Rekonstruktion og retablering Danmarks bygningskultur rummer mange eksempler

på, at gennem årene har ombygget og ’forbedret’ de eksisterende huse hist og her, ofte modebetinget, desværre, og ofte også til det teknisk og bevarings-mæssigt dårligere og værre. Fjernet skillevægge og slået rum sammen, udskiftet de fine gamle spros-sevinduer med grimme temovinduer, bygget en grim

’velfærdsknast’ på, Der er derfor i dag behov for at disse bygninger bliver ’renset’ for disse fejlskud og ødelæggende forhold, rent historisk, teknisk og arki-tektonisk.

Det kan man gøre ved at retablere, genetablere eller genskabe de fjernede bygningsdele, fjerne plastikma-lingen og de sortglaserede tegl osv. Eksempelvis skillerum, døre, vinduer, en tidligere tagform eller terrænforholdene.

En retablering skal udføres med samme slags materi-aler, konstruktioner og udførelser, som det oprin-delige nelement, der genskabes. En ny gipsvæg på en tidligere vægs plads er således ikke en lødig retab-lering eller en ny standarddør i krydsfiner eller plastik, der ligner den oprindelige mest muligt.

Retableringen skal ske ud fra konkrete spor eller efter en metodisk og prioriteret kilderækkefølge:

1. Husets/bebyggelsens alder. 2. Gamle billeder/-tegninger. 3. Spor i bygningen. 4. Egnstraditioner.

5. Tidsnøgle.

5. Vedvarende anvendelse

Vores bygningskultur er fyldt med eksempler på vedvarende og vedvarende brug. Jeg har ovenfor nævnt at man skam ikke udskiftede hverken døre eller vinduer, selv om de var blevet skæve. (se side 44). De kunne høvles af for neden og ilægges en lang kile for oven, så man ikke behøvede at flytte hængsler eller greb, ret meget.

Gulve, trappetrin, dørtrin blev slidt, og overflader krakelerede. ’Slid og patina’ kalder vi det i dag. Nu ser vi det stort set kun på Frilandsmuseerne, men det er ikke noget dårligt ’genanvendelsesprincip’.

Søren Vadstrup 2018

4.2.3 Genanvendelse i dag - eksempler

Et genbrugs-forramme-køkken

Køkkener er noget af det, indenfor bygningskulturen, måske bort set fra stråtage, der skiftes mest og tiest ud. Ofte med nye og mere moderne køkkener, også selv om de gamle køkkener måske ikke ’fejler’ noget. Måske bort set fra bordhøjden, der jo gerne skal følge med beboernes kropshøjde. Men det er nu ikke særlig svært. Ved meget lave køkkenborde kan man endda, i stedet for at hæve hele køkkenet med skabe, skuffer etc., lægge et lag skuffer, gerne genbrugs-, ind i hele længden under den hævede bordplade, der gerne skulle ende på en højde på ca. 90 cm.

Gamle køkkener, fra før 1970-erne, var såkaldte forramme-køkkener, se tegningen, (evt. forvange-køkken) der, hvis man har lågerne og bordpladen m.v. også er ret enkle og billige at fremstille – og først og fremmest meget mere fleksible end nutidens ’element-køkkener’, bl.a. i forhold til skæve gulve, vinkler og mål.

Men de flotte, profilerede fyldingslåger, altid ens i højden (66 cm), men af forskellig bredde, som disse forramme-køkkener er forsynet med, bliver næsten altid smidt ud, når element-forramme-køkkenerne rykker ind. Så under den omfattende ’byfornyelse’ i København, kunne man hente disse fine fyldingslåger i tusindvis i containerne. Jeg selv har nu har brugt 16 til mine egne køkkener, og også foræret mange væk, så nu har jeg kun 10-15 stk. tilbage.

Et forrammekøkken (landkøkken) med meget smukke og gode genanvendte/genbrugs-køkkenlåger med fyldinger og spejl – ’klunset’ i containere under ’Byfornyelsen’ i København i 1970-erne. Jeg hentede 20-30 stykker, men tusindvis blev bare brændt. De var jo ikke på ’mode’ længere.

Søren Vadstrup 2018

56 Bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger

En ny/genbrugt tagskægskvist

Store hølæs kan ikke køre ind gennem gadeporten, så derfor må man have en tagskægskvist mod gaden. Men da gadelængen skiftede til eternittag i 1968, var det åbenbart for besværligt og bekosteligt at beholde kvisten. Men man smed den ikke ud, men lagde den på loftet til bedre tider.

De kom, da der igen kom stråtag på gadelængen i 2001, men først 10 år efter, da jeg fandt et foto af kvisten, før eternittaget. Så kom den gamle to-delte luge frem og blev genbrugt og sat op igen i 2011.

Den oprindelige tagskægskvist fra ca. 1810 var blevet malet med alkydmaling og var derfor angrebet af råd.

Men da den forkerte maling kom af, og træet behandlet med trætjære, blev den så god som ny. Se også side 59.

