Blanding 2 ,— 97,2 f. e. pr. 100 kg med 148 g fordøjeligt renpro-tein pr. kg.
g Ca g p Blanding 1 7,70 11,11 \
» 2 8,10 10,97 | Indhold pr. kg
Tabel 5. Gns. grovfoderforbrug pr. kvie i staldperioden.
(Table 5. Average consumption of roughages per heifer during stable period).
r o e r E n f s i l^e Rf t oP H * H a l m g ^ d e r k o m ' p å
s . f. e . e" e" e" e < f. e . g r æ s d.
T
f
o tu
lf - f w f r
r o t a^ ' " '
of beets J~ u' M- roughages Date Estrup 1010 195 41 246 52 1544 3-5 Kærehave 1010 202 28 246 51 1537 2-5 Grønvang 973 157 34 258 43 1465 2-5 Kalø 943 149 31 261 49 1433 2-5 Sundsgård 934 161 34 208 95 1432 25-4 Bredstengårde . . . . 973 128 35 247 49 1432 30-4 Uldalgård 958 133 32 264 38 1425 28-4 Rugballegård . . . . 963 183 25 232 12 1415 30-4 Marelundsgård . . . 920 176 30 197 91 1414 26-4 Lægård 923 154 46 235 46 1404 26-4 Kannikegård 929 173 22 218 46 1388 23-4 Madebjerggård . . . 883 192 19 227 20 1341 27-4 Gyldenagergård . . 889 148 39 206 43 1325 27-4 Dybvad 816 153 22 201 32 1224 27-4 Gennemsnit 937 165 31 232 48 1413
(Average)
27
I gns. har samtlige hold haft et forbrug på 0,42 p. f. e. pr. kg 4 % mælk varierende fra 0,46 for de tre hold på Estrup samt Flux og Lem på Kalø til 0,37 for holdene efter Horsens Maegaard og Horsens Visborg på Rugballegård. I protein har de i gns. fået 66 g ford. renpro-tein pr. kg 4 % mælk varierende fra 61 g for holdene efter Hammer og Malmhøj til 72 g for Max- og Flux-holdene.
De benyttede proteinnormer er regnet at skulle følge normalnor-merne, d. v. s. 250 g ford. renprotein til vedligehold, 120 g daglig til tilvækst og 60 g pr. kg 4 % mælk. Det antal kg 4 % mælk, holdene har givet pr. ialt f. e., varierer meget. Se nærmere herom under beskri-velsen af de enkelte hold.
Vintertilvæksten, der er udregnet på grundlag af 3 dages vejninger efter kælvningen og 3 dages vejninger ved udbinding, varierer fra 8 kg for holdet efter Loke til 69 kg for Horsens Maegaard-kvierne. I gns.
for alle hold 40,6 kg tilvækst i vinterhalvåret.
b. Sommerfodring.
Som anført i tabel 5 varierede udbindingstiden på stationerne fra 23. april for Kannikegård til 3. maj for Estrup. — Ernæringsforholdene var i de første 6 å 7 uger efter udbindingen meget ensartede fra den ene station til den anden. Senere har forskellige nedbørsmængder i de enkelte landsdele naturligvis øvet indflydelse på græsningsforholdene;
men da der blev givet roer og ensilage som grundfoder og tildelt kraft-foder efter græssets kvalitet, har vi dermed kunnet udligne forskellige græsningsforhold. Stort set har sommerernæringen været tilfredsslende. — Helt ensartet kan den naturligvis vanskeligt blive, men til-skud af roer de første to måneder efter udbindingen giver stabilitet. — Største grovfoderforbrug på stald i sommerhalvåret har Kalø, Lægård og Kannikegård med ca. 300 f. e. pr. kvie. De øvrige stationer har fra 200 til 250 f. e. undtagen Dybvadgård, der ligger noget lavere. — Af roer er forbruget i gns. for alle stationer 157 f. e. pr. kvie.
Overgangen til græsningen er sket gradvis. Først efter 14 dages forløb er kvierne indstillet på sommerplanen. — Udbindingen finder sted lige efter en prøvemalkning, så kvierne er faldet lidt til ro og er nogenlunde normale, inden næste prøvemalkning finder sted. Kvierne har fået 50 g dikalciumfosfat pr. dyr daglig i sommertiden.
