• Ingen resultater fundet

Omkostninger til interventionen

7.2.1 Personaleomkostninger på sygehuset og i kommunen

Til beregning af omkostninger til personaleforbruget er anvendt en gennem-snitlig bruttoløn for de pågældende faggrupper. I bruttolønnen er inkluderet alle tillæg bortset fra arbejdsbestemte tillæg, særlig feriegodtgørelse, ATP, AER og pension. For sygehuspersonalet er der anvendt en gennemsnitsløn for en sygeplejerske og i lønnen for en læge er der taget udgangspunkt i en gennemsnitsløn for en afdelingslæge. Der vil ved udskrivelsen af en pa-tient både kunne deltage reservelæger, afdelingslæger og overlæger, og der er i valget taget hensyn til at både reservelæger og overlæger vil deltage i udskrivelsen af patienter, idet lønnen for en afdelingslæge ligger mellem de to andre typer af ansættelser. For hjemmesygeplejersker er beregnet en gennemsnitsløn for en sygeplejerske med høj anciennitet, på baggrund af oplysninger fra to kommuner (120;121).

For at beregne det reelle tidsforbrug, der anvendes til patient-/borgerrela-teret arbejde er følgende metode anvendt34: Et årsværk udgør 1.924 timer.

Herfra trækkes 229,4 timer til ferie og omsorgsdag og 59,2 timer til hellig-dage. Timer til fravær pga. sygdom og barsel varierer mellem faggrupperne, og fremgår af tabel 7.1. For at opgøre tiden, der reelt anvendes til patient-arbejdet er endvidere fratrukket 20%35, der antages at dække tidsforbrug til pauser, møder, kurser og andet ikke direkte patientrelateret arbejde.

Tabel 7.1 viser de omkostninger per tidsenhed, som de tre aktører i opfølg-ningen reelt anvender på patient-/borgerrelateret arbejde.

34 samme metode til beregn-ing af personaleudgifter i forhold til patientrelateret arbejde er anvendt i en mtv-analyse om sårteam (122) og en sundhedsøkono-misk analyse af rygestop før operation (123).

35 for sygehuspersonale er tidsforbruget til ikke-pa-tientrelateret tid vurderet til 10% (122-124). for hjemmesygeplejen er dette tidsforbrug vurderet til mellem 10% (120) og 29%.

(121). i sidstnævnte skøn er transporttid dog inkluderet.

for ikke at underestimere tidsforbruget til ikke-pa-tientrelateret tid anvendes 20% i beregningerne.

Tabel 7.1 Personalelønninger omregnet til pris per tid med patientkontakt

Bruttoårsløn (kr.)

Timer til patient relateret arbej-de per år 3

Timeløn - justeret (kr.)

Enhedspris per minut med patientkontakt (kr.)

Læger (sygehus) 1 640.000 1.244 514,47 8,57

Sygeplejersker

(sygehus) 1 327.000 1.170 279,49 4,66

Hjemmesyge-plejersker 2 353.500 1.141 309,82 5,16

1 Gennemsnitslønninger på Glostrup Hospital, 2006 niveau. Inkluderer ikke arbejdstidsbe-stemte tillæg.

2 Gennemsnitsmånedsløn for sygeplejerske med mange års erfaring (27.340 kr. (120) - 31.573 kr. (121))

3 Beregning er beskrevet i teksten. Fravær pga. sygdom og barsel: Læger: 2,4% sygdom og 1,8% barsel. Sygeplejersker: 5,0% sygdom og 4,0% barsel (125). Hjemmesygeplejersker:

4,5% sygdom (incl. barns 1. sygedag) og 5,3% barsel (120)

7.2.2 Omkostninger til transport

Ved aflæggelse af sygebesøg modtager lægen honorar alt efter hvor lang afstanden er ud til patienten. Tabel 7.2 viser fordelingen af sygebesøg til patienter, der indgår i projektet, fordelt på de afstande, som Sygesikringen har givet honorar for. Idet størstedelen (81%) af patienterne bor i en afstand mellem 0 og 4 km fra lægen anlægges et estimat på 4 km per vej, dvs. i alt 8 km. Sygebesøg som aflægges i forbindelse med andre besøg udgør endvi-dere 9%, og honoreres med samme beløb som taksten for 0-4 km, dvs. i alt 90% af besøgene honoreres med laveste takst (0-4 km).

