Side 105 af 110
Side 106 af 110 kommende år, og dette skaber en ond kæde af besvigelser, fordi ledelsen hele tiden ønsker at regnskabet skal se godt ud.
Derudover redegør vi for ledelsen ansvar når det kommer til regnskabet, og redegør for at
ledelsen har det overordnet ansvar for at sikre kontrolmiljøet, som kan garantere en pålidelig samt troværdig regnskabsaflæggelse. Hertil forklarer vi også at hvis der er fejl i regnskabet, så er det ledelsen der står med ansvaret, da det er ledelsen der har ansvaret for at regnskabet, giver er retvisende billede af virksomheden.
I vores del af opgaven vi kalder ledelsens ansvar, redegør og konkludere vi for, at interne
kontroller er ledelsen ansvar, samt at disse interne kontroller, både assistere revisor, samt gør at der er mindre risiko for besvigelser kan blive udført, samt at risikoen for væsentlige fejl bliver lavere, og derved giver et regnskab med færre fejl, der derved er mere retvisende.
Der er kommet mere og mere fokus på intern kontroller, dette kan ses ud fra coso modellen som vi har anvendt i vores opgave, som er et framework til at etablere interne kontroller i en
organisation, vi konkludere i vores opgave, at selvom der kommer større fokus på interne
kontroller, og derved større risiko på at minimere risiko, konkludere vi dog at det ikke er muligt at have ingen risiko, da for at skabe gevinst, bliver virksomheder nødt til at tage risiko, de interne kontroller kan dog kontrollere risikoen, og derved kan virksomheden modellere niveauet af risiko, ud fra de mål virksomheden har sat.
I denne del af opgaven, redegør vi for både whistleblower samt revisionskomiteen, som begge er tiltag, der hjælper med at forhindre ledelsen i at reducere det interne kontrolmiljø, for at kunne begå besvigelser som ikke bliver opdaget.
Derudover redegør vi og forklarer også revisors rolle, kontra ledelsens rolle, her forklarer vi og redegøre for hvad revisor er ansvarlig for, samt hvilke love og guidelines som revisor er underlagt, det er også her vi har et stort fokus på ISA 240, samt forklarer vi hvordan ISA’erne bliver
repræsenteret gennem revisorloven, vi forklarer også hvilke problemer revisor kan møde, når revisor skal sammenarbejde med ledelsen, vi redegør derudover også for, hvad revisor skal gøre, hvis revisor oplever, at der er mulighed for at der foregår besvigelser, og hvem revisor skal rapportere til, vi konkludere også at selvom revision ikke direkte er rettet mod besvigelser, vurderede vi dog, at ISA 240 og de guidelines den giver, giver en forbindelse med vurdering og sikkerhed af det retvisende billede.
VI vurdere at revisors rolle når det kommer til risikovurderingshandlingerne er fin, vi vurdere at informationerne som revisor indhenter fra den øverste ledelse i virksomheden, i forbindelse med besvigelsesafdækningen, skal gøres nemmere for revisor, da i den nuværende situation, kan det være svært for revisor, at opdage besvigelser hvis ledelsen prøver og skjule det fra revisor, vi vurdere derfor at i fremtiden kan revisor, gennem ændring i lovgivning få adgang til både
personlige samt økonomiske data, hvis revisor vurdere at der er risiko for væsentlige fejl i form af besvigelser.
Side 107 af 110 Vi diskutere og analyser hvilken effekt revisornævnet har, vi forholder os kritiske overfor
revisornævnets handlinger, og i vores analyse af revisornævnets kendelser, vurdere vi at
revisornævnet har været for flinke, og vi kan se på historiske data, at revisornævnet er begyndt at udgive hårdere straffe til revisorer, dette er noget vi vurdere er et skridt i den rigtigt retning, da vi konkluderet at hvis revisorer frygter at miste deres arbejde, vil det betyde at flere revisorer yder et bedre arbejde, hvilket resultere i højere grad af sikkerhed.
I denne relation, diskutere vi også Genan sagen, og straffen givet til revisor gennem retten, hvorved vi vurdere at, den fængselsstraf givet af retten, er den korrekte beslutning, ud fra de vurdering vi har foretaget, om revisors svigt af god revisorskik.
Som en del af vores analyse sammenlignede vi store revisionshuses kvalitetsstyringsprogram, hvorved vi sammenlignede deres fokusområder, vi forholdte os skeptiske da vores kilde var fra presse meddeler fra revisionshusene, men det gav os en indsigt i, hvilke elementer
revisionshusene fokusere på, her var uafhængighed et stort emne, hvilket gav god mening i forhold til resten af opgaven, da uafhængighed er utroligt vigtigt emne inden for revision.
Dette resulterer ud i, at vi laver en analyse af whistleblower ordningen, hvorved vi redegør for hvor mange besvigelses sager, der starter med et tip, og hvor meget whistleblower ordningen hjælper, samt reglerne omkring denne ordning, dette gør at vi konkludere, at revisor burde ved lov revidere whistleblower ordningen, og ikke blot opfordres til, at skulle revidere virksomhedens whistleblower ordning.
Vi vurderede også at det var vigtigt, at udføre en analyse af, mindre virksomheder som ikke længere havde krav på revision, da vi vurderede at dette ville give mindre virksomheder, større chance for at begå besvigelser i form af regnskabsmanipulation, efter vores analyse konkluderede vi dog, at de tiltag som der er foretaget, giver revisor nok muligheder for, at udføre et arbejde af høj nok kvalitet, samtidig med at de mindre virksomheder, ikke skal betale store mængder af kapital, for at få revisor til at hjælpe med virksomhedernes regnskaber.
Vi brugte professionel skepsis fra ISA 240 til vores analyse, for at vurdere om det var mangelfuldt, vi kom dog frem til, at ISA 240 anvender professionel skepsis på et højt niveau, samt dækker bredt indenfor revisionen, da ISA 240 forklarer at professionel skepsis skal hele tiden var en del af revisors arbejde, vi anvendte også professionel skepsis til at perspektivere til Genan sagen, hvorved vi vurderede at revisor havde overtrådt god revisorskik, heriblandt professionel skepsis.
Side 108 af 110