danstede Horauuö.
jmaaloe. Hans Frue Moder kaldte ha»» " en Danneqviude i al LEvighed navnkundig." og kan gjorde fig «s.rr til af nogle smaa Boger, han havde ssrevet » et Sprog, som meget faa for»
siod; han kaldte dem Dissertation?«, og de bandlede om et for lcrnge siden ud»
dodt Folks Skoere»7»uler og Tostillinger-Han havde ogsaa en 5^varr under Ar«
men, hvori han troede at have devlist, at en vis Beretning om en Mands D?d vg Begravelse var ikke b!vt sand, men endogsaa ffreven af Manden selv.
Publikum afbrsd ham, fvr at til«
kjendegive sin Forundring over den ude»
gribelige Kunst, der ril at fore et sa»>
bant Beviis udfordredes«
l). PedantiSme forsikrede, at det var endnu det mindste af hans curieuse og lccrde Saiullnger. Han havde R»-cepter paa et vist Slags Kaqer, hvtS
Hovcd-In omn« virjxo nodiliz irvv.m. See
.
HoratiuS-Lo
Hovedingredienz AnsiandiBcden for-bsd at ncevne, ruen som dog vare fortærede af h»ll:ge og gudindblöste Mand. Han havde Tegninger af Skjorter, som en Gud stulde have syet, af etSvob, hvori en anden Gud skulde have lagt, meu jor alt af en Stad, som skulde vare en Mut lang og en Miil bred og en Miil hot.
PubUkum beklagede heiligen sin fuldkomne Uvidenhed om disse store Arbejder.
Da ffulde man have seet, hvor Breden bemestrede sig vor PldantiS«
me! Han — at jeg stal bruge Prof.
Sahls jiirlige Udtryk — stjaidt nu af fulde hovne Mund, og Sorg paa Sok, ker nu gik ud af Hjertens Grund, og
tilsidst endte han — ligesom vor smag«
fulde Prof- Baden — med et: o Vee!
o Vaio Vok! *)
Af en ganffe forffjellig Edition var den ncesie fremttadend? Su?p!>kans.
Det
*) See tzoratiuS.
8r Det var Herr Lohuvabuhu. Han paa«
sod ikke udcn Grund at det var lan^t smukkere, at s.'lv have nette Ekoe og en elegant Frisur, env at vide, hvorle«
des de Romere havde havt det; og om han end lkke vidsie hoad en 1'o^a var, s.,a glemte han heller ikke at borste sin Kjole af. Men af Frygt for at blive, som PanluS, gal af for megen Lårdom, saa var han igjcn gaaet til d^t andet Extrem, og havde ladet sin Hjernes Værelser siaae aldeeleS umeublerede.
Sultan Publikum bad ham spare Op»
rcgnelscn af sine Meriter, som han, med mange Tuk, begyndte paa; tht Publi«
kum kjendte fuldkommen hanS hele Ptrrd og alle hans Fortjenester fta Cavaleergangtn, Dyrchaugen og Par»
qvcttet. Herr vonTohuvabohu gik me»
ger vel tilfreds bort og brystede sig, saa man stulde have bandet paa, det maatte vcrre en Lieutenant a la Luire, der ven»
tede at arve en rüg Tante, eller en
F Cau«
82
cellist, der stod paa Spring ind i Hof»
og SladS - Netten
Slrax ester ham fulgte den Hej«
lrrvirrdige Herr Lornnftt^pe, som havde i en Bog underrettet Ver«
den om at en vis Stand vilde tabe
" al Orden og Sædelighed", naar dens Medlemmer ikke gik med en Sak om Livet/ et Hjul om Halsen og Vinger (som man ikke kan flyve med) paa Skuldrene. Han havde ogsaa fore
skrevet n o g l e Sravitets > Regler, hvor»
iblandt det var een: at de nok maatte faae andre Folk til at sove ved nf^nuf«
trgt Snak, naar det kun heedte praten, men at de selv ikke maatte hore pa« f^r«
nuftigt Snak, naar det hedde komedie, fremdeles gjorde han si; meget tli af et Avertissement i en AviS, hvor han havde skoleret Fornuften hastigen ud<
Han anforte forfsrdelig mange Stor-mcends Vidnesbyrd og Rekommenda-tioner, som alle gik ud paa, at hal»
var
«z var den dcrrdiqste til 2^ren mellem alle CouiDetenterui'.
