• Ingen resultater fundet

Malkningsundersøgelser på afkomsprøvestationerne 1950—51

In document Afkomsprøver med tyre vi (Sider 34-39)

Formålet er at undersøge den hurtighed, hvormed kvierne på de enkelte hold giver mælken ned til maskinen — konstatere den såkaldte malkningsintensitet — opnotere malke tidens længde samt veje ef ter-mælken.

Selv om der er regler for malkningens udførelse på afkomsprøve-stationerne, vil dette arbejde i nogen grad blive præget af de personer, der udfører det. — Evnen til at lære de enkelte dyr at kende kan være forskellig, ligesom forskellige personer ikke tager ens på det samme arbejde. — Imidlertid er køer vanedyr og vænner sig forbavsende hur-tigt til en bestemt gennemført praksis — ikke mindst når talen er om kvier. De hovedregler, der er opstillet for malkearbejdets udførelse, er følgende:

1) At yverne forud for malkningen er gnedet godt igennem med en klud vredet op i vand på 30 å 40 ° C.

2) At maskinen ikke sættes på kvien, førend mælken er faldet til.

3) At der ikke må eftermalkes med maskinen.

4) Maksimum er 2 maskiner til 1 mand eller 3 maskiner til 2 mand.

5) Intensitetsmålingen gælder kun for den tid, mælken lægges ned.

Fremgangsmåden har været den, at en af forsøgslaboratoriet an-taget mand er rejst rundt to gange på alle stationer. Første gang så hurtigt som muligt efter at samtlige kvier på holdene havde kælvet.

Der blev startet 15. november og afsluttet med sidste hold 26. januar.

Anden omgang begyndte den 29. januar og blev afsluttet til 1.

april. Taget i store træk er det lykkedes at nå igennem første gang, inden holdene havde passeret højeste dagsydelse, selv om det dog må tilføjes, at Samsø Ulrik- og Nobel-holdene, der var de sidste, havde

35

Tabel 10. Opgørelse over malkeundersøgelser fra afkomsprøvestationerne 1950—51.

(Table 10. Investigations of milking at the progeny testing stations 1950—51).

k g mælk g n s .

average kg milk

k g mælk i

kg milk in 3 s

.S <" u 0) S es,

"S o s s

"o S

H o l d e t efter

Group c

Ö1 &a . for 6 iger nute for ngs s s 3S a s - O « !

C »j<a

J) 'S-S C

B

T3 Ti « V

•o-i S J3 ^

tc <u

a o 3 £ £

§ 3 3

Station

TI S

O

• i W pr. min malknir Per mi 6 milkl

•H S E *

1 2. min. 2nd mi .s s

CO"r> • v 4. min. 4th mi s O <D

S gns. pr Milkin averag

®

jpM-® O» öo

ft,

Kolle 31 15,6 1,52 4,1 5,7 3,2 1,1 90,4 3,2 1 , 1 Estrup Karlby 115 15,8 1,40 3,5 5,3 3,8 1,4 88,3 3,4 1,4 Estrup R u d 15,9 1,33 4,3 5,5 3,8 1,4 92,6 3,9 0,5 Sundsgård Loke 19,4 1,27 3,2 5,2 4,6 3,0 82,2 4,8 1,2 Kalø Dal 18,5 1,24 3,4 5,1 4,6 2,9 85,3 4,9 0,4 Grønvang Samsø Ulrik 16,0 1,23 2,4 4,6 4,2 2,1 83,2 3,8 2,0 Madebjerggård Rudme Bloch 15,7 1,22 3,5 4,8 3,7 1,9 87,7 4,1 0,8 Sundsgård Zar 17,8 1,22 3,7 4,6 3,7 2,4 80,8 4,5 1,5 Kærehave Aarhus Ulrik 15,4 1,16 2,5 4,9 4,1 2,1 87,7 4,2 1,0 Kalø Midtfyns Leif 15,6 1,16 3,0 4,2 3,7 2,3 82,2 4,5 1,0 Sundsgård Mester Karl 15,4 1,14 2,6 4,7 3,7 2,0 84,2 4,3 0,9 Uldalgård Marienhoff Saxo . . . 15,5 1,13 2,3 4,3 4,0 2,6 85,2 4,4 0,7 Kalø

Guldbjerg 14,0 1,12 2,5 4,5 3,4 1,6 85,4 3,7 1,6 Bred stengårde Rørthvig 15,8 1,12 2,2 4,7 4,2 2,3 84,7 4,2 1,0 Kalø

