Forfattere:
Natacha Maria Brun Hansen og Lærke Vinberg Rasmussen
Vejledere:
Bente Hovmand, lektor, M. Sc. Fysioterapeut og Anne-Lisbeth Nyvang, lektor, M A, jordemoder
Konsulent:
Andy Højholdt, lektor i pædagogik
Bachelorprojekt: Juni 2013, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen
Institut for Rehabilitering og Ernæring
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol
oplevelser af tværprofessionelt samarbejde på en sundhedsklinik ved en professionshøjskole i Danmark
- To semistrukturerede fokusgruppeinterviews
Pregnant women´s as well as physiotherapist and midwifery student’s experiences of an interprofessional collaboration on a
healthcare clinic at a University College in Denmark
- two semi-structured focus group interviews
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts 1997
Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt Dette projekt er udarbejdet af studerende ved
Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol og
Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de
studerendes egne synspunkter".
Jordemoderuddannelsen University College, Syddanmark, Esbjerg
Tegn uden mellemrum: 77.285
Side | 1 Gravides samt fysioterapeut- og jordemoderstuderendes oplevelser af tværprofessionelt samarbejde på en sundhedsklinik ved en professionshøjskole i Danmark
– to semistrukturerede fokusgruppeinterviews
Forfattere: Fysioterapeutstuderende Natacha Maria Brun Hansen og jordemoderstuderende Lærke Vinberg Rasmussen
Vejledere: Bente Hovmand, lektor, M. Sc. fysioterapeut og Anne-Lisbeth Nyvang, lektor, MA, jordemoder
Uddannelsesinstitutioner: Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen University College Syddanmark, Jordemoderuddannelsen
Professionsbachelorprojekt, juni 2013
Kontaktperson: Natacha Maria Brun Hansen, Natacha_maria@hotmail.com Lærke Vinberg Rasmussen, laerke88@hotmail.com
Baggrund: Der er tiltagende fokus på balancen mellem kvalitet og økonomiske udgifter i sundhedsvæsenet. Ligeledes ønskes i sundhedsvæsenet et sammenhængende behandlingstilbud med patienten i centrum. Tværprofessionelt samarbejde anses som en løsning på disse udfordringer.
Formål: At beskrive, analysere og vurdere de gravides oplevelser og vurderinger af det fødselsforberedende forløb mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende på en sundhedsklinik ved en professionshøjskole i Danmark. Desuden at beskrive, analysere og vurdere de studerendes oplevelser af fødselsforberedelsesløbet og det tværprofessionelle samarbejde.
Materiale og metode: To semistrukturerede fokusgruppeinterviews med otte studerende og fire gravide informanter, omhandlende oplevelsen af fødselsforberedelsen og det tværprofessionelle samarbejde på sundhedsklinikken. Malteruds systematiske tekstkondensering blev anvendt i analysen af datamaterialet.
Resultat: Analysen af de gravide resulterede i fire kategorier: Et godt tilbud, omhandlede de gravides begrundelser for tilmeldingen, Det intime rum omhandlede trygheden ved fødselsforberedelsen, Ikke opfyldte behov, omhandlede den manglende fysiske aktivitet, Ideer til forbedringer, omhandlende ideer til udvikling af sundhedsklinikken. Ligeledes fire kategorier og to subgrupper for de studerende: Fødselsforberedelse i trygge rammer, omhandlede tilmeldelse som underviser, Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde, omhandlede udfordringer i samarbejdet, At virke sammen, omhandlede positive oplevelser ved samarbejdet, Udvikling af det tværfaglige samarbejde, omhandlede meninger om et udviklingspotentiale på sundhedsklinikken, Ændret syn på tværprofessionelt samarbejde omhandlede et nuanceret syn på tværprofessionelt samarbejde, Fysiske rammer, omhandlede tanker til forbedringer af fysiske rammer.
Konklusion: Det konkluderes, at de gravide- og studerendes oplevelser af samarbejdet på sundhedsklinikken, er flerfagligt og ikke tværprofessionelt. Flerfagligheden afspejles både i planlægningen og undervisningen af fødselsforberedelsen.
Perspektivering: Yderligere undersøgelser er nødvendige for at opnå en detaljeret beskrivelse af samarbejdet. For at opnå dette vil et casestudie med observationer over tid kunne afdække og beskrive samarbejdet yderligere.
Nøgleord: Tværprofessionelt samarbejde, fødselsforberedelse, jordemoder, fysioterapeut.
Side | 2 Pregnant women´s as well as physiotherapist and midwifery student’s experiences of an interprofessional collaboration on a healthcare clinic at a University College in
Denmark - two semi-structured focus group interviews
Authors: Natacha Maria Brun Hansen, Metropolitan University College, Bachelor's degree programme in Physiotherapy and Lærke Vinberg Rasmussen, University College South Denmark Bachelor’s degree programme in Midwifery
Supervisors: Bente Hovmand, lecturer, M. Sc. Physiotherapist and Anne-Lisbeth Nyvang, lecturer, MA, Midwife
Contact: natacha_maria@hotmail.com & laerke88@hotmail.com
Background: There is increasing focus on the balance between quality and expenses in healthcare. At the same time there is need for coherent and patient centred treatment. It is commenly suggested that interprofessional collaboration is a solution to these challenges.
Purpose: To analyse and assess the experiences of the pregnant women of the prenatal class.
Additionally, to analyse and assess the student´s experiences of interprofessional collaboration.
Material and Method: Two semi-structured interviews: eight students and four pregnant women.
Questions regarding the individual’s experiences with the prenatal class and interprofessional collaboration. The data was analysed using Malterud´s systematic text condensation.
Result: Four categories for the pregnant women:
A good opportunity: The pregnant women’s reason for participating The intimate room: The comfort of the prenatal facility
Unfulfilled needs: The lack of physical activity
Ideas for improvement: Opinions towards the development potential Four categories and two subgroups for the students:
Prenatal in a safe environment: The registration as a teacher
Challenges in interprofessional collaboration: About the challenges Working together: The positive experiences in collaboration
Development of interprofessional collaboration: The development potential in the healthcare clinic
a. Changed and nuanced view towards interprofessional collaboration b. Ideas for improving the physical environment
Conclusion: Based on the analysis of the pregnant women’s and the student’s experiences of the collaboration at the healthcare clinic, it is concluded that the collaboration is multidisciplinary and not interprofessional.
Perspective: Further studies are necessary in order to obtain a detailed description of the collaboration itself. A case study involving observations over time may be able to uncover and describe this type of collaboration.
Keywords: Interprofessional collaboration, prenatal classes, midwife, physiotherapist.