Publikum kunde siet ikke begribe, bvorfor den hsya?rv«rrdige Herre faa bllltlligen hadede Fornuften, hvilken Publikum i 6000 Aar havde kiendt for en lkikkeliq Mand. Maastee kjendre hans H?ja?rvcrrdighed den ikke- Caa-leoes lod det i det mindste til af ad«
tillige Hr-Hcrngore Fornuftstys Ikriv, ter. Men hvorom alting var, saa raa«
dede Publikum bemeldte Herre at vende s,n Qlbojelighed fra 2L^re„ til denneS
»urqte Cyster Rangforordningen, l)viS formyndere kanstee vilde va?re dam og hans Lige meere bevaagne.
Herr Hamgore Fornuftssye vedblev deSuagtet i sit Frierie til?Eren, og meente at forsge sine Fortjenester ved en Afhandling om det LCdle i en An«
givers og Spions Karakteer.
INaxvind Flyvepen præsenterede sig nu, vei ikke med den bedste Grace,
L 2 men
84
men med desiNeer Selvtillid» Han6 Meriter vare at kunne skrive, orthodox eller heterodox, demokratis? eller rojali»
siist, som maN befalede, men aldrig mindre en!) et Ark i en Time» Hans Hov-d var er Apotbek, hvor tydst Vnsdon, af alle Sorter stod extrahe»
ret og sat paa smaa Flasker: Skade kun, at da de adskillige Speciers Navn sielden var skrevet rigtig paa Flasterne, saa tog han ofte Laudanum for Ho,?«
manödraaber og Arsenikum for Cam-pherpulver. En ssrcrkkeligBasune hav, de han, der va? gjort af samme Mester, som den > hvormed General Iosva blæ
ste Jerichos Mure ned: Men det er ikk« altid savanne Kunster ville lykkes-Publikum horte rigtignok i Fsrstningett opmærksomt paa den forfa-rdelige Lyd Basunen gav fra sig; men blev snart kjed deraf, og begyndte paa en hoflig Maade at vise Basumrev Dore«.
Men
85
Men Sr- Maxvins var paa Sje«
blikket vred, oz knyttede Nierne;
som om han vilde baxe6 medPublitum, dog afholdt Forsigtigheden ham derfra, og han brummede blot hos sig selv:
Jeg stal recensere»,»»» meere horte jeg
ikke-Den, som nu giorde sin Opvart
ning, var cn lille tyk og seed Mand, som lsd bare cn Mcrngde Pengesskke fora« sig, og siroede Guld i sine Fjed.
Hans Navn var Herr plutus- Han paastod, at han kunde kiebe alle de andre, og tilbod sig at give Publikum en aarlig Pension, ifald ban fi? P.'ln«
cessen.
Med en bvdend« Mine traadde sirax efcer et V.rsen frem, som havde det latterligste UsvorteS af alle la Sottises Gonner. Han var behcrngt med tusind Baand af alle Farver, med korte og lange Kjcrder, med fmaa Billeder af Ugler, Hrne, Elefanter, Lsver og
Mar-F z katte:
8 6
katte: hin havde paa Brystet et stort Skjold med liqesaastanne Dnr og mange gammeldäqs Pirnkker i, ende«
lig havde ban bag raa sig hængende et raslende Bundt Nobler. Han frem«
vii»?e en speciel Rekoinmendation fra hans Moder og nogle Forordninger;
Publikum lagde dem ula'sie i sin Lomme»
Hans Navn var saa lanqt oq saa fpa?k»
ker mcd dc.-er og von«ner, al jeg ikke kan erindre der.
