten udvikler sig hen over årene, og har derfor anvendt 2009/10 renteniveau.
Skat
Der er ikke beregnet aktuel selskabsskat af årets resultat. Dette bunder i et udskudt skatteaktiv, som i hele den budgetterede periode dækker eventuelt overskud. Den skat, som fremgår af de budgetterede resultatopgørelser, er derfor udelukkende reguleringer til den udskudte skat, beregnet med en skatteprocent pålydende 25 % af årets resultat. Der er i øvrigt ikke taget hensyn til eventuelle forskelle i regnskabsmæssig og skattemæssig behandling af selskabets øvrige poster, da vi ikke har adgang til selskabets skattespecifikationer. Vi forventer ikke, at selskabsskatteprocenten ændrer sig i løbet af budgetperioden, på trods af at det har været på tale, at skatteprocenten både skulle nedsættes og hæves120.
120 http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/164479/s-sf_vil_forhoeje_selskabsskat.html, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2161696.ece
57
10.3 Balancen – aktiver