3. Organisering og arbejdsdeling i kompagniskabspraksis med mange tilmeldte patienter
3.5 Lægehusenes personaleressourcer, patientkapacitet og ydelser
Som led i undersøgelsen er der indhentet oplysninger, som viser ejerlægernes selvoplyste arbejdsuge, den eksakte arbejdsuge for lægehusenes ansatte og antallet af tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. De indsamlede opgørelser er gengivet i tabel 3.3.
Tabel 3.3: Læge- og personaleressourcer
Note: Lægehus 3 har ansat tre social- og sundhedsassistenter og tre sygeplejersker til at lave sygeplejeopgaver.
Række 1 viser, at ejerlægernes selvoplyste arbejdstid varierer ganske meget. Forskellen mellem de ejerlæger, der arbejder mest (lægehus 3 og 4) og mindst (lægehus 8), er på 16 timer15.
Række 2-5 opgør antallet af ansatte og deres gennemsnitlige arbejdsuge for hver personalefunktion.
Række 6 viser, hvor mange personaleressourcer hver enkelt fuldtidslæge i alt har til sin rådighed. Op-gørelsen viser, at der er store forskelle mellem lægehusene: Lægehus 4 har mest (101 personaletimer ugentligt pr. læge), mens lægehus 5 har mindst (39 personaletimer ugentligt pr. læge). Lægehus 8 (49 timer om ugen pr. læge) og lægehus 1 (57 timer om ugen pr. læge) ligger også lavere end gen-nemsnittet. De resterende fire lægehuse ligger relativt tæt på hinanden og har ca. 70 personaletimer ugentligt pr. fuldtidslæge.
Række 7 opgør antallet af tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. Som det ses, er forskellen i patientka-paciteten noget mindre end forskellen imellem lægernes arbejdstid og meget mindre end forskellen på, hvor meget personale hver enkelt læge har til rådighed.
Tabel 3.4 undersøger, om der, set i forhold til patientkapaciteten, er en logisk sammenhæng imellem de afdækkede forskelle. Hvis sammenhængen skal være logisk, bør en kort arbejdsuge og få persona-leressourcer alt andet lige hænge sammen med en lav patientkapacitet. En lang arbejdsuge og mange personaleressourcer bør til gengæld hænge sammen med en høj patientkapacitet.
Tabel 3.4: Sammenhæng imellem lægelig arbejdsuge, personaleressourcer og patientkapacitet
1) Lang/middel/kort arbejdsuge Kort Kort Lang Lang Middel Middel Middel Kort 2) Høj/middel/lavt personaleforbrug Lav Middel Middel Høj Lav Middel Middel Lav 3) Høj/middel/lav patientkapacitet Lav Høj Middel Høj Middel Lav Høj Høj
15 Opgørelsen er baseret på lægernes egen vurdering af, hvor lang deres ugentlige arbejdstid i praksis er. Vagtlægearbejde, praksiskonsulentarbejde, undervisning og lignende indgår ikke i opgørelsen.
Det ses, at lægehus 1 og 4 bekræfter antagelsen om en logisk sammenhæng. Lægehus 3 og 6 af-kræfter antagelsen, da de har en lavere patientkapacitet end forventet. Lægehus 2, 5, 7 og 8 afkræf-ter også antagelsen, da de har en højere patientkapacitet end forventet. Særligt lægehus 2 og 8 afvi-ger fra det forventede, fordi de kombinerer en kort arbejdsuge med få personaleressourcer og en høj patientkapacitet.
Sammenstillingen viser derfor, at der ikke er nogen logisk sammenhæng mellem lægernes arbejdstid, mængden af ansat personale og antallet af tilmeldte patienter. Mange personaleressourcer medfører altså ikke nødvendigvis større kapacitet. Forskellene på lægehusenes ressourceforbrug kan også have andre årsager, fx:
1. Karakteristika hos lægerne 2. Karakteristika hos personalet 3. Kvaliteten af ydelserne
4. Karakteristika hos de patienter der er tilmeldt det enkelte lægehus 5. Antallet af ydelser og viderehenvisninger pr. patient.
Det er ikke muligt at undersøge de tre første forhold nærmere med udgangspunkt i det indsamlede talmateriale. Ejerlægernes egen vurdering af lægehusets patientgrundlag kan til gengæld give en indikation af, om det er her, forklaringen findes16. De eneste lægehuse, der skiller sig ud på dette pa-rameter, er lægehus 8 og 2:
Lægehus 8 har størst patientkapacitet, næstmindst personale og kortest arbejdsuge. Det passer godt med, at lægehuset er det eneste i undersøgelsen, som vurderer, at de tilmeldte patienter er lette.
