I følgende afsnit præsenteres resultaterne fra analysen af de to interviews. Disse resultater belyser vores forskningsspørgsmål. Resultaterne består sammenlagt af otte kategorier og dertilhørende to subgrupper. Alle kategorier og subgrupper bliver underbygget med de af informanternes citater, som illustrerer indholdet bedst. Analysen af data endte med at vi havde følgende kategorier i interviewet med henholdsvis de studerende og de gravide:
Side | 30 Kategorier for interviewet med de studerende
Figur 5: Illustrerer de endelige kategorier samt subgrupper
Kategorier for interviewet med de gravide
Figur 6: Illustrerer de endelige kategorier
7.1 Fokusgruppe interview med de studerende Fødselsforberedelse
i trygge rammer Udfordringer i
samarbejdet
At virke sammen
Ændret syn på det tværprofessionelle
samarbejde Fysiske rammer
Et godt tilbud
Det intime rum
Ikke opfyldte behov Ideer til forbedringer Udvikling af det
tværprofessionelle samarbejde
Side | 31 7.1.1 Fødselsforberedelse i trygge rammer
De studerende nævnte, at de følte sig trygge ved at varetage fødselsforberedelsen, fordi de gravide overvejende selv var studerende. Det var et gratis tilbud samtidig med at de løbende fik supervision af erfarne sundhedsprofessionelle. I fødselsforberedelsen var der plads til at afprøve forskellige kommunikationsteknikker og ligeledes reflektere over egen læring, inden de blev færdiguddannet.
Det var en god mulighed for at få noget øvelse og noget løbende supervision.
Jeg så det som en god mulighed for at snuse lidt til den virkelige verden.
Informant, Pia (jdm), l. 16-17
Jeg tænkte også, at det var trygt at melde sig til sundhedsklinikken, fordi det kun er studerende og det er et gratis tilbud til folk. Man har sin underviser med ved siden af, så det er ligesom at plaske rundt i den lille andedam, før man skal ud i det store hav.
Informant, Maria (jdm), l. 42-48
For mit vedkomne var det at få prøvet noget fagligt kunnen af. Noget man ikke havde mulighed for i praktikken og gøre det under trygge rammer og gode forhold, hvor man netop har mulighed for at få supervision samtidig med at få prøvet nogle helt simple kommunikationsteknikker. ”Hvad fungerede godt og hvad fungerede ikke”, så man får mulighed for at få en masse refleksion over egen læring. Men også hele formidlingsdelen…
Informant, Sascha (jdm), l. 31-36
7.1.2 Udfordringer i samarbejdet
De studerende udtalte sig om de udfordringer, de stødte på i samarbejdet professionerne imellem. De nævnte forskellen på, hvordan informationen under fødselsforberedelsen blev formidlet til parrene, forskellen i sprogbruget men også tilgangen til den gravide. De gav
Side | 32 desuden udtryk for et manglende indblik i hinandens fag, og dette blev indimellem en barriere for forståelse af hinandens faglighed.
Jeg havde en anden oplevelse, hvor der var en jordemoder der sagde: ”Det kan være vi lige skruer en metalskrue i hovedet på jeres lille barn”. Hvor jeg blev sådan: ”Wow sagde I lige det?!” Hold da op – der var jeg lidt i chok.
Informant, Karina (fys), l. 133-135
Hvor meget vil I gå ind i bækkenbunden, for jeg tænker bare der ikke er så meget fokus på det (i jordemoderkonsultationen). Jeg ved ikke, hvad I ellers laver i de der jordemoderkonsultationer, men der er sikkert en masse faglige ting der skal krydses af og vurderes.
Informant, Karina (fys), l. 332-334
7.1.3 At virke sammen
De studerende udtalte sig om de positive oplevelser af samarbejdet mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende på sundhedsklinikken. De omtalte fordelene ved, at de kunne supplere hinanden når faglige spørgsmål opstod, således at de gravide fik et mere fyldestgørende svar.
De studerende nævnte især fordelen ved, at undervisningen indeholdt både det mentale og fysiske aspekt, idet kvindens krop blev bragt mere i fokus.
