hjemmepleje så ikke forbruges. Omvendt er indflytninger til plejebolig dyre, hvilket vil øge omkostningerne til kontrolgruppen. Et økonomisk estimat for de kommunale ydelser vil være meget følsomt overfor værdisætningen af det øgede forbrug af plejebolig, og da kvaliteten af de indberettede data for de kommunale ydelser samlet set ikke har været tilstrækkelig, er der ikke foretaget en værdisætning af ressourceforbruget.
Der er gennemført en kasseøkonomisk analyse i relation til den fremtidige betalingsstruktur, hvor kommunerne medfinansierer borgernes forbrug af sygehusbehandling og behandling i primærsektoren. Denne viser, at inter-ventionen, under hensyn til den generelle usikkerhed ved beregningerne, er udgiftsneutral for kommunerne, mens den primære besparelse opnås af Regionen.
iværksat en række projekter og indsatser med forskellige typer af udgå-ende funktioner fra hospitalet (29). Internationale studier har også fundet mulighed for væsentlig reduktion i hyppigheden af genindlæggelser ved øget indsats primært ved udrykkende teams eller udrykkende specialiseret sygeplejerske (8;21;22;26-28). Den bedste effekt ses ved indsatser som om-fatter besøg i hjemmet, mens indsats som alene sker på sygehuset eller alene er telefonisk har mindre effekt (22).
Den aktuelle undersøgelse har vist effekt af tilsvarende størrelsesorden med en opfølgning, der er gennemført af det eksisterende personale i primærsek-toren – den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken. I perioden 26 uger efter udskrivelsen blev 52% i kontrolgruppen mod 40% i interventionsgrup-pen genindlagt minimum 1 gang. Studiet underbygger således de fund, som er gjort i tidligere studier, der har fokuseret på øget opfølgning i forbindelse med udskrivelsessituationen. Interventionen i dette projekt er et andet bud på hvordan udskrivelsessituationen for svage ældre patienter kan forbedres, og kan opfattes som et alternativ eller supplement til indsatser i form af fx udgående sygeplejerske, geriatriske teams og senest følge-hjem ordninger.
Der vil utvivlsomt være meget tunge patientgrupper, hvor udbyttet kan være bedre ved fx en følge-hjem ordning, hvor opfølgningen sker umiddelbart fra sygehusets til hjemmets dør. Tidsforbruget kan dog være forholdsmæs-sigt stort for teams i områder med store afstande, og hvor primærsektorens personale er tættere på.
Flere studier har specifikt undersøgt effekten af opfølgning på patientens medicin efter en udskrivelse ved farmaceutisk intervention, og der er her fundet både positive resultater på compliance, utilsigtede hændelser og genindlæggelser, men et større studie har også fundet negative resultater på forekomsten af genindlæggelser (62-64). Der er ikke fundet andre stu-dier, der som mål for en intervention har opgjort på uoverensstemmelser i det oplyste medicinindtag eller på fuldførelsen af anbefalinger i epikrisen.
Overensstemmelse mellem lægens opfattelse af hvad patienten tager af me-dicin og hvad patienten rent faktisk tager, er en af forudsætningerne for at en optimal lægemiddelbehandling kan varetages. Hyppigheden af uoverens-stemmelser er både i dette studie og i studier, der har belyst problemets om-fang, fundet meget stor. Med indførelse af de elektroniske patientjournaler og indførelse af en bedre udveksling af informationer mellem sektorerne, må risikoen for fejl pga. uoverensstemmelser forventes at kunne nedsættes.
Der er dog i øjeblikket og forventeligt også i fremtiden et behov for at sikre en samlet gennemgang og stillingtagen til patientens medicinering mellem de aktører, som er ansvarlig for ordination, evt. ophældning og indtag af medicinen – lægen, patienten og hjemmesygeplejen.
Enkelte internationale studier har opgjort de sundhedsøkonomiske kon-sekvenser. Primært med reduktion i omkostninger, men mere komplekse interventioner er ikke altid fundet omkostningseffektive (8;22;28). Dette studies intervention har ud fra undersøgelsens kriterier vist sig økonomisk
rentabel. I internationale reviews efterspørges større studier med inklusion af sundhedsøkonomiske analyser som en tydeligere del af beslutningsgrund-laget (22). Sammenligning af effekter opnået i lande med forskellig organi-sering af sundhedsvæsenet kan dog være vanskelig, og nationale sammen-ligninger er derfor ønskelige (20).
En implementering af ordningen skønnes realistisk med en tilpasning af den nu gældende overenskomst for de praktiserende læger. Ud fra undersøgel-sens resultater skønnes en gennemsnitslæge at skulle tilbyde opfølgning i hjemmet til 4 til 5 patienter per år, og på de to afdelinger skulle i gennemsnit henvises 2 patienter per dag. Omfanget er dog afhængigt af alderssammen-sætningen og sygdomsbelastningen i den enkelte praksis og lokalområde.
Som led i en videre udvikling af opfølgende hjemmebesøg, bør det søges identificeret, hvilke patientgrupper som interventionen skal rettes imod. Det har ikke været muligt grundet datamaterialets størrelse at identificere de spe-cifikke subgrupper af patienter, der vil have størst udbytte af opfølgningen.
Analyserne peger dog på, at patienter med mange indlæggelser og patienter med dårligt selvvurderet helbred kan profitere mere af opfølgningen. Der er i fokusgruppeinterviewene peget på en række patientgrupper, som del-tagerne finder relevante for en fokuseret indsats. Disse forslag, der omfat-ter en række helbredsmæssige og sociale problemer, er i overensstemmelse med tidligere studier, der har søgt at identificere kriterier for risikopatienter (8;10;27;39). Der anbefales ikke opfølgning baseret udelukkende på et al-derskriterium. I dette studie blev terminale og demente patienter ekskluderet som følge af studiets design, men opfattes som en oplagt målgruppe for en opfølgning.
Subjektivt anfører de praktiserende læger, at første opfølgende hjemmebe-søg har større relevans end de efterfølgende to. Ud fra litteraturen og under-bygget af denne undersøgelses resultater må det dog fortsat konkluderes, at en regelmæssig opfølgning over tid har den største effekt, hvad angår fore-byggelse af genindlæggelser og må som sådan fortsat anbefales, hvis man ønsker at gennemføre tilsvarende ordninger.
I forhold til de organisatoriske udfordringer ved en indførelse af en ordning med opfølgende hjemmebesøg, er der en række økonomiske og aftalemæssi-ge forudsætninaftalemæssi-ger, som skal tilvejebrinaftalemæssi-ges, samt en række praktiske forhold, som skal adresseres, for at en ordning kan blive tilfredsstillende at udføre for de sundhedsfaglige aktører. Det vurderes, at disse forhold vil være mulige at opfylde, men det kræver en prioritering både ledelsesmæssigt, fagpolitisk og blandt det sundhedsfaglige personale, der skal udføre opgaverne.
Målgruppen for denne undersøgelses resultater er praktikere og beslutnings-tagere i kommunerne og regionerne samt blandt de praktiserende læger. En
Fagligt Udvalg, samt Kommunernes Landsforening. En anden mulighed er, at der indgås lokale aftaler om udskrivningsforløb. Resultaterne af denne undersøgelse forventes at kunne indgå i overvejelserne om indholdet i sund-hedsaftalerne mellem kommuner og regioner.