Hensigten med disse undersøgelser var, om man kunne få holde-punkter for, hvorvidt de enkelte tyre havde forskellig evne til at på-virke proteinindholdet i mælken hos deres afkom. — Med andre ord cm holdene i forskellig grad kunne økonomisere med proteinet ved den standardfodring, som bliver praktiseret på afkomsprøvestationerne.
— Da vi tillige har meget få undersøgelser over mælkens tørstof- og proteinindhold ved vore forsøg, havde spørgsmålet aktuel interesse.
For at få disse undersøgelser i gang blev der fra kvægforsøgenes forstander rettet henvendelse til kemisk afdeling, hvis ledelse påtog sig det omfattende arbejde, som proteinbestemmelser nu engang er. For-stander A. C. Andersen, kemisk afdeling, skriver følgende om disse undersøgelser:
Behandlingen af det rejste spørgsmål vanskeliggøres
dels
ved, at der ifølge tidligere undersøgelser, såvel danske som udenlandske, er en vis korrelation mellem fedt- og proteinindholdet i blandingsmælk fra flere køer, uden at det dog kan siges, hvor mange køers mælk der skal indgå i en sådan blanding, for at denne korrelation skal træde tydeligt frem i de enkelte tilfælde,dels
også derved, at såvel fedt- som protein-indholdet i den enkelte kos mælk uanset nævnte korrelation er under-givet tilfældige svingninger fra dag til dag, uden at det på forhånd kan angives, gennem hvor mange dage man skal opsamle en tilfældig kos mælk for at få disse tilfældige svingninger udlignet i blandingsmælken.Hertil kommer endelig, at selv om det skulle lykkes at påvise en tendens som den omhandlede hos et eller andet hold køer, så ville ikke heraf følge, at tendensen tilkom holdet som sådant: det kunne jo nemlig også tænkes, at tendensen kunne føres tilbage til enkelte køer på holdet.
En mulighed for virkelig at belyse det rejste spørgsmål ville man have, dersom man vinteren igennem i tilslutning til hver prøvemalk-ning på afkomsprøvestationerne kunne udføre ikke alene fedtbestem-melser således som nu, men tillige kvælstofbestemfedtbestem-melser i mælken fra hver enkelt ko på samtlige hold. Gennem en matematisk be-handling af analyseresultaterne ville man nemlig da kunne vente at have en chance for at afgøre, om en eventuel forskel mellem protein-indholdet i mælken fra nogle af holdene resp. køerne kunne betragtes som en følge af ovenomtalte korrelation eller ej. Gennemførelsen af et sådant analysearbejde er imidlertid uoverkommeligt på grund af kvæl-stofbestemmelsernes omstændelighed; man står her over for samme
40
vanskelighed som ved spørgsmålet om skummetmælkens afregning efter dens proteinindhold: at der ikke eksisterer en tilstrækkelig hurtig og samtidig tilstrækkelig nøjagtig metode til bestemmelse af mælkens kvæl-stofindhold.
For dog i gørligt omfang at søge det af afdelingen for kvægforsøg rejste spørgsmål belyst er man gået frem på følgende måde. Fra 4 prøvemalkninger med ca. 1 måneds mellemrum blev der indkaldt prøver af gennemsnitsmælken for to på hinanden følgende døgn fra hvert af de 9 hold køer fra afkomsprøverne på Kalø hovedgård, og i samtlige disse prøver blev fedtindholdet bestemt ved Gerbers metode og pro-teinindholdet som kvælstofindholdet (Kjeldahls metode) gange 6,37.
Resultaterne af disse bestemmelser er sammenstillet i hosstående tabel 11; i hver kolonne er såvel laveste som højeste værdi markeret med en stjerne.
Tabel 11. Procent fedt (F) og protein (P) i gennemsnitsmælk fra hvert af de 9 afkomsprøvehold i 4 prøvemalkninger med ca. 1 måneds mellemrum.