Til opgørelse af lægernes honorar for et sygebesøg anvendes en beregnet gennemsnitstakst på baggrund af de afstandsafhængige honorarer.

Tabel 7.2 Andel patienter der har modtaget sygebesøg fordelt på afstande mellem patient og praktiserende læge samt grundhonorar for besøget

Ydelse Andel Pris for et sygebesøg 1

Indtil 4 km 81% 176,95

fra 5 km indtil 8 km 9% 210,64

Fra 9 km indtil 13 km 1% 242,35

Sygebesøg på ruten 9% 176,95

Gennemsnitstakst for sygebesøg 180,64

Kilde: Sygesikringen

1 Landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Sygesikringens Administrative Vejledning (119)

For hjemmesygeplejen er køreafstand mellem borgerne fra to kommuner oplyst mellem 750 meter og 5 km (120;121). For ikke at underestimere af-standene er det valgt at anvende den højest angivne afstand i beregningerne.

Mange kommuner stiller biler til rådighed, mens andre anvender egen bil eller cykler. Ved anvendelse af egen bil gives godtgørelse jf. statens officielle

biler er 3,09 kr./km (121). Det er valgt at anvende statens officielle takst for erhvervsmæssig befordringsgodtgørelse på 3,30 kr. i beregningerne.

Forskellen på afstandene fra borger og hhv. praktiserende læge og hjemme-sygeplejen samt forskellene kommunerne imellem, kan skyldes, at lægerne bor spredt i kommunen, mens hjemmesygeplejen både kan være placeret ét sted i kommunen eller i lokale enheder. Lægerne aflægger typisk 1 besøg af gangen, hvorfor der anvendes en km-takst for afstanden ud og hjem fra borgeren. Hjemmesygeplejen planlægger deres daglige besøg, så de ligger i forlængelse af hinanden, og der anvendes i opgørelserne således afstanden mellem borgerne. I forhold til andre steder i landet, hvor urbaniseringen er mindre, kan kørselsafstandene være større, hvorfor der må påregnes en større udgift til transport.

7.2.3 Omkostninger på sygehus

Tidsforbrug på sygehuset til vurdering af om en patient er relevant til at modtage en opfølgning i primærsektoren, videreformidling til praktiserende læge og hjemmesygeplejen om at opfølgning skal foretages og information til patienten er ikke opgjort i projektet, da udvælgelsen er sket særskilt fra den normale udskrivelsesprocedure. I projektet blev der i forbindelse med inklusionen gennemført særlige undersøgelser og patienten blev intervie-wet. Der er derfor på baggrund af uafhængige vurderinger fra en sygehus-læge og den medarbejder, der har stået for inklusion af patienter til projektet, estimeret et tidsforbrug.

Ved en typisk udskrivelse planlægges udskrivelsen i et samarbejde mellem en læge og sygeplejerske, og der finder en samtale sted med patienten og eventuelt pårørende. En udvælgelse vil derfor blive en del af en allerede etableret rutine. Sygehuslægen vil kun have et begrænset ekstra tidsforbrug til at vurdere om en patient har behov for opfølgende besøg, samt at skrive information i epikrisen. Tidsforbruget er således vurderet til 2 minutter. En sygeplejerske/sekretær vil stå for informationen til patienten, samt videregi-velse af information til den praktiserende læge og hjemmesygeplejen i kom-munen. Ofte vil sygehuset i forvejen have kontakt til kommunen i forbindel-se med udskrivelforbindel-sen. Tidsforbruget er her skønnet til 8 (5-10) minutter. I alt 82% af interventionspatienterne og 81% af kontrolpatienterne modtog ved inklusionen hjælp fra kommunen i form af hjemmehjælp og/eller hjemme-sygepleje. Også ved fokusgrupppeinterviewet med sygehuspersonalet blev det vurderet, at der var tale om et begrænset ekstra tidsforbrug, dog meget afhængig af om videreformidling kan ske skriftligt eller om der skal opnås en personlig kontakt med hhv. praktiserende læge og hjemmesygeplejen ud over de sædvanlige arbejdsgange.

