Den 28de Decbr. 1665 sogte B o rg e r i Frcdericia „störe Peter Hansen B u ll" om Oprejsning for at voere bleven bortfort fra sit H u s Juleaften, „stsönt Han sig ingen U -R et bevidst Var, ejheller noget O ndt bedre- vet havde, der forskyldte en saadan M e d fa rt."
— Hvad Var der stet? — Juleaften v o rd e r kommet en S o ld a t i Besag t il Ham, og da Han vilde traktere denne med et godt K ru s O l og andet Mnndgodt i Anledning af den heilige Fest, sendte Han sin D a tie r ned i Kjcrlderen for a t tappe O lle t af dct der lig - gende Anker, og for en Sikkerheds S kyld lod Han sin P ig e tage Lyset og folge hende.
Under deres Bevoegelse ned ad Trappen flim - rede Lyset saa stcerkt, at D atieren kom t il at tage fejl af et T r in ; med et S k rig styrtede hun ned ad Trappen og blev liggende som dod paa Kjoeldergulvet. Moderen horte Skriget og ilede til, men da hun saa' sit kjcere B a r n saa ynkelig tilredt, maaste do5t' og borte, saa gav hun sig ligeledes » ti^ M sirige og endte med at daane ned ved D a t- terens S id e ' 'Hendes S k rig lod langt videre
3
end op i Stuen, hvor hendes M a n d sad, thi just som störe Peter Hansen havde rejst sig for at yde sine Kvindfolk styldig Hjcelp, traadte der ind t il Ham en Trommestager med O rdre fra M a jo r v o n d e r W o y d a om, at B u ll strax stulde komme ind t il Ham, som dar Hans Nabo. — „D e t har vel ikke saadan H ast", svarede B u ll, idet Han ilede forbi Trommeslageren med sin L y g te iH a a n - den hen t il Kjcclderen, paa hvis G u lv Han ganske rigtig fandt dem, Han sagte; „der kan D u selv se . . henvendte Han sig til Trom me
slageren; men denne Var allerede gaaet sin Vej, fortsrnet over C ivilistens Jndvending imod H r. M a jo re n s B efaling, og med tjenstlig M e ld in g t il sin stroenge foresatte om den forefaldne „M u th w illig ke it". — Understöttet af sin Gjcest og Pigen fik B u ll omsidcr sin Hustru og D atter op af Dybet og ind paa deres Senge, men noeppe Var det stet, farend Daren blev revet op, og ind traadte e n Lo jt- nant, en Foenrik og en D e l S o ld a te r fra Vagten, som uden videre arresterede B u ll og farte Ham t il den militcere Hovedvagt, hvor Han fik Lo v t il at nyde Ju le n s Gloeder i Ensomhed lige t il förste Juledags Efterm id- dag, da det behagede M a jo re n at give Ham fri. V i kunne desvcerre ikke oplyse, oin K o
nen har sendt Klage t il M agistraten og om det er dennes Klage t il Kommandanten, som foranledigede M a jo re n s Naade, men vist er det, at ingen af Datidens Netsböger giver mindste V in k om, at B u ll har faaet nogen O prejsning for den T o rt, Han har lidt, ikke en G ang et underdamgst m isbllligende O rd fra Prcesidenten om M ajoren s Fremfcerd.
A t B u ll flog K n ip s i Lommen, naar Han talte med sine Medborgere om Juleaftens- Gloederne i Vagt-Arresten. dar jo ganske na- tu rligt, nien egenlig ikke nogen T ilfredsstillelse;
det hjalp blot t il at holde Harm ens G lo d ulmende. D a saa B org ern e forste G ang i det nye A a r, samledes t il Exercits uden fo r Citadellet, kom, blandt mange andre T in g , ogsaa störe Peter Hansens S a g t il Om tale i H viletiden; man fandt M a jo re n s Adfcerd skammelig, men vcerre end den v a r dog M a - gistratens, naar den var saa pjaltet, ej en G ang i saa klar en S a g at kunne skaffe en cerlig B o rg er retfoerdig Oprejsning. M a n talte sig saa varm, at Naturen gik over O p- tugtclsen og man glemte, hvorlunde man her under Ovelsen godt künde blive tilta lt og straffet efter den dagjceldende barbariske, m ili- toere Straffe lov. D et ene O rd tog det an- det; Borgerne overbod hverandre i at
ud-skjeelde Prcrfidcnt, Borgmester og R aad saa hcftigt, at de ikke en G ang cendfede S ta d s- majoren, der havde noermet sig og forgjoeves paabod S tilh e d . Denne brave M a n d , fhv.
