Prædiktorer for effekt ved pc-læsning

Netop fordi undersøgelsesresultaterne viser en stor variationen af den kompensatoriske effekt på individniveau, vil det være interessant at identificere eventuelle prædiktorer, dvs. faktorer, der kan forudsige sandsynligheden for god effekt at læsestøttende it-udstyr.

Detaljerede resultater af analyserne findes i bilag 8, her gøres blot rede for hovedresultaterne.

Hvad angår prædiktorer for kompensatorisk effekt ved tekstlæsning, viste der sig kun at være ganske få, og den eneste prædiktor, der gik igen i alle analyser, var et lavt udgangspunkt med hensyn til konventionel læsning, altså læsning uden brug af det læsestøttende it-udstyr. I analysen er der kontrolleret for, at køn, alder og andre faktorer kan have været en medvirkende årsag, hvorfor ringe konventionelle læsefærdigheder, kan anses for, i sig selv, at være en prædiktor for god effekt. Det vil sige, at når kursisterne scorede FST under 20 uden brug af udstyr, var der en endog meget stor sandsynlighed for god effekt af det læsestøttende it-udstyr.

Et lignende billede sås ved dokumentlæsning. Her var et lavt udgangspunkt, dvs. en FST score under 10 point uden brug af

læsestøttende it-udstyr, en prædiktor for god effekt af udstyret. Desuden var alder også en prædiktor, idet der var meget større sandsynlighed for, at personer over 33 år havde god effekt af udsyret end yngre personer.

Skillelinjen ved 33 år skal formentlig ikke tages bogstaveligt, men som udtryk for, at de ældre af projektdeltagerne havde større sandsynlighed for at få god effekt af det læsestøttende it-udstyr.

8.3 Opfølgningsinterview

Opfølgningsinterviewet efter 1 års brug, viser deltagernes egne vurderinger på en række spørgsmål. Bilag 6.

Først beskrives deres generelle anvendelse af pc’en. Herefter beskrives pc’ens betydning for henholdsvis deres læsning og skrivning, for dem personligt, for deres uddannelse og endelig for deres arbejdsliv.

8.3.1 Brug af pc

Deltagerne blev spurgt om en række spørgsmål om deres anvendelse af udstyret, hvor det første handlede om deres generelle brug. Se tabel 13.

I forhold til før projektdeltagerne fik læsestøttende it-udstyr, var der flere, der anvendte pc til skrivning, mails og brug af Internettet i øvrigt. Dette kan delvist forklares ved, at der ved T1 kun var 77%, der havde pc i

hjemmet og at alle ved T3 havde det. Men formentlig skyldes det også, at de nu kan læse tekster på pc’en, hvilket understøttes af projektets øvrige resultater. Der var ingen ændring med hensyn til brug af pc til spil.

Tabel 13. Deltagernes brug af pc generelt (N=64*).

Dagligt (%) Ugentligt

(%) Sjældnere

(%) Aldrig (%)

Mail 27 (42) 21 (33) 6 (9) 9 (14) Internet i øvrigt 47 (73) 10 (16) 3 (5) 3 (5)

Til skrivning 32 (50) 23 (36) 7 (11) 2 (3)

Oplæsning med syntetisk tale

28 (44) 25 (39) 7 (11) 4 (6)

*Hvis det samlede antal ikke er 64, skyldes det manglende besvarelser

Af de 11 deltagere, der responderede at de sjældent eller aldrig benyttede oplæsnings-programmet med syntetisk var der flere begrundelser. Ingen af de 11 deltagere begrundede det med at de fandt det svært at finde ud af, at bruge pc´en med syntetisk tale.

To af dem syntes det var besværligt at bruge, idet den ene fandt det ”svært at få skannet ind, og brugte ikke læsepen” og den anden havde ikke

vænnet sig til programmet.

Fem deltagere mente ikke, programmet egnede sig til deres formål og 2 mente delvist, at det ikke egnede sig. Deres begrundelser var forskellige og følgende: Det egner sig ikke til læsning af ”Billedbladet” og hos en anden at ”der er billeder i de tekster der bruges, og det gør det besværligt”. En brugte det kun til fagudtryk/fremmedord mens en anden ” kun brugte pc-læsning til at læse større opgave igennem samt tekster på fremmedsprog.

