Verfolglseytiur die Meinung, Die freie Meinung sihrt.
Voss.
Skrcrdder over olle Strcrddere, Som, med retfærdig Sax i Haanden, Med Hovedet paa H«ld, besja'lt af
Aanden, Traad frem blant Zions Reddere!
Til fjerne Kyst gjenlod din Daad, din Haider j Selv Altonas Avis fortalte den For det beundrede Germanien ; Ja , Schirak> Burke, Hofman gr«der Af Glirde ved at see
Saa hsj, saa herlig en Idee, Trods disse vanskelige, slemme Tider, Realiseert omsider.
Dog,
Dog, det er sandt, den blev just ej tilfulde Realiseert— Men trosi dig, godeVcn»
I ti Z!»ir man for Troja laae, og den Var uindtagelig; dog stulde
De Graters Ild tilstdst fortåre PriamS Slot«
?l)i liqerviis maae du ej trattes, De Troendco Ach-ll ! Hold ud i
Hamp/n blot!
Med LlandenS Hjelp dog noget stal udrelteS;
Fornuftens Troja stal udslettes;
Dens Kamper myrdes vcd deus AltreS Lod- ' ' '
Dog, disse Billeder er saa profane^
Du Iosoa heller, end Achill, Dlt Monsier valge
til-Ja, siromme lad omkring din Bane De «Lananiters Blod!
Lad nogle af dem stege;
Med
"5
6 2
Med andre Himmslspr-t du lege!
Eav dem i:u, sein vilie staae ilnod!
Da ffal et Sejeröchor, i Davids Smag, dig love;
Der skal ej tcrnkes meer, men gjores Bod:
Hvor fsr man ss^ev, man nu stal sove, -Og ZUrker bygges, hvor Boglader stod.
Kun maa Du snorr igjen til Kampen iile;
-Og fsr din Sax, end dine Penne, kvi!e!
?lu Faren voxer; Kutterne-V.l snar: M'd Fryd og Gammen Ei^Mrsicre af TroenS Fastninq see,
-Om du ej tråder frem " und bauest sie zusammen, "
— Det 5ydj?e bar dog siig en Fynd Jscrr tUKrig, Avis og la»de Tratter — Tcrnk, SkrckSder, man Voltaire over,
sittter!
6z Mcn er ej det <if den SlagS Synd, Hv>6 Raab til Himlen rcrkter
olle Englene forffrakker?
Jo, del <r mod den sioste Tid — Som alt Et. Hanö har sagt for lc?nge
siden — Thi kom, du store Skrcrdder, hid!
Hl'p Babylon Nu! Det er paa Tiden!
^etyldte er' d, tusind Ane, du veed;
Og Salan i sit Hul stal kasteS ned.
Af Modgang selv du Nytte drage!
Da 5u ej uiae.ttek»' at forjage Den ss.mme Trykkefriheds Pest, Saa f^rgt imov den m?d denS egne
Vaaben!
Brug Pressen selv, som?>u kan best!
AdreSaviseu fiaaer jo aaben
Aor dig, saavel som Äang ?hi tag din Pen, Og hug m?d denne Troens Sabel Ind paa fornuftens Tabel,
Hg
64
Og massakrcer Oplysningen, — Men synes dig, det alt for meget kostet
?lt skrive i Adres-Avis; Velan!
A^giv os nogle Aftenposter Fra Z:c>n, et Bavsm af
'Vand, — En Herrens Urtegaard, afdeclt i tolv
Kvarterer, --En Sjelens Valfonib'ru!^e eller hvad Dig Aanden ellers inspirerer.
Nok, naar on os leverer
Et lappert, evigt, an;ik«tterlk Blad.
Da, troemig, Pjerres magiste Epek, tacler, Toldrntlen, Fredstraktaterne, -Oq Calmar Unions Mirakler
(At sige, de, som ftusle ssce) Og Bonapartes vcrldige Bedrivter Og Biblens og Fornuftens Krig;
Kort alt, hvormed man ellers morer sig, Skal glemmes over dine Skrivter.
Een
Een Ting du marke dig for alle — Vcrr ikke tolerant, som Balle!
Nej heller bed Vedkommende, at kun Du maa privilegeret blive
At sammens^e hver kattersk Mund-Det vil en Rolighed, en Tauthed give'-Der findeS nok den Stjetncmand,
Som gr«de vil af Fryd, hvis det gaaer an-Ja staae du fremEi meere hemmelig I anonym Supplik, som fylder —
Ak kun forgieves — CancUliets Hylder, Nei, aabenbar du vise dia,
Som Generat for ZionS Reddere, Med Hovedet paa Held, besjcrlt af
Aanden, Med Sax » hvad siger jeg — med
Pen t Haandeu, Du Skradder over alle Straddcre.
E
Kryk-6 Kryk-6
K r y k k e r n e .
^En Fa bei,
til Orthodoxer og Helerodcxer.
ej, det er mig tog en dejlig Fabel, denne hersens af pfeff'el, raabte en aansse ssikk.lig Mand, som mudlertid ikke iioer Anareb paa det gomle Sy' siem , mi^ forleden Dag imode. — Hvilken i^abtDen om Rvykker«
ne " s.uide min Vand, og Henrykkelsen splUed, i l)0ttS9jne ''Hyr envang'' — og si<ax begonvte han at löse for mig.
" En Fakir havde fra Barndom»
men af vcrnnet sig ved at gaae paa Krykker, som efter disse Folks Meening er en Gud saare velbehagelig Handling.
