Side 103 af 174 Max udtaler også, at han slet ikke mener, at redegørelsen om samfundsansvar skal være en obligatorisk del af årsregnskabsloven, men derimod skal være frivillig for virksomhederne at arbejde med. Dette ville gøre, at det er markedet og interessenterne, som styrer efterspørgslen. Her var Jens enig, da han mener, at meget frivilligt forsvinder med alle de obligatoriske områder.
Side 104 af 174 den enkelte virksomheds konkrete forhold. Det er for os at se langt bedre, end at man sætter 'checkmark' på en liste over detailkrav".
Der er dog mange delte meninger om, hvorvidt fordelene ved en udvidelse af redegørelsen for samfundsansvar overstiger virksomhedernes omkostninger herved. Her svarer 40 % nej, mens 38 % svarer ja.
Nedenfor er et uddrag af de pulsmålinger, som PwC har foretaget142:
Under vores interview med Johan udtalte han sig også om kundernes reaktion på de nye regler:
”Afhængig hvem du taler med, som CSR ansvarlig, synes jeg det er fedt at der bliver mere fokus på CSR i rapporteringen. For dem giver det selvfølgelig mening, og det er altid rart at få compliance krav. Så er det nemmere at løfte det op til ledelsen og sige at nu skal vi gå i gang med det her, som jeg har sagt i så lang tid. Mens dem som sidder lidt længere oppe, måske føler at der begynder at komme lidt for meget om de her krav oppefra”.
Dette passer meget godt med den fordeling, der er i forhold til fordelene ved udvidelse af CSR-kravene, jf. ovenfor.
Samtidig kan Johan også allerede nu mærke forskellen i tilgangen til de nye krav, som gælder for de 50 største virksomheder i 2016, mens de resterende virksomheder, som er omfattet af loven, først
142 http://www.pwc.dk/da/presse/meddelelser/2015/nye-regler-csr-rapportering.html
Side 105 af 174 skal være klar til 2018: ”Som sagt de store er jo startet en lille smule. Vi har en del sparingsmøder, med en del som skal leve op til alle de her krav og spørger hvordan man kan rapportere smart om lige præcis omkring det her? Der er jo ligesom en del, som kun rapportere i årsrapporten, som er en del bange for at det her afsnit vil begynde at fylde alt for meget. De har typisk et begrænset antal sider, og pludselig skal de omtale en masse nye områder – risikoområder, due dilligence ect. Men altså jeg tror de store virksomheder –mange af dem mestre det område alligevel. Det er nok en større mundfuld for store C virksomheder, især dem som ikke laver så meget pt, og som prøver at skrive det hele på en halv side. De får noget af en opgave. Til gengæld så holder vi et par år mere, hvor de kan arbejde med det –det er først i 2018. Alligevel er det nu en god ide –vi prøver at sige til dem, at husk nu det er en god ide at starte i god tid, så de ikke sidder i efterår/vinter 2017 og skal prøve at få det hele på plads. Det er lidt sent”.
Jens forudser en lignende reaktion på de nye regler for C (stor)-virksomhederne og fortæller: ”Om to år så får vi helvede på jorden, når alle de store C’er som er holdingselskaber eller som er døtre af udenlandske koncerner eller på anden måde- når de skal til at beskrive alle de her ting, så bliver der ballade, for det vil være nyt og det vil være voldsomt, det vil være ledelsesberetninger som typisk bliver lavet som en ren standart, hvor sikkert også jeres hus har en eller anden template man bare går ind og ændrer dato og navn på virksomheden, så er 90 % af det skrevet allerede. Det kan man selvfølgelig også gøre på det her, men det bliver alligevel ikke noget der helt spiller overens, fordi det her, det kommer nogle andre steder fra end de finansielle regnskaber, hvor du har en regnskabslov og hvor du har nogle krav som virksomhederne ved de skal efterleve for at kunne lave et årsregnskab”.
Vi kan konkludere med den nuværende situation, som vi har skitseret i vores undersøgelse ovenfor, at en skærpelse i kravene til samfundsansvar ikke vil blive modtaget lige vel af alle de omfattede virksomheder. Dette bliver vi også bekræftet i af de interviewede fagpersoner, Jens og Johan.
Dog pointerer Max, at han også kan se fordelene ved dele af de nye regler: ”Så jeg synes de er lidt fjollede nogen af de her ting, men, og derfor kan jeg egentlig meget godt lide konceptet om at lave følg eller forklar, fordi så kan man vurderer om man gider at skrive om det, og hvis man ikke synes det tilfører nogen værdi, så skrive; vi har valgt ikke at tage det med, fordi det fører ikke nogen værdi med sig. Så kan dem som føler at der mangler en oplysning så bare spørge selskabet ad”.
Side 106 af 174 Så selvom der er flere områder, som virksomhederne skal omtale, har de også mulighed for at forklare sig uden om politik, handlinger og resultater, hvis de ikke mener, det skaber værdi for dem.
4.2.1 Delkonklusion
Generelt har de nye CSR-regler fået en lunken modtagelse blandt PwC’s adspurgte respondenter.
Faktisk synes 64% af de adspurgte danske virksomheder, at kravene til virksomhedernes CSR-rapportering skal forblive på det nuværende niveau. PwC’s Henrik Steffensen udtaler, at de ser målingen som at udtryk for, at virksomhederne foretrækker rammeregler. Dette er i overensstemmelse med de udtalelser, som vi har fra Max Damborg og Jens Pultz Pedersen om, at alt det obligatoriske kvæler alle de frivillige områder, som virksomhederne kunne tænke sig at skrive om.
Johan fortæller også, hvordan han oplever modtagelsen af de nye regler. For CSR-ansvarlige vil det være godt, for så er det nemmere at løfte det op til ledelsen og sige, at nu skal vi gå i gang. Samtidig tror han dog også, at CEO’er og CFO’er vil synes, at der kommer for mange krav fra regeringen. Han oplever dog flere store virksomheder, som er begyndt at tænke de yderligere krav ind i processen.
Dog tror han, at det bliver en større mundfuld for C (stor)-virksomhederne. Dette er Jens enig i og forudser, at ”helvede bryder løs” i 2018, når de også skal til at udarbejde CSR ud fra de nye krav.
Dog er der også indført et nyt begreb – følg-eller-forklar – som gør det muligt for virksomhederne at udlade at skrive om emner, som, de ikke mener, er værdiskabende for dem ved at forklare, hvorfor de ikke har nogen politik på de udvalgte områder.