Tabel 7.3 viser omkostningerne på sygehuset i forbindelse med interventio-nen. Den gennemsnitlige omkostning per patient er i alt 54 kr. Resultatet er forbundet med usikkerhed, idet et tidsforbrug må forventes at kunne variere mellem patienter. Omkostningerne vil dog stadig være af mindre omfang,

selv hvis tidsforbruget skulle være væsentligt større. En beregning af føl-somheden på dette estimat kan ses i afsnittet om følsomhedsanalyser.

Tabel 7.3 Omkostninger på sygehus

Ydelse Tidsforbrug

(min) per patient

Pris (kr.) per min. 1

Antal patienter

Totalt (kr.)

Læge 2 min 8,57 166 2.845

Sygeplejerske/evt. sekretær 2 8 min 4,66 166 6.188

Totalt 9.033

Gennemsnitlig omkostning

per inkluderet patient: 166 54

1 Se tabel 7.1

2 Lønudgift for sygeplejerske anvendes uanset om en del af arbejdet foretages af sekretær

7.2.4 Omkostninger i praksissektoren

Omkostninger til den praktiserende læge i forbindelse med de opfølgende kontakter baseres på de takster, som sygesikringen yder lægen i forbindelse med patientkontakten. Taksterne er fastsat i Landsoverenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og amterne ved Sygesikringens Forhandlingsudvalg (nu Regionernes lønnings- og takstnævn) (36).

I Landsoverenskomsten mellem PLO og SFU, der trådte i kraft april 2006, er der indført en ydelse (nr. 2305) for opsøgende hjemmebesøg for skrø-belige ældre, hvor formålet er at opnå indsigt i den ældres ressourcer og funktionsevne, at identificere og evt. forebygge og begrænse begyndende sundhedsproblemer, at vurdere og evt. revidere patientens medicinforbrug og at få kendskab til den ældres daglige livssituation for at kunne indgå som en kompetent samarbejdspartner i det tværfaglige sundhedsarbejde (111).

Ydelsen kan anvendes én gang årligt per patient. Denne ydelse svarer godt overens med indholdet i dette projekts opfølgende besøg, og en lignende ydelse tænkes således også at kunne anvendes til en opfølgning efter et sy-gehusophold. Det er derfor valgt at anvende denne ydelse i nedenstående omkostningsberegning. I forhold til aflønningen i projektet for at foretage det første opfølgende hjemmebesøg er den nye ydelse lidt højere (794 kr.+30 kr. i transportudgifter) end det honorar, der er ydet i projektet (748 kr.).

I tabel 7.4 er omkostningen til den praktiserende læge for at udføre de op-følgende kontakter beregnet ud fra antal gennemførte kontakter og type af opfølgning (besøg eller konsultation i egen praksis). Den gennemsnitlige omkostning per inkluderet patient for den samlede intervention er i alt 1.052 kr. Idet udgifterne til 2. og 3. opfølgning er inkluderet i opgørelserne over omkostninger til sygesikringsydelser er den gennemsnitlige omkostning per patient for det 1. besøg opgjort særskilt, 757 kr. Beløbet er lidt lavere end den overenskomstfastsatte ydelse som følge af, at kun 93% af patienterne modtog den 1. opfølgning efter udskrivelsen.