Vicir 15,6 1,09 2,6 4,1 3,7 2,2 80,4 4,5 1,0 Kalø

Horsens Maegaard . . 14,4 1,07 2,6 3,7 3,8 2,2 85,1 4,3 0,7 Rugballegård K a m p Øst 15,3 1,07 3,7 4,2 3,2 2,1 85,7 4,6 0,6 Marelundsgård Poul I b 15,9 1,07 2,2 4,3 3,8 2,3 78,3 4,6 1,2 Kalø

Lem (Kalø) 14,1 1,04 2,4 4,2 3,5 2,0 85,1 4,2 1,1 Kalø Hammer 15,5 1,04 2,3 3,7 3,7 2,7 79,4 4,7 0,9 Lægård Mestersvenden . . . . . 14,1 1,02 2,3 4,1 3,5 1,9 82,3 3,9 1,8 Bredstengårde [Nobel 16,9 1,02 2,9 4,1 3,7 2,7 78,0 5,3 0,9 Kannikegård

Herkules 15,8 0,97 2,8 4,1 3,3 2,1 77,3 4,9 1,5 Gyldenagergård RucLme 75 12,4 0,96 2,2 4,0 3,1 1,4 85,5 3,9 1,5 Estrup

Graasten Eske 15,4 0,96 2,7 3,8 3,2 2,0 75,3 4,7 1,9 Uldalgård Max 15,8 0,96 2,7 3,6 3,5 2,5 77,6 5,4 0,7 Grønvang Stevns Mester 16,9 0,96 3,6 3,7 3,3 2,2 75,8 5,5 1,2 Marelundsgård Samson Syd 14,4 0,95 2,1 3,6 3,4 2,1 77,0 4,5 1,5 Uldalgård Kronvig 18,1 0,95 2,5 3,4 3,5 2,8 67,0 5,5 2,7 Kærehave Ørnsvig 136 18,2 0,95 3,0 3,5 3,2 2,3 66,8 5,6 2,5 Kærehave Flux 12,5 0,93 2,3 3,8 2,9 1,3 81,4 4,1 1,3 Kalø Hero 14,7 0,93 1,9 3,4 3,3 2,6 76,0 4,9 1,3 Kalø

Lem (Gyldenagergård) 15,7 0,92 3,2 3,5 3,0 1,9 74,5 5,1 1,9 Gyldenagergård Malmhøj 14,8 0,90 1,9 3,3 3,5 2,7 77,1 5,3 0,8 Lægård

Prins Ferdinand . . . . 11,9 0,84 2,0 3,7 3,0 1,7 87,0 4,6 0,5 Dybvadgård Horsens Visborg . . . . 13,7 0,82 1,3 4,1 2,9 2,8 72,6 5,2 1,0 Rugballegård Hjørring Høj vang . . 14,3 0,80 1,4 3,0 3,6 2,7 73,8 5,6 0,9 Dybvadgård

572,8 39,48 99,8 155,0 132,3 80,3 2998,9 168,8 44,5 Gennemsnit 15,5 1,07 2,7 4,2 3,6 2,2 81,1 4,6 1,2

3*

36

nedadgående tendens ved prøvens gennemførelse. Ved anden prøve har kvierne været 4 å 5 måneder fra kælvningen.

Fremgangsmåden ved arbejdets udførelse var følgende: I båsen mel-lem kvierne blev anbragt et jernstativ, hvorpå vi ophængte en fjeder-vægt, i hvis krog maskinspanden blev hængt op under malkningen, hvor-efter pattekopperne blev sat på. Ved hjælp af et stopur og aflæsning på vægten var man i stand til at opgøre, hvor meget mælk der blev udmalket pr. minut, samt malketidens længde. — Bagefter blev efter-mælken vejet. — Dér er på denne måde foretaget undersøgelser for to døgns malkninger for hver kvie. — Resultaterne er opført i tabel 10.

— Holdene er opstillet efter malkningsintensitet, d. v. s. den mælke-mængde, der er udmalket pr. minut i gns. for hele holdet i begge døgn.

— De næste rubrikker viser, hvor megen mælk, der er udmalket i hen-holdsvis 1., 2., 3. og 4. minut. De fleste af holdene har deres højeste intensitet imellem 1. og 2. minut. Variationen er dog ret betydelig fra 3 til næsten 6 kg og med 4,2 kg i gns. for alle 37 hold. — I procent af den samlede mælkemængde er der udmalket 50,7 pet. i 2. og 3. minut og 30,4 pet. i 1. og 4. minut og 81,1 pet. i gns. for samtlige hold i 4 minutter.