Side | 3 INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 TVÆRPROFESSIONALITET PÅ DAGSORDNEN ... 6
2.0 FORFORSTÅELSE ... 9
3.0 FORMÅL OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL ... 10
3.1FORMÅL ... 10
3.2FORSKNINGSSPØRGSMÅL ... 10
4.0 BEGREBSAFKLARING ... 11
5.0 MATERIALE OG METODE ... 12
5.1VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 12
5.2HERMENEUTIK ... 12
5.3DEN HERMENEUTISKE CIRKEL ... 13
5.4FÆNOMENOLOGI ... 13
5.5VALG AF FORSKNINGSMETODE ... 13
5.5.1 Fokusgruppeinterview ... 13
5.6SUNDHEDSKLINIKKEN ... 14
5.7UDVÆLGELSE AF INFORMANTER ... 14
5.8SEMISTRUKTUREREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEW ... 17
5.9 PRAKTISK UDFØRELSE AF INTERVIEWENE ... 17
5.10TRANSSKRIPTION ... 18
5.11BEARBEJDNINGEN AF DATA ... 18
5.11.1 Trin 1 – Helhedsindtryk ... 19
5.11.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder ... 19
5.11.3 Trin 3 – Kondensering (Abstraher indholdet i de meningsbærende enheder) ... 20
5.11.4 Trin 4 – Sammenfatning ... 20
5.12ETISKE OVERVEJELSER ... 20
5.13LITTERATURSØGNING ... 21
6.0 TEORI ... 22
6.1PROFESSIONSBEGREBET ... 22
6.2FORSKELLE MELLEM DET TVÆRFAGLIGE & TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE ... 24
6.3FACILITERING AF DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE -RELATIONEL KOORDINERING ... 26
6.4EVIDENS FOR EFFEKT AF TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE ... 28
7.0 RESULTATER ... 29
7.1.1 Fødselsforberedelse i trygge rammer ... 31
7.1.2 Udfordringer i samarbejdet... 31
7.1.3 At virke sammen ... 32
7.1.4 Udvikling af det tværprofessionelle samarbejde ... 33
7.1.5 Subgruppe: Ændret syn på det tværprofessionelle samarbejde... 34
7.1.6 Subgruppe: Fysiske rammer ... 34
7.2.1 Et godt tilbud ... 35
7.2.2 Det intime rum ... 35
7.2.3 Ikke opfyldte behov ... 36
7.2.4 Ideer til forbedringer ... 37
8.0 METODEDISKUSSION ... 38
8.1TRANSSKRIPTION ... 38
8.2FOKUSGRUPPEINTERVIEW ... 39
8.3UDVÆLGELSE AF INFORMANTER ... 40
Side | 4
9.0 RESULTATDISKUSSION ... 40
9.1 At virke sammen (de studerende) ... 40
9.2IDEER TIL FORBEDRINGER ... 42
9.3UDFORDRINGER I SAMARBEJDET ... 44
9.4IKKE OPFYLDTE BEHOV ... 46
10.0 KONKLUSION ... 48
11.0 PERSPEKTIVERING ... 48
12.0 LITTERATURLISTE ... 51
13.0 BILAGSFORTEGNELSE ... 55
Side | 5
Opdeling af afsnit blandt gruppens medlemmer
Materiale og metode:
Videnskabsteoretisk tilgang (Natacha)
Hermeneutik (Lærke)
Den hermeneutiske cirkel (Lærke)
Fænomenologi (Natacha)
Valg af forskningsmetode (Natacha)
Sundhedsklinikken (Lærke)
Udvælgelse af informanter (Natacha)
Semistrukturerede fokusgruppeinterviews (Natacha)
Praktisk udførsel af interviewene (Natacha)
Transskription (Natacha)
Bearbejdning af data (Lærke)
Etiske overvejelser (Lærke)
Litteratursøgning (Lærke) Teori:
Professionsbegrebet (Natacha)
Forskelle mellem det tværfaglige og det tværprofessionelle samarbejde (Natacha)
Facilitering af det tværprofessionelle samarbejde (Lærke)
Evidens for effekt af tværprofessionelt samarbejde (Lærke) Resultater:
Fokusgruppeinterview med de studerende (Lærke)
Fokusgruppe interview med de gravide (Natacha) Metodediskussion:
Transskription (Natacha)
Fokusgruppeinterview (Lærke)
Udvælgelse af informanter (Lærke) Resultatdiskussion:
At virke sammen (Natacha)
Fokusgruppeinterview (Natacha)
Udvælgelse af informanter (Lærke)
Ikke opfyldte behov (Lærke)
Følgende afsnit er udarbejdet sammen: Baggrund: Tværprofessionalitet på dagsordnen, forforståelse, formål og forskningsspørgsmål, begrebsafklaring, konklusion og
perspektivering.
Side | 6 1.0 Tværprofessionalitet på dagsordnen
I de senere år er der kommet mere fokus på fænomenet tværprofessionelt samarbejde i sundhedssektoren. Dette ses i forbindelse med patientpleje og -behandling, praktikuddannelse af elever og studerende og kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale. Det overordnende formål med tværprofessionelt samarbejde er at forbedre den sundhedsfaglige kvalitet – og derigennem også patientsikkerhed og patienttilfredshed (Jørgensen, Jespersen &
Holtzmann 2010). Der findes imidlertid mange definitioner og ikke mindst opfattelser og holdninger til begrebet tværprofessionelt samarbejde, samt hvordan det kan og skal udføres i praksis. Der har historisk set været en tradition for at benytte begrebet tværfagligt fremfor tværprofessionelt (Højholdt, 2013). Derfor finder vi det væsentligt at indlede projektet med en kort begrebsafklaring, med henblik på at skabe klarhed for læseren:
Tværfagligt samarbejde: Er betegnelsen for forskellige fags samarbejde. Et fag er en samling af metoder, viden, redskaber og færdigheder inden for et særligt område, med eget vidensniveau, egen metode og egen praktisk mestring (Højholdt, 2013, s. 55).
Tværprofessionelt samarbejde: Er betegnelsen for samarbejde, hvor der er fokus på fagligheden men også på de normer, holdninger og værdier samt det ansvar, de involverede professionelle har (Højholdt, 2013, s. 56). Et tværprofessionelt samarbejde er et samarbejde på et højere niveau og derfor ønsker vi at studere tværprofessionelt samarbejde nærmere.
Dette begreb anvendes fremadrettet i projektet.
Fænomenet tværprofessionelt samarbejde blev første gang præsenteret i USA i 1980’erne. Det blev svaret på at løse både de kvalitetsmæssige som de økonomiske problemer i sundhedsvæsenet (Hoeck & Stylsvig, 2004). En udviskning af faggrænser og øget samarbejde mellem professionerne blev vurderet som en måde at kvalitetssikre sundhedsydelserne til patienterne på og derved skabe en balance mellem udgifter og kvalitet (Hoeck & Stylsvig 2004). Ligeledes er tværprofessionalitet herhjemme blevet et mantra i den politiske debat og opfattes som løsningen på kvalitetsproblemer i den sundhedsfaglige indsats for patienter og borgere (Danske Regioner, 2012). At patienten er kommet mere i centrum skyldes, at der i den offentlige debat har været tiltagende fokus på manglende kompetencer i sundhedsvæsenet til at favne det hele menneske (Højholdt, 2013).
Side | 7 Sidste år gav Danske Regioner deres bud på, hvordan Danmark kan indfri visionen om et mere helt og sammenhængende sundhedsvæsen. Med andre ord et sundhedsvæsen af høj faglighed, hvor ressourcerne anvendes effektivt, således at der ydes mest mulig sundhed for pengene, samtidig med at patienten er i centrum (Danske Regioner, 2012). For at ovenstående kan indfries, kræves der både tværprofessionalitet mellem sundhedspersonalet internt men også på tværs af sundhedssektoren. I de kommende år vil Danske Regioner implementere strategier og planer, som både skal sikre kvalitet og ikke mindst sammenhæng i hele sundhedsvæsenet (Danske Regioner, 2012). De konkrete initiativer bygger blandt andet på en systematisk og sammenhængende indsats til gavn for patienten og borgeren (Danske regioner, 2012). Disse konkrete initiativer er:
1. Et nyt og stærkere samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis.
2. Sammenhængende behandlingstilbud tæt på patienterne.
3. Bedre anvendelse af data og forskningsbaseret viden.
For at ovenstående skal kunne opnås, er en fremtidig strategi, at de eksisterende tilbud i primærsektoren samles under samme matrikel, også kaldet et sundhedshus. Derved opnår patienten et mere sammenhængende og kvalitetssikret forløb (Danske Regioner, 2012). Denne udvikling er allerede sat i gang, men der ønskes fra regionernes side flere faggruppers ekspertise i de nuværende sundhedshuse, som for eksempel jordemoderkonsultationer, billeddiagnostik, samt kommunale tilbud om træning, pleje og forebyggelse under samme fysiske rammer (Danske Regioner).