Det giver på en måde lidt mere dynamik, fordi så spørger de (de gravide) lidt ekstra og så er der spørgsmål, som de ellers ikke ville have spurgt om, som de spørger om, fordi der netop er flere (faggrupper) til at svare på det. Så jeg tror helt klart, at de har fået mere ud af det, end hvis det kun var en af parterne der var her.
Informant, Signe (fys), l. 439-442
Side | 33 I forhold til det tværfaglige, så synes jeg, at hvis det kun havde været os jordmødre så ville det kun være graviditeten og familiedannelsesprocessen, som vi ville tage fat på. Graviditeten vil selvfølgelig også være en del af kvindens helhed, men det med at kvindens krop også er en del af helheden og den får rigtig meget opmærksomhed i graviditeten, det synes jeg har virket super godt i den tværfaglige fødselsforberedelse. Jeg tror virkelig, det har betydet noget for dem som har deltaget – at kroppen som en mekanisme skal plejes og bruges både i og uden graviditeten. Det tror jeg da har sat gang i noget motion, som ikke var blevet sat i gang, hvis det bare havde været jordemoderfagligt.
Informant, Maria (jdm), l. 349-357
7.1.4 Udvikling af det tværprofessionelle samarbejde
De studerende udtrykte sig, om deres syn på udviklingen af det tværprofessionelle samarbejde mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende. Generelt så de et udviklingspotentiale både på sundhedsklinikken og i sundhedssektoren. De nævnte blandt andet mangel på fysioterapeuter i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til de gravide.
Endvidere udtrykte de fordelene ved mere fysisk aktivitet i fødselsforberedelsen.
Men der er jo også et udviklingspotentiale, som vi netop har snakket om f.eks.
fødestillinger, kunne vi godt have arbejdet mere sammen om. Det er jo ikke fordi det hele er super perfekt. Det kan helt sikkert godt blive bedre, ved at bruge hinanden meget mere end, vi allerede gør.
Informant, Sasha (jdm), l. 255-258
Vi (fysioterapeuter) vil også rigtig gerne ind i forebyggelsen, fødselsforberedelsen. Det kunne være super fedt, hvis der var en fys. med til nogle auditorieaftener (offentlig fødselsforberedelse), eller der kunne være en fys. tilknyttet jordemoderkonsultationen. Så det ikke først er efter fødslen, vi ser dem.
Side | 34 Informant, Karina (fys), l. 490-494
7.1.5 Subgruppe: Ændret syn på det tværprofessionelle samarbejde
De studerende beskrev deres ændrede syn på det tværprofessionelle samarbejde med baggrund i deres tidligere erfaringer fra praksis samt tværprofessionelle samarbejde på modul 5.
Det famøse modul 5, som man tænker ”hvad filan skal jeg bruge det her til”, på det tidspunkt. Det finder man ud af senere, hvor meget man ender med at kunne bruge det til.
Informant, Signe (fys), l. 397-399
Jeg synes, at det er først ude i praktikken, at man finder ud af, hvor vigtigt det (tværprofessionelle samarbejde) er, når man pludselig står med en patient og der er læger og sygeplejesker og ingen snakker sammen og ingen ved, hvad der sker. Så tænker man lidt: ”Okay?!”. Men ellers synes jeg ikke, man bliver rustet til det.
Informant, Karina (fys), l. 400-403
7.1.6 Subgruppe: Fysiske rammer
De studerende fortalte om deres tanker til forbedreringer af de fysiske rammer på sundhedsklinikken. Flere nævnte at en ændring af lokalitet, ville skabe et større fokus på fysisk aktivitet.
Jeg tænker også, det kunne være fedt en af gangene at gå over i salene, så der kunne komme mere fart på.
Informant, Signe (fys), l. 378-379
Side | 35 Det var nemlig meget fedt at være i salene, som inspirerede til at man skulle svinge med armene, som man ikke rigtig kan gøre i det rum vi er i nu.
Informant, Maria (jdm), l. 384-385
7.2 Fokusgruppe interview med de gravide 7.2.1 Et godt tilbud
De gravide valgte at tilmelde sig til fødselsforberedelsen, fordi de mente, at det var godt supplement til det offentlige tilbud for gravide, blandt andet fordi der var fysioterapeuter tilknyttet, som underviste i fysiske aktivitet. Fordi de gravide selv var i gang med en uddannelse, havde de stor solidaritet med de studerende, som varetog fødselsforberedelsen.