Han kunde allsaa ulstdst lkke gaae uden deni. En Dag laae Faktrrn paa sine Kncre, lcrste cn Bon og havde lagt sine Krykker ved Slden af sig. Der kom
mer mig en Herr Philosoph, en af
' disse
67
disse Folk, som med Magt ville rive oS ud af alr det Gamle; han tanker, her kan dn ret gjsre en stor Gjerning; tag Krykkerne fra ham og saa l«rer den Nar nok at gaae vaa sineBeen, som Naturen har givet ham. (»om tankt, saa gjort- Den arme Fakir rejser sig op af sin åndelige Henrykkelse. Borte vare hanS Krykker. Han knnde ikke komme a/ Stedet. Ved hvert Trin faldt han omkuld En sindig og adel Bramin havde ubtMarket seer herpaa.
Han traadde nu hen til Fakiren og sagde, i det ban tog ham under Ar«
men: Mln Broder, jeg billiger ikke dm Overtroe, men jeg «Myer ogsaa den Nars Iver, som med Magt vilde omvende dig Hom ind til mig Dn stal faae et Par Krykker iglen, thi:
ogsaa det er Philosoph??, at lade den, som behøver det, beholde
" dem.
E 2 Meget
68
Meget smukt! meget ret
og
sandt!sagde jeg, men tillad mig at uddrage endnu et Par Moraier
Heras-i ) De! er enhver tilladt/ meener jeq, at gjsre den anden Forestillinger imod Krykkernes Nodvendighed og Not-te- Det er tilladt, mener jeg, at sizs til en Krykkcgjcenger: Du giorde vel i at gaae paa dine Veen/ og Gud for»
nojer fig siet ikke ved dine unaturlige Konster. Kortsagt:
" ogsaa det er Philosophie, at lade
" andre sige dercoMeening orn vore
" Rrykker, naar vi knn saae srrt
^L.ov at gaae paa dem.
2.) Det er ikke tilladt, mener jeg, at tvinge andre Folk, som gaae paa to Teen, til at bruge Krykker. Er de saa natnra!iili!?e, at ville blot bruge den naturlige Fason at gaa? paa, saa mee»
«er jeg:
" ogsaa det er Philssophie, at lade
" enhver gaae og siaae og falde for
"hans ezenRe.zning-
z)
<
6?
z )E„de'igt synes det upasseligt — for ikke at sige n-igec vcrrre at de sode Herrer, som endeligen, for deres Sjels Salighed cg Frelse, ville gaae paa Krykker , lage bcnieldte Krylker og deels siaae hverandre om Arene med, deelS prygle og lemlæste dermed de Folk, som gaae uden Krykke- Jeg
vover endnu al meene:
" og s>.a det er Philosophie, ib'?e at
" bruge s!ne Rryktev trl at staae
" andre Folko Dccn itu.
A d i e u !
E z Snyl»
Snyltegiesten.
(Ester Mnrt-al.)
er Herr Hohenhausens Pande tynket?
Hvad Kammer msrkner vel l)<,»s lange A n s i a t ? Hvi strUer denne Den af otte Stor
mand Sin hoje Ncrse nasten ned mod Jor
den ? Hans Frue lever jo, hans HerrerSon«
ner Og hele Ia?ami!l' ilipemaade.
Han vandt jo iGaarafleS stsrkt i Vhi-stn, Og hans Forpagter nyS ham stikked'
Pcnge Hvi serger han? --- Ak jo, ban spiser
hikmme.
Og der er Galla hos
Ministeren-) ^ Ver>
70
7l Verfemenden.
(Etcr samme.)
^^n undrer Dici, min pode t?tax, Hvl man ej ajerne Dig vil mvde, Ho,, naar Du lrcrd<r ind, der strax Paa (iass.hns<l bliver ode:
Men veeo Du, hvad der volder det?-»
Du alt for meget er Poet
Den Sygdom gjsr at alle stye Dig, At vi, som Pt-st og Pokker flyeDig;
Oq bar vi vel ei deri Ret?
Du, naar jeg sidder, for mig laser.
Du laser for mig, naar jeg staaer:
Naar jeg i Kongens Havegaaer, I iulde Fart Du for mig Urser.
Til Knderlksberg leg flygter hen i Al> hele D-fterbroe Du laser;
-Og gaa?r j.g Qster ind itijen, Ved Noahs Art Du laser end-Jeg spise stal. Du mig opholder.
Jeg spiser alt. D»t Ders forvolder, At Appetiten taber sig.
E 4
Vel-Veld/rdiq redder Sovuen mig.
Men ak! det hsje Tordenbulder, Som i Din Ode langsoint rulder, Opvækker mig. — Kortsagt, Person, Er Du end brav og god for Resien, GaalkNge Du har Gerse - Pesten, Du frygtes meer end en Spion.
Til en Scurra.
( Efter samme.)
t alle Stormcrnd om Dig rives.
At Du paa Skuespil, raa Bal, Paa Lysttour dem ledsage ssal, At altid aaben Plads Dig giveS Ved Deres Tafler, Sladdermund/
Af denne lisse Gunst og ZEre Du ikke alt for staerkt hovere.
Du elstes ei; Du morer kutt.
Til
73
Til en Pedant.
(Ester sammc.)
gamle Skjalde kun Du lide kan;
Hver dsd Forfatter cr Din Manv.
Tilgiv, Hr. Grill, for Roes af Dig at faae, Er det ej vcrrdt til Gravs at
gaae-Svar paa cn Invitation.
( Estcr sauiinc.)
<?>
byder hundred' Gjoester, Streen!
Hvoraf jeg ikke kjender e,n.
Forlad, at Nej jeg siger Dig;
At spise eene, kjtder mig.
Mirak-74
Mirakler.
( Efter samme. )
^)eer aldrig Elj?ov nsd. Hvor kom»
mer det.
Han dog er Fader blevet?
Spsrg Poal, som ingenting har ssre-vet.
Og hedder dog Poet.