Skipper- eller Foergelav, maa voere enhver paafaldende. P a a de crldste Kcemnerlister finde v i ingen Skippere blandt de fiatydende Borgere, kun 2 Fiskere, som boede paa S o - bjerg, og af Raadstuebogerne til A a r 1700 have v i blandt Borgerskabstagerne kun fundet 2 S eylingsm and. I Paryktiden stulde man have ment, at Frisörerne vare blevne saa talrige, at de havde dannet et Lav, men Heller ikke de gjorde det, stjönt de tcelle Navne som H a b a k u k J a c o b s e n K o c h og A d a m L e v i n K n u t h , begge sra Fyen.
A d e l som M ellcm m and imellem dem og F o l- ket, gik dettes Sprog-Forandring (-Fordcer- velse eller -Udvikling f!s) dog kun saare lang- somt; t il Gjengjceld saa meget deshurtigere efter at de indvandrede nobiliterede vare blevne Köngens Organer. F o r de underordnede Embedsmcend blev det en Livssag at rad- brcekke Sproget efter det M ünster, deres foresatte gav dem, og v i have nu, da v i kunne overskue den lange Rcekke af de i Ene- vccldets 188 Leveaar gjorte Forsyndelser mod Sproget, stör G ru nd til at undre os oder, at vi endnu tale et S p ro g , som, om end kun fjernt, minder om den gamle Stam me, m in
der om hin „danske Tunge", som Var fcelles for de nordiste F o lk , den Gang de havde M a g t og nöd Anseelse i Verden. M e n hvor i Danm ark skulde man vel have storre G rund t il at undres over at höre dansk Folkesprog end i Fredericia, den kunstigt opstaaede B y , som ikke blot under Enevceldet v a r bleven begavet mcd en Overflod af tyske Embeds
mcend, men som ogsaa skulde vcere et S la g s Hovedkvarter for „de geworbne", t il hvilke Enevceldet stöttede sig, og som, for at bestaa, maattc tages under Armene med naget saa - overordenligt som densus a s M , Privile g ie rn e forlenede den med — , en Rettighcd (thi en
Forret^ stulle v i Vogte os for at kalde den), som truede med at gjsre Bhen t il et S p ro g - forvirringens Babel, et Sam lingssted f o r A l- verdens Manddrabere, Motdbroendere og Tyve- kncegte, der baade havde leitest ved og störst F o rv e l af, at ringeagte de indfödtes Ejcn- dommelighcder, mcdens de optog den magt- havende Klasscs. H eldigvis blev denne R et- tighed brugt i langt ringcre G ra d end man havde havt G rund t il at vcnte; men G a rn i
sonen, Jndvandrerne ogEmbedsnicendenegjorde Sprogets Livsvilkaar dröje nok. D e r er A n - ledning t il at spörge om, hvorfor Retsbögerne ikkc förtes paa thst. S v a re t bliver cn Hen- v isn in g til, at de i voesenlig G ra d förtes fo r M enigm ands S ky ld ; at det offenlige Skole- vcesen maa have vcrret ta rv e lig t, og ikke har kunnet overkomme at lcere A lm uens B ö r n thst*) sidcn det stod saa stet t ll med Skrivekunsten, a t man ganste almindeligt brugte Bomoerker i S ie d e t for Navne; den underlige Kilestrist, der virkclig minder om det gamle N in iv e og B a b e l, og som paa mangfoldige Steder i Retsbögerne overraste Loeseren, ere talende B eviser for. hvad der er den dybeste G ru nd
I 1666
havde Byen dog en
thstSkolemesterr Diedrich Berg.
4
t il, at Fredericia undgik total Fortyflclse.
S to d det saa slet t il med Borgernes Skrive- kunst, at de ikke en G a n g künde skrive deres Navne, saa stod det vel ikke stört bedre t il med deres Evne t il at lcrse. D erfor künde det ikke nytte synderligt at opslaa strevne Love og Anordninger paa Kirker og Gade- hjM ner — vilde man kundgjore dem sor B e - folkningen maatte de oploeses sor det sannnen- kaldte Borgerskab; under OplceLningen stod dette opmoerksomt og lyttede efter Jndholdets Nealitet, medens Sp rog fe jl og andre Form a- liteter glede forbi, vel ikke ganske, men noesten virkningslost. M a n havde naaet t il at be
tragte O rd som: betragte, erfare, eragte, sor- fare, gelejde, gehörig, Geflceft og gestceftig, Gebyhr, tilgedan, tilforladelig osv. som gode danske, men man lod den velvise Ovrighed vcere ene om at bruge Soetninger som fol
gende, der trceffes hyppigt: „K gl. M a y tt.