28
Tabel 6. Kraftfodertilskuddets størrelse i forhold til græskvaliteten.
(Table 6. Concentrates given according to quality of pasture).
Ydelse
i
kg4 % mælk Yield in kg
4% fat corrected
milk
ug excellent
mg
very good g good
tg fair
mdl.
poor
slet bad Ydelse
i
kg4 % mælk Yield in kg
4% fat corrected
milk
kg kraftfoder kg concentrates
0 — 2,5 — — — — — —
2 , 6 — 5,0 —
;
— — - — 0,55 , 1 — 7,5 — — — 0,5 1,0
7 , 6 — 1 0 , 0 — — 0,5 1,0 2,0
10,1—12,5 — 0,5
1,0
2,0 3,012,6—15,0 — 0,5
1,0
2,0 3,0 4,015,1—17,5 0,5 1,0 • 2,0 3,0 4,0 5,0
17,6—20,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0
20,1—22,5 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
22,6—25,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0
25,1—27,5 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0
Kraftfoderblandingen: 60 kg blandsæd (V2 byg og Vi havre) 30 kg oliekager (C-blanding)
10 kg klidmelasse 100 kg = 97 f. e.
1,03 kg = 1 f. e. med 149 g ford. renprotein.
Ydelsen.
Ydelsen er som sædvanlig opgjort i 304 foderdage i gns. for holdene;
det falder i de fleste tilfælde s a m m e n m e d 3 0 4 malkedage.
Omkring 5000 kg mælk har holdene efter: Dal Loke Ørnsvig 136
» 4500 » » » » » Zar Samsø Ulrik Poul Ib Stevns Mester Karlby 115 Kronvig Nobel Rud
Rudme Bloch Rørthvig Vicir
29
Omkring 4200 kg mælk har holdene efter: Max Midtfyns Leif Kamp Øst Hammer Aarhus Ulrik Kolle 31 Mester Karl Horsens Maegaard Herkules
Malmhøj
» 4000 » » » » » Lem (Gyldenagergård) Marienhoff Saxo Graasten Eske Hjørring Højvang Guldbjerg
» 3800 » » » » » Lem (Kalø) Horsens Visborg Hero
Samson Syd Mestersvenden
» 3000 » » » » » Rudme 75 Flux
Prins Ferdinand
Tallene viser en meget stor variation i mælkeydelsen fra bedste til dårligste hold indenfor Rød dansk Malkerace. Forskellen udgør 2155 kg mælk. Når der tages i betragtning, at ydelsesanlægene er udnyttet lige godt, viser resultaterne, at afkomsprøverne trækker linierne skar-pere op for de enkelte tyres ydelsesanlæg, end man hidtil har været vant til. Alle tyre, der bliver brugt til kunstig sædoverføring, burde derfor så tidligt som muligt have deres afkom ind på stationerne.
Angående fedtprocenterne, da er gennemsnitsresultaterne særdeles pæne. — Her er dog også en betydelig forskel indenfor samme race.
Holdet efter Kolle 31 har således 4,08 pet. fedt i gns., medens kvierne efter Graasten Eske præsterede 4,79 pet. fedt i gns.
Det er en gammel erfaring, at i de første udbindingsuger stiger fedtprocenten. For at vise dette forhold på et stort materiale har vi foretaget følgende opstilling for de 37 hold i år:
30
1. 2. 3. 4.
De sidste 3 uger før udbinding
bin- ud-
dings-uge Stig-ning
bin- ud-
dings-uge Stig-ning
ud-, bings- bin-uge
Stig-ning
bin- ud-
dings-uge Stig-ning
pet. fedt 4,52 4,93 + 0 , 4 1 4,82 + 0 , 3 0 4,71 + 0 , 1 9 4,59 + 0 , 0 7
Den absolutte mælkemængde var uforandret 13,5 kg i gns. for alle hold.