Dog, hvor kunde jeg k?lde ud at opregne, og Ltkserne at hsre alle de Friere. Nok, hele Audienssalen vrim»
lede, og da enhver havde forebragt sin Ansoaning, afsscdigede Sultan Publi' kum heleForsamlingen med denne Tale:
Mine Herrer! Jeg erkjender Deres nopregnelige Fortjenester, oq jeg vilde va>re i en skrækkelig Raadvildhed, om jeg ssulde imellem saa ypperlige Mcrnd udssge den V«rdi isie. Lykkelig
vils kan det undværes; Thi for det forste
87
forste hlir det aldrig v<rret mig, som bortgav PrinceSsens Haand; Min Aormyndermagl har blot bestaaet i An-befalmger og Raad. Aor del ander er hun alt lcvnge forlovet med Fortjene«
sten, Jeg veed ikke, mineHer?er,omOe kj,nde denne Person ^ men sikkert staaer hun ikke op med ham for nogen af Oe«
res Skold- OereS «rbodigeTj'ner' Del hed> r nu, at den mægtige og fortlunede Hee raadsiaaer om, hvor
dan hin sial l)«vne sig over den hendvs hoje familie lilfojede Tort. Nogle frygtefor, at hun ved sine Koaleri^r vil udstikke Vinene paa Sultan kum, og dervaa med Vold borlfore
^ren- Andre paasiaae, hun stal have forsogt at drage nogle Magthavende med i sin Alliance. Men de ere vel for sindige, til at indlade sig i Alliance imod Sultan Publikum, som er en re»
spektabel Potentat.
F 4 Nyt
88
Nyt fra Molboerne.
( Af et Brev.)
ed Molboernes Theater har den hoiviise Direktion indfort folgende Maade ar opmuntre Talenter: Ved Skuespil» Aarets Slutning tcrlles hvor-mange Gangs hver har spillet, uden Hensyn paa Rollens Lauigöe eller Vig«
tighed eller Vanskelighed, blot ban har sagt 12 Repliker,' den, som har havt de fleeste Roller — og det bllver da sa?d-vanitgvns ogsaa den der har havt de ubetydeligste --- faaer den siorsie Pre-mie.
Man maae ikke forundre sig her
over; thi paa Mols grasserer si«rk en Sygdom kaldet Logophobie, d. e. For, nuststr«?. Dens Symptomer ere en heftig Angst for alt, hvad der seer ud som Fornuft, og en omhyggelig Stre
ben for at undgaae alt hvad der kunde have Skin deraf.
Isar
« 9 Jfwr er Paven her paa MslS saa stærkt angreben heraf, at han taler om:
'' at Fornuften vil halshugge ham og hele Gejstligheden. " !
Forleden Dag havde vor Borge»
mester nar ssrcrkfet Livet af alle-Mol«
boerne.; Thi da her var kommen en Bryggerkarl fra Kjobenhavn med en
»od Hue paa, meente Borgemesteren det var en Franssmand, kanssee selv General Bonaparte: Han lod derfor-"
og det er frort, at han kunde bave saa»
meget Mod — ringe med Etormllok, kerne. Lykkeligviiö opdagedes Aeilti«
gelsen, da Bryqgerkarlen oplod sin Mnnd og kalte jydss.
Du seer, at den omtalte Fornuft»
fkrcrk er ncrrved at blive, idet mindjle hos nogle, til en Al«Skrcrk eller pan^
tophobie.
Her er kommen flyvende en svensk 5andraad,Gud veed hvad han heddcr,foe han har havt mange Navne, men nok er
L 5 det
9v
det, at han har Pantophobie og vil ud«
brede den. Snarr straaler han om si
dernes Fordærv, snart vin Presftfrcrk«
heden, og stedse gaaer del u!) paa, at gjsre Vedkommende mere bange.
Det er rigtig Skade for Mol»
boerne; det er gode Folk, men lidt un»
derlige ere de.