På internationalt plan finder man flere eksempler på, at tværprofessionelt samarbejde er integreret i sundhedsvæsenet. I USA arbejdes der med tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde i den private sundhedsorganisation og forsikringsselskabet Kaiser Permanente.
Ifølge Danske Regioner kan Danmark med fordel lære af erfaringerne fra Kaiser Permanente til videreudviklingen af sundhedshuse og det tværprofessionelle samarbejde (Danske Regioner 2012). I Kaiser Permanente foregår en meget stor del af behandlingen som integrerede tilbud i såkaldte medicinske centre (medical centres) (Strandberg-Larsen 2011).
De medicinske centre kan beskrives som en kombination af hospitalsambulatorier og lægehuse. Af faggrupper huser de medicinske centre både læger (praktiserende og specialiserede), sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer samt
Side | 8 personale med korte sundhedsfaglige uddannelser (Strandberg-Larsen 2011). I Danmark har vi endnu ikke en kombinationen af så mange forskellige faggrupper som udøver deres arbejde under samme matrikel og som samarbejder om at opnå de bedst mulige sundhedsmæssige resultater for patienten. Vi har dog lignende tendenser i det danske sundhedsvæsen, som stadig er under udvikling (Danske regioner, 2012). Dette ses blandt andet på alle mellemlange videregående sundhedsuddannelser, hvor der med de nye studieordninger i 2008 blev indført et tværprofessionelt modul Tværprofessionel virksomhed. Med dette tiltag ønskede regeringen at give studerende på professionsuddannelserne de bedste forudsætninger for at imødekomme fremtidens forventninger og krav til de sundhedsprofessionelles kvalifikationer og kompetencer indenfor tværprofessionelt samarbejde (Sundhedsfagligt Udvalg, 2007).
Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i det tværprofessionelle projekt, Fødselsforberedelsen, på en sundhedsklinik ved en professionshøjskole i Danmark. På sundhedsklinikken har de fokus på at udvikle og udfordre de studerendes kompetencer og vidensgrundlag, såvel monoprofessionelt som tværprofessionelt. Dette ses blandt andet ved, at de studerende samarbejder på tværs af professionerne omkring de forskellige tilbud som sundhedsklinikken udbyder (bilag 9). I sundhedsklinikkens projektbeskrivelse tager de derfor udgangspunkt i Dansk selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde (IPLS), som beskriver formålet med tværprofessionelt samarbejde således:
- At fremme en sammenhængende og inddragende praksis mellem sundhedsvæsenets brugere, de forskellige professioner og sektorer samt styrke gensidig faglig anerkendelse og respekt blandt ligeværdige samarbejdspartnere (Bilag 9).
Da vi, som henholdsvis fysioterapeut- og jordemoderstuderende personligt har erfaret fordelene og vigtigheden i det tværprofessionelle samarbejde i praksis med andre faggrupper, finder vi det interessant at undersøge, om man via vores to professioner kan bidrage til, at kvinden opnår et højt sundhedsfremmende informationsniveau og på den måde kan skabe en mere tryg, meningsfuld og helhedsorienteret graviditet. Netop i fødselsforberedelsen tror vi på et uopdaget og spirende potentiale for et tværprofessionelt samarbejde mellem fysioterapeut og jordemoder. Gennem et tæt og respektfuldt samarbejde rettet mod en helhedsorienteret graviditet mener vi at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende med den gravide.
Derfor blev sundhedsklinikken udgangspunktet for vores projekt.
Side | 9 Lauvås og Lauvås (2004, s. 20) beskriver vanskeligheden i at få etableret et samarbejde på tværs af sektor-, organisations-, professions- og faggrænser. Dette underbygges endvidere af et Cochrane-review fra 2009, der har samlet den førende evidens inden for området tværprofessionelt samarbejde (Zwarenstein, Goldman & Reeves, 2009). Det konkluderes af forfatterne til studiet, at den praksis-baserede intervention, tværprofessionelt samarbejde, kan forbedre sundhedsydelser til gavn for patienter og sundhedsvæsenet. Dog er der endnu begrænsninger i studiet på grund manglende empiri, og der kan derfor ikke drages generaliserbare konklusioner (Zwarenstein, Goldman & Reeves, 2009). Derfor ønsker vi med dette projekt, at undersøge dels de gravides og dels de studerendes oplevelser og vurderinger af det tværprofessionelle fødselsforberedende tilbud på den valgte sundhedsklinik.
2.0 Forforståelse
Vores forforståelse om fænomenet og metoden tværprofessionelt samarbejde bygger på egne erfaringer fra praksis, en teoretisk referenceramme og personlige opfattelser.
Vores oplevelse er, at tværprofessionelt samarbejde mellem fysioterapeuter og jordemødre er nærmest ikke eksisterende i den offentlige såvel som den private sundhedssektor. Vi forestiller os, at et tværprofessionelt samarbejde mellem disse to faggrupper, vil kunne bidrage til at kvinden opnår et højt sundhedsfremmende informationsniveau, som vil give hende et større kendskab til såvel de psykologiske som fysiologiske forandringer, der sker under graviditeten og på den måde skabe en mere tryg og meningsfuld graviditet. For de studerende, tror vi, samarbejdet vil resultere i et positivt læringsudbytte samt vidensdeling omkring kvindens graviditet professionerne imellem.
I den forbindelse har vi fundet det interessant at inddrage sundhedsklinikken, som tilbyder tværprofessionel fødselsforberedelse mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende og vi vil undersøge, hvordan det opleves for de gravide og de studerende når et tværprofessionelt samarbejde finder sted.
Vi er opmærksomme på, at vi er relativt positive omkring det tværprofessionelle samarbejde mellem de to professioner, så vi vil, i interviewsituationen, forsøge at være rummelige overfor både positive og negative synspunkter.
I dette projekt vil vi forsøge at bygge bro mellem de to professioner og gøre brug af hinandens faglighed og kompetencer på bedst mulig vis. I følge bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi og jordemoderkundskab underbygger
Side | 10 følgende paragraffer, at vi som færdiguddannede, bør være kvalificeret til: Det tværfaglige samarbejde.
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som jordemoder og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde (Retsinformation, 2009, ¶ Bekendtgørelsen om uddannelsen til professions-bachelor i jordemoderkundskab).
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse, at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde (Retsinformation, 2009, ¶ Bekendtgørelsen om uddannelsen til professions-bachelor i fysioterapi).
Med udgangspunkt i bekendtgørelsen, ønsker vi at grave et spadestik dybere ned i det tværfaglige samarbejde mellem de fysioterapeut- og jordemoderstuderende på sundhedsklinikken, og undersøge om det kan styrke kvinden i hendes graviditet og sikre det sundhedsfremmende aspekt for både mor og barn. Men vi ønsker også, at undersøge om samarbejdet er tværfagligt eller tværprofessionelt, idet vi tror på at det tværprofessionelle samarbejde kan styrke relationer mellem faggrupper og derved øge effektivitet og kvalitet i fødselsforberedelsen.
3.0 Formål og forskningsspørgsmål 3.1 Formål
Formålet med opgaven er at beskrive, analysere og vurdere de gravides oplevelser og
vurderinger af det fødselsforberedende forløb mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende på sundhedsklinikken. Desuden at beskrive, analysere og vurdere fysioterapeut- og
jordemoderstuderendes oplevelser af fødselsforberedelsesforløbet og det tværprofessionelle samarbejde.
3.2 Forskningsspørgsmål
Hvorledes oplever de gravide det fødselsforberedende forløb på sundhedsklinikken?
Side | 11
Hvorledes mener de gravide balancen er mellem de fysioterapeut- og jordemoderstuderendes undervisning?
Hvordan oplever de studerende det tværprofessionelle samarbejde mellem fysioterapeut- og jordemoderstuderende?
Hvorledes afspejler det tværprofessionelle arbejde sig, i det tilbud de gravide har modtaget, og hvorledes afspejler den sig ikke?