Forandringen fra staldopholdet til bevægelsen i det frie, i sollyset og den friske luft fremkalder altså i starten en forøget smørduktion ved stigende fedtprocent; først efter 4 ugers forløb er fedtpro-centen igen på normal størrelse. — Ved vore undersøgelser har det vist sig, at fedtprocenten på afkomsprøvestationerne er 0,11 pet. højere i sommer- end i vinterhalvåret.
Tabel 7 viser døtrenes fordeling efter højeste dagsydelse i kg 4 % mælk. — Da det har vist sig, at der er sikker korrelation mellem højeste dagsydelse og udbyttet i 304 dage, har denne tabel betydelig interesse. — Selv om der er enkelte hold med pæne placeringer, der spreder noget, er tendensen i tabellen tydelig nok og viser forskydnin-gen i antallet indenfor de tre grupper, eftersom årsydelsen falder.
Forskellen fra bedste til dårligste kvie er meget stor for flere af holdene.
Tabel 8 viser såvel holdenes gennemsnitsfedtprocent som de en-kelte døtres fordeling efter denne egenskab. Interessant er det at se, så ens Dal- og Loke-holdene er med hensyn til fedtprocent; både i gen-nemsnitsfedtprocent og i fordelingen indenfor grupperne ligner de hin-anden. (Et forhold, som også gør sig gældende med hensyn til malk-ningsintensitet for disse hold)! — 23 samlinger har 4,40 pet. fedt og derover i gns. For 14 tyre er der en forskel på over 1 pet. fedt fra højeste til laveste datter. — Samsø Ulrik, Rud, Rudme Bloch, Midt-fyns Leif, Graasten Eske, Horsens Maegaard og Guldbjerg er vel dem, der har avlet bedst med fedtprocenten.
Tabel 9 giver oplysning om holdenes fordeling efter smørudbytte.
Som det var at vente, har de højtydende hold så godt som alle døtrene på over 200 kg smør. Forøvrigt er det denne talrække, der har den største interesse i tabellen, fordi den er et udtryk for, hvor stort et kontingent af de enkelte hold, der opnår en respektabel ydelse. — I vurderingen af de enkelte hold er der naturligvis mange andre forhold, der skal tages hensyn til; men det vil de enkelte foreningers ledelse altid have de største forudsætninger for, da de kender de lokale for-hold, hvorunder tyren har virket.
31
Tabel 7. Døtrenes fordeling efter højeste dagsydelse i 4 % mælk.
(Table 7. The daughters' classification according to highest daily yield in 4 % fat corrected milk).
20 kg og
32
Tabel 8. Døtrenes fordeling efter fedtprocent.
(Table 8. The daughters' classification according to fat percentage).
o Vo <u > f s5 s5
Tyrens navn o ^ '
« s;
C", 55 OS oo Os •<fr c\ r- Os o •o •» ° i; !_ C « S
•o (D "S!!
«•-C; « a
Si
"O Bi Name of bull (O ^ rn
O 1
"t k
o 1 Tt-'
¡i u-i 00
M O ® OO
<D **
Cfl 6, 's-SS Wc
ts ^ W v
> S
« So a s ^
tn rn Tf' irix-i J M
Dal 1 1 3 10 3 • 5,03 3,84 4,55
Loke 1 1 3 10 4 4,96 3,71 4,56
Ørnsvig 136 . . .
•
1 11 5 2 4,90 4,19 4,48Samsø Ulrik . . . 2 4 9 5 5,02 4,10 4,58
Zar 1 9 7 — 4,73 4,09 4,47
Rud — 4 6 8 1 5,32 4,27 4,70
Poul Ib 4 9 4 1 4,86 3,97 4,36
Stevns Mester . . . . 3 8 7 • — 4,70 3,91 4,37
Kronvig 1 3 9 3 3 5,02 3,78 4,35
Nobel 4 7 7 2 4,83 4,00 4,41
Rudme Bloch — 8 11 — 4,76 4,27 4,52
Rørthvig 3 3 11 1 — 4,90 4,11 4,52
Midtfyns Leif . . . . 1 6 9 4 — 5,09 4,00 4,60
Graasten Eske . — 3 6 7 5,09 4,41 4,79
Karlby 115 2 8 3 2 — 4,93 3,72 4,18
Max — 4 6 2 3 4,99 3,93 4,37
Horsens Maegaard — 1 5 5 3 5,04 4,07 4,57
Kamp Øst
.
