Professionel skepsis

Når vi ser på professionel skepsis, starter vi i Revisorlovens § 16, hvor der står:

”Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, under udførelse af opgaver efter §1 stk. 2. Revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik...… God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise professionel skepsis...… ved udførelsen af opgaverne.”

Ifølge revisorloven skal revisor i kraft af sit erhverv, som offentlighedens tillidsrepræsentant altså anvende professionel skepsis, ved udførelsen af dennes arbejdsopgaver. Revisorloven uddyber herefter i stk. 2 at:

”Revisor skal under planlægningen og udførelsen af en opgave efter § 1, stk. 2, udvise professionel skepsis i erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan indikere væsentlig

fejlinformation i erklæringsemnet. Ved udførelse af revision skal revisor navnlig udvise professionel skepsis ved gennemgangen af ledelsens skøn vedrørende dagsværdier og

nedskrivning af aktiver, hensættelser og fremtidige pengestrømme, der har betydning for den reviderede virksomheds mulighed for at fortsætte driften.”

Her uddybes det, at professionel skepsis er særlig vigtig ved indikation om væsentlig fejlinformation, herunder besvigelser og i forlængelse heraf regnskabsmanipulation.

Nu har vi set hvor loven definerer, at professionel skepsis er særlig relevant. For at opnå en dybere forståelse for hvad professionel skepsis er, skal der kigges nærmere på ISA 240, hvor professionel skepsis defineres.

Side 48 af 110 ISA 240 definerer betydningen af professionel skepsis i afsnit A7 og giver et par eksempler på denne i A33.

A7. ”Fastholdelse af professionel skepsis kræver at revisor løbende har en kritisk holdning til, om opnået information og revisionsbevis indikerer, at der kan foreligge væsentlig

fejlinformation som følge af besvigelser. Professionel skepsis omfatter overvejelser af pålideligheden af den information, der anvendes som revisionsbevis, og af kontrollerne over dens tilblivelse og vedligeholdelse, hvor det er relevant. På grund af besvigelsers kendetegn er professionel skepsis især vigtigt ved overvejelserne af risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser.”

Ifølge A7 er professionel skepsis, altså den løbende kritiske holdning til og vurdering af,

informationer og revisionsbevisets pålidelighed, samt kritisk holdning og vurdering af kontrollerne over dens tilblivelse og vedligeholdelse.

Ifølge afsnit A33 kan professionel skepsis afspejles ved eksempelvis:

- Øget opmærksomhed ved udvælgelsen af arten og omfanget af den dokumentation, der undersøges for at understøtte væsentlige transaktioner.

- Voksende erkendelse af behovet for at underbygge den daglige ledelses forklaringer eller udtalelser om væsentlige forhold.³⁸

6.3.1 Anvendelse af professionel skepsis

Nu da vi har ISA 240’s definition af professionel skepsis, kan vi se på dens videre retningslinier om anvendelse af denne skepsis.

ISA 240 stiller i afsnit 12-14 krav til professionel skepsis.

Kravene i 12 lyder således:

”Som krævet i ISA 200³⁹ skal revisor udvise professionel skepsis gennem hele revisionen, idet revisor skal tage højde for muligheden for, at der kan forekomme væsentlig

fejlinformation som følge af besvigelser uanset revisors hidtidige erfaringer med virksomhedens øverste og daglige ledelse, som giver indtryk af ærlighed og integritet.”

Vi kan her konstatere, at uanset tidligere erfaringer, skal revisor udvise professionel skepsis

gennem hele revisionen. Dette er for at imødegå risikoen for væsentlig fejlinformation på grund af besvigelser.

38 ISA 240 - A33

39 5 ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med Internatio-nale Standarder om Revision, afsnit 15.

Side 49 af 110 Kravene i afsnit 13 omhandler revisionsbeviset.

”Medmindre revisor har grund til at antage det modsatte, kan revisor anse registreringer og dokumenter for at være ægte. Revisor skal foretage yderligere undersøgelser, hvis forhold identificeret under revisionen får revisor til at antage, at et dokument kan være uægte, eller at vilkår i et dokument kan være blevet ændret, uden at dette er oplyst over for revisor.”

Medmindre revisor får mistanke om andet, kan registreringer og dokumenter anses for værende ægte.

Afsnit 14 omfatter kravene for uoverensstemmelser fra ledelsen.

”Når svar på forespørgsler til den daglige ledelse og til den øverste ledelse er inkonsistente, skal revisor undersøge uoverensstemmelserne.”

Hvis ledelsen ikke er enige omkring svaret på en forespørgsel, skal revisor udvise ekstra

professionel skepsis i forbindelse med, at de skal undersøge og finde frem til det rigtige svar. Her er en højere risiko for væsentlig fejlinformation. Enten på grund af miskommunikation eller på grund af besvigelser.

Afsnit 8 indeholder herved revisors ansvar i forbindelse med professionel skepsis, hvilket i høj grad er i overensstemmelse med kravene til professionel skepsis.

”For at opnå høj grad af sikkerhed er revisor ansvarlig for at udvise professionel skepsis under hele revisionsprocessen og tage højde for den daglige ledelses mulighed for at tilsidesætte kontroller og for den kendsgerning, at revisionshandlinger, der er effektive til opdagelse af fejl, ikke nødvendigvis er effektive til opdagelse af besvigelser. Kravene i denne ISA er udformet som hjælp for revisor ved identifikation og vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser og ved udformning af

revisionshandlinger til opdagelse af en sådan fejlinformation.”

Afsnit 8 er altså i overensstemmelse med afsnit 12, når det kommer til at udvise professionel skepsis under hele revisionsprocessen. Den er også enig med afsnit 13 omkring ikke at lade kendskabet til ledelsens vildlede fra risikoen for besvigelser. Det uddybes yderligere at visse kontroller stadig kan være gode til at opdage fejl, på trods af de ikke er effektive mod besvigelser, idet ledelsen kan tilsidesætte dem.

I A8-A9 er der uddybende kommentarer til anvendelse af professionel skepsis, som nævnt i ovenstående afsnit.

A8. ”Skønt det ikke kan forventes, at revisor ser bort fra sin hidtidige erfaring med virksomhedens øverste og daglige ledelses ærlighed og integritet, er revisors

professionelle skepsis især vigtig ved vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser, idet omstændighederne kan have ændret sig.”

Side 50 af 110 A8 definerer herved, at professionel skepsis særligt skal anvendes ved virksomhedens øverste og daglige ledelse, hvad end revisor har tidligere kendskab til dem eller ej, da omstændighederne omkring besvigelser kan ændre sig fra gang til gang.

A9. ”En revision udført efter ISA omfatter sjældent undersøgelse af dokumenters ægthed, ligesom revisor hverken er uddannet til eller forventes at foretage en sådan vurdering af ægthed⁴⁰. Hvis forhold identificeret under revisionen imidlertid får revisor til at antage, at et dokument kan være uægte, eller at vilkår i et dokument er blevet ændret, uden at dette er oplyst over for revisor, foretager revisor yderligere undersøgelser ved f.eks. at:

• indhente bekræftelse direkte fra tredjeparten

• anvende en ekspert til at vurdere dokumentets ægthed.”

Revisoren skal herved forholde sig kritisk overfor revisionsbevisets pålidelighed. Som defineret i A9 er det dog ikke revisors pligt, ej heller forventes det, at revisor vurderer dets autenticitet. Hvis revisor må antage at et dokument kan være uægte, må revisoren søge en vurdering af

dokumentets ægthed hos en ekspert, eller indhente bekræftelse direkte hos tredjeparten.