5 Organisering af UPV-processen
UPV-bekendtgørelsen fastsætter de overordnede rammer for, hvordan skoler og vejledere skal vur-dere elevernes parathed i forhold at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Bekendt-gørelsen angiver endvidere specifikke kriterier for vurderingen samt datoer for processen henover skoleåret. Inden for disse rammer har skolerne dog stadig mulighed for at strukturere processen forskelligt.
Dette kapitelfokuserer på, hvordan skolerne arbejder ud fra de overordnede rammer, som er fast-sat i UPV-bekendtgørelsen. Kapitlet svarer således på undersøgelsesspørgsmålet om, hvordan sko-lernes organisering og vurderingspraksis omkring UPV er. Dette kapitel kigger særligt på organise-ringen, mens det næste kapitel (kapitel 6) kigger på vurderingspraksis.
Overordnet viser kapitlet, at UPV-processen er mere intensiv i efteråret end i foråret. Analysen viser, at over halvdelen af de adspurgte lærere angiver, at de enten ikke har eller ikke ved, om de har en fast procedure for UPV’en på skolen. Derudover viser analysen i dette kapitel, at vejlederen spiller en vigtig rolle i arbejdet med elevernes UPV, og samarbejdet om UPV’en fungerer særlig godt, når vejlederen er synlig og tilgængelig på skolen for både lærere, ledelse, elever og forældre, samt når vejlederen har fokus på at arbejde med relationer til disse grupper. Slutteligt viser kapitlet, at sko-ler, der har mange ikke-parate elever, oplever arbejdet med UPV’en som en stor udfordring, idet det kræver mange ressourcer for skolerne at have en stor andel ikke-parate elever.
FIGUR 5.1
UPV-årshjul for 8. klasse
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Note: Figuren baserer sig på resultater fra EVA’s interview og spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og vejledere i folkeskolen (2019) samt UPV-bekendtgørelsen. Årshjulet afspejler de gældende datoregler på det tidspunkt, rapporten blev skrevet. Datoerne har ændret sig en smule siden undersøgelsestidspunktet.
UPV-årshjul for 9. klasse
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Note: Figuren baserer sig på resultater fra EVA’s interview og spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og vejledere i folkeskolen (2019) samt UPV-bekendtgørelsen. Årshjulet afspejler de gældende datoregler på det tidspunkt, rapporten blev skrevet. Datoerne har ændret sig en smule siden undersøgelsestidspunktet.
5.1.1 Praksis for vurderingen varierer fra skole til skole
Praksis for, hvordan selve UPV’en foretages, er forskellig fra skole til skole. Det fremgår både af ca-sebesøgene samt af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen med vejledere. De deltagende sko-ler har dog alle som fast kutyme at arbejde tæt sammen med vejlederen om vurderingen. Fælles for deres praksis er desuden, at skoler og vejledere anvender de formater, ministeriet har udviklet til vurderingen, og som findes på optagelse.dk. Det er også i dette system, de indtaster elevens vur-dering, som elever og forældre senere kan tilgå via minuddannelse.dk.
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at vejlederne oplever, at praksis for UPV’en varierer en del på de skoler, de er tilknyttede (se tabel 5.1 nedenfor).
TABEL 5.1
I hvilken grad oplever du, at praksis omkring
uddannelsesparathedsvurderingen varierer på de forskellige skoler, du er tilknyttet som vejleder? (n = 262)
Antal Procent
I høj grad 60 23 %
I nogen grad 139 53 %
I mindre grad 51 19 %
Slet ikke 12 5 %
Total 262 100 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse om UPV blandt vejledere i folkeskolen, 2019.
Tabel 5.1 viser, at i alt tre ud af fire vejledere ”I høj grad” (23 %) eller ”I nogen grad” (53 %) oplever, at praksis omkring UPV’en varierer på de skoler, de er tilknyttede. Tabellen viser endvidere, at en lille andel (5 %) af vejlederne ”Slet ikke” oplever, at praksis omkring UPV’en varierer på de forskel-lige skoler, de er tilknyttede som uddannelsesvejledere.
På trods af at der er forskel på skolernes vurderingspraksis, peger den kvalitative analyse dog på tre overordnede modeller for, hvordan vurderingen af den enkelte elev foregår på skolerne. Model-lerne bevæger sig på et spektrum fra at være én enkelt lærers individuelle ansvar til at være et fæl-les ansvar, hvor vurderingen foregår som en fælfæl-les proces mellem et team af lærere, vejlederen og i nogle tilfælde skolens ledelse.
1. Vurderingen foretages af den enkelte lærer med efterfølgende støtte fra vejlederen: På nogle skoler er det klasselæreren, der individuelt vurderer hver enkelt elev i klassen. Derefter sender klasselæreren vurderingerne videre med en forklaring til vejlederen, hvorefter vejlederen fore-tager sin vurdering af eleven eller kvalitetssikrer lærerens vurdering. Ofte har klasselæreren ef-terfølgende et møde med vejlederen om vurderingen.
