Resultater

Figur 5.1 viser, at der er stor variation i listestørrelsen pr. fuldtidslæge, som spænder fra 577 til 3.680 med et gennemsnit på 1.573. Der er således gode muligheder for at undersøge sammenhængen mel-lem listestørrelse og praksis-, liste- og kommunekarakteristika og derigennem beskrive, hvad der ken-detegner praksis med forskellige listestørrelser.

Figur 5.1: Variationsdiagram af listestørrelse pr. fuldtidslæge (N=1.716)

0 250 500 750 1000 1250 1500 1750 2000 2250 2500 2750 3000 3250 3500 3750 4000

Listestørrelse pr. fuldtidslæge

0 .25 .5 .75 1

Andel af almen praksis

5.3.1 Listestørrelse

Tabel 5.1 viser middelværdi og 95 % konfidensinterval for en række praksis-, patient- og kommuneka-rakteristika af en opdeling af almen praksis i tre grupper med få (nedre kvartil), mellem og mange (øvre kvartil) tilmeldte pr. fuldtidslæge. Praksis med få på listen har den højeste gennemsnitsalder af tilmeldte på ca. 56 år. Andelen af kvindelige læger viser et mønster, hvor praksis med mellem listestør-relse har flest kvinder, og hvor praksis med få tilmeldte ikke er signifikant forskellig fra praksis med mange tilmeldte. Antal fuldtidslæger viser sig at være signifikant lavest i praksis med mange tilmeldte.

Praksistype viser, at der blandt praksis med få tilmeldte er signifikant færre samarbejdspraksis end blandt praksis med mange tilmeldte, hvor det er omvendt for kompagniskabspraksis. Det er dermed en tendens, at samarbejdspraksis i højere grad er forbundet med høj listestørrelse end kompagni-skabspraksis. Hvad angår solopraksis, er sammenhængen mindre klar. Tabellen viser, at en øget brug af såvel lægelig som ikke-lægelig medhjælp er associeret med signifikant større listestørrelse, hvor sidstnævnte er interessant i en situation med mangel på praktiserende læger.

Tabel 5.1: Middelværdier for praksis-, og kommunekarakteristika opdelt i tre grupper efter liste-størrelse pr. fuldtidslæge. N=1.716 praksis. 2006-priser, DKK

Listestørrelse pr. fuldtidslæge

Få (<1.379) Mellem (1.379-1.756) Mange (>1.756) Praksiskarakteristika Antal uger i året med lægelig hjælp pr.

fuldtidslæge 6,07 Timers Ikke lægelig hjælp om ugen pr.

fuldtidslæge 26,66

Befolkning i bymæssig bebyggelse (%) 86,03

(84,57-87,47) 89,54 Antal speciallæger pr. 10.000 indbyggere i

kommunen 2,03

(1,87-2,19) 2,35

(2,24-2,46) 2,27

(2,12-2,42)

Andel med sygehus i kommunen 0,60

(0,55-0,65) 0,67

(0,64-0,70) 0,61

(0,56-0,66) Note: Middelværdi og 95 % konfidensintervaller i parenteserne.

* Amanuensis er en sum af introduktions-, uddannelses- og aflastningsamanuensis.

Tabellen viser, at praksis med få personer på listen har en høj DADI-score og er placeret i kommuner med lav urbaniseringsgrad, færre speciallæger pr. indbygger (signifikant forskel mellem praksis med få og mellem tilmeldte) og uden sygehus. Omvendt er praksis med mange på listen karakteriseret ved at

have en lav DADI-score, højt forbrug af ikke-lægelig hjælp og relativt mange speciallæger i kommu-nen. Med andre ord tyder resultaterne af den deskriptive analyse på, at noget af variationen i listestør-relse skyldes forskelle i de tilmeldtes karakteristika, brug af praksispersonale og adgang til det øvrige sundhedsvæsen. Formålet med benchmarkinganalysen nedenfor er at give en indikation af, hvad liste-størrelsen empirisk bør være, når man har taget højde for forskelle i disse parametre.

