Appendiks B – Design og metode
ungdomshøjskoler, efterskoler med samlet særligt tilbud samt særlige skoletilbud til udenlandske børn frasorteret i analysen60.
Figur B.1 giver overblik over processen ved rens af datasæt, fra rådata til endelig analysepopula-tion:
FIGUR B.1
Beskrivelse af trin til at nå til den endelige analysepopulation
Kilde: Udtræk fra UPV-registeret via www.optagelse.dk samt EVA’s spørgeskemaundersøgelse om UPV blandt lærere i folkeskolen, 2019.
Note: Andelene i figuren afspejler behandlingen af alle datasæt fra 2014-2019 for både 8., 9. og 10. klasse.
Figuren ovenover viser, at vi har haft tre trin i rens af data, hvor vi har frasorteret hhv. specialskole-elever, elever uden en UPV samt specialskole-elever, der ikke har tilkendegivet interesse for hverken gymnasiet, hf eller EUD. Andelene i figuren afspejler, hvor stor en andel der er frasorteret i forhold til den sam-lede gruppe ved hvert trin, på tværs af skoleår og klassetrin:
• Trin 1: Frasortering af specialskoleelever, svarende til mellem 2 og 8 % af eleverne i forhold til startpopulationen
• Trin 2: Frasortering af elever uden UPV, svarende til mellem 2 og 8 % af eleverne i forhold til den tilbageværende gruppe (efter trin 1)
• Trin 3: Frasortering af elever, som ikke har tilkendegivet uddannelsesønske, svarende til mellem 0 og 3 % af den tilbageværende gruppe (efter trin 1 og 2).
Den røde boks angiver spændet i de endelige analysepopulationer, det vil sige hhv. mindste og største population for hvert klassetrin i perioden fra skoleåret 2014/15 til 2018/19. De endelige ana-lysepopulationer for hvert år og klassetrin kan ses i tabel B.1 nedenfor:
60 Elever fra ungdomsskoler og kommunale tilbud er også frasorteret i 8. og 9. klassepopulationerne, men er inkluderet i 10. klassepo-pulationen, da mange almene 10. klassestilbud er placeret på de kommunale ungdomsskoler.
TABEL B.1
Endelige analysepopulationer
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19
8. klasse 59.679 60.645 59.353 60.846 63.212
9. klasse - 62.717 62.006 60.886 61.425
10. klasse - - 31.076 31.465 28.715
Kilde: Udtræk fra UPV-registeret via www.optagelse.dk.
Data fra første delanalyse i rapporten kommer fra Styrelsen for IT og Lærings UPV-register, der er trukket fra optagelse.dk. Dataudtrækket fra optagelse.dk blev foretaget i oktober 2019.
Populationen i anden delanalyse af registeranalysen består af de elever, der blev vurderet overord-net ikke-parate i 8. klasse 2014/15, dvs. ikke-parat til enten en gymnasial uddannelse eller erhvervs-uddannelse eller begge. Populationen er endvidere indsnævret til kun at indeholde de elever, der også er registreret i UPV-registeret i 9. klasse 2015/16. I alt drejer det sig om 13.471 elever. Supple-rende oplysninger om elever, der gik i 8. klasse 2014/15, er tilkoblet via udtræk fra Danmarks Stati-stiks elevregister (KOTRE) fra 2016-2018 og beskæftigelsesregister (AMRUN) fra 2016-201761. Operationalisering af variable
At operationalisere en variabel handler om at gøre det, der skal undersøges, til en målbar størrelse.
I det følgende beskrives, hvad der i registeranalyserne konkret forstås ved en række analytiske be-greber, samt hvordan de er opgjort.
Uddannelsesparathed
Analytisk skelnes der mellem at være vurderet ”overordnet uddannelsesparat” og at være vurderet parat til en specifik uddannelse, fx ”parat til erhvervsuddannelse”. En elev skal være vurderet parat til alle de uddannelser, som eleven har ønsket at blive vurderet i forhold til, for at eleven vurderes som ”overordnet uddannelsesparat”. I undersøgelsesperioden (skoleårene 2014/15 til 2018/19) har eleven selv haft mulighed for at ønske, hvilke uddannelser eleven ville vurderes i forhold til. På den måde afhang den overordnede UPV også af elevens ønsker til ungdomsuddannelse i undersøgel-sesperioden. Fx gjaldt det i perioden, at såfremt en elev ønsker sig vurderet i forhold til både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, men kun vurderes parat til den ene, vil eleven blive vurderet overordnet ikke-parat, netop fordi eleven vurderes ikke-parat til den anden uddan-nelse. Og såfremt en anden elev udelukkende ønsker sig vurderet i forhold til en enkelt uddannelse (enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse), så afhænger den overordnede pa-rathedsvurderings udfald ene og alene af denne ene vurdering.