Hvilke forbedringer kunne foreslås og diskuteres til sundhedsklinikken af henholdsvis de gravide og af os som forskere?
4.0 Begrebsafklaring
Følgende begreber vil blive brugt i projektet, og vi finder det derfor relevant at give en definition på disse:
4.1 Samarbejde: Samarbejde er det ord, der bruges til at beskrive, hvad det er, der gøres i fællesskab for at nå et mål, som ikke kan opnås alene. Det centrale i begrebet samarbejde er:
Det vi foretager os sammen med andre i vores liv – at vi orienterer os mod samme mål (Højholdt, 2013, s. 21). Lauvås og Lauvås supplerer med at beskrive samarbejde som fagpersoners arbejde der forenes som en helhed og bliver til en gennemført form for organisering af arbejdet (Lauvås & Lauvås, 2004, s. 54).
4.2 Flerfagligt samarbejde: Er betegnelsen for et samarbejde omkring en fælles
problemstilling. Der er tale om flere personer, som fra hver sit faglige perspektiv forholder sig til og arbejder med opgaven. I et flerfagligt samarbejde overskrider samarbejdet ikke den enkeltes faglighed (Højholdt, 2013, s. 62).
4.3 Tværfagligt samarbejde: Er betegnelsen for fags samarbejde (Højholdt, 2013, s. 55). Et fag defineres som en samling af metoder, viden samt færdigheder inden for et særligt område med eget vidensniveau, egen metode og egen praktisk mestring. Der er tradition for at
Side | 12 anvende begrebet tværfagligt fremfor tværprofessionelt om samarbejdet mellem professioner (Lauvås og Lauvås, 2004, s. 54).
4.4 Tværprofessionelt samarbejde: Er betegnelsen for et samarbejde på et højere niveau og rummer langt flere elementer end blot fagligheden. I det tværprofessionelle samarbejde er der både fokus på fagligheden men også på de normer, holdninger og værdier samt det ansvar, de involverede professionelle har. Ideelt set udvikles der en ny professionsidentitet hos de deltagende professioner i samarbejdet om at løse den fælles opgave på bedst mulig vis (Højholdt, 2013).
5.0 Materiale og metode
Følgende afsnit indeholder en beskrivelse af materialet samt en redegørelse for den anvendte metode. Herudover beskrives den videnskabsteoretiske tilgang, interviewprocessen, etiske overvejelser samt litteratursøgning.
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Projektets formål er at undersøge de gravides og fysioterapeut- og jordemoderstuderendes oplevelser af det tværprofessionelle samarbejde på sundhedsklinikken. For at undersøge dette, benyttes den kvalitative forskningsmetode. Ifølge Brinkmann og Tanggaard (2010) findes der ikke én alment accepteret definition af, hvad kvalitativ forskning er. Den kvalitative tilgang betyder almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges eller opleves, og den er derfor velegnet til at belyse menneskelige oplevelser, erfaringsprocesser og det sociale liv (Brinkmann og Tanggard, 2010, s.17). I dette projekt er det formålet at få et indblik i både fysioterapeut- og jordemoderstuderendes opfattelse af et tværprofessionelt samarbejde samt de gravides oplevelser af dettes indflydelse på forløbet i sundhedsklinikken. Dette udforskes ved hjælp af fokusgruppeinterview. Projektet er via sin indfaldsvinkel teoretisk funderet i fænomenologien og hermeneutikken (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 42). Disse to videnskabsteoretiske tilgange vil blive præsenteret kort i det følgende.
5.2 Hermeneutik
Hermeneutikken stammer fra det antikke Grækenland og betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2005, s. 95). Ifølge Birkler (2005) kan man se hermeneutikken som en refleksion over, hvordan et udtryk kan overføres fra en andens livsverden til ens egen
Side | 13 verden. Der ønskes med projektet at skabe øget viden og forståelse af informanternes oplevelser af det tværprofessionelle samarbejde ved at spørge ind til deres oplevede livsverden og skabe en større forståelse af det oplevede. Denne forståelse sættes i relation til forforståelsen. Forforståelsen står som et essentielt begreb i nyere hermeneutik og henviser til de fordomme, der altid går forud for det, man ønsker at opnå større forståelse af (Birkler, 2005, s. 95). Forforståelsen er et vigtigt element i den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet (Birkler, 2005, s. 98).
5.3 Den hermeneutiske cirkel
Den cirkulære forståelse bliver beskrevet således: ”Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår.” (Birkler, 2005, s. 98). Grundtanken er, at der opstår et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler, 2005, s.
98). I relation til projektet betyder dette, at jo mere viden der tilegnes gennem interviews, jo mere ændres delforståelsen og dermed revideres helhedsforståelsen af det tværprofessionelle samarbejde.
5.4 Fænomenologi
Som videnskab har fænomenologien et mål om at indfange menneskelig erfaring, som den opleves i en persons konkrete livsverden (Birkler, 2005, s. 108). I dette projekt, er det de studerendes og gravides oplevelser af fænomenet, tværprofessionelt samarbejde, der ønskes belyst. Det er ikke fænomenet i sig selv, der er målet for interviewet. Det er de studerende og de gravides relation til og oplevelse af fænomenet tværprofessionelt samarbejde, der er interessant. I den videnskabelige opgave tilstræber forskeren, at få essensen af personens oplevelse til at stå tydeligt frem (Birkler, 2005, s. 110). Dette er efter bedste evne forsøgt gennem grundig og velbelyst databearbejdning af informanternes udsagn.
5.5 Valg af forskningsmetode 5.5.1 Fokusgruppeinterview
I projektet benyttes der fokusgruppeinterview, som et redskab til at belyse synspunkter og erfaringer i et bestemt miljø (Malterud, 2009, s. 133). Ifølge David L. Morgan, professor og forfatter til flere bøger om fokusgruppeinterview bl.a. ”Focus Groups as Qualitative Research”, er fokusgruppeinterview en forskningsmetode, hvor data produceres via
Side | 14 gruppeinteraktion om et emne, som forskeren har bestemt (Halkier, 2009, s. 9). Det vil sige fokusgruppen kendetegnes ved gruppeinteraktion og et forskerbestemt emnefokus.
Fokusgruppen skal ikke nødvendigvis nå til enighed, men derimod diskutere emnet og på den måde tilvejebringe nye synspunkter og øget viden til gavn for forskeren (Kvale & Brinkmann 2009, s. 170).
5.6 Sundhedsklinikken
Følgende afsnit tager udgangspunkt i sundhedsklinikkens projektbeskrivelse fra 2012
(Bilag 9). Sundhedsklinikken er et internt kompetenceudviklingscenter placeret på en professionshøjskole i Danmark. Klinikkens ydelser rummer skadeambulatorium, kostvejledning, kostforedrag og fødselsforberedelse. Et af de uddannelsesmæssige formål for sundhedsklinikken er, at give de deltagende studerende mulighed for at udvikle kompetencer indenfor deres mono- og tværprofessionelle arbejde og samarbejde, samt færdigheder i, at formidle viden og opnå viden om praksis indenfor professionerne.
Sundhedsklinikken er relevant for vores projekt, på grund af de studerendes mulighed for at arbejde tværprofessionelt i fødselsforberedelsen med de gravide og de kommende fædre. Det overordnede formål er at videregive viden, som er væsentlig for kvinden og hendes partner under og efter graviditeten. Hvert semester udbydes fødselsforberedelseshold for studerende gravide på professionsuddannelserne. Undervisere og kærester til gravide på professionsuddannelserne er også velkomne. Deltagernes fysiske og psykiske velbefindende understøttes i graviditeten, og der indgår fysisk træning i forberedelsen. Fødselsforberedelsen udbydes til maksimum 12-14 gravide og deres partnere. Et forløb kører over fem gange à cirka to timer. Herudover én gang efter fødslen. Indholdet planlægges i et samarbejde af en tværprofessionel gruppe bestående af studerende fra fysioterapeut-, jordemoder- og ernærings og sundhedsuddannelserne. Der rekrutteres 6-10 studerende fra modul 4, 6, 8, 9, 10 og de arbejder under løbende supervision af en jordemoder. Rekruttering foregår løbende, så der hele tiden er erfaringsbærende deltagere.
