• Ingen resultater fundet

Har I på din skole en fast procedure for, hvordan I vurderer, om eleverne lever op til de faglige, sociale, personlige og praksisfaglige

6.1 Skolernes vurderingspraksis

Når skolerne foretager vurderingen af elevernes uddannelsesparathed, foregår det ved, at elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger vurderes jf. bekendtgørelsen. Til dette anvender skolerne de gældende vejledninger på området. Der kan dog godt være forskel på, hvilke informationskilder skolerne anvender i vurderingen ud over vejledningerne. Analysen viser også, at der er forskel på, hvordan skolerne vurderer eleverne i 8. klasse og i 9. klasse.

6.1.1 Skolernes informationskilder til vurderingsprocessen varierer

Alle deltagende skoler gør brug af en række understøttende dokumenter og informationskilder som led i deres UPV-praksis. Men det varierer, hvilke dokumenter skolerne bruger til at informere deres vurderinger, og i hvilket omfang disse dokumenter anvendes.

Elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger vurderes af lærere og vejle-dere altid ud fra de tilhørende kriterier, der udgør den formelle ramme for vurderingen, som er fast-sat af Børne- og Undervisningsministeriet. Her benytter lærerne som regel vejledningen til

UPV’en42, samt evt. dokumenter, som vejlederen har udviklet til formålet, og som tager udgangs-punkt i forudsætningerne og kriterierne.

42 Undervisningsministeriet, 2018b.

Nogle gange har skolerne udviklet en række andre dokumenter, der bruges i vurderingen som sup-plement til de formelle formater og vejledninger. Dette kan være dokumenter, som den enkelte rer har udviklet og bruger selv, eller det kan være dokumenter udviklet i samarbejde med andre læ-rere eller af/med vejlederen, og som bruges mere bredt. Dokumenterne kan tage form af fx et reg-neark med karaktergennemsnit for den enkelte elev, private notesbøger, hvor lærerne jævnligt no-terer relevante oplysninger om eleven, fx elevens fravær, hvor mange gange eleven rækker hånden op, hvor meget eleven arbejder selvstændigt, indgår aktivt i gruppearbejde osv. Det kan også være noter om elevens praktik, brobygning eller udtalelser fra praktiksteder. Eller det kan være tjeklister, læringsmålsdokumenter mv. Nedenfor beskrives et eksempel på sidstnævnte:

Tjeklister med læringsmål til elever

På en skole har lærerteamet sammen udviklet en tjekliste på baggrund af ministeriets vej-ledning til UPV’en43. I tjeklisten har de omsat de forskellige forudsætninger og kriterier til et sprog, eleverne forstår. Derudover har de formuleret forudsætningerne og kriterierne som underpunkter til elevernes læringsmål. Ud for hvert underpunkt er der to kategorier: ”kan”

og ”kan næsten”. Tjeklisten bruges løbende i læringsmålssamtaler med eleverne, og den er altid tilgængelig for eleverne og forældre på minuddannelse.dk. Lærerne bruger således også data fra elevsamtalen om læringsmål til at foretage selve vurderingen.

Nogle skoler bruger elevsamtaler som led i vurderingen. Disse ligger derfor forud for vurderingen, og her taler læreren med eleven om elevens ønske om ungdomsuddannelse, og hvordan eleven lever op til forudsætningerne for vurderingen44. I nogle tilfælde integreres UPV’en i allerede plan-lagte elevsamtaler, hvor det ofte er elevplanen, der er hovedfokus for samtalen. I andre tilfælde har skolerne valgt at planlægge særskilte elevsamtaler, der udelukkende handler om UPV’en. Nogle skoler har også mere uformelle samtaler med eleverne om UPV’en, som tages ad hoc og ikke følger en bestemt struktur.

Alle besøgte skoler bruger skole-hjem-samtaler til at give besked til elev og forældre om resultatet af vurderingen samt til at planlægge særlige indsatser for de elever, der er vurderet ikke-parate.

Den mundtlige besked om vurderingen kombineres ofte med et brev eller en pjece med uddy-bende forklaring på udfaldet af vurderingen og/eller generel info om UPV’en som supplement til den skriftlige besked, der er givet på minuddannelse.dk.

43 Undervisningsministeriet, 2018b.

44 Fra skoleåret 2019/20 bliver alle elever i grundskolen nu uddannelsesparathedsvurderet til både gymnasiale uddannelser (3-årig

6.1.2 Lærernes vurderingspraksis varierer fra 8. til 9. klasse

Det er ikke kun mellem skolerne, at vurderingen varierer. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan lærerne griber vurderingen an i hhv. 8. og 9. klasse. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne underbygger dette. Det viser tabel 6.1 nedenfor:

TABEL 6.1

Vil du mene, at du griber vurderingen forskelligt an, afhængigt af om eleven går i 8. eller 9. klasse? (n = 555)

Antal Procent

Ja 375 68 %

Nej 180 32 %

Total 555 100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse om UPV blandt lærere i folkeskolen, 2019.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til lærere, der har angivet, at de underviser i både 8. og 9. klasse.