Jeg synes det var et godt tilbud, samtidig med at der også var
fødselsforberedelse ude på hospitalet. Jeg synes det var godt at støtte nogle jordemoder- og fysioterapeutstuderende.
Informant, G3, l. 70-73
Jeg synes det tiltalte mig at der også var noget motion på programmet og nogle fysioterapeuter tilknyttet og nogle øvelser. Det var en af grundende til at jeg tænkte ”Ej det vil jeg være med til”.
Informant, G1, l. 82-84
7.2.2 Det intime rum
De gravide følte sig trygge igennem hele forløbet. Det havde en stor betydning for dem, at de var en lille gruppe, som lærte hinanden godt at kende. I fødselsforberedelsen var der plads til såvel dagligdags- som personlige spørgsmål, men der var også plads til tanker og erfaringer.
De syntes det var rart, at alle var studerende og derved mere ligeværdige.
Jeg synes det er sjovt, at der er andre studerende her. Vi lavede en øvelse med
”hvor mange kvadratmeter bor I på?”. Vi skulle stille os op og så ser man, at
Side | 36 der er andre som også skal have en baby og bor på 50 kvadratmeter. Det er rart at se, at man ikke er den eneste studerende, der skal det. Det synes jeg er godt.
Informant, G4, l. 343-346
For mig var det, at få snakket lidt lavpraktisk eller sådan nogle hverdagsting igennem. Nu har jeg kun været en gang til fødselsforberedelse på hospitalet.
Men ja her er det mere dagligdagsspørgsmål der popper op og lidt mere dialog, som jeg syntes har været rigtig godt.
Informant, G2, l. 107-111
Ja det skaber i hvert fald en mere intim stemning at være her.
Informant, G1, l. 137
7.2.3 Ikke opfyldte behov
De gravide udtalte sig omkring deres ønsker og behov, som ikke var blevet tilstrækkelig opfyldt. De gav blandt andet udtryk for, at der manglede tid til den fysiske aktivitet og at de ikke følte sig tilstrækkeligt informeret om træning under graviditeten. Generelt havde de fleste informanter indtrykket af, at der ville være mere fysisk aktivitet og med højere intensitet end der har været forløbet igennem.
Der kunne godt have været nogle flere øvelser, end der har været. Jeg synes det har været fint nok, men jeg havde tænkt at der ville være lidt mere træning og øvelser.
Informant, G1, l. 302-304
Det troede jeg også. Fordi der stod at der altid ville blive afsluttet med træning for kvinderne og så kunne mændene gå ind i det andet rum. Jeg forstod det sådan, at der ville være lidt mere træning. Første gang havde jeg træningstøj på
Side | 37 til at træne i. Men altså, jeg troede også der ville være lidt mere træning end der har været.
Informant, G4, l. 305-308
Det har båret præg af, at det var sidst på dagen, så der har ikke været ordentlig tid til at lave øvelserne og få dem brugt rigtigt. Og hvis man laver dem forkert så er det jo ikke altid optimalt. Så lige fysioterapeut-delen, har jeg tænkt; ” Nå ja, det har været, hvad det var”.
Informant, G1, l. 193-196
7.2.4 Ideer til forbedringer
De gravide udtrykte deres ideer til forbedringer og udvikling af sundhedsklinikken. De ytrede her ønske om mere tid til den fysiske del, som de fysioterapeutstuderende stod for, samt mere og ny viden omkring den fysiske aktivitet, kost og ernæring.
Jordemoderdelen har været meget oplægsbaseret, hvor der har været forskellige temaer, hvor den fysioterapeutiske del hver gang har været en lille træningssession, hvor man kunne stille spørgsmål. Man kunne godt tage en af gangene og sige, at der var det træningen, som var tema. Altså hvor hun (fysioterapeuten) stod og holdte oplæg om træning. Så fik fysioterapeutdelen også lidt mere plads i skemaet.
Informant, G4, l. 374-378
Hvad så når man har født, hvordan skal man forholde sig til træning? Og hvor hurtigt kan man komme i gang med at træne igen? Det har været meget godt, men der kunne godt have været noget mere om træning. For det er sådan noget jeg tænker meget over, altså hvor hurtigt jeg kan blive fysisk aktiv igen.
Informant, G1, l. 354-35
Side | 38