Problemstilling 4: Revisors ansvar vs. ledelsens ansvar

Side 100 af 174 Flere af de interviewede personer peger på, at udformningen af konsistenstjekket af ledelsesberetningen ikke er optimal. Det nævnes både, at den er for vag, og at der bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det er dog vores opfattelse, at revisor skal være mere stringent, da det står i vejledningen til lovgivningen, at revisor ud fra sin viden om regelgrundlaget skal tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. En forklaring på den manglende modificering eller supplerende oplysning kan være, fordi ledelsesberetningen først kommer i sidste øjeblik, og revisor i den forbindelse vægter samarbejdsklimaet med kunden højere end diktering af en ny og forbedret ledelsesberetning, samt at honoraret ikke tillader, at der bruges ekstra tid på ledelsesberetningen.

Side 101 af 174 Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar, at ledelsesberetningen lever op til de lovmæssige krav, mens revisors rolle i en teoretisk verden, bare er at løbe en tjekliste igennem og kontrollere, om alle lovkrav er opfyldt. Men hvorfor er det ikke så nemt i praksis?

Emnet kan være svært at få kunder i C (stor)-segmentet til at forstå meningen med. Til vores spørgsmål om det er en byrde at skulle kommunikere og forklare disse krav til kunderne, fortæller Tim: ”Ja, meget. Fordi de typisk ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i de formelle lovkrav og så, de sætter sig ikke ind i hvad reglerne er, og så skriver de et eller andet som hverken er fugl eller fisk, og så kan man bruge massere af tid på at rette det til sådan så det i hvert fald bare ikke totalt dumper når det- hvis det bliver taget ud til noget kontrol. Så i relation til det, der- hvis det er- hvis det ikke på nogen måde interesserer virksomheden, så går jeg efter og sikrer at absolut minimumskravet er overholdt og så ved jeg godt at det der er skrevet det ikke kan dokumenteres yderligere”.

CSR er kommet for at blive, og det bliver en vigtigere og vigtigere del af interessenternes vurdering af de enkelte virksomheder. Men skal det være et krav, at ledelsen medtager det i deres årsrapport?

Max kan ikke se, hvorfor CSR skal være en del af ledelsesberetningen, som er underlagt revisors gennemgang, og udtaler følgende: ”Personligt synes jeg overhoved ikke at kravene om CSR hører hjemme i, de hører jo ikke rigtig hjemme i årsregnskabsloven, de- jeg synes sådan set ikke at de hører hjemme i regnskabet, der synes jeg at hvis man skulle stille det krav her, så skulle man stille det som- ligesom man jo også åbner mulighed for at det var en separat beretning som man kan- man kan godt offentliggøre den i tilknytning til regnskabet, men jeg synes egentlig den hører til på hjemmesiden, eller en separat redegørelse, som så blev påtegnet separat. Så ville vi også få lidt mere fokus på om der er efterspørgsel på den, og også hvad værdien var af den”.

Ville det give en mere positiv effekt, hvis CSR-rapportering blev frivillig, og virksomhederne udarbejdede denne på deres respektive hjemmesider eller i en separat beretning med separat revisorerklæring?

Max forklarer følgende: ”Jeg synes jo man med de her CSR krav, dem synes jeg man skulle tage ud af årsrapporten, og så putte dem over i en særskilt rapportering, og så skulle man, hvis man så ville når der så skal være en udtalelse på den rapportering eller ej, det ved jeg faktisk ikke rigtig, det synes jeg igen det er markedet der skal kræve det. Hvis der er nogen der synes der skal være det så kan

Side 102 af 174 man lave det, og eller så er det oplysninger ligesom jeg snakkede om der er oplysninger der blev givet på virksomhedens hjemmeside, så det er nok min grundholdning til det”.

Max antyder også, at det bør være op til markedet og interessenterne at lægge et naturligt pres på virksomhederne for at få dem til at arbejde med samfundsansvar. Jens nævnte også efter vores interview med ham, at virksomhederne ikke tager så mange frivillige områder med på grund af de obligatoriske krav.

Dette kan vi også se på virksomhedsledernes modtagelse af de nye CSR-krav, som kommer fra 2016.

Alle de obligatoriske CSR-krav hæmmer ledernes motivation.

Men i bund og grund siger lovgivningen på nuværende tidspunkt, at ledelsen skal udforme en CSR-redegørelse, og at det er revisors ansvar at sikre, at regelgrundlaget i ledelsesberetningen er overholdt. Dette kan vi ikke komme uden om, og før der sker noget på området, må revisor blive bedre til at tage tyren ved hornene og sikre, at ledelsesberetningen lever op til de lovbestemte krav.

Ligeledes må der komme et skærpet opsyn fra Revisornævnet, således at der kommer en 100%

overholdelse af reglerne, og ikke som Jens omtalte: ”25 % fatter her fem år efter at loven blev implementeret stadig ikke hvad det her går ud på, og er ikke i stand til at lave en ledelsesberetning der lever op til kravene”.

4.1.4.1 Delkonklusion

Er det ledelsens eller revisors ansvar, at samfundsansvar mv. skal omtales i ledelsesberetningen?

Det er som sådan ledelsens ansvar, mens revisor har rollen som vagthund. Det er dog den rolle, som vores interviewede personer fra revision ser lidt skeptisk på. De mener således ikke, at denne bør tilfalde dem. De mener heller ikke, at det kan være korrekt, at det kun er dem, som kan ifalde ansvar, hvis der i ledelsesberetningen mangler oplysninger om samfundsansvar (om det så er de tre dimensioner eller generelt). Det er vores vurdering, at revisorerne ikke ønsker at modificere deres erklæring eller give en supplerende oplysning, da det har påvirkning på samarbejdsklimaet med kunden, samt at kunderne i de fleste tilfælde ikke har de ressourcer, der skal til for at få et overblik over lovkravene til samfundsansvar. En mulighed for at få ledelsen til at sætte mere fokus på ledelsesberetningen er at ændre bødestraffen, således at ledelsen også kan ifalde en bøde for manglende oplysninger om samfundsansvar.

Side 103 af 174 Max udtaler også, at han slet ikke mener, at redegørelsen om samfundsansvar skal være en obligatorisk del af årsregnskabsloven, men derimod skal være frivillig for virksomhederne at arbejde med. Dette ville gøre, at det er markedet og interessenterne, som styrer efterspørgslen. Her var Jens enig, da han mener, at meget frivilligt forsvinder med alle de obligatoriske områder.