T o ld e r N . N ." , eller „H r. Borgermester N . N . erschinnet i Rette och haffuer sig erbodett th il at widne . . . " eller . erbyder sig at w id n e "; Ordet „zidzhafftig" sor „bosat eller bosiddende" have v i Heller ikke sundet vrugt af andre end „de fornemme". D er- imod er det glcrdeligt at se, hvorledes det
celdgamle nordiske Udtryk „at vinde Ed*-"
holder sig l sin rette B ru g , lige ind i 1670'erne i den hyppigt forckommende F o rm e l: „H a n vandt sin B o rg e r-W d og er B o rg e r vorden";
derefter taber „a t vinde" sin oprtndelige Be- tydning (at gjsre, eller at udföre) og kommer t il at gjoelde „Borgerstab" som det, d e r v i n - d e s ved Handlingen. Den 5te August 1681 sirives dog om cn M a u d , at Han har e r l a g t sin Ed*).
I dette K a p ite l voere det os tilla d t at indskyde et P a r sproglige Bemcerkninger, soiu mindre have Hensyn t il Fredericia i T ilb li- velsestiden end t il B ye n s oeldste Bestrivelse;
dog, Anledningen künde vel ikke voere der, naar den ikke Var opstaaet i den oeldste Be- folkning. Ved at bestrive, hvad Mennestet har gjort ud af den halve K vad ratm il Jo rd ,
* ) A n m .: GraagaaS Kap. 35, Slutningen, har:
„L5 mLär kekr sakir L üeiri äoms enn ein», oe er dovom eigi Li kelär oxlar at v iu n a e iä enn um sinn." (Hvis en M and har Säger at fore r flere <nd en Ret. saa er Han ikke pligrig at vinde Ed mere end en Gang). H .r er Ordet „at i detteS angivne Betydning som at gjore eller ud- fore, aldeleS Lndlysende, Ugesom i det deraf dan- nede O rd : „Vinvfiibeliyhed", hvor „V in d " ikke er noget luftig,t men Arbejdkydelse, og . . skibelighed
kommer af afdele med
Nojagtig-hed. Hele OrdetS Betydning bliver altsaa „Orden- lighed i det ydede Arbefde" men ikke som nu oste
„Arbejdsomhed".
som Hörer til B yen (hvoraf kun '/i°° siod undcr B and og V » optoges af Fcestnings- vccrkcrnc) kommcr W ilse S : 201 til at om- tale cu R in g af- 440 Hader, der vistnok tun for en ringe D e l ere brugte efterBestemniel- sen, men saa meget desto mere t il Tobaks- Dyrkiiing. E n lille M a rk nord for B yen vcd Stranden laldcr Han „ H a r r i n g e n " og andct S ted s i sin B o g ( S . 151) noevner Han cndog cn Skov „Harringbuskene". D a di intet S ted s i de loeste Kildestrifter have fundct dette cller disse Navne, antage vi, at det crldste K o rt (Georg. H ofm an's af 1650) har bctcgnet det anforte Bcelte af Hader, som ikkc »matte bcbyggcs for at Foestningen altid künde have frit Skud saa langt ud, for „Have- riiig cn ", og at de tyske Embedsmcend, som es forstode eller brode sig oin Meningen med dette Nadn, crndrede det t il „H a rringen", som de tillagde hin lille M ark, der maafke paa hint K o rt er kommen t il at bcere den B eskrivning, der gjaldt hele Haveringen. — Uden for dette Hadebcelte (der sikkert har habt havt sit tilsvarende ovre paa Amalicrborg*) o: det fynskc Pendant t il Frederiksodde — ,
*)Otden kaldted Sophiee-Odde, men Flkstningen Amalioeborg — paa den Maade fi! man Dronnin- gen vpkaldt fuldstandigt.
og altsaa i det Hele virkelig har udgjort en R in g om hele Fcrstningen) afstak man en 40 A len brcd indgröftet Vej, som W ilse snart kalder „ F o r t e r n e " ( S . 39) snart (naar Tysteriet lober af med Ham) „ P f o r t e ne"
( S . 200), hvori Han dog crkjender sig fejlende, efter at Han i en Bestrivelse af „G rin d a a "
(Grenaa) har trnffet den sannne Bencevnclse fo r Visse Jorder. V i mode upaatvivlelig her Ordet „F o rto v " i dets gainle og gode Be- tydning af en V e j ekler S t i foran en Rcekke af Lodder, saaledes som vi bl. a. kjende den af Koigebrevet t il M andcrup Parsberg og Christen Skeel af A a r 1589, hvori disse Mcend faa O rdre t il at gjore sig kjendte med den Jo rd af Horsens B y s F o r t e og A l m i n d i n g . som Borgerne paastaa, at B o rg - mestre og Raad ubercttigct have indhcgnet sig felv t il Nytte og menige Borgerstab t il
Skade*).
Endelig er der det moerkelige N a vn „ H o le d" paa Engene vest for Foestningen (Over- fvvmmelsen). H v is her havde vceret E ng i den T id , da B ye n U llerup stod paa Bakkerne S V . for Vasebroen, faa havde Bonderne vis- selig hentet deres Behov af H o der og N a
v-*)C. E. Sicher: „Danmark"
II, 603.net lod sig da let tyde som Hövejen, efter- som „le id " betyder V e j (bevaret i Talem aaden:
drage sig langt af Led — gaa langt af Bejen).