Den primære side ved denne undersøgelse er at vise forskellen på de enkelte hold til at give mælken ned til maskinen, men den sekundære side må ikke undervurderes. De folk, der står i det daglige arbejde, har lejlighed til hurtigere og grundigere at lære de enkelte dyr at kende.

Grundigt kendskab til dyrene gør det muligt at anvende maskinen helt rationelt i de enkelte tilfælde.

Selve undersøgelsen bevirker også, at man på stationerne kommer hele malkearbejdet på nærmere hold. — Disse undersøgelser vil derfor blive fortsat efter omtrent samme retningslinier i det nye prøveår.

Økonomiberegninger.

Da både ydelsestal og foderforbrug ved afkomsprøvestationerne hviler på et solidt grundlag — under skarp kontrol — har vi opstillet en beregning over økonomien på 6 af holdene for vinterhalvåret. — Priserne på mælk og kraftfoder angives, som de forekommer for fler-tallet af danske landbrug i dag.

Der er stor forskel på betalingen af det hjemmeavlede foder. Den høje ydeevne giver den bedste økonomi, vel at mærke når den som her udnyttes indenfor normalfodringens rammer. Ved at se på den

be-3.7

taling, holdene har givet pr. ialt f. e., vil det fremgå, at Dal-kvierne har givet 1,57 kg 4 % mælk pr. ialt f. e., medens R u d m e 75-holdet k u n opnåede at give 1,18 kg 4 % mælk. — Dal-holdet er ikke alene det højestydende, men er helt igennem det mest økonomisk producerende hold.

Vinterperioden 1950—51.

Holdet efter Dal:

kg % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 202 dage i gns. . . . . 3725 4,56 191 4022 kg smør i 304 dage: 272.

Kr. Kr.

4022 kg 4 % mælk å 37 øre = 1488,14 1142 f. e. kraftfoder å 65 øre = 742,30

Pasning m. m 200,00 942,30

Til betaling af grovfoder 545,84 1448 f. e. grovfoder å 38 øre

Holdet efter Ørnsvig 136:

kg % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 212 dage i gns 3847 4,37 189 4061 kg smør i 304 dage: 252.

Kr. Kr.

4061 kg 4 % mælk å 37 øre = 1502,57 1187 f. e. kraftfoder å 65 øre = 771,55

Pasning m. m. . 200,00 971,55

Til betaling af grovfoder 531,02 1592 f. e. grovfoder å 33 øre

Holdet efter Rud:

kg % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 205 dage i gns 3281 4,61 170 3579 kg smør i 304 dage: 233.

Kr. Kr.

3579 kg 4 % mælk å 37 øre = 1324,23 1022 f. e. kraftfoder å 65 øre = 664,30

Pasning m. m 200,00 864,30

Til betaling af grovfoder 459,93 1510 f. e. grovfoder å 30 øre

38 Holdet efter Aarhus Ulrik:

kg % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 202 dage i gns 3106 4,27 149 3230 kg smør i 304 dage: 207.

Kr. Kr.

3230 kg 4 % mælk å 37 øre = 1195,10 878 f. e. kraftfoder å 65 øre = . 570,70

Pasning m. m 200,00 770,70

Til betaling af grovfoder 424,40 1472 f. e. grovfoder å 29 øre

Holdet efter Mestersvenden:

kg • % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 197 dage i gns 2604 4,26 124 2704 kg smør i 304 dage: 178.

Kr. Kr.

2704 kg 4 % mælk å 37 øre = 1000,48 674 f. e. kraftfoder å 65 øre = 438,10

Pasning m. m 200,00 638,10

Til betaling af grovfoder 362,38 1389 f. e. grovfoder å 26 øre

Holdet efter Rudme 75:

kg % kg kg 4 % mælk fedt smør mælk Ydelse i vinterperioden, 201 dage i gns 2318 4,17 108 2377 kg smør i 304 dage: 151.

Kr. Kr.

2377 kg 4 % mælk å 37 øre = 879,49 554 f. e. kraftfoder å 65 øre = 360,10

Pasning m. m 200,00 560,10

Til betaling af grovfoder 319,39 1454 f. e. grovfoder å 22 øre

39

In document Afkomsprøver med tyre vi (Sider 34-39)