Lægehus 2 har dog også en høj patientkapacitet, mindre personale end gennemsnittet og en kort arbejdsuge, men lægehusets patienter er stærkt socialt belastede. Forskelle i patientpopulationerne kan derfor ikke umiddelbart forklare de observerede forskelle mellem de undersøgte lægehuse.
Punkt 5: Antallet af ydelser pr. patient, undersøges i afsnit 3.5.2.
3.5.2 Lægehusenes ydelser og henvisninger
Dette afsnit opgør – og sammenligner – lægehusenes årlige konsultationer, kontakter og henvisninger med henholdsvis kommune- og landsgennemsnit. Formålet er for det første at undersøge, om læge-husenes patientkapacitet har nogen betydning for de tilmeldte patienter og deres brug af det øvrige sundhedsvæsen, for det andet at undersøge om forskelle i antallet af ydelser pr. patient kan forklare de forskelle på patientkapaciteten, der er vist i afsnit 3.5.1.
Opgørelserne er baseret på tal fra Sygesikringsregisteret 2008, og de er udført af Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. Detaljer om den anvendte metode kan ses i bilag 2 bagest i dette kapitel.
Lægehusenes honorerede patientrettede ydelser
Tabel 3.5 og 3.6 viser det årlige antal konsultationer med personligt fremmøde samt telefon og e-mail konsultationer pr. patient i hvert af de otte lægehuse og sammenligner det med kommune- og lands-gennemsnittet.
16 Et datatræk baseret på det sårbarhedsindeks (et mål for hvor sårbare og dermed ressourcekrævende de tilmeldte patienter er), der anvendes som grundlag for analyserne i kapitel 6, viser, at de otte lægehuses gennemsnitlige score er på 31,0, hvilket er sammenligneligt med landsgennemsnittet, som er på 31,5. Indekset forklares nærmere i kapitel 6.
Tabel 3.5: Årlige antal personlige konsultationer pr. patient sammenlignet med kommune- og lands-gennemsnit*
Årlige konsultationer pr. tilmeldt patient i samplet
Årlige konsultationer pr. tilmeldt patient kommunegennemsnit
Lægehus 1 4,72 3,93
Lægehus 2 3,53 3,42
Lægehus 3 4,35 4,04
Lægehus 4 3,61 3,73
Lægehus 5 4,11 3,90
Lægehus 6 4,89 3,70
Lægehus 7 4,06 3,63
Lægehus 8 3,45 3,73
Gennemsnit cases 4,00 3,63
Gennemsnit landsplan 3,61 3,61
* Personlig konsultation defineret som besøg hos lægen, hjemmebesøg, graviditetsundersøgelser, børneundersø-gelser samt forløbsydelser.
Tabel 3.6: Årlige antal telefon- og e-mail konsultationer pr. patient sammenlignet med kommune- og landsgennemsnit
Antal telefon- og e-mail konsultationer i samplet
Antal telefon- og e-mail konsultationer kommunegennemsnit
Lægehus 1 3,23 3,48
Lægehus 2 3,61 3,59
Lægehus 3 3,53 3,29
Lægehus 4 2,91 3,25
Lægehus 5 3,20 3,09
Lægehus 6 4,13 3,45
Lægehus 7 3,78 3,34
Lægehus 8 3,15 2,70
Gennemsnit cases 3,45 3,36
Gennemsnit landsplan 3,27 3,27
Tabel 3.5 og 3.6 viser, at lægehusene gennemsnitligt leverer lidt flere konsultationer pr. patient end henholdsvis kommune- og landsgennemsnittet. Lægehus 1 og 6 leverer relativt mange konsultationer sammenlignet med gennemsnittet, hvilket muligvis afspejler, at de har relativt få tilmeldte patienter i forhold til de disponible personaleressourcer (jf. tabel 3.3). Det ses også, at observerede forskelle på lægehusenes ydelser er små sammenlignet med den variation, der generelt kendetegner almen prak-sis. Derfor kan det ikke forklare forskellene mellem lægehusenes ressourceforbrug, som blev beskre-vet i afsnit 3.5.1.