5.7 Udvælgelse af informanter
Når mennesker udgør informationskilden til vidensudvikling, er det ifølge Hovmand og Præstegaard nødvendigt at have en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke personer, forskeren vurderer, kan give de mest fyldestgørende svar (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 42). Der blev udvalgt en homogen gruppe af informanter, med ønsket om to subgruppers, de gravides
Side | 15 og de studerendes, oplevelser og syn på projektets forskningsspørgsmål. Den homogene udvælgelsesstrategi er en del af den strategiske udvælgelse (Hovmand & Præstegaard, 2002, s. 42). Et stratetisk udvalg er sammensat ud fra målsætningen om, at informanterne kan belyse forskningsspørgsmålene bedst muligt (Malterud, 2011, s. 56).
Der var følgende inklusionskriterier på interviewet med de gravide og de studerende:
Interviewet med de gravide:
Gravid
Tilknyttet sundhedsklinikkens fødselsforberedelse
Havde deltaget min. tre gange i fødselsforberedelsen
Interviewet med de studerende:
Enten fysioterapeut- eller jordemoderstuderende
Tilknyttet fødselsforberedelsen
Havde undervist i fødselsforberedelsen inden for det sidste halve år
Der blev gennemført to fokusgruppeinterviews af henholdsvis de gravide og de studerende (det tværprofessionelle team: fysioterapeut- og jordemoderstuderende). Da vores projekt er et tværprofessionelt projekt mellem fysioterapeut og jordemoder, blev sundheds- og ernæringsstuderende ekskluderet fra projektet. Det ene interview bestod af otte informanter, fire jordemoderstuderende og fire fysioterapeutstuderende. Det andet interview bestod af fire informanter, de gravide. Bente Halkier beskriver i bogen Fokusgrupper (2009, s. 33), at man bør vælge sit antal informanter ud fra, hvad der passer bedst til emnet. Det er et bevidst valg, at der var flere informanter i interviewet med de studerende end med de gravide. De gravide informanter kan være en sårbar informantgruppe og spørgsmålene i interviewet omhandlede bl.a. ”komplikationer forbundet med graviditeten”, som kan være et sensitivt emne. Ønsket i interviewet med de studerende var at skabe dynamik og få flere perspektiver på emnet (Halkier, 2009, s. 34).
Da projektet tager udgangspunkt i en sundhedsklinik på en professionshøjskole i Danmark, blev den ansvarlige for sundhedsklinikkens fødselsforberedelse kontaktet. Den ansvarlige hjalp med at formidle kontakten til henholdsvis de studerende og de gravide. Der blev
Side | 16 udarbejdet et informationsbrev til informanterne som blev sendt ud på mail inden holdopstart (bilag 8). Der blev ligeledes aftalt med den ansvarlige for sundhedsklinikken, at vi ville præsentere projektet for de studerende og gravide den anden gang der blev afholdt fødselsforberedelse. I første omgang var der ikke nok gravide informanter til at gennemføre et fokusgruppeinterview, hvorfor der i stedet kun blev gennemført et interview med de studerende. Det ene interview blev således gennemført i vinteren 2012. Til vores held var vi tidligt i gang med projektet og kunne derfor nå at formidle projektet endnu engang for et nystartet hold i 2013. Her meldte fem gravide informanter sig. Den ene udgik desværre på grund af sygdom, således var der fire informanter til interviewet.
Interviewene blev gennemført henholdsvis den sidste (de studerende) og næstsidste gang (de gravide) i fødselsforberedelsesforløbet, idet ønsket var, at informanterne havde oplevet så meget af fødselsforberedelsesforløbet som muligt. Navnene på deltagerne i interviewet med de studerende er alle pseudonymer.
De henholdsvis otte og fire informanter præsenteres kort i tabel 1 og 2 i anonymiseret form:
Tabel 1: De gravide
Informanter G1 G2 G3 G4
Alder 31 25 32 34
Igangværende uddannelse
Lærer Socialrådgiver Ergoterapeut Fysioterapeut
Status i forhold til motion inden graviditeten
3 gange om ugen
1-2 gange om ugen
2-3 gang om ugen
1 time hver anden dag
BMI prægravid 21-22 19 20-21 22
Termin 2. april 2. april 11. april 25. marts
Para 1 1 1 2
Tidligere spontan abort
Ja Nej Nej Nej
Side | 17 Tabel 2: De studerende
Informanter Mie Pia Sascha Maria Julie Louise Signe Karina Alder 28 år 23 år 38 år 30 år 24 år 25 år 22 år 28 år
Profession Jdm Jdm Jdm Jdm Fys Fys Fys Fys
Modul 8 8 Ikke
oplyst
14 10 10 10 14
Tidligere uddannelse/
beskæftigelse
Tidl.
psykologi -stud.
Ingen anden udd.
Tidl.
Slagter
BA i
musikvid -enskab
Ingen anden udd.
Ingen anden udd.
Ingen anden udd.
Medicin 2,5 år
5.8 Semistrukturerede fokusgruppeinterview
Der blev foretaget to semistrukturerede fokusgruppeinterviews. I den forbindelse blev udarbejdet to interviewguides ud fra forudbestemte temaer (bilag 1 og 2). Der blev valgt fem temaer, som dækkede formålet og forskningsspørgsmålene. Et semistrukturerede interview tager udgangspunkt i en interviewguide, der strukturerer interviewforløbet mere eller mindre organiseret (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). Vi har tilstræbt ikke at gøre interviewguiden for detaljeret og tilstræbt at den ikke blev fulgt slavisk, hvilket ifølge Malterud har til formål at udvide interviewerens horisont om en given problemstilling (Malterud 2011, s. 129). Med et semistruktureret interview var ønsket, at åbne op for nye spørgsmål i relation til forskningsspørgsmålene og ligeledes få besvaret dem under selve interviewet.
5.9 Praktisk udførelse af interviewene
I interviewsituationen valgte vi at dele os op, således at der var en hovedinterviewer og en observatør. Vi tog et valg om at bytte rolle ved andet interview, således at begge fik erfaring med at interviewe og observere. Hovedinterviewerens opgave var at føre an i interviewet.
Vedkommende havde mulighed for at henvende sig til observatøren med opklarende eller supplerende spørgsmål. Ligeledes havde observatøren mulighed for at supplere med spørgsmål. Udover dette var det observatørens opgave at sørge for, at skrive feltnotater og sørge for det tekniske med diktafonen. Interviewene foregik i et lokale på sundhedsklinikken.
Inden interviewstart blev vores roller og projektet præsenteret. Interviewene blev optaget på diktafon og havde en varighed på henholdsvis 55 min. for de studerendes interview og 35 min. for de gravide.
Side | 18 5.10 Transskription
De to interviews blev transskriberet fuldt ud, da dette ifølge Steiner Kvale er den bedste form for transformation af det oplevede (Kvale, 2009, s. 201). Han begrunder sit udsagn med, at når der transskriberes til skriftsprog, frembringer dette hybrider og kunstige konstruktioner, der hverken svarer til den oprindelige samtale eller til de skrevne teksters formelle stil (Kvale, 2009, s. 201). Malterud mener, at man med fordel kan transskribere interviewet efter metoden Sligtly modified verbatim mode, der gør det lettere tilgængeligt for læseren (Malterud, 2003, s.
80). Derfor har vi bevidst valgt at omskrive de udvalgte citater i afsnittet resultater til Sligtly modifed verbatim mode, for at gøre citaterne forståelige og letlæselige for læser.