2. Vurderingen foretages i et lærerteam med efterfølgende støtte fra vejlederen: I klasse- eller år-gangsteams uden vejlederen foretager lærerne sammen vurderingen af den enkelte elev. Her gennemgår de hver elev og bliver enige om, både hvordan eleven skal vurderes i forhold til de forskellige forudsætninger og vurderes overordnet. Derefter sender de vurderingen videre til vejlederen, som gennemgår vurderingen. Ofte har klasseteamet derefter et fælles møde med vejlederen – og i nogle tilfælde en repræsentant fra skolens ledelse – hvor de fx får ”trykprøvet,
om vurderingen holder, og hvad det er for nogle kriterier, lærerne har vurderet på,” som en vi-ceskoleleder på en af de besøgte skoler fortæller.
3. Vurderingen foretages fælles mellem et lærerteam og vejlederen: De centrale lærere, fx klasse- eller årgangsteam, foretager sammen med vejlederen vurderingen af hver enkelt elev. Under samme eller efterfølgende møde indføres vurderingen for hver elev i systemet optagelse.dk.
Graden af struktur for UPV-praksis varierer på tværs af modellerne. Møderne om vurderingen kan således antage en mere eller mindre formel og struktureret form, lige fra at lærerteamet løbende samarbejder efter behov, til større eller mindre møder, der kan være fastlagt allerede ved årsplan-lægningen og have fast struktur og fast dagsorden. Dette kan fx være klassekonferencer, årskonfe-rencer eller teamklassemøder. Nogle skoler har dermed en meget fast mødeplan for UPV-proces-sen, mens andre ikke har.
5.1.2 UPV-processen er særlig intensiv i første halvdel af skoleåret
Af årshjulene i figur 5.1 og 5.2 lige over afsnit 5.1.1 fremgår det, at der foregår flest UPV-relaterede aktiviteter i løbet af efteråret. I denne periode arbejder lærere og vejledere særlig tæt sammen om UPV’en.
Dette understøttes også af figur 5.3 nedenfor, der viser, at både vejledere og lærere angiver, at de oftere mødes fysisk i forbindelse med skoleårets første UPV-vurdering i januar end i forbindelse med den anden vurdering i juni. Således fremgår det af figuren, at omkring 3/4 af både vejlederne (78 %) og lærerne (76 %) angiver, at de afholder møder umiddelbart inden UPV’en i januar, mens 70 % af vejlederne og 48 % af lærerne angiver at mødes fysisk inden vurderingen i juni. Samtidig angiver en langt mindre andel af både vejledere og lærere, at de afholder møder umiddelbart efter vurderingen i januar (hhv. 28 % og 25 %) og juni (hhv. 19 % og 15 %). Dette indikerer, at for største-delen af vejlederne og lærerne er UPV-processen mere intensiv i forhold til mødeaktivitet vedrø-rende vurderingen i januar end vurderingen i juni.
FIGUR 5.3
Hvornår på året afholdes fysiske møder mellem vejleder og skolen vedrørende UPV-processen?
78
28
70
19
53 76
25
48
15
28 0 %
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Umiddelbart inden
UPV'en i januar Umiddelbart efter
UPV'en i januar Umiddelbart inden
UPV'en i juni Umiddelbart efter
UPV'en i juni På andre tidspunkter Vejledere
(n = 304) Lærere (n = 1.669)
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse om UPV blandt vejledere og lærere i folkeskolen, 2019.
Note: Da de adspurgte har haft mulighed for at vælge mere end ét svar, overstiger summen af besvarelserne 100 % (hhv. 248 % for vejledere og 191 % for lærere).
Note: Spørgsmålet er kun stillet til lærere, som har svaret ja til, at de mødes fysisk med vejlederen i løbet af skoleåret.
Figur 5.3 viser endvidere, at 53 % af vejlederne og 28 % af lærerne angiver, at de afholder møder på andre tidspunkter. Her ses det både fra de åbne svarkategorier i spørgeskemaet og fra de kvalita-tive interview, at flere af vejlederne jævnlig er i dialog med lærerne om eleverne og UPV. Andre tids-punkter, der særligt nævnes, er planlægningen af det nye skoleår og ved skole-hjem-samtaler.
5.1.3 Langt fra alle lærere oplever, at skolen har en fast procedure for UPV
Under halvdelen af lærerne oplever, at deres skole har en fast procedure og fælles praksis for, hvor-dan UPV-processen forløber. Det viser spørgeskemaundersøgelsen blandt udskolingslærere i folke-skolen (se tabel 5.2 nedenfor).
Begreberne fast procedure og fælles praksis dækker eksempelvis over, at skolerne og vejlederne har klare aftaler om deres rolle- og ansvarsfordeling, og hvordan de vurderer elevens forudsætnin-ger i forhold til UPV’ens kriterier, samt at de har nedskrevne procesbeskrivelser med angivelse af fx tidsfrister for de opgaver, der knytter sig til UPV’en.
TABEL 5.2