Noget af en kjobenhavnsk Era-vers Brev til en Molboe.
— ^)et er saavist ncrsien ude med Neli«
gionen, thi jeg fik, sidst der varAilergang, ikke n«r saa mange Douceurer, som forrige Gang, thvormeget jeg end vim»
fede omkring og anvilste dem Pladser.
Dervarsaavist ikke een, som ssulde trykke
»nig enRigsort, end she en Krone i Haan«
den. Det var langt anderledes i gamle Dage. Da hav^Folk dog nogen
Gads-9l frygt og KjLrligbed for Kirfens Tie»
nere- Ocn uchrlsteU.ie Skik at lade fig begrave uden for Portcn tager dag
lig nieere overhaand. Ogsaa el Bevus paa Oplysningens ssadelige Vlrkntn-ger! - Men det ærgerligste, der har modt nug, er folgende Tildragelse:
Du v?ed vel, vi maae gjore meget af Iorden.odrene, fordi ^olk, som forste-gang lade Born dsbe, pleie at spsrge deni, hvad de vel l^ulle give 06; lige
som Jvrdemodrcne da ville os vel cller ilde, saa faae vi. Der er jeg forleden Dag i Kirken ved en ?arnedaab, eg efterat Tienerne kavde hjulpet de andre Folk i dereS Vogne, saa hjelper jeg med Omhyggelighed Jordemoderen i hendeS.
Der gaaer een forbl og griner, ja ja
vist, griner gansse hejt ad miq; ogDa-gen efter sporger een i et Selffab, (hvor
jeg var) , om Aarsagerne til den besyn
derlige Sympathie mellem Gravere og Jordtmsdre !! Du seer af saadanne
Trak,
9
-Trcek, bvilken en frita?nkerss og fra:k Tone her er udbredt, og hvor nodven«
digt det er at Pr?ssefrackl)ed?n bliver indssrcrnkct — Jeg vilde onsse, al een eller anoen Moiboe vilde skrive en V04 over den Matene; Det synes just at va:re et vårdigt LEmne for et Genie af denne beromte Nation.
Den lc?rde Verden.
Et
Brev
tii cn begyndende Forfatter.? Vu V« / Volt.
M. H.
ldeles blottet fra Smag og Forstand maatte jeg vcere, om jeg i DereS Prove-Arbejde miskieudte det sande og fteldns Talent; og dog kan jeg, naar De spor.
ger mig, om jeg troer De vil kunne gM nogen Lykke, som Forfatter? ikke
an»
9 Z andet cnd raadeDcm fra at betræde en saa ntaknemnlelig Vane«
Jeg mcrrker, at De forestiller Dem i)?l, l^rde Verden, som den agt«
vcrrvigste og sslvnneste Republik paa Jorden, som et Selskab af Sandhedens Venner, der vexelviis underviiste og undersiolteLe hinanden, og ved Kund' stabernes og Talenters Overlegenhed forte over deres Medmennesker det eeneste retfærdige, det eenesie velgjoren-de Herredomme, Vtisdommens. De venter, at rolige , glade og hsdrede Daae stnlle vorde Deres Lod, saasremt De knnde opnaae Borger» Ret i denne
Star-De tager fejl- Star-Den lcerde Verden er hverken i bedre eller vCrre Stand, end vort forvirrede Europa. Enhver Magt fcegter for sin egen Fordeel og steler til enkver Tilvept af den andens
Noes eller B-siddelser- Ingen troer den anden, da Cxemplerne paa Forraederie
vg
9 4
og Ubestandighed ere blevne alt for hyp
pige. Enhver Enkelt vecd der, or alle hykle for alle, saalsnge der ingen a.iben»
bare Fejde har Sted, og tillcrgger der«
for de hverdags Complimenter deres sans« Vcerd, som er m o. Alle For«
bindelser, selv fj«n,e Forhold udspei-des og beregnes / og ofre svigtende Alli
ancer og Coalitioner siuttes, i den l«rde som i den politiste Verden, af den leede Ieghed. Man maae lade sig foragte/ eller gjore sig frygtet. Der er ingen Middelvej. Kun det afgjorte Usle undqaaer Avindens Blikke vg selv det Aoperllgste vil blive nedtrykt og
hensiangt, om det ikke / i det det hades, tillige frygtes '- Thi af hvad Art en Ting end kan va?re, faa maa man v«<
re vis pac, / at der er nogen, som den fiaaer i Veien eller ssjarer i Synene--O? enhver snsser at konge; det er alle
MennesterS Sygdom/ og Skribenterne
ere Mennester. Li vlolancjum e^iu«.