Ritmester N idort, fortjencr vel at mindes, fordi Han tog Sagen saa fornuftigt: Ingen blcv „arquebuseret", ingcn hcengt, ja der kom ikke cn G ang nagen t il at ride paa Trcehestcn cller dingle paa Pcelcn eller t il at lobe S p id sro d (Straffe, hvormed man ellers Var mcgct rundhaandet vcd a l Excrcits), men Han nojedcs mcd at indmelde dct sorefaldne t il M agistraten, for hvem denne Nöd blcv svoer at kncekkc. G jö rc B hcn folkctom gik ikke an;
dct havdc vcrret svcrrt nok at saa Folk t il at nedscette sig der; man horte jo egenlig ogsaa selv med t il B o rg e rn e ; men at lade dct fore- faldne gaa upaatalt hcn, at lade de stygge Ukvcmsord siddc uhcrvnede paa sig, gik Heller ikke an. Ester modncste Ovcrvejelse kom de velvise t il det M s u lta t, at dcres udskjceldende Mcdborgerc burde bcde dem om Forladelse, og dcnne klage M oderation fik sin fortjente Lon. D e n 18de J u li 1666 mödte for M agistraten Afsendinge for alle fire B o rg cr- Kompagnier, som „paa egne og Medborgcrcs Ncgne bad om Forladelse for de ubetoenksomme og urigtige Ord, de havde ladet falde under
Exercitsen." Ester denne offenlige A fbigt
„pardonneredes de skyldige for denne G a n g ", men deres Navne prange endnu i Bogen.
D a im idlertid nceppe nvgen nulevende v il bebrejde de brave Borgere deres M y tte ri, saa forSge v i jo ikke deres S t r a f vcd at ncevne Ponitenterne, af hvilke en og anden maafte kan have genealogisk Boerd. D e v a re : B e rn t Opfermann, Christian Tauson, Je n s Larsen Bilthugger, Christian Severin, Jacob Roß, W illu m Herbst, H an s Wagner, Rehmer Arendsen, H an s Nielsen, B randt, Je n s Fest- ler, Jochum Richter. Johannes Heller, Anders Michelsen og Peter Sönnichsen. Disse 15 Mcends A fb ig t har selvfvlgelig vceret offcnlig i Ordets allercgenligste Betydning, thi i A are t 1666 har ganske vist ingen Naadmands- Lejlighed vceret stör nok t il at rumme baade M agistraten og dem, men Offenligheden var ogsaa den G ang et meget vcrsenlig M om ent i Straffe-Lovgivningen. D e rfo r regnedes
„p in lig t Fo rh ö r", T o rtu r, hvis P in s le rs Jntensitet langt oversteg de egenlige Straffe s, slet ikke med som D e l af den forskyldte S tr a f. Enhver anklaget, paa hvem en stcerk M istanke hvilede, Var udsat for at faa F in g re og Fodder kvcestede, Ryggen opfloenget, B r y - stet svedet med S v o v l, alle Lemmer trukne
af Led og satte i Led flere Gange efter hvcrandre, M unden opspilet og B a n d hoeldt i, lige til Kvcrlning forestod, M u stle r gjen- nemfilede mcd tynde S n o re osv. Forst i S lu tn in g e n af det l8de Aarhundrede holdtes dct sidste pinlige Forhör i Flensborg over tre Jodcr, og Fremgangsmaaden derved er belyst ined al den Klarhed, soni et samtidigt retsligt Aktstykke kan give*). I Frederieia har man ganfke sikkert ogsaa ovet lignende Grusomheder, inen Retsbogerne tale ikke dcrom, fordi de gik for sig inden sire Vcegge**);
Skarprettcr Christian Z e ile r (feuere, i M idten af dct 18de Aarhundrede, V itu s Wagner), beggc formodenlig Tyskere (jfr. L . Holbergs Epistel 521), med Hans S ta b af Hjcelpere har sikkert tjent ganske gode Penge, thi Han ejede cn af B ye n s starre Gaarde (25 Fag, H jornct af Slesvigsgade ved Jodekirkegaarden).