5.3.2 Benchmarkinganalyse

Tabel 5.2 viser en statistisk beregning på en praksis’ forventelige og potentielle listestørrelse afhængig af brug af klinikpersonale og listens socioøkonomiske sammensætning (DADI). Tabellen er både op-gjort for alle praksis totalt samt opdelt på antal fuldtidslæger bestående af 1, 2, 3 og 4 eller derover. I beregningen er der ligeledes kontrolleret for adgangen til speciallæge og sygehus i kommunen, hvor-med denne del af variationen i listestørrelsen er taget ud. Estimaterne af listestørrelse er en empirisk undersøgelse og dermed datadreven, hvilket betyder, at der er tale om en beskrivelse af, hvordan praksis’ listestørrelse faktisk ser ud. Gennemgangen herunder er baseret på resultaterne for alle prak-sis, men samme tolkning kan anvendes på estimaterne opdelt på fuldtidslæge.

Tabel 5.2: Forventet og potentiel listestørrelse opdelt på antal fuldtidslæger, brug af klinikpersonale og DADI score

Behovsindeks (DADI) Ikke lægelig hjælp i alt

(ugentligt timeforbrug)

pr. fuldtidslæge) <25,5 (nedre kvartil) 25,5-36,3 > 36,3 (øvre kvartil) Antal

fuldtids-

læger (Opdelt i tredjedele) forventet potentiel forventet potentiel forventet potentiel

< 27 1.595 1.963 1.530 1.861 1.450 1.761

Note: Forventet listestørrelse svarer til den gennemsnitlige listestørrelse i den givne kategori, mens den potentielle listestørrelse svarer til den listestørrelse, som de ’bedste’ i kategorien har. Der er korrigeret for lokal adgang til specialiseret behandling på sygehus og speciallægepraksis.

Beregningen af den forventelige listestørrelse er en gennemsnitstilgang, hvormed en praksis kan se, hvad andre sammenlignelige praksis i gennemsnit kan opnå af listestørrelse. Det ses, at en praksis med under 27 timers ugentlig ikke-lægelig medhjælp samt en DADI-score over 36,3 i gennemsnit bør kunne opnå en listestørrelse på 1.439. Praksis med samme DADI-score, men med over 40 timers ugentlig ikke-lægelig medhjælp har en forventelig listestørrelse på 1.603. Tager man i stedet praksis

med en lav DADI-score, dvs. en score under 25,5, kan man med under 27 timers ugentlig ikke-lægelig medhjælp opnå 1.540 tilmeldte, hvilket er ca. 100 flere på listen end praksis med høj DADI-score.

Listestørrelsen i denne DADI-kategori stiger til 1.720, hvis praksis bruger over 40 timers ugentlig med-hjælp.

Beregningen af den potentielle listestørrelse skal betragtes som en best practice tilgang, hvor en prak-sis kan slå op og se, hvad sammenlignelige prakprak-sis maksimalt kan opnå af listestørrelse. Det ses, at en praksis med under 27 timers ugentlig ikke-lægelig medhjælp samt en DADI-score over 36,3 i gennem-snit potentielt kan opnå en listestørrelse på 1.754. Praksis med samme DADI-score, men over 40 ti-mers ugentlig ikke-lægelig medhjælp har en forventelig listestørrelse på 1.920. Praksis med en DADI-score under 25,5 og med under 27 timers ugentlig ikke-lægelig medhjælp kan potentielt opnå 1.901 tilmeldte, hvilket stiger til 2.021 for praksis, der bruger over 40 timers ugentlig medhjælp. Det er klart, at der kan være en række årsager til forskelle i listestørrelser, hvormed denne type beregninger for nogle praksis kan være urealistiske. Resultaterne kan anvendes som vejledning for praktiserende læ-ger med uudnyttet kapacitet.