Undersøgelsen dokumenterer en ganske betydelig kompensatorisk effekt især i forhold til de ringeste læsere.
FST testen afdækkede deltagernes læsning af kortere sammenhængende tekster. En del af deltagerne, som læste på mellemlange eller videregående uddannelser oplevede imidlertid ikke problemer i forhold til disse tekster, men havde behov for kompensation i forhold til læsemængden og de komplekse tekster som indgik i studiet. Disse studerende vurderer at den læsestøttende teknologi er af stor værdi i deres studier. Oplæsningen giver de studerende en større mulighed for at tilegne sig det faglige indhold, og de vurderer at det har betydet meget for fuldførelsen af deres uddannelse.
Det er dog væsentligt at påpege at støtte til skrivning er væsentligt for de studerende, hvilket en del studerende forventede allerede i
startinterviewet. I forhold til SU-styrelsens bevillinger af it-støtte til ordblinde studerende, underbygger projektet således denne indsats.
Samtidig må det dog konstateres, at adgangen til digitale bøger og
materialer ikke altid er optimal på uddannelsesinstitutionerne, og at der er problemer med indskanning af tekster.
Vi forventede at finde prædiktorer for god effekt af it-støtten med hensyn til deltagernes basale og sproglige forudsætninger relateret til læsning.
Den eneste, men til gengæld markante prædiktor viste sig dog at være deltagernes konventionelle læsefærdigheder. Jo ringere læsefærdighed, jo større umiddelbar kompensatorisk værdi har oplæsningen.
For de fleste deltageres vedkommende viste undersøgelsen en
sammenhæng mellem kompensationsgraden ved læsning af forskellige teksttyper som f.eks. sammenhængende tekster og dokumenter som f.eks.
køreplaner. For et mindre antal deltagere var dette imidlertid ikke tilfældet.
I forhold til anvendelse af it-støtte i erhverv, havde vi forventet en større anvendelse end tilfældet var. Dette kan dels skyldes, at kun 25% af deltagerne havde fået bevilget deres udstyr via Lov om aktiv
Beskæftigelsesindsats, og bevillingen dermed var rettet mod arbejdet.
Selvom flere havde stor gavn af it-støtten, viser det sig dog også, at det bevilgede udstyr ikke altid kan bruges optimalt på virksomheden og i forbindelse med arbejdet. Dels fungerer det ikke sammen med
virksomhedens øvrige teknologi, og dels kan indskanning være
problematisk, samtidig med at der ikke stilles digitale tekster til rådighed.
Selvom flere mente, at deres jobsituation var forbedret, må det overvejes hvordan udnyttelsen af udstyret kan optimeres, idet potentialet for it-støtte ifølge rapportens øvrige resultater er væsentligt større.
På det personlige plan havde et stort flertal stor nytte af it-udstyret. Øget selvstændighed, øget selvtillid og tro på bedre uddannelse og ønsket erhvervsvalg var kendetegnende. Dette bekræftes både for hele gruppen i interviewdelen, og underbygges i de tre svært ordblinde deltageres
fortællinger. Udover at kompensere for læsevanskeligheder og at
deltagerens skriftlige kompetencer øges, giver it-udstyret således forbedret livskvalitet. It-støtte må derfor ses som mere end blot ”kompensation” for utilstrækkelige læsefærdigheder, eller en form for ”læsekrykke” for ordblinde. Pc-læsning og skrivning med it-støtte må derimod med dagens teknologi betragtes som en ny kulturteknik, hvor både de skriftlige og personlige kompetencer øges for ordblinde.
supplere eller erstatte en undervisningsindsats, og hvordan de to former for læseinitiativer kan understøtte hinanden, er et oplagt felt for
fremtidige undersøgelser.
På baggrund af projekt Pc-læsnings resultater vil udredninger med henblik på bevillig af hjælpemidler kunne forenkles, idet undersøgelsen alene peger på konventionelle læsefærdigheder som eneste stærke prædiktor for den kompensatoriske effekt.