Januar Februar Marts April
Hold F P F P F P F P
I . 4,10 3,55 4,30 3,66 4,40 3,68 4,40 3,71 II . 4,30 3,44 4,30 3,58 4,50 3,60 *4,50 3,64 III . *3,90 *3,33 *4,05 *3,40 *4,10 *3,47 *4,10 *3,41 IV . 4,10 3,47 4,20 3,56 4,20 3,65 4,35 3,61 V . *4,35 *3,67 4,25 3,58 4,20 3,63 4,25 3,62 VI . 4,20 3,38 4,20 3,49 4,15 3,62 4,30 3,57 VII . 4,20 3,54 4,35 3,69 4,35 3,73 4,40 3,75 VIII . 4,10 3,49 4,25 3,49 4,25 3,56 4,25 3,59 IX . 4,20 3,59 *4,40 *3,73 *4,50 *3,80 4,45 *3,77
Ind imellem disse undersøgelser af gennemsnitsprøver af holdenes mælk blev der analyseret prøver af mælken fra de enkelte køer på 4 af de 9 hold, idet der ved 4 prøvemalkninger hver gang blev indkaldt gen-nemsnitsprøver af mælken fra samtlige køer på et af holdene, dog ikke af det samme hold hver gang; hver af disse prøver er også gennemsnits-prøve af al den mælk, som den pågældende ko har ydet under gennemsnits- prøve-malkningen, d.v. s. i 2 på hinanden følgende døgn. Resultaterne af analyserne af disse prøver er sammenstillet i hosstående tabel 12, hvor de enkelte prøver (køer) er ordnet efter stigende fedtprocent; i hver af kolonnerne med proteinprocenterne er højeste og laveste værdi markeret med en stjerne.
41
Tabel 12. Procent fedt (F) og protein (P) i gennemsnitsmælk for 2 døgn fra de enkelte køer på 4 af holdene.
H o l d II. H o l d III. Hold IV. H o l d VI.
F P F P F P F P
3,90 *3,13 3,25 * 3,17 3,50 3,32 3,80 *3,12 4,20 3,65 3,70 3,27 3,60 3,56 3,90 3,42 4,20 3,75 3,70 3,49 3,70 3,21 3,95 3,70 4,25 3,44 3,80 3,39 3,70 3,33 4,00 3,51 4,30 3,66 3,80 3,44 3,80 3,16 4,05 3,38 4,30 3,75 3,80 3,48 3,90 3,52 4,05 3,43 4,30 3,82 3,80 3,51 3,90 3,20 4,05 3,52 4,30 3,91 3,90 3,31 3,90 3,18 4,10 3,27 4,50 3,59 3,90 3,38 3,95 *3,02 4,10 3,52 4,50 3,65 4,05 3,51 4,00 3,46 4,10 3,61 4,50 3,77 4,10 3,47 4,00 3,62 4,20 3,49 4,50 3,81 4,10 3,66 4,10 .3,37 4,20 3,77 4,50 3,95 4,15 3,46 4,20 3,27 4,30 3,39 4,65 3,61 4,25 3,83 4,25 3,65 4,30 3,50 4,70 3,65 4,30 3,43 4,30 *3,76 4,50 3,78 4,75 3,81 4,40 3,54 4,40 3,42 4,60 3,86 5,05 3,61 4,50 *3,94 4,50 3,09 4,75 3,51 5,25 *4,02 4,70 3,75 4,80 3,19 4,80 4,07 5,30 3,95 4,70 3,84 — — 5,20 *4,14 4,52 3,71 4,05 3,52 4,03 3,35 4,26 3,58 4,51 3,74 4,04 3,50 4,06 3,33 4,23 3,55
G n s . A
» B
Af tallene i tabel 12 fremgår, at der er en betydelig spredning inden for hvert af de 4 hold, men at den foran omtalte korrelation mellem fedt-og proteinindholdet dfedt-og allerede her, ved mælken fra de enkelte køer, i nogen grad gør sig gældende, for så vidt som laveste resp. højeste proteinprocent fortrinsvis er forbundet med lav resp. høj fedtprocent;
derudover synes der imidlertid for en umiddelbar betragtning ingen større korrelation at være til stede.
Vil man af de anførte analyseresultater beregne gennemsnitsvær-dien af fedt- resp. proteinprocenterne for de enkelte hold, kan dette gøres på to måder: man kan for hvert hold
enten
tage almindeligt mid-deltal af de fundne enkeltværdier, svarende til fremstilling af en gen-nemsnitsprøve ved sammenblanding af lige meget mælk fra hver ko,eller
lade de enkelte køers mælkemængde indgå i beregningerne, sva-rende til at al den af samtlige køer på holdet ydede mælk blev blandet sammen i een stor beholder og en gennemsnitsprøve udtaget af denne42
blanding. Nederst på tabel 12 er anført gennemsnitsværdier udregnet efter begge metoder: A , den førstnævnte, og B, den sidstnævnte metode;
som det ses, fører de to metoder i dette tilfælde til praktisk taget samme resultat.
Søger man at belyse spredningen inden for holdene gennem en ud-regning af den middelusikkerhed, hvormed de anførte gennemsnitstal er beheftede, kommer man til praktisk taget samme værdi for alle 4 hold, nemlig 0,07 å 0,08 for fedtprocentens og 0,05 å 0,06 for protein-procentens vedkommende; der er altså i denne henseende ingen forskel på disse hold.