95
viol«n^um ett, det <r ikke blot Cabmetternes Valgsprog.
De troer at sinde Venner og Vej«
ledere blaut Der,S nye Colleger? — I.,'. S:enr Maxvind vU naadigst pro«
tigere Dem, men saa maa De ogsaa kjsnt afholde sig fra X eller thi de ere Deres Patrons Contraparrer Glemmer De den Regel, er De endog egensindig nok til lkke ved Leiligbed iglen at ose med Nogelsekarret for Protek«
t-uren; Paa Timen er Hundrede og Eet ude, og han tiender Dem ikke en«
gang meere. — Tilkæmper De sig Navnkundighed, laser man begicerligen DereS Skrwker: saa forstaaer det sig at Hr Kerdaleophron bukker for Dem. Om det er smigrende, veed jeg ikke; det ve°v jeg, at h^vde De end havr tiqang meere Fortjeneste og der«
hos ingen Celebritet, saa havde ban givet Dem et medlldende Skuldertrak.—
Trasser De paa ea »rlig Ven, saa v«r vis
96
vis paa at der ere nok af flittige Folk, som vMe sirse Kuldes« og Fjendssabs-Scrd imellem Eder; Og faaer De en farlig Fjende, saa vent kun at Tusinde ville gyde Olie i Ilden mod Een, der bcrrer Vand til.
Hvorom vil De skrive? Om den hellige Theologie? — Ja, men de hellige symbolste Boger bede Dem ven«
ligst at tage Fornuften fangen ; og det Kdle danske Folk vil ikke have noget imod, om en eller anden Stor-Inqist«
tor lader Dem sieege. Ja , va? det om Addefriehed det gjaldt, da skulde de Dansse gjsre en Larm. Thi Maven, Maven! Det er dct store Forenings«
xunkt for vor National« Interesse og vor xudlic — Jeg scrtter at De, ved at tie om alt, hvad der er (end«
ogsaa langt ude) i Sla?gtssab medHim«
melen, Helvede, Constitutionen og Gar»
Verne, ikke kommer i nogen Slags For
tred, og at De naaer den i det " srt Dan»
97
"Danmark" sjeldne kokke, ikke at for«
foigcS for Meninger. Men saa ere der luiuid andre Ulvkker. Enten er De-r»6 JEm^e f^r tort, for alvorligt, og det oplvste PubUcnm vil sove derover, thi forde Danske ftal jo alting vcrre moer, some; om det »r en Tragedie, om det er en morals? Tale, sao komme so Ab«
dcrttern< anst ände med det eenfoldige:
" Er det mcersomt?" EllerDe fon.mer for Skade og revser en alnnndelig Gal
stab, en undct Daarllghed eller Dum«
hed, pia Timen farer hele det Kj?b»n«
hivnste Hvepse - Rede ud paa Dem, Dam,r og Recensenter oa 7>.c.ncc>n.
femnent.'.umz. Russer og Hofsavale<rer imellem hverandre. Vn V0U5 ccinleraZ
FrenidelcS f.ia gad je,; nok vidst hvorledes De vil strive. D».souiDe Ul'dc^staaer Dcm al fcre ct ildfuldt, stærkt og oriaimilt Sprog; saa l)»dd?r dcl si >, De st, iver vildt! H.rrM ln'a?
vg Herr Invidiolus v»Ue sirax kcinme
G vg
96 ^
og med Rektors Mine udstryge Sprog, feil dos D»m. E> Dere.^ foredrag sim»
xelt, saa er det Hverda^ssnak, hvad De st'river; oa forer De el blomstrende Sproa, saa cr del bas? s<nukke Ord.