For at gøre transskriptionen mere reliabel blev der på forhånd vedtaget nogle transskriptionsregler (bilag 3). Interviewene blev delt op mellem os, således at vi transskriberede et interview hver. Derudover blev der efter hver transskription byttet materiale, og de to interviews blev gennemgået igen, således at fejl, mangler og misforståelser kunne blive rettet. Ved tvivlstilfælde blev det diskuteret, hvad der skulle stå skrevet. Det samlede datamateriale blev på 26 sider.
5.11 Bearbejdningen af data
Systematisk tekstkondensering blev benyttet til databearbejdningen. Analysemetoden er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse og modificeret af Malterud (2011, s. 96).
Systematisk tekstkondensering er deskriptiv og lægger sig tættest op ad ”editing analysis style”. Denne strategi, udformet af Miller & Crabtree (fra: Malterud, 2011, s. 95), er datastyret, da forskeren identificerer enheder i teksten, som danner grundlag for udviklingen af databaserede kategorier.
Gennem disse kategorier bringes meningsindholdet i teksten frem. Denne analysemetode er særligt velegnet til at beskrive fænomener i et materiale fra forskellige informanter (Malterud, 2011, s. 99). Analysemetoden ”editing analysis style” inddeles i fire trin, som illustreres i figur 1 nedenfor.
Trin 1: Helhedsindtryk
Side | 19 Figur 1: I strategien editing analysis style, identificerede vi enheder i teksten som dannede grundlag for udviklingen af de databaserede kategorier. Dette blev brugt til at reorganisere teksten, således meningsindholdet kom tydeligt frem (Malterud, 2003, s. 97). Denne strategi blev vurderet til at være mest anvendelig til kondensering af fokusgruppeinterviewene.
5.11.1 Trin 1 – Helhedsindtryk
I analysens første trin gjorde vi os bekendt med data, ved gennemlæsning af interviewet hver for sig for at få et overblik over de temaer der repræsenteres i interviewet. Vi var opmærksomme på, at lægge forforståelsen fra os, så der var mulighed for, at nye indtryk kunne komme frem i lyset og derved nye temaer (Malterud, 2003, s. 100). Herefter mødtes vi og skrev ned, hvilke foreløbige temaer der var mest fremtrædende i interviewet. Vi startede med at have fem forløbelige temaer der fik et midlertidigt navn, så vi kunne begynde at finde udsagn i interviewet, der underbyggede temaerne, også kaldet kodegrupper (bilag 7).
5.11.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder
Næste trin i analyseprocessen var identificering af meningsbærende enheder, dvs. den del af materialet, der ønskes studeret nærmere (Malterud 2003, s.102). Interviewet blev læst igennem igen. Hver kodegruppe havde vi givet en farve. Vi fremhævede de dele i teksten, der kunne belyse vores formål og forskningsspørgsmål (Malterud 2003, s.102). Vi gennemgik tekstmaterialet og inddelte de fremhævede udsagn i de fem kodegrupper, vi havde fundet tidligere under navnet temaer. Vi brugte en printet kopi af interviewet, og klippede udsagnene ud og inddelte dem. Hver enkelt enhed blev gennemgået og diskuteret, i forhold til hvilken kodegruppe den meningsbærende enhed passede til. Derefter diskuterede vi overskrifterne på
Trin 2: Meningsbærende enheder
Trin 3: Kodensering
Trin 4: Sammenfatning
Side | 20 kodegrupperne for at finde ud af, om de stadig passede. Dette præsenteres yderligere i resultatafsnittet.
5.11.3 Trin 3 – Kondensering (Abstraher indholdet i de meningsbærende enheder)
For at få det essentielle til at fremstå af vores materiale, gennemgik vi alle kodegrupperne igen. Der blev fjernet irrelevante enheder og kodegrupperne blev atter diskuteret og vi kom nu frem til henholdsvis fire kategorier i interviewet med de gravide samt fire kategorier og to subgrupper i interviewet med de studerende.
5.11.4 Trin 4 – Sammenfatning
I analysens fjerde og sidste trin blev kategorier og subgrupper sammenfattet i form af genfortællinger også kaldet analytiske tekster (Malterud, 2011, s. 107). Herefter blev interviewene læst igennem igen, hver for sig, for at se om de analytiske tekster passede til vores endelige materiale. De meningsbærende enheder blev organiseret i en matrix for henholdsvis de gravides- og de studerendes interview (bilag 6) ud fra de overordnede kategorier. Matrixen blev således et visuelt hjælpemiddel til at danne sig et overblik over, hvordan informanterne bidrog til de forskellige kategorier og subgrupper (Malterud, 2003, s.
105). Afslutningsvis blev interviewene gennemlæst for at sikre, at resultaterne stemte overens med den kontekst, de oprindeligt var taget ud fra.
5.12 Etiske overvejelser
Projektet tager udgangspunkt i Helsinki-Deklarationen som er udarbejdet af Verdenslægeforeningen og som omhandler etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson (World Medical Association, 2008). Ifølge denne bør al forskning, hvor mennesker er involveret, være baseret på informanternes fulde og informerede samtykke (World Medical Association, 2008 ¶Introduction). Dette sikrede vi, ved at give informanterne både mundtlig og skriftlig information om studiet, inden fokusgruppeinterviewet. Den informerede samtykkeerklæring, i overensstemmelse med Den Nationale Videnskabsetiske Komite (2012), sikrer, at informanterne deltager frivilligt, og at de er bevidste om deres ret til at trække deres samtykke tilbage på hvilket som helst tidspunkt (Den Videnskabsetiske Komite, 2012). Informationsbrevet (bilag 8) informerer om studiets formål og arbejdsmetode samt, at alle oplysninger bliver behandlet anonymt, fortroligt og destrueret ved projektets afslutning (Kvale & Brinkmann, 2009).
Side | 21 Sundhedspersonalet er ikke på samme måde som patienterne beskyttet af Helsinki- Deklarationen og det er derfor vigtigt, at forskeren udøver ansvarlig forskningsetik i forhold til det sundhedspersonale, der ønsker at deltage og betror forskeren sin oplevede verden (Malterud, 2011, s. 207). Dette gjorde vi ved at informere de fysioterapeut- og jordemoderstuderende om, at alt data forblev anonymt. Derfor fremstår alle informanter ved bogstav eller pseudonymer i datamaterialet og kan kun identificeres af projektets forfattere.
Malterud (2011, s. 207) gør opmærksom på, at disse informanter kan blive eksponereret på en negativ måde. Derfor er det vigtigt at vi, som forskere, beskytter deres identitet og handler i overensstemmelse med, hvordan vi selv ville behandles i en given situation (Malterud, 2011, s. 207). Endvidere skal forskeren være opmærksom på det asymmetriske magtforhold, der kan opstå gennem interviewet mellem informanter og moderator. Vi var derfor opmærksomme på at forholde os så nøgterne som muligt under interviewet (Malterud, 2011, s. 202).
5.13 Litteratursøgning
Litteraturen til projektet er primært baseret på fagbøger og videnskabelige artikler. For at kvalitetssikre vores litteratursøgning, blev artiklen Litteratursøgning (Lund, 2003) gennemlæst som en del af metodelitteraturen. For at skabe os overblik over emnet, blev der foretaget en emnesøgning i udvalgte søgedatabaser. Der blev søgt efter videnskabelige artikler i følgende databaser: PubMed, Cochrane Library Cianahl, PsykInfo og Forskningsdatabasen, hvoraf de to først nævnte bidrog med vigtige litterære fund. Der blev søgt på følgende synonymer: interdiciplinary collaboration, interprofessional collaboration, multidisciplinary team og interdisciplinarity, prenatal class, antenatal class og antenatal education.
Litteratursøgningen blev suppleret, hvor det var relevant med supplerende litteratur.