Også de i tabel 11 sammenstillede resultater af analyser af gennem-snitsprøver af mælk fra de 9 hold viser korrelation mellem fedt- og pro-teinindhold, idet mælken med laveste fedtprocent (hold III) også har laveste proteinprocent, ligesom mælken med højeste fedtprocent også har højeste proteinprocent, blot er det her ikke det samme hold hver gang. Forsøger man at ordne holdene efter mælkens fedt- resp. pro-teinindhold, får man ikke den samme rækkefølge ved de 4 prøvemalk-ninger; måske skyldes dette virkelige ændringer i mælkens sammensæt-ning for nogle af holdenes, resp. nogle af køernes vedkommende, måske er det blot de foran omtalte tilfældige daglige svingninger i sammensæt-ningen af de enkelte køers mælk, der ikke er blevet tilstrækkelig udlig-nede, skønt hver hold består af op imod 20 køer, og hver mælkeprøve repræsenterer hele den af det enkelte hold i 2 på hinanden følgende døgn ydede mælkemængde.
For at få variationerne bedre udlignet, kan man beregne gennem-snitsværdier af flere prøvemalkninger for hvert af holdene, og det viser sig da, som det var at vente, at »gangen« i tallene bliver mere og mere regelmæssig, jo flere prøvemalkninger der indgår i beregningerne. I hosstående tabel 13 er sammenstillet middeltallene af de i tabel 11 opfør-te resultaopfør-ter fra samtlige 4 prøvemalkninger; også her er beregningerne udført på begge de ovenfor omtalte metoder, A og B, og som det ses, har de også her ført til praktisk taget samme resultat.
I tabel 13 er holdene ordnet efter stigende fedtprocent, og de til-fældige svingninger ses nu at være så vidt udlignede, at der med stigende fedtprocent også følger stigende proteinprocent; det eneste hold, som falder uden for rækken, er hold II, der har højeste gennemsnitsfedt-procent, men efter sin proteinprocent skulle placeres højere oppe i rækken. Da holdene I I og I X har praktisk taget samme fedtprocent og
43
Tabel 13. Procent fedt (F) og protein (P) som middelværdi af enkeltværdierne i tabel 11, dels almindelig aritmetisk middelværdi (A), dels middelværdi under
hensyntagen til mælkemængderne (B).
A B
F P F P
III 4,04 3,40 4,03 3,40
VI 4,21 3,52 4,21 3,51
VIII 4,21 3,53 4,21 3,53
IV 4,21 3,57 4,21 3,57
V 4,26 3,63 4,26 3,63
I 4,30 3,65 4,29 3,65
VII 4,33 3,68 4,32 3,67
IX 4,39 3,72 4,38 3,71
II 4,40 3,57 4,39 3,56
forskellen mellem deres proteinprocenter beløber sig til kun 0,15, er det mere end tvivlsomt, om det er berettiget på dette grundlag at tilskrive hold I I en særstilling; såfremt forsøget havde kunnet fortsættes, og mid-deltal beregnes af flere prøvemalkninger, ville formentlig også dette hold have fundet sin plads i række med de andre — som det fremgår af tabel 11, er det nemlig for en væsentlig del det lave proteinindhold i holdets mælk fra prøvemalkningen i januar, som har bragt dets gennem-snitsprocent så langt ned under hold IX's.
Af det foran anførte kan følgende slutninger drages:
1) Korrelationen mellem mælkens fedt- og proteinindhold gør sig meget stærkt gældende selv ved et så begrænset materiale som det foreliggende.
2) Der er intet rimeligt grundlag for en antagelse af, at et eller flere af de undersøgte 9 hold skulle have en særlig tendens til at give mælk med i forhold til fedtprocenten særlig høj eller lav protein-procent.
3) Chancen for ved fortsatte undersøgelser af denne art hos andre køer at konstatere tilstedeværelsen af en sådan tendens må anses for at være forsvindende lille, d. v. s. praktisk taget lig med nul.
Kurvetavler.
For at give et billede af holdenes ydelse i kg 4 % mælk gennem malkeperioden, har man tegnet kurver for de enkelte hold. — Resul-taterne er opstillet for hver station for sig. Til sammenligning er ind-tegnet en middelkurve for året 1950—51. — Kurverne giver udtryk
4 4
kg mælk
22,o
2 o , o 18,0 16,0 IA,o 12,o
l o , o 8 , o 6 , o
lægård
Hammer
Malmhøj
Middelkurve
_i i i L.22,o 2 o , o 1 8 , 0
16,o 14,o 12,0 l o , o 8,0 6 , o
Kalø
Loke
— Rørthvig """