Tabel 7.4 Omkostninger i praksissektoren

Ydelse Pris (kr.)

per ydelse 1

Antal patienter 2

Totalt (kr.) 3

1. besøg hos patient 794,21 153 121.514

Km-penge (8 km á 3,80 kr) 30,40 153 4.651

1. kontakt aflagt i praksis 113,25 2 227

2. opfølgning som besøg hos patient 4 180,64 99 17.883

Km-penge (8 km á 3,80 kr) 30,40 99 3.010

2. opfølgning som konsultation i praksis 113,25 30 3.398

3. opfølgning som besøg hos patient 180,64 86 15.535

Km-penge (8 km á 3,80 kr) 30,40 86 2.614

3. opfølgning som konsultation i praksis 176,95 33 5.839

Totalt 174.671

Gennemsnitlig omkostning per inkluderet patient ved 1. kontakt med patienten

166 757

Gennemsnitlig omkostning per

inklu-deret patient 166 1.052

1 Landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) (36;119)

2 Antal patienter hvor opfølgning er foretaget

3 Total omkostning for antal gennemført kontakter

4 Gennemsnitlig takst beregnet ud fra andel patienter, der modtager de afstandsafhængige honorartakster jf. tabel 7.2

5 Gennemsnitlig omkostning for 1. kontakt med patienten er opgjort særskilt. Denne anvendes i de videre beregninger, idet omkostninger til 2. og 3. opfølgning er inkluderet i de angivne omkostninger for sygesikringen

7.2.5 Omkostninger for kommunen

Omkostninger til hjemmesygeplejens indsats ved de opfølgende kontakter er opgjort ud fra det registrerede tidsforbrug til de opfølgende besøg i pro-jektet tillagt omkostninger til transport.

Ved besøgene var kommunen primært repræsenteret ved en hjemmesygeple-jerske, men ved flere besøg deltog en social- og sundhedsassistent (Sosu-as-sistent). Ved flere af besøgene deltog flere faggrupper36. Det er ikke oplyst om evt. deltagelse af social- og sundhedsassistent eller -hjælper har været planlagt eller besøget har fundet sted, mens assistenten/hjælperen samtidig har været i borgerens hjem. I opgørelsen anvendes lønudgiften for en hjem-mesygeplejerske uanset hvem der har deltaget. Hvis flere har deltaget bereg-nes løn for to.

36 ved 1. hjemmebesøg deltog i 110 besøg en hjemmesy-geplejerske, i 8 besøg en sosu-assistent/hjælper og i 10 besøg deltog begge faggrupper. ved 2. opfølgn-ing deltog i 27 besøg en sygeplejerske og i 5 besøg en sosu-assistent/hjælper, kun ved 1 besøg deltog begge faggrupper, og ved 3.

opfølgning deltog hjemme-sygeplejerske i 13 besøg , en sosu-assistent/hjælper i 4 besøg og hos 2 personer deltog begge faggrupper.

Tabel 7.5 Omkostninger i hjemmesygeplejen

Ydelse Tidsforbrug 1

(min) eller km per patient

Pris (kr.) per enhed 2

Antal patien-ter 3

Totalt (kr.) 4

1. besøg hos patient Deltagelse af:

1 fagperson 2 fagpersoner

46,7 93,4

5,16 5,16

118 10

28.447 4.822

Km-penge 5 5 3,30 128 2.112

2. opfølgning Deltagelse af:

1 fagperson 2 fagpersoner

28,8 57,6

5,16 5,16

32 1

4.755 297

Km-penge 5 5 3,30 33 545

3. opfølgning Deltagelse af:

1 fagperson 2 fagpersoner

23,4 46,8

5,16 5,16

17 2

2.054 483

Km-penge 5 5 3,30 19 314

Totalt 43.828

Gennemsnitlig omkostning

per inkluderet patient: 166 264

1 Tidsforbrug til transport er inkluderet

2 Se tabel 7.1 for pris per tidsforbrug

3 Antal patienter hvor opfølgning er foretaget

4 Total omkostning for antal gennemførte kontakter

5 Statens takst for erhvervsmæssig befordringsgodtgørelse på 3,30 kr. anvendes