• Ingen resultater fundet

Reformuleringer

In document BANG & OLUFSEN - Et dansk flagskib (Sider 46-49)

41

Fordelingen af resultatposterne stemmer overens med den fordeling der sker i balancen, og danner dermed fundament for analytiske handlinger af selskabets drift og finansiering.

9.1 Gennemgang af revisionspåtegningerne samt ændringer af anvendt regnskabspraksis

42

9.2.2.1 Driftsaktiver

Udover de helt normale poster, såsom tilgodehavender fra salg, varebeholdninger og goodwill, har vi også valgt at placere kapitalandele i associerede selskaber i denne post, tilgodehavende hos associerede selskaber samt langfristede aktiver bestemt for salg.

Kapitalandele i associerede selskaber samt tilgodehavende hos associerede selskaber er medtaget, da vi har analyseret på koncern niveau, og derfor har ladet alle indtægtskilder indgå. Selskaberne i denne post er således på linje med de øvrige selskaber, hvor B&O har interesser i, en del af det samlede indtægtsgrundlag.

De langfristede aktiver bestemt for salg, har vi ladet indgå i driftsaktiver, da den består af en grund, fremkommet som følge af investeringen i Medicom. Da vi har medtaget Medicom, som en del af den ordinære drift, har vi ligeledes set denne grund, som værende en del af driften. Grunden er ikke fremkommet som følge af spekulation eller egentlig investering i grunde, men som nævnt gennem investering i ny forretningsenhed.

9.2.2.2 Driftsforpligtelser

Udover helt normale poster, som eksempelvis leverandører af varer og tjenesteydelser og pensioner, som alle direkte kan henføres til driften, findes også posterne selskabsskat, øvrige langfristede forpligtelser, hensatte forpligtelser, gæld til associerede selskaber og andel gæld.

Selskabsskatten er placeret her, da den anses, som værende fremkommet på baggrund af de driftsmæssige poster, og skal derfor indgå, som en driftsforpligtelse.

Øvrige langfristede forpligtelser består af depositum, samt øvrige ikke definerede poster. Depositum kan henføres til driften, da husleje samt andre lejeudgifter, som vi antager depositum vedrører, er en del af B&O’s drift. De ikke definerbare poster placeres ligeledes under driftsaktiver, da det er normal praktisk at antage, at poster der ikke kan specificere opfattes som driftsrelaterede99.

Hensatte forpligtelser består af garanti-, fairness-, jubilæums-, omstrukturerings- samt øvrige forpligtelser. De fire førstnævnte, mener vi kan henføres direkte til driften, mens der ikke er redegjort for de øvrige forpligtelser, som derfor efter normal praksis placeres under driftsforpligtelser.

Gæld til associerede selskaber er på lige fod med kapitalandele i associerede selskaber under aktiverne, anset som værende henførbare til driften, og er derfor placeret som en driftsforpligtelse.

99 Regnskabsanalyse og Værdiansættelse – en praksis tilgang, side 127.

43

Anden gæld omfatter lønrelaterede poster, skyldige skatter og afgifter, omstrukturering samt andre poster der ikke er angivet nærmere. De tre poster nævnt først, opstår alle som følge af den ordinære drift, mens de sidste ikke forklares nærmere, og derfor er at betragte som driftsforpligtelser.

9.2.2.3 Finansielle forpligtelser

Består af gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter samt kassekreditter og alle kan derfor kategoriseres finansielle forpligtelser.

9.2.2.4 Finansielle aktiver

Til de finansielle aktiver optræder likviderne samt investeringsejendomme. Likvider består af kontanter og er derfor at betragte som finansielle aktiver. Investeringsejendommen, ser vi som investering, og er derfor ikke en del af den normale drift. Denne placeres derfor som et finansielt aktiv.

9.2.3 Øvrige poster under den reformulerede balance

Hertil hører minoritetsinteresser samt egenkapitalen. Minoritetsinteresserne kan ikke betragtes på lige fod med gæld. I stedet bør de i stedet anses som en egenkapitalandel i resultatet fra det konsoliderede resultat100.

Disse poster optræder, som en residual af de øvrige poster under den reformulerede balance.

9.2.4 Reformulering af resultatopgørelsen

Ved reformulering af resultatopgørelse, bliver denne opdelt i totalindkomst fra driften, netto finansielle poster efter skat som udgør koncernresultatet. Herefter bliver minoriteternes resultatandel fratrukket med det formål at finde den reelle totalindkomst for koncernen.

9.2.4.1 Totalindkomst fra driften

Denne er opdelt i tre faser; først beregnes et driftsoverskud efter skat, dernæst beregnes et andet driftsoverskud mens der til sidst tages højde for diverse egenkapitalbevægelser.

Ved driftsoverskuddet efter skat tages der højde for de poster, der direkte indgår i den direkte drift, såsom omsætning, produktionsomkostninger, udviklingsomkostninger, distributions- og marketingsomkostninger, administrationsomkostninger, omstruktureringsomkostninger samt afskrivninger etc.. Afskrivninger er i

100 Regnskabsanalyse og Værdiansættelse – en praksis tilgang, side 127.

44

årsrapporterne opdelt under de ovennævnte omkostninger. Det har derfor været nødvendigt at udskille disse, specielt med hensyn til produktionsomkostningerne, da afskrivninger ikke skal være en del af disse ved reformuleringen. Afskrivninger er ikke et udtryk for, hvordan selskabets bruttofortjeneste fremkommer, men udelukkende et udtryk for en værdiforringelse af aktiverne101. Det vil derfor være forkert ikke at skille afskrivninger fra produktionsomkostninger, da bruttofortjeneste skal vise forskellen mellem omsætninger og de reelle produktionsomkostninger.

I andet driftsoverskud optræder poster, som andre driftsindtægter samt valutakurs- og valutakurstab. Andre driftsindtægter er en ejendom solgt i Schweiz. Hvorfor denne ejendom er solgt, og hvad den har været anvendt til fremgår ikke af årsrapporten. Da ejendommen ikke har været en del af investeringsejendommene i årsrapporten, har vi antaget at ejendommen har været del af den B&O’s overordnede drift og bør derfor vises under andet driftsoverskud. Da det ikke har været muligt, at udlede hvoraf valutakursreguleringer optræder af, er de efter normal praksis vist som andet driftsoverskud102.

Under bevægelserne fra egenkapitalen, som skal være en del af totalindkomsten fra driften, optræder posterne resultat i kapitalandele i associerede selskaber, gevinst ved salg af kapitalandele, akkumuleret virkning ved årets begyndelse af ændring i regnskabspraksis, egenkapital- og valutakursreguleringer i datterselskaber, sikring af transaktioner og øvrige egenkapitalbevægelser.

Resultat i kapitalandele i associerede selskaber samt gevinst ved salg af kapitalandele vises som driftsaktiver103, og derfor skal resultatdelene også vises som værende en del af driften.

Akkumuleret virkning ved årets begyndelse af ændring i regnskabspraksis, egenkapital- og valutakursreguleringer i datterselskaber indgår i totalindkomst, da de i egenkapitalen, sikring af transaktioner og øvrige egenkapitalbevægelser indgår som en del af totalindkomsten, og derfor også skal indgå her104.

Alle ovenstående poster er ikke en del af den ordinære drift, men specielle poster og fremgår derfor ikke som en del af driften.

In document BANG & OLUFSEN - Et dansk flagskib (Sider 46-49)