Den militcere Rettergang tilstedte ganske vist ogsaa „P in lig t F o rh o r", men dens i Reglen forbausende hurtige, for ej at sige letfoerdige,
») J n s t i t S r a a d W o is s i Zeitschrift der Geschichte für die Herzogthümer SchleSw. Holst. Lauenb;
Bd. I — ä.
**) J v fr . W is s e S . 3S, hvor der meddeleS, „ a t i H o s p it a le t er i NodSfald Jndretning t il et lidet Tugthur" og „ i sidste 30 Aar minder ey nogen at have her lidt DrdSstras." Men Skarpretterner bedste Jndtagt dar jo — Sportlerne!
Fremgangsmaade gjorde vistnok T o rturen m indre anvendelig paa Soldater. T i l Gjen- g ja ld hörte Over- og Under-Gewaldigere, Stokmestre og Profosser t il Hcerafdelinger- nes faste Stok, ligesom en „Ju stitie " Var et aldeles nödvendigt Rekvisit i en Garnisonsby.
D e t Var ncrrmest, hvad v i vilde kalde „et S kaffot". hvorpaa der var rejst G alger og nogle Pcele, hvoraf den encs Fodende va r omgivet med Jernspidser. Ligesom Ska rp- retteren og Hans Hjcelpere, ihvor velstaaende de end vare, havde ondt ved at leve i O m - gang med „« rlig e " Borgere, saaledes stemplede hin T id s Tankegang endog det rent haand- vcerksagtige Tgmrerarbejde, som sorefaldt, naar et Skaffot eller en Justitie skulde rejses cller repareres, som „ucerligt" o: som naget, hvormed ingen, der havde sin LEre kjoer, Hürde besaite sig. D a nu M ilitcrrstanden altid i soerlig höj G ra d har voeret gm over sin og sine Medlemmers „A §re ", saa forstaa vi, at de forresten ikke ganske saa Tömrere, der sorterede under Fredericias Kommandant, künde ömme sig ved at have med Justitiens R e jsn in g og Reparation at bestille, samt at Kommandanten, den naturlige Vogter fo r Garnisonens Stan dsirre, gav sine underord- nede Tömrere M edhold i hin U v illie . I
J u n i M aaned 1694 traf det sig nu saa, at en af Fredericias velbekjendte Storm e havde ombloest G arnisoncns Justitie paa Excrccr- pladsen. P a a den T id var Oberstlojtnant C h r i s t a n W i l c k e n Fcestningens Komman
dant, en stram S o ld a t, der ikke künde und»
voere en Justitie en eneste D a g og dog med for megen Standscere i Livet t il at paalcegge Garnisonens Tömrere det infame Arbejde;
men hvad der var uoerligt for dem, tröstede Han sig, behövede jo ikke at vcrre det for de borgerlige Tömrere, og i K ra ft heraf senkte Han sin G arnisonsadjudant Emmerich t il M agistraten med m undtlig O rd re t il kenne om „nceste D a g, den 3V. J u n i, at lade S t a dens Tommermcend indfinde sig betimeligt.
paa Paradepladsen for dersteds at forfoerdige en ny Justitie i Stedet for den gamle, som v a r omblcest."*) D e t havde ikke vceret for
*) A n m .: O m den Forlegenhed, hvori Fredericias Magistrat er bleven sat ved Kommandant Wilcken'S Ordre kunne vi danne öS et Begreb ved at gjsre öS bekjendte med, hvad det kostede at faa Skaffotter reiste i Hertugdsmmerne. Jahrbücher für die Lan
deskunde der Herzogtümer SchleSw. Holst. Lauenb^
1860. l l l . Bd. S 6 t meddele et P a r Regninger fra Tomrerlavet i Oldesloe, for Bygnrng af en.