I forlængelse af ovenstående resultater og perspektiver, må projektet konkludere flere ting. For det første har læse- og skrivestøttende teknologi en stor værdi for en bred gruppe af ordblinde i såvel uddannelse, arbejde og privatliv. Både i forhold til at øge ordblindes skriftsproglige
kompetencer når de med en teknologisk kulturteknik anvender it-støtte, og i forhold til ordblindes personlige og mere brede udfoldelsesmulighed og deltagelse i samfundet. For det andet må det konstateres, at potentialet for anvendelsen af it-støtte slet ikke er udnyttet optimalt endnu. Især på erhvervsområdet vil en bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder kunne blive til stor gavn for såvel den enkelte ordblinde, virksomheden og samfundet generelt.
Som en konsekvens heraf peger projektet derfor på tre
indsatsområdet/temaer, der vil kunne understøtte de potentialer undersøgelsen viser:
Udbredt anvendelse af it-støtte.
Generel installation af software i form at læse-og skrivestøttende programmer på de computere og maskiner, der anvendes i såvel
uddannelse som på arbejdspladserne. Dette vil give ordblinde umiddelbar mulighed for såvel oplæsning af skriftligt materiale på computerne og støtte til stavning og skrivning.
Udbredt anvendelse af digitale tekster.
Næsten alt skriftligt materiale er i sit udgangspunkt fremstillet digitalt, og det bør bibeholdes og stilles til rådighed i digital form. Såvel gennem de kommercielle markedskræfter, som gennem politiske indsatser, bør det fremmes, at digitale bøger, uddannelsesmaterialer og andre skriftlige materialer i såvel uddannelse og erhverv gøres tilgængelige.
Et holdningsskifte til læsning og skrivning.
Læsning og skrivning er IKKE et mål i sig selv, men derimod et middel til skriftlig kommunikation. Kulturteknikkerne læsning og skrivning er stærkt bunden til trykte medier, hvorfor en bevidst indsats for at fremme et
holdnings- og fokusskifte er helt afgørende, så anvendelse af it-støtte gøres ligeværdig i forhold til traditionel læsning og skrivning.
Med et fokus på læring og tilegnelse af viden og kompetencer, bør såvel faglige uddannelser og uddannelse og undervisning af den enkelte ordblinde borger inddrage de teknologiske muligheder optimalt.
I arbejdsmæssig sammenhæng kunne et fokus på virksomheden selv og dens skriftlige kommunikation være relevant. Gennem pc-læsning og en øget brug af ovennævnte it-støtte, teknologiske platforme og digitale tekster, vil en resursemæssig optimering være relativ enkel at gennemføre i mange virksomheder.
Afslutningsvis peges på to perspektiver:
For det første har Danmark i august 2009 tiltrådt FN’s handicapkonvention, hvor fokus i højere grad flyttes mod tilgængelighed og ligeværdig
deltagelse – på trods af et handicap som fx ordblindhed. Projekt Pc-læsning peger på en meget enkel, effektiv og relativ billig måde at understøtte konventionens intentioner i forhold til ordblinde.
For det andet kan projekts resultater være relevante for en langt større gruppe af borgere. Det gælder primært personer med en mindre grad af læse- og skrivevanskeligheder, men også borgere helt uden disse
vanskeligheder, kan erfaringsmæssigt have gavn af denne nye teknologi.
Det gælder fx til læsning og skrivning af fremmesprog, og som et
supplement til øvrige programmer som fx stave- og grammatikkontroller.
Ligeledes kan alle borgere vælge at få en tekst oplæst med syntetisk tale fra computeren under fx bilkørsel, eller man kan via
oplæsningsprogrammet konvertere teksten til en lydfil (mp3) og lytte hertil under løbeturen. Den teknologiske udvikling betyder, at det der i projektet kaldes særlig it-støtte, om ganske få år vil være almindelig og udbredt teknologi. Hvis alle anvender teknologien, er kulturteknikken ændret og accepteret, og med denne accept må stigmatiseringen af ordblindes anvendelse af teknologien formodes at forsvinde.