I både kortlægningen af udviklingen i andelen af ikke-parate elever og andelen af elever, der æn-drer status fra ikke-parat til parat (delanalyse 1), samt i kortlægningen af de ikke-parate elevers ud-dannelses- og beskæftigelsesforløb efter grundskolen (delanalyse 2) anvendes den overordnede UPV som definition.
I koblingen mellem spørgeskemaundersøgelsen blandt elever og registerdata vedrørende UPV’en anvendes forskellige definitioner af uddannelsesparathed, afhængig af hvilket spørgsmål i spørge-skemaet der krydses med. I spørgsmålene vedrørende, om eleverne husker, hvad de er blevet vur-deret i forhold til de forskellige uddannelser, har vi således krydset med de uddannelsesspecifikke vurderinger, idet det er disse vurderinger, eleverne er blevet adspurgt om i spørgsmålet. I spørgs-mål vedrørende elevernes holdning til UPV’en har vi krydset med elevernes overordnede vurdering i 8. klasse, da vi antager, at deres holdning kan afhænge af deres første vurdering.
Uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning efter grundskolen
Både uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning efter grundskolen er opgjort som et nedslag i de unges beskæftigelse pr. 30. september for hvert år. Opgørelsen er således ikke en gennemsnitsbe-tragtning af, hvad den enkelte unge har foretaget sig det indeværende år, men en øjebliksbetragt-ning af, hvad den unge er beskæftiget med på det bestemte nedslagstidspunkt, som vi har define-ret som 30. september hvert år. En person kan således i vores analyse fremgå som ”I gang med en ungdomsuddannelse”, selvom personen er ophørt hermed dagen efter. Omvendt kan en person også være påbegyndt en ungdomsuddannelse dagen efter nedslagstidspunktet, og personen vil således fremgå som ”Ikke i ungdomsuddannelse”. Nedslagstidspunktet er valgt efter overvejelser om, at langt de fleste uddannelser har uddannelsesstarttidspunkt i august og september, og langt de fleste i vores population vil således være startet på en ungdomsuddannelse inden 30. septem-ber, hvis de har søgt om optagelse dette skoleår.
Under uddannelse
De unges uddannelsesstatus er i første omgang opgjort med følgende kategorier:
• ”I gang med en ungdomsuddannelse”
• ”Ikke i gang med en ungdomsuddannelse”.
Ungdomsuddannelser defineres som alle typer gymnasiale uddannelser (stx, htx, hhx, ib, hf og hf-enkeltfag) og erhvervsuddannelser (EUD, EUX samt de private erhvervsuddannelser). Analysen si-ger ikke noget om, hvorvidt eleven har færdiggjort den ungdomsuddannelse, de er startet på, da analysen kun ser to år frem i tiden, og de fleste elever derved ikke kan nå at færdiggøre en ung-domsuddannelse i den periode.
For de elever, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse på nedslagstidspunktet, opgøres ar-bejdsmarkedstilknytning samt anden uddannelsesbeskæftigelse. Herunder er defineret følgende kategorier:
• 10. klasse
• Forberedende tilbud (produktionsskole, erhvervsgrunduddannelse, individuelt tilrettelagt ung-domsuddannelse, kombineret ungdomsuddannelse samt studieforberedende kurser til nytil-komne elever)
• Videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang, inkl. de kunstneriske uddannelser, herun-der konservatorieuddannelserne)
• I arbejde.
Arbejdsmarkedstilknytning
De unges arbejdsmarkedstilknytning opgøres, således at al arbejdsmarkedstilknytning registreret i AMRUN opgøres som ”I arbejde”, dvs. både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Er en person både
under uddannelse og i arbejde, har uddannelsesbeskæftigelsen forrang. Således vil personen kun fremgå som ”Under uddannelse” og ikke ”I arbejde”.