Af tabel 6.1 fremgår det, at 68 % af lærerne mener, at de griber vurderingen forskelligt an, afhængig af om eleven går i 8. eller 9. klasse, mens 32 % af lærerne ikke mener, at de griber vurderingen for-skelligt an.

I spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne har vi også spurgt, hvordan deres vurderingspraksis er anderledes i hhv. 8. og 9. klasse. Se figur 6.1 herunder:

FIGUR 6.1

Hvordan er din vurderingspraksis anderledes i hhv. 8. og 9. klasse?

(n = 375)

50 11

0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

Jeg er mere tilbøjelig til at vurdere eleven parat i 9. klasse

Jeg er mere tilbøjelig til at vurdere eleven parat i 8. klasse

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse om UPV blandt lærere i folkeskolen, 2019.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til lærere, som underviser i både 8. og 9. klasse, og som har svaret, at der er forskel på deres vurderingspraksis, i forhold til om eleven går i 8. eller 9. klasse.

Note: Figuren afspejler kun nogle af svarkategorierne, og derfor er summen af andelene ikke 100 %.

Af figuren fremgår det, at 50 % af lærerne, hvis vurderingspraksis er forskellig for hhv. 8. og 9. klasse, i højere grad vurderer eleverne i 9. klasse parate end eleverne i 8. klasse. Det modsatte – at lærerne er mere tilbøjelige til at vurdere eleverne i 8. klasse parate end eleverne i 9. klasse parate – er kun gældende for 11 % af lærerne.

Interview med lærere og vejledere uddyber denne tendens til at vurdere flere elever parate i 8.

klasse end i 9. klasse. Nogle lærere giver udtryk for, at de kan finde på at være hårdere i vurderin-gen i 8. klasse, sådan at eleverne kan nå at yde en ekstra indsats frem imod den endelige vurdering i 9. klasse. Det fortæller fx disse to 9. klasses-lærere:

I: Er der forskel på, hvordan I laver vurderingen i 8. og 9. klasse?

Lærer 1: Prøver man ikke at stikke en retning ud i 8. og lige være lidt skarp på, at her skal en ændring til, og den vil vi gerne kunne se, når vi nu mødes igen?

Lærer 2: Jo, ’hvis du tænker, at du vil på gymnasiet efter 9. klasse, så er det nu, du skal sætte skruen i vandet.”

Lærer 1: ”Der er nogle ting, du er nødt til at se anderledes på og gøre noget ved” […]

I: Bruger I uddannelsesparathedsvurderingen til at give dem det skub?

Lærer 2: Ja, i 8. klasse gør man nok.

Lærere

Lærerne, der citeres ovenfor, fortæller samtidig, at de kan finde på at være lidt hårdere i deres vur-dering i 8. klasse, så der er mere tid til, at de kan nå at gøre en indsats for den ikke-parate elev.

Dette kan være udtryk for, at lærerne lægger vægt på det processuelle aspekt i vurderingen i 8.

klasse og derfor er mere tilbøjelige til at vurdere eleven ikke-parat, så eleven kan nå at rykke sig.

Således fremhæves UPV’ens pædagogiske funktion i forhold til at identificere og hjælpe ikke-pa-rate elever. Også nogle vejledere fremhæver de samme årsager, og fx siger en vejleder:

Jeg har det sådan, at hvis man er i tvivl, vil jeg måske som regel hælde til, at man skal vurdere dem ikke-parate. Både så jeg kan komme til at snakke med dem, og for at det kan være nem-mere i løbet af et halvt år at sige, at ’nu er det gået så meget bedre, så vi kan sige, at du er parat’

i stedet for, hvis eleven var på vippen, og man sagde, at han eller hun var parat. Så bliver det sådan en sovepude for eleven, og så skal man til om et halvt år at sige, at ’nu er du ikke parat’.

Så på en eller anden måde taler jeg måske en smule for at være en smule hård dér i 8. klasse.

Vejleder

Andre lærere og vejledere mener ikke, at de vurderer eleverne forskelligt, men lægger alligevel vægt på, at eleverne bør bruge tiden i 8. klasse til at forbedre sig frem mod UPV’en i 9. klasse. Nogle lærere understreger også, at elevernes motivation helt af sig selv stiger jævnt fra starten af 8. klasse og frem mod 9. klasse, hvorfor der måske ikke er behov for at vurdere dem anderledes i 8. klasse.