Justitie i P ö lih (en Landsby ca. Vs M i! syd for O l- deSloe). Den forste, som er fra Aaret 1739, visev en ArbejdSlon af ikke mindre end 64 M ark lybst^
fordelt paa folgende Poster: T il Tomrerne 3 L
meget, om M agistraten havde besvaret denne uforskammede B e falin g med en spottende B e - mcerkning om, at det vist ikke künde hjoelpe
M art, V l 16 M ., Hvedebrod 2 M ., Musik 6 M -, en ny Dxe 3 M , to P a r Handfler 1 M . Den anden Regning for famMe Arbejde er fra Aar 1775, og giver 131 M ark i ArLejdtlon- saaledcS fordelt: 2 il Tsmrerne 60 Mark, Mustk 12 M . , Fortcering 39 M . D a man spurgte Oldermanden sor Lsmrerlavet om Gründen til denne paafaldende Fordyrelse, svarede Han, at der nu i 1775 var Mange slere Folk i Ladet end i 1739. Meningen med dette S v a r var den, at det Var nodvendigt at have a lle StedetS Tomrere med til dette Arbcjde, thi naar nogle udeblev eller ikke togeS Med, vilde diSse ikke unvlade at plage og spotte de arbejdende for deres Delagtighed i det „uoerlige Arbejde".
Ovrigheden havde rigtignok sat sdoere Boder for dem, som haanede en Mand, der havde arbejdet paa en Justitie — Uge indtil en M ark Guld — , men sligt havde ikke hjulpet det miudste t l at faa Arbejdslonnen nedsat; det eneste Middel til at faa Skafot rejst var det at gjsre alle vedkommende saa delagtige den, at ingen künde lade den anden noget höre, men saa maatte m^n ogsaa punge dygtigt ud; den grusomme Straffelovgjvning morarbeidedeS saaledeS vev de for Smaabyerne utaalelige, vozende Udgister. For hin fidste Tortur af de tre Jeder 1 FlenSborg oppebar Skarpretteren, som man havde maattet forftrive fra RendSLorg, et Exttahvnorar af 30 Daler forüden den Ber-mmelse, at Han var en scerdeleS duelig Mand i sit Fag (stjont Han ved 2 TimerS stigende Pinsel af hver Mand kun havde opnaaet at saa den ene til at bekjeude). O m vi end af OldeSloer-Regningen tor flutte, at Frede- ricia Magistrat har kunnet rejse Kommandant Wilcken'S Justitie for maaske kun 30 M ark lybff, siden det var L 1694, saa har dog en saadan E^tra- Uvgift vceret folctig not for den sättige B y .
at bringe dm militcere Retfoerds-Gudinde paa Benene, naar det viste sig, Ä hun i den
G ra d stod paa svage Fodder, men over for H r. Emmerich og den Ordre, Han bragte, havde M agistraten kun at vcrre lydig; den havde nemlig gjennemgaaet et Kursus i S u bo rdination hos Oberstlojtnant Wilcken, som havde vist de Herrer Proesidenter, forst Lassen, saa Winterberg, hvor Skabet stulde staa. og, t il T ro d s for alle deres Protester, sat igjennem, at hele Borgerstabet havde at mode vcebnet paa Exercerpladsen, naar det behagede Kommandantstabet at lade G eneral
marschen staa. Enevceldet stod jo den G a n g i fuldt F lo r og kun den G la n s Var crgte, som udstraalede fra dets Naadesol; over hele Landet krummedes der Ryg, forst for de indvandrede nobiliterede, derncest for alle indvandrede militcere Befalingsm cend; paa denne T id befcestedes ogsaa den i 1664 be- gyndte Tvedeling af Fredericia r „danfl" og
„tysk" S o g n . D e t sidste, som ncrrmest Var blevet t il for den tysttalende G a rn iso n s Skyld, blev nu B ye n s „Westend", hvor det alene var fashionabelt at bo. Underligt er det i denne Periode at se en Osficer, men rigtlgnok kun cn Lojtnant, dog t il Gjengjceld, efter Navnet at domme, en Tyster, P e t e r
J o h a n s e n S t i c h , at bejle t il Borgernes Penge; v i finde, nt Han den 18. J u li 1672 prcesenterede i Retten et kongeligt Benaad- ningsbrev, i Folge hvilket Han havde Lo v t il at besoge Godtfolk og bede dem om Penge- hjcelp, samt t il at lade Bcekken soette for Kirkedorene, at „deri maa vorde indsanrlet naget, ved hvis Hjoelp Han kan udlose sin B ro d er af S la ve rie t i Algier, hvor denne i syv A a r har dsjet forsmcrdeligt Fangenstab."
M e n dette Var vel kun en af de Undtagelser, som bekroefte Reglen.