Søren Vadstrup 2018

Lerklinede bindingsværkstavl med genbrugsler

Da fodremmen skulle skiftes ud på et lille stykke af bindingsværket, måtte vi tage de lerklinede tavl ud, for at kunne komme til. Stalden er bygget i 1801, så vi regner med at både tømmeret, grenfletværket og lerblandingen er fra den tid, d.v.s. ca. 210 år gammelt.

Men hvorfor ikke forsøge at lave lerkliningen igen – med genbrug af lerblandingen, og måske nogle af grenene.

Nogle nye hasselgrene skulle der dog til, så et dertil indrettet hasselhegn mod naboen blev ’stynet’.

Sommeren 2013 holdt vi et kursus for 10-12 kursister, og de hjalp med at kline lertavlene. Vi kan så diskutere, om det gamle ler er genbrugt, genvundet eller nyttiggjort – en lille øvelse i terminologierne. Leret blev blandet op med vand i store baljer og rørt godt rundt med oprørsspader. Og så var det ellers ægte håndkraft for resten.

Se også artiklen Rehabilitation of Half Timbered Houses with Clay Fillings in Denmark på side 96-100.

Søren Vadstrup 2018

58 Bæredygtighed og cirkulær økonomi for bygninger

Bevaring af ældre huse kræver, at man holder øje med tagrender og nedløb

4.3 Cirkulær økonomi –for bygninger 4.3.1 Hvad er cirkulær økonomi?

Miljøstyrelsen skriver om cirkulær økonomi:

• Cirkulær økonomiskal forstås som en måde at holde materialer og produkter inde i det øko-nomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt.

• Cirkulær økonomi bryder med idéen om en line-ær vline-ærdikæde, som starter med udvinding af res-sourcer og ender som affald.

• Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

• Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller -endnu bedre –affaldsfore-byggelse gennem produkter, der f.eks. kan repa-reres eller opgraderes.

Igen, set fra et ’bygnings-perspektiv’, der jo er formå-let i denne bog, kan det sidste punkt også opfattes som det at vedligeholde, bevare, ombygge og energi-forbedre eksisterende ældre bygninger, uden at rive disse ned – her beskrevet med et morsomt ord i den-ne sammenhæng: Affaldsforebyggelse. Men be-mærk, at reparation og opgradering ifølge Styrelsen helt klart er den bedste form for cirkulær økonomi.

4.3.2 Ny definition på cirkulær økonomi (konklusion 4)

Når det gælder bygninger, bør vi derfor skelne mel-lem tre grader af genanvendelse og cirkulær økono-mi, gennem en ny definition:

1: Høj (primær/ægte) genanvendelse og cirkulær økonomi (=Bevaring/vedvarende anvendelse) Bygningen bevares, ombygges, repareres, istand-sættes og energiforbedres på stedet med anven-delse af de klassiske byggematerialer, der også anvendes til den fremtidige vedligeholdelse og istandsættelse. Bygningen får derved forlænget sin levetid for stort set alle materialer med 200 år.

De, ofte betragtelige, mængder træ, der er i byg-ningen, låser CO2. fra dens opførelse. Energi-forbruget i den istandsatte bygning svarer til den næsthøjeste energi-klasse for nybyggeri, d.v.s. ca.

50 kWh/m² år. (se side 110)

2: Middel (sekundær) genanvendelse og cirkulær økonomi (=genvinding)

Den eksisterende bygning rives ned og alle (sna-rere nogle af) de bestående komponenter og ma-terialer renses, ’upcycles’, re-designes og genan-vendes i en ny bygning eller andre steder.

3: Lav (tertiær/uægte) genanvendelse og cirku-lær økonomi (=nyttiggørelse)

Her river man en eksisterende bygning ned og knuser materialerne og genanvender disse som opfyldning eller tilslagsmaterialer i asfalt, beton

eller lignende. Genanvendt glas og stål kan smel-tes om - med et meget stort energiforbrug til følge. Træet afbrændes og kan evt. udnyttes til varme, men udleder derved CO2.

Vores forskning viser, at man ved høj genanvendelse kan opnå en genanvendelsesgrad på 90-95% eller mere af bygningens materialer – og en affaldsprocent på 5-10%. Affaldet kan evt. nyttiggøres (= lav genan-vendelse), så det ikke ender direkte på en losseplads.

Tilsvarende undersøgelser viser, at man ved middel genanvendelse kan genvinde 40-50% af bygningens materialer og resten, 50-60%, bliver til affald, hvortil kommer et stort energiforbrug m.m. til transport, selve genvindingen og genmonteringen. Affaldet kan evt. nyttiggøres (= lav genanvendelse), så det ikke ender direkte på en losseplads.

Lav/uægte genanvendelse ligger også på 50-60%

nyttiggørelse, afhængig af bygningen, men forbruger store mængder energi og producerer også en mængde CO2 og giftigt og farligt affald.

Hvis vi skal fremme den cirkulære økonomi i Dan-mark, er der vist ingen tvivl om, hvilke af disse tre

’scenarier’, vi skal vælge. Men vi kan konstatere, at det er nr. 3 – eller den her ikke nævnte nr. 4, at man bare kører på lossepladsen, der er fremherskende.

Søren Vadstrup 2018