Pc’ens personlige betydning

I undersøgelsen ønskede vi at få deltagernes vurdering af udstyrets betydning ved mere personlige forhold. Forhold der ikke direkte

omhandler deres vanskeligheder med læsning og skrivning, men derimod kan være afledt af de ændrede læse- og skrivefærdigheder som udstyret har bidraget med.

Som det fremgår af tabel 17, vurderede langt de fleste af deltagerne, at deres læsestøttende it-udstyr havde haft enten høj grad eller nogen grad af positiv betydning for alle de forhold, de var blevet spurgt om. Undtaget var forhold der omhandlede det at omgås andre mennesker, hvor kun ca. en tredjedel mente, at det havde haft positiv betydning for dette.

Vurderingen af høj eller nogen grad af positiv betydning er størst hvad angår følelsen af selvstændighed med 83%, mod på nye udfordringer med 76% og øgning af selvtilliden med 75%.

Tabel 17. Den positive betydning af læsestøttende it-udstyr for kursisterne personligt (N=63).

Har brug af pc’en med syntetisk tale haft en positiv betydning for: Din åbenhed om dine

læsevanskeligheder?

34 (54) 11 (18) 7 (11) 10 (16) 1 (2) Din følelse af selvstændighed? 25 (40) 27 (43) 7 (11) 1 (2) 3 (5) Dit mod på nye udfordringer 22 (35) 26 (41) 7 (11) 7 (11) 1 (2) Din tro på at du kan få den

uddannelse, du ønsker dig?

21 (33) 18 (29) 6 (10) 8 (13) 10 (16) Din tro på at du kan få det

arbejde, du ønsker dig?

20 (32) 22 (35) 6 (10) 6 (10) 9 (15) Dit samarbejde med kolleger

eller studiekammerater?

21 (33) 16 (25) 8 (13) 8 (13) 10 (16) Hvordan du omgås andre

mennesker?

13 (21) 10 (16) 15 (24) 17 (27) 8 (13)

En måde at undersøge, om projektdeltagerne fik lettere ved at tackle problemer, er at undersøge deres såkaldte self-efficacy. Det blev gjort ved en test, der kunne resultere i en skala fra 0 til 4, hvor 4 er højest mulige niveau af self-efficacy. Ved T1 lå projektdeltagernes niveau gennemsnitligt på 2,99, og ved T3, dvs. ved projektets afslutning på 3,14, en næsten

signifikant stigning (p=0,06). Se tabel 18. Det vil sige, at projektdeltagernes generelle tro på at kunne løse problemer var steget efter at de havde fået it-udstyr og havde haft det i et år. En del af denne stigning kan dog skyldes tilfældigheder, idet den ikke var helt statistisk signifikant.

Tabel 18: Den gennemsnitlige self-efficacy ved T1 (før test) og ved projektets afslutning, T3. samt den opnåede forskel.

Self-efficacy T1: gns. (+ SD)

n=64 T3: gns. (+ SD)

n=62 Forskel: gns. (+

SD) n=62

p-værdi

2,99 (0,52) 3,14 (0,77) 0,15 (0,60) 0,06

Deltagerne blev også bedt om at vurdere, om de fandt det pinligt at anvende udstyret. Her svarede 76% af de aldrig fandt det pinligt, mens 21% i varierende grad fandt det pinligt. Som eksempler på situationer der vurderedes som pinlige nævnes: ”Jeg kan være bange for at folk tror jeg er dum, fordi jeg anvender et hjælpemiddel”, ”ordblindheden kan virke pinlig i forhold til lærerne”, ”ikke forstående lærere med negative

bemærkninger” og ”jeg synes det er pinligt at bruge nogle ting for at kunne noget, som andre godt kan. Sikkert et levn fra min skoletid”

Som det er set tidligere, medfører anvendelsen af udstyret markant øgede læse- og skrivekompetencer. Men det er med ovenstående resultater væsentligt at konstatere, at læsestøttende it-udstyr har betydning for brugeren på andre måder, idet det også medfører markante positive

ændringer på det personlige plan. Samtidig må det også konstateres, at en femtedel af deltagerne oplever pinlige situation i form af omgivelsernes manglende anerkendelse af brugen af hjælpemidler.

Emner der omhandler deltagernes personlige udbytte af udstyret behandles yderligere ved de efterfølgende dybdeinterview.

Det blev også undersøgt, i hvilken udstrækning, det læsestøttende it-udstyr havde betydning for deltagernes fritidsaktiviteter. Med fritidsaktiviteter menes her aktiviteter, der ikke indgik i arbejde eller uddannelser, og dermed kan fritidsaktiviteter også anses for at være hverdagsaktiviteter.

Den mest udbredte anvendelse af udstyret i fritiden er i forhold til det deltagerne selv skrev (87 %). Dette må tolkes som en anvendelse af computeren med både tekstbehandling, ordforslagsprogrammer og

anvendte ca. halvdelen af deltagerne computeren til læsning af breve og informationsskrivelser fra kommune og andre myndigheder, samt ved læsning af aviser, ugeblade og reklamer på Internettet. Læsningen kunne både foregå direkte via digitale tekster på computeren og Internettet, eller det kunne være læsning af indskannede tekster fra fx kommunen. Se tabel 19.

Tabel 19. Projektdeltagernes brug af pc-udstyr i forbindelse med fritidsaktiviteter / hverdagsaktiviteter (N=63)

Bruger du pc’en med syntetisk tale til

læsning af: Ja

Informationsskrivelser fra kommunen m.v. 33 (52) 29 (46) 1 (2) Avis, ugeblade, reklamer på Internettet 32 (51) 27 (43) 4 (6) Breve fra myndigheder og andre 31 (49) 30 (48) 2 (3)

Bøger (ikke fagbøger) 25 (40) 36 (57) 2 (3)

Telefonnumre, adresser m.v. på Internettet Andre fritidsaktiviteter, hvor du bruger pc

med syntetisk tale?* 12 (19) 27 (43) 0

Børnenes lektier 9 (14) 16 (25) 38 (60)

*Der blev fx nævnt: bestyrelsesarbejde, klubarbejde, politisk arbejde, Messenger, hobby-fagblade, strikkeopskrifter.

Projektdeltagerne blev spurgt, om det, at de havde fået læsestøttende it-udstyr havde betydet, at de var gået i gang med nye fritidsaktiviteter. Det var der syv der havde: to var begyndt at have computer som interesse, en havde nu fået kontakt med venner via e-mail, en var begyndt at læse skønlitteratur, mens en anden var begyndt at skrive digte og en var begyndt at gå til dansk undervisning.

Men det læsestøttende it-udstyr understøtter dog ikke alle situationer i forbindelse med fritidsinteresser. Fx når man i forbindelse med

porcelænsmaling skal læse, hvad der står på dåserne med farve, når man skal låne bøger på biblioteket. Eller når man skal læse de sedler, der er opslået i boldklubben eller håndskrevne kommentarer på

gymnastikopvisningsprogrammer. I forbindelse med prøven til D-licens som radioamatør, er det ikke tilladt at bruge pc, og udstyret dur ikke, når

tingene går hurtigt ved politiske møder.