— 3 8 4 4 5,06 3,91 4,45Hammer — — 2 7 5 — • 4,73 4,10 4,42
Mester Karl — 1 8 7 1 — - 4,80 4,13 4,48
Prins Ferdinand . 18 6,81 5,37 6,07
Aarhus Ulrik — 4 11 1 3 — 4,92 3,99 4,38
Vicir 1 8 5 5 — — 4,71 3,62 4,20
Herkules — 3 9 8 1 — 4,90 4,07 4,43
Malmhøj — 1 10 5 — — 4,78 4,02 4,40
Guldbjerg — 1 6 4 3 1 5,11 4,18 4,57
Marienhoff Saxo. . 1 2 6 5 1 — 4,82 3,86 4,41 Hjørring Højvang .
•
— 1 8 3 1 1 5,10 4,14 4,44Lem (Kalø) — 4 3 4 3 — 4,91 3,93 4,43
Lem (Gyldenagerg.) — 4 6 3 3 1 — 5,01 3,77 4,18
Kolle 31 1 12 5 — — — 4,47 3,78 4,08
Horsens Visborg 1 — 11 7 — — 4,77 3,63 4,39
Hero — 6 5 4 2 — 4,88 3,96 4,34
Samson Syd — 2 8 2 — 1 5,24 3,93 4,38
Mestersvenden . . . — 5 6 5 2 — 4,93 3,95 4,38
Flux — 2 7 5 1 — 4,86 4,13 4,45
Rudme 75 1 — 8 9 1 — 1 5,24 3,38 4,24
lait 1 13 108 236 192 69 23 Pet 0,2 2,0 16,8 36,8 29,9 10,7 3,6
33
Tabel 9. Pet. døtre med 175 kg smør og derover.
(Table 9. Percentage of daughters with 175 kg butter and more).
Tyrens navn 200 kg og derover 175—199 kg l a i t % Name of bull 200 kg and more 175—199 kg Total percentage Dal 100 — 100 Loke 95 5 100 Ørnsvig 136 90 5 95 Samsø Ulrik 85 5 90 Zar 82 12 94 Rud 74 21 95 Poul Ib 67 22 89 Stevns Mester 72 17 89 Kronvig 79 16 95 Nobel 65 15 80 Rudme Bloch 63 26 89 Rørthvig 78 22 100 Midtfyns Leif 75 15 90 Graasten Eske 75 13 88 Karlby 115 73 7 80 Max 46 27 73 Horsens Maegaard 64 — 64 Kamp Øst 68 16 84 Hammer 57 29 86 Mester Karl 65 17 82 Prins Ferdinand 67 5 72 Aarhus Ulrik 47 16 ' 63 Vicir 58 26 84 Herkules 52 29 81 Malmhøj 69 12 81 Guldbjerg 60 13 73 Marienhoff Saxo 53 7 60 Hjørring Høj vang 50 14 64 Lem (Kalø) 28 36 64 Lem (Gyldenagerg.) 47 12 59 Kolle 31 33 39 72 Horsens Visborg 32 32 64 Hero 30 35 65 Samson Syd 31 31 62 Mestersvenden 28 28 56 Flux 13 13 26 Rudme 75 5 — 5
3
34
I året 1950—51 er der 13 kvier, som har præsteret over 1 kg smør daglig i tiden fra kælvning til hjemsendelsen. — Dal, Loke, Ørns-vig 136 og Samsø Ulrik har hver to døtre på over 1 kg smør daglig.
Zar, Rud, Poul Ib, Stevns Mester og Horsens Maegaard har hver 1 datter med denne præstation. — På den anden side har de 6 lavest-ydende kvier kun præsteret 77 kg smør i gns. på 283 dage. — Selv om ydeevnen som anført er meget forskellig for de enkelte hold, er der også stor forskel på de enkelte dyr indenfor holdene.