De to reviews der anvendes i projektet, er fundet via systematisk søgning, først via Cochrane og herefter på PubMed, for at vurdere artiklernes tilgængelighed. Et Cochrane-review giver en systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg, som er udført inden for et givent område. Denne systematiske opsummering var nødvendig for at skabe et overblik over evidensen inden for området. Ligeledes blev databasen PubMed brugt som supplerende søgning til reviewet fundet på Cochrane. Se bilag 11 for søgematrix. I PubMed blev der brugt den boolske operator AND, for at kombinere ordene: interprofessional collaboration og prenatal class. Da disse ikke gav resultat, forsøgtes der med synonymet antenatal education.
Vi valgte at se bort fra disse to artikler eftersom, vi ønskede at se på resultatet af det tværprofessionelle samarbejde og metoderne i studierne blev ud fra artiklen Vurdering af
Side | 22 kvalitative Artikler af Marianne Linddahl (2002) vurderet som mangelfulde. Der blev yderligere benyttet ”Medical Subject Headings” som forkortes MeSH, for at sikre søgning af korrekte emneord. Det gav dog ingen nye resultater og skyldtes formentlig den begrænsede evidens inden for området på de videnskabelige databaser. Med ønsket om at finde artikler med den højeste videnskabelige evidens inden for området, blev der af publikationstyperne således søgt på henholdsvis randomiserede kontrollerede studier og systematiske reviews. Der blev efter grundig gennemlæsning af abstracts samt metode, vurderet én relevant artikel, i form af et Cochrane review fra 2009, til at belyse evidensen af emnet. Endvidere blev der foretaget kaskadesøgning og søgning efter relevante teoretikere også kaldet håndsøgning (Linddahl og Juhl, 2013, s. 57).
Tabel 3: Eksempel på søgematrix 6.0 Teori
I nedenstående afsnit gennemgår vi teorier, der er relevante for forskningsspørgsmålene. Først præsenteres professionsbegrebet, dernæst forskelle mellem det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde, herefter teori af Jody Hoffer Gittell. Afslutningsvis belyses hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan faciliteres i praksis og evidensen for det tværprofessionelle samarbejde belyses.
6.1 Professionsbegrebet
Udtrykket profession udspringer af det latinske ord professio, som betyder bekendelse (Højholdt, 2013, s. 58 ). Et klart begreb om, hvad professionen er, er nødvendigt for at kunne fastslå, hvad tværprofessionalitet er, samt hvilket begreb (henholdsvis tværfagligt eller tværprofessionelt) som vil være mest hensigtsmæssigt at anvende (Højholdt, 2013, s. 51).
Profession knytter sig til begrebet professionel. Begrebet professionel bruges synonymt med
Intervention Målgruppe Design
Interdisciplinary collaboration
Antenatal class Systematic reviews Interprofessional
collaboration
antenatal education Randomised control trials (RCT)
interdisciplinarity Prenatal class multidisciplinary team
Side | 23 kvalificeret. Man arbejder professionelt, når man har et væsentlig sikrere grundlag end manden på gaden (Lauvås og Lauvås, 2004, s. 90). Historisk set har man i professionsforskningen opereret med begrebet professioner som betegnelse for de faggrupper, der har et solidt videnskabeligt grundlag for deres virke (Højholdt, 2013, s. 53). Man taler om de klassiske professioner som f.eks. læger, advokater og psykologer, og om semiprofessioner som knyttes til de mellemlange videregående uddannelser som eksempelvis fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker (Just og Nordentoft, 2012, s. 29). Argumentet for at disse professioner benævnes semiprofessioner og hvorfor samarbejdet mellem disse ikke kan defineres som et tværprofessionelt samarbejde, er især at, at disse uddannelser ikke lever op til de samme videnskabelige kriterier som de klassiske professioner. Semiprofessionerne er ikke er universitets- og forskningsbaserede (Højholdt, 2013, s. 54).
Professionsbachelorer Klassiske professioner
Eksempler Sygeplejersker, lærere,
jordmødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter m. fl
Læger, advokater,
psykologer, civilingeniører m.fl.
Varighed 3 ½ år Op til 7 år
Videnskabelighed Forskningsinformeret Forskningsbaseret
Tabel 4: Frit fortolket fra Andy Højholdt, 2013, s. 54. En oversigt over forskelle på semi- og klassiske professioner
Ifølge Andy Højholdt (2013), lektor ved Professionshøjskolen Metropol i København, diskuteres det i litteraturen, om de mellemlange videregående uddannelser kan siges at være professioner på lige fod med de klassiske professioner. Ud fra denne betragtning ville det således være misvisende at tale om tværprofessionelt samarbejde, men snarere tværfagligt samarbejde (Højholdt, 2013, s. 54). Højholdt (2013) mener man vil skabe klarhed omkring begreberne, hvis man skelner mellem de to begrebers definitioner og ligeledes anerkender at tværprofessionelt samarbejde også kan benyttes mellem professioner på mellemlange videregående uddannelser (Højholdt, 2013, s. 55). Det følgende afsnit vil præsentere forskelle mellem de to former for samarbejde.
Side | 24 6.2 Forskelle mellem det tværfaglige & tværprofessionelle samarbejde
Begrebet tværfagligt samarbejde er historisk set det begreb, som anvendes om samarbejdet på tværs af faggrupper og vidensområder (Højholdt, 2013, s. 55). Tværfagligt samarbejde er, som nævnt betegnelsen for fags samarbejde. Lauvås og Lauvås (2004, s. 36) definerer et fag således:
En kombination mellem virkefelt, metoder, sandhedskriterier, begreber og teknologi, der danner grundlag for kundskabsbasen, inden for faget og som dermed også kan siges at definere faget.
Et eksempel på tværfagligt samarbejde kunne således være sygeplejersken, lægen og fysioterapeuten, der samarbejder og anvender hver deres fag, til at afklare patientens situation (Højholdt, 2013). Dette kan illustreres således:
Figur 2: Frit fortolket fra Andy Højholdt, 2013, s. 63. Figuren illustrerer det tværfaglige samarbejde mellem sundhedspersonalet, der samarbejder om en fælles defineret problemstilling hos patienten. Flere fag involveres til drøftelsen og løsningen på problemstillingen.
Tværprofessionelt samarbejde beskrives på et andet niveau end blot samarbejde på tværs af fag. Begrebet søger at indfange betydningen af, at man som professionel er socialiseret til en særlig måde at virke og være på. Herudfra forstår man sin relation til andre professionelle, ligesom de forskellige ansvarsområder er relevante elementer i samarbejdet på tværs af profession (Højholdt 2013, s. 56). Ideelt set udvikles der en ny professionsidentitet, når man samarbejder om problemstillingen og tager ansvar for gennemførelsen af den, sammen med andre professioner. Når professionerne samarbejder tværprofessionelt, er det for at kunne løse
Sygeplejerske Fysioterapeut
Læge Patient
Side | 25 den fælles opgave på bedst mulig vis ved inddragelse af deres forskellige fagligheder. Målet er fremadrettet at bringe ny viden og færdighed i spil i opgavevaretagelsen (Højholdt 2013, s.
56).
Det følgende eksempel er vores opfattelse og fortolkning af et ideelt tværprofessionelt samarbejde mellem fysioterapeut og jordemoder i et fødselsforberedende forløb: De to professioner afholder forløb og oplæg sammen, således at de kan supplere hinanden og favne de psykiske såvel som fysiske aspekter af kvindens graviditetsforløb under og efter graviditeten. Det bliver således en sammensmeltning af kompetenceflader med henblik på ét fælles mål: Et højt sundhedsfremmende informationsniveau, som vil give den gravide et større kendskab til såvel de psykologiske som fysiologiske forandringer der sker under og efter graviditeten, samt redskaber til forebyggelse og sundhedsfremme. Samarbejdet er præget af deres åbne forståelse af sig selv som professionelle og at de hver især gerne vil lære af den andens kompetencer.