Alligevel er opgørelsen særdeles interessant i et kapacitetsperspektiv, fordi den viser, at de otte læge-huses høje patientkapacitet ikke medfører et lavere antal leverede ydelser pr. tilmeldt patient. Tvært-imod leverer næsten alle de undersøgte lægehuse flere ydelser end kommune- og landsgennemsnit-tet. Opgørelsen siger selvfølgelig ikke noget om ventetid eller kvalitet, men den dokumenterer, at de undersøgte lægehuse er meget produktive, når antallet af producerede ydelser sættes i forhold til antallet af tilmeldte patienter.
Lægehusenes henvisninger til sekundærsektoren
Hver gang en praktiserende læge viderehenviser en patient til en speciallæge, er der tale om en mere omkostningstung omsorg. Hvis henvisningerne ikke er nødvendige, kan det derfor have negative kon-sekvenser for tilgængeligheden til det specialiserede sundhedsvæsen og øge samfundets omkostnin-ger. Lægehuse med mange tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge er derfor kun en god løsning, hvis de ikke har et henvisningsmønster, der på en uhensigtsmæssig måde belaster andre dele af sundheds-væsenet. Tabel 3.7 og 3.8 undersøger disse forhold for de undersøgte lægehuse.
Tabel 3.7: Antal henvisninger til andre sygesikringsydere (speciallæge, fysioterapeut, psykolog og lig-nende) pr. patient sammenlignet med kommunegennemsnit
Samlet antal henvisninger pr. tilmeldt patient i samplet
Samlet antal henvisninger pr. tilmeldt patient kommunegennemsnit
Lægehus 1 0,24 0,25
Lægehus 2 0,33 0,33
Lægehus 3 0,29 0,24
Lægehus 4 0,30 0,27
Lægehus 5 0,37 0,39
Lægehus 6 0,32 0,31
Lægehus 7 0,32 0,31
Lægehus 8 0,42 0,38
Gennemsnit 0,34 0,30
Gennemsnit landsplan 0,35 0,35
Tabel 3.8: Antal henvisninger pr. patient til sygehuse og hospitaler sammenlignet med kommunegen-nemsnit17
Samlet antal henvisninger til sygehus
pr. tilmeldt patient i samplet Samlet antal henvisninger til sygehus pr.
tilmeldt patient, kommune-gennemsnit
Lægehus 1 0,32 0,30
Lægehus 2 0,25 0,26
Lægehus 3 0,30 0,28
Lægehus 4 0,50 0,45
Lægehus 5 0,14 0,18
Lægehus 6 0,29 0,29
Lægehus 7 0,40 0,35
Lægehus 8 0,17 0,17
Gennemsnit 0,30 0,29
Gennemsnit landsplan 0,27 0,27
Både tabel 3.7 og 3.8 viser, at der er små (ikke signifikante) forskelle på, hvor meget de undersøgte lægehuse viderehenviser sammenlignet med kommune- og landsgennemsnit. Den observerede varia-tion er endvidere meget lille sammenlignet med de forskelle i henvisningsmønsteret, der generelt ken-detegner almen praksis (28). Derfor er der ikke noget, der tyder på, at de undersøgte lægehuses liste-størrelse er forbundet med en signifikant øget viderehenvisning til sygesikringsydere eller hospitaler.
17 Da der ikke har været afsat ressourcer til egentlige registeranalyser, er opgørelsen baseret på de 2006-data fra Landspatient-registeret, som produktivitetsanalyserne i kapitel fem er baseret på.
3.5.3 Opsamling på lægehusenes personaleressourcer, patientkapacitet og ydelser
Dette afsnit har vist, at alle lægehusene i undersøgelsen har væsentligt flere patienter tilmeldt pr.
fuldtidslæge end gennemsnittet for almen praksis. Samtidig er antallet af udførte konsultationer pr.
patient en smule højere end gennemsnittet for almen praksis, mens lægehusenes henvisningsmønstre til andre dele af sundhedsvæsenet ikke adskiller sig signifikant fra hverken kommune eller landsgen-nemsnittet.
Med andre ord indikerer opgørelserne, at de undersøgte lægehuse har realiseret en praksisdrift, der, når det kommer til patientkapacitet og det gennemsnitlige antal af leverede ydelser, allerede i dag lever op til Praksiskommissionens anbefalinger.
Afsnittet har også vist, at der er stor forskel på, hvor mange personaleressourcer de otte lægehuse anvender pr. tilmeldt patient. Hverken lægernes vurdering af patientgrundlaget eller antallet af levere-de ylevere-delser har kunnet forklare forskellene. Derfor vil vi i levere-de følgenlevere-de afsnit relevere-degøre for, hvilke andre forhold der ifølge læger og personale påvirker deres opgave- og patientkapacitet.