Oversaner De frir, saa kommer det af, at De lkke forstaaer Originalen; og over»
satler de Old fvr Ord, saa har De lM gen Smay.
Men isar vil De letteligen falde til to uillflivelige Fej«.
Den Forste er 6t have Hjerte. — De vover at tale varmt, siarkl, medFolelse, ZErllB?d og Iver. Paa Timen rykke Dl'enge Dem iLErmet, oz raabe hovme
ster,> : Sindighed.' Sindighed! Den Svnriner! Den tLnt!)ujl«ft!
Den anden store Fejl er at have Hoved — De skriver vikriat, De trasser saa det svier. De blotter Daarllgheder, Lnr'venheder, (Afulkiistreger. Godt!
Ved flcestc SieMMer dekierercs der stra.r, atDemaa haveet ondftadösuidt Heerte.
Kvrt-99
Kortspil -- vil Deenveliqen nd i den l<rrde Verden, saa bereed Dem fil-'re Off-r. ! vcrr ligegyldig mod Dadel vq NoeS! Aoraqt hdadMcrnqden kalder kykke! Hard DereS Bryst mok> ÄvindS giftige Skud! TraD vaa iglers,» Slan»
p,r! Og da stal De, somv-d enSidyl«
laS Haand, vandre gjennem dekle Hel»
vede, pjenn.m diss, S?>ddekS, Hunge
rens, Ådalens Slygiste Bvllger til Udodeligh os Elysium.
En historlst Rettelse.
Til Ud.,iveren af Unn'crsitclS Jour
nalen, L. ?.
Markus poreius Rato's Piogra«
phte, fortaUer 06 plutarch tkiaUe:sldst fs^rn>>e:
-Den ftdst, of Han6
StakSforret-"nmger, mttnt-r man, rar Curthagos (La " ^)öt«
1OO
" Sdewggelse, da Udfsrelsen deraf vel
" var den yngre Scipios Va?rk, men egentligcn ved (5atos Raad
ogTilstyrt-" »ung Krigen af folgende Aarfag opstod.
"Da Karchagincr.snne og Masin isstt, '' Nunnderneö Kong?, krigede indbyrdeS,
" blev Cato sendt for narvarende at
" nndeiftge Tvistighedens Paassud.
Mastnis'sa b.ivde stedse va?rer det
Ro-" Niersts Folks Ven ; Carthaginenserne
" vare d?rimod, overvundne af Scipio
"(den tEldre), blevne tugtede med Bers»
" velse af Lande og store Pengeø Boder»
''Da han nu fandt Staden Canbago ikke, som Romerne troede, i en stet og fornedret Tilstand, men velsignet med
"et talrigt unat Mandssab, vrimlende
" af Rigtomm?, vpfyidi med allchaande
" Vaaben og KriqSfornsdenheder, og
"herover ikke lidet modig! saa troede
" han, at det nu ikke var Tid for
Ro-" merne a! undersoge og afgjsre Numt«
" bernes og Masintösas Sager, men at
i v r
"at de, om ikke en fra gammel Tid fjendsk
"og uforsonlig, mi saa gansse utrolige:,
" tilvo^et Stad rd^agdeS, vilde snart ' vare i samme Aare som for. Hurtig '' reiste han tilbade, o^ underrettedc Se«
" nalrt om, al de forrige Nederlsg og
" Tab havde «kke saa meget gjort Cartha«
"gincnstlne svagere/ som forsigtigere,
" at de torde vcrre lige saa stcrrke og
" nlecre erfarne i at sore Krig; Den ''nmnidisse Strid var kun cl Forspil
" nlecre erfarne i at sore Krig; Den ''nmnidisse Strid var kun cl Forspil