Eksemplet på det tværprofessionelle samarbejde mellem fysioterapeut og jordemoder kan illustreres således:
Figur 3: frit fortolket fra Andy Højholdt, 2013, s. 64. Figuren illustrerer det tværprofessionelle samarbejde, hvor professioner og fagligheder samarbejder på tværs mod ny viden, nye arbejdsformer og ny forståelse af fælles opgave og faglighed.
Professions- identitet
Fælles opgave
Fagligheder
Side | 26 Kort opsummeret er den store forskel på tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, hvordan samarbejdet tænkes, planlægges og udføres (Højholdt, 2013). Man kan kalde tværprofessionelt samarbejde for et højere niveau af samarbejdet mellem professioner end det tværfaglige samarbejde. Modsat begrebet tværfagligt samarbejde indfanger tværprofessionelt samarbejde både professionskulturens og professionsidentitetens betydning for samarbejdet.
Tværprofessionelt samarbejde bruges i denne sammenhæng som et begreb for det samarbejde mellem professioner, der fører til øget læring og udvikling af syn på den fælles problemstilling – og til at man får udviklet sin viden og ændret sit syn på egen professionalitet (Højholdt, 2013, s. 61).
6.3 Facilitering af det tværprofessionelle samarbejde - Relationel Koordinering
Jody Hoffer Gittell er forsker i ledelse og direktør for forskningscentret Relational Coordination Research Collaborative (Gittell, 2013, ¶ about Jody Hoffer Gittell). Gittell har udviklet samarbejdsmetoden relationel koordinering, hvis kernebudskab er at relationel koordinering er: En drivkraft for kvalitet og effektivitet i sundhedssektoren (Gittell 2012, 14).
Hendes teori viser en sammenhæng mellem behandlingskvalitet, indlæggelsestid og kvaliteten af relationel koordineringsmetode. Den har vundet stor anerkendelse i den amerikanske sundhedssektor, og har tillige vakt interesse i den danske sundhedssektor. På Aalborg Sygehus og Glostrup Hospital er et projekt i gang, som vil undersøge og videreformidle metoder til at øge evnen til relationel koordinering i en dansk kontekst (Videnscenter for Velfærdsledelse, 2010, ¶ projekter).
Gittells resultater viser, at når medarbejderne lærer at respektere hinandens jobs og arbejder sammen om et fælles mål, giver det øget effektivitet, styrker kvaliteten og forbedrer arbejdsglæden (Gittell, 2012, s. 43). Gittell udførte en spørgeskemaundersøgelse på Newton- Wellesley-hospitalet i Boston fra april-juni 2003, hvor hun spurgte 6686 patienter, hvad det betød for hver enkelt patient, at personalet arbejdede efter relationel koordinering.
Konklusionen var: jo mere relationel koordinering, jo mere effektiv blev behandlingsforløbet (Gittell, 2012 s. 46). Patienternes gennemsnitlige hospitalsophold blev forkortet med næsten et døgn, omkostningerne blev reduceret med 670 dollars og patienternes risiko for genindlæggelse inden for en uge blev mindsket med 60 % (Gittell, 2012 s. 48).
Teorien om relationel koordinering opstod da Gittell undersøgte arbejdsmetoderne hos et af USA's mest succesfulde luftfartsselskaber, Southwest Airlines. Teorien handler om at
Side | 27
Relationer
• Fælles mål
• Fælles viden
• Gensidig respekt
Kommunikation
• Hyppig
• Rettidig
• Præcis
• Problemløsende
koordinere arbejdet mellem relationer (Gittell 2012 s.13). Det handler om korrekt kommunikation og tre fokusområder for arbejdspladsen fælles mål, fælles viden og gensidig respekt over for hinandens arbejde (Gittell 2012, s. 35).
Figur 4: Frit fortolket fra Jody Hoffer Gittell, 2012 s. 33. Figuren viser den genforstærkende proces i relationel koordinering.
Kort beskrevet er relationel koordinering en genforstærkende proces mellem relationer og kommunikation.
Fælles mål: Et godt samarbejde kræver klare fælles mål for organisationen. Med et fælles mål føler deltagerne en større samarbejdslyst. Men på mange arbejdspladser kan dette være svært, fordi man er koncentreret om sine egne monoprofessionelle mål og har derved svært ved at nå de fælles eller tværprofessionelle brede mål (Gittell 2011, s.19).
Fælles viden: Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvad de andre laver og hvordan det passer sammen med deres eget arbejde. Derved bliver de bedre til at tale sammen og informere hinanden om det, som er vigtigt for det fælles resultat. Det kan være svært, fordi der er en tendens til kun at se opgaverne fra eget perspektiv. Man identificerer sig med sin egen faggruppe, fordi man forstår hinanden. Men når man skal samarbejde med andre, kan nye perspektiver og forståelser skabe forvirring og barrierer for samarbejdet (Gittell 2011, s.19).
Respekt: Gensidig respekt for andres kompetencer er vigtig for ikke at skabe konflikter og dårligt samarbejde. Man kan ikke tvinge sine medarbejdere til at respektere hinanden, men man kan gøre det til en del af de etiske regler at behandle sine kollegaer ordentligt (Gittell 2011, s.20).
Side | 28 Fælles mål, fælles viden og fælles respekt forstærker og genforstærkes af hyppig, aktuel, nøjagtig og problemløsningsorienteret kommunikation.
Gittell (2013, s. 1) mener, at man skal erstatte den bureaukratiske organisationsform med en mere kollektiv form, der går på tværs af faggrupper og det hierarki der figurerer i mange organisationer. I stedet skal koordineringen flyttes fra lederne og ned til medarbejderne (Gittell, 2012 s. 63). Dette gøres ved at træne i: Tværprofessionelt samarbejde, tværprofessionel konfliktløsning, tværprofessionel resultatmåling og belønninger, tværprofessionelle møder og informationssystemer samt fælles protokoller for patientforløb (Gittell, 2013, s. 1). Gittell mener, det styrker koordineringen og arbejdsglæden, når patienten kommer i fokus. For at det skal lykkes skal medarbejderne være opmærksomme på deres evne til teamsamarbejde hvilket fremmer relationel koordinering og resulterer i behandlingskvalitet og effektivitet (Gittell 2012, s. 76).
Tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering har en del til fælles. Kerneværdierne i begge metoder er, at levere den bedst mulige omsorg og behandling gennem kommunikation og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, patienterne og deres pårørende (Gittell, 2013, s. 1). Gittell nævner, at hun ser et stort potentiale for tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering som svar på sundhedsvæsenet udfordringer i forhold til: 1. Effektivt sundhedsvæsen med øget kvalitet, 2. Patientcentrerede omsorg og 3. Bedre samarbejde. Ved at lære af og om hinandens professioner i en tværprofessionel opgave giver det optimale muligheder for at skabe et godt samarbejde (Gittell, 2013, s. 2).
I det følgende vil forskningen indenfor det tværprofessionelle samarbejde blive præsenteret.
6.4 Evidens for effekt af tværprofessionelt samarbejde
I dette afsnit vil evidens for effekten af tværprofessionelt samarbejde blive præsenteret kort, for at skabe et overblik over den forskning, der er på området. Der præsenteres et cochrane- review; Interprofessional Collaboration: Effects of practice-based interventions on practice and healthcare outcome, (Zwarenstein, Goldman & Reeves, 2009) som sammenfatter resultater fra fem randomiserede kontrollerede studier (RCT). Et review og RCT-studie figurerer øverst i det klassiske medicinske evidenshierarki (se bilag) og betragtes som den mest sikre bestemmelse af effekten af den undersøgte intervention, i dette tilfælde, tværprofessionelt samarbejde.