Pc-læsning egner sig ikke til læsning af danske tekster pga. tidsforbruget i forhold til læseudbyttet”, og en anden siger ” jeg klarede mig fint uden”.

Seks deltagere mente, at der var andre grunde til, at de ikke benyttede oplæsningsprogrammet, tre mente ikke der var andre grunde, og en mente delvist, der var andre grunde. Der var en der ikke besvarede dette

spørgsmål. Deres begrundelser var for fleste, at de læste udmærket uden, hvor de bl.a. udtrykte det således: ”De tekster jeg i det daglige har brug for at læse, kan jeg læse selv. Hvis der kommer en sværere tekst, som skal forstås, vil jeg nok bruge det”, ”på gymnasiet blev den brugt dagligt og skal bruges igen når studiekravene på uddannelsen skærpes. Skal videre med enkeltfags HF” og endelig ”vital har svært ved at huske fremmedord, latinske ord. Husker bedre det jeg selv læser.”

Deltagerne blev spurgt hvor de fik deres digitale tekster fra. Besvarelserne ses i tabel 14, og svarene afspejler den meget forskellige

deltagersammensætning. Det er således de studerende der får tekster fra uddannelsesinstitutionen og SU-styrelsen, mens de øvrige muligheder må forventes at gælde alle.

Tabel 14: Hvorfra hentede deltagerne deres digitale tekster (N=63*).

Som regel (%) Af og til (%) Aldrig (%)

Jeg scanner dem ind 16 (25) 34 (54) 10 (16) Fra Internettet 22 (35) 21 (33) 17 (27)

Fra e-bibliotek (Fx E17) 4 (6) 8 (13) 48 (76) Fra uddannelsesinstitution 15 (24) 6 (10) 38 (60)

Fra SU-Styrelsen 10 (16) 2 (3) 44 (70)

Andet 3 (5) 10 (16) 24 (38)

*Hvis det samlede antal ikke er 63, skyldes det manglende besvarelser

37 deltagere fandt det let at få fat i digitale tekster og 12 vidste det ikke, mens 1 ikke besvarede spørgsmålet.

13 deltagere fandt det besværligt at få fat i digitale tekster og deres begrundelser skal ses i forhold til hvor de fik teksterne fra. De fleste i denne gruppe var studerende de sagde bl.a.: ”får litteraturliste sent og langsom levering fra SPS-gruppen”, ”min studievejleder er dårligt

informeret om SPS-konceptet”, ”studievejleder har ikke skaffet de ønskede bøger. Travlhed på studiet” og endelig ”skolen har ikke bogen/digital tekst, dårlig tekstkvalitet til skanning (kopi af kopi af kopi)”.

I forhold til indskanning påpeges ulempen ved at skanne ind og tilretning af teksterne for fejl og en siger bl.a.: ”indskanning er ikke altid god - meget tid skal bruges på at rette teksterne igennem”.

Ved spørgsmål om problemer med den syntetiske tale, havde en kursist ofte problemer med sin pc med syntetisk tale, 10 kursister havde jævnligt problemer, 11 kursister havde sjældent problemer og der var 36 kursister, som ikke havde problemer. Der var fem, der ikke besvarede dette

spørgsmål.

Hos de 22 kursister, som angav at have en eller anden grad af problemer med syntetisk tale, skyldes det bl.a. at programmernes indstillinger skulle ændres. Om dette siges bl.a. :”problemer med at fastholde indstillingen for læsehastigheden” og ”besværligt at skifte mellem stemmerne og justere hastigheden”. Hos andre begrundes det i tekniske fejl, hvor program og computer skal genstartes.

Endelig begrundes det i deres egen ”fejl” som fx: ”det er besværligt motorisk med mus at kopiere tekst til udklipsholder”, ”har glemt, at den blev lukket ned tavs” og en ”fejl 40” (personen ved computeren)

8.3.2 Pc’ens betydning for læsning og skrivning

Resultaterne beskriver anvendelsen af læsestøttende it-udstyr til både læsning og skrivning. Resultaterne vedrørende læsning omhandler både omfanget af og den konkrete anvendelse af oplæsningen.

Omfanget af anvendelsen ses i tabel 13. Senere omtales anvendelsen til læsning i henholdsvis arbejde og studier mere eksplicit.