M e n her har nceppe vceret Eng, snarere en dyb S ö med Udlob i en B ig afBoeltet, den G a n g U llcrup og Sobjerget laa paa hver sin B rc d af den og da Foestningsvcerkerne ej vare til, saa lid t som E rritsü-Ve jens S tran d - Doemning. E t saadant D yb i cn S trö m n in g kaldes ofte i dansk Tunge „h y lr", et O rd, som er dannet af Verbet „ a t h y l j a " — at indhylle, Hais 2det P a rtic ip hedder h u l i t (udtales holet, med Tonen paa fürste S ta - vclse) — indhyllet; B an d indhyllede denne D e l af Ullerup M ark. H v is denne Tyd n ing er rigtig, saa har Navnets oprindelige M e iling habt let ved at gaa oder t il at blive
„Hovej", den G ang Fcestningsgravene optog det mestc B a n d , som lob af fra H ojbys hüjtliggende M a rk e r, paa samme T id som Erritsövejcn lagdes over hin B e ltv ig og for- vandlede Socn, hylr. t il en Eng, hvor Frede- riksoddes Borgere flöge dercs bedste Hü*). — Fortyflningen af Navnet paa den under Dam gaard liggende Ladegaard H e n n e b e r g
Jsk. Wilse S . 220. hvor drt s<s, at Haflaet paa 14.000 Avadrataien af dmne Engbuad tun gav 3 D a l« i aarlig til B ye n i Aa4se.
er dog foregaaet efter W ilses T id s: efter A a r 1767, thi Han kalder den S id e 21 o. fl.
H s n n e b e r g og i Raadstuebogen strives den U t e Ja n n a r 1672: „ M a jo r Diedrich von Wuchern, zidzhafftig paa H u n e b o r r i g Lade- gaard"*) Den gamle Huneborg, som omta- les i Kong Christjern den Andens T id (jvfr.
I . P . T ra p s statistist topografist Haandbog V I. 268 under Damgaard) laa vistnok paa det Sted ved Lillebcelt, som nu kaldes Hakon- vre (Haganor).
I samme G ra d som Sproget er Udtryk for et Folks T a nkeliv, er Kloededragten et Udtryk for dets fysiste Tilstand. V i have derfor nogen Foje t il at betragte S p ro g og D ra g t under et. D a Frederiksoddes celdste S tam m e af Jndbyggere var indflyttet frü Höjby, U llerup og Hannerup var deres D ra g t selvsölgelig Datidsbondens almindelige: V a d - mels K itte l og Hoser, som endte under Knceet, hvor de spoendtes fast oder lange, tykke U ld- strsmper; Troeflo eller Lcrdersto (af
Pundt-Endnu paa den T id, ca. 12 Aar efter Krigen.
var der saa ringe HuSrum at faa i Fredericia, at FoestningenS Garnison laa spredt oder det sydost.
lige Jylland, tun 1 Kompagni laa i Byen; men selv efter at denne havde saaet Hufe not til Garni»
souen, vedblrv Huneborg Ladegaard at -ave Jn d - tvattering af Soldater.
loeder), eller hojstaftede Transtövler, bredstyg- get F ilth a t eller en ulden strittet Hue (Lue) som en fpidst tillobende Pose. J o finere B y e n blev, jo flere fornemme den fit, og jo mere det danfke H o fs Efterabelse af det franste Selvherstervcesen trcengte igjennem tilB e fo lk - ningen, jo mere Jndgang fik ogsaa der det fra de Holbergste Komedier kjendte A pparat af Paryker, gallonerede Kjortler, Cam issols, höjhcelede Sko med Spcender, Hofte- og andre Puder, storknappede Stokke ä la Regiments
tambour, trekantede Hatte, Kaarder, for ej at tale om Kvindernes Adriener, Pocher, Sloeb, sonl bares af Drenge, V ifte r, Hoved- vandsceg, Scet, Fontanger osv., hvilket a lt maatte bidrage t il at gjore denne B y e s B e - folkning endnu mere utilbojelig end den af N aturen monne vcere t il at bevcege sig i de lange, styggelisse, vindhaarde Gader, hvor et Stykke stet Brolcegning med Stentoppene opad idelig afvexlede med ubrolagt Vej foran de pde Tom ter, eller foran de mange Hufe,, h vis Ejere ikke havde havt Raad til at gjöre noget for Gaden. Den Karakteristik, som Holberg giver af de Danste i Modscetning t il de Franste (Epistel N r . 536) maa i soer- lig G ra d have passet paa Fredericias Bor^
gere: „Legemets Bevoegelse, som er en Vel»
lyst for de Franste, er en Ponitcnce for nor- diste Folk. H ine slide paa dercs Födder for at erholde sunde Legemer. bisse flide paa deres Loenestole, hvorved Skjorbug og andre Svagheder tilvejebringes, Hine lade sig ofte noje med en Ret, bisse ikke uden med m ange;
thi naar udi dort Norden Venner bydes paa et Sm orrebrod, bctyder det et Aftensm aaltid af en halv S n e s Retter og hvad som her kaldes en R e t af Suppe, deraf gjores 3 Ret
ter i Frankrig: B o u illo n , Ksod og B ö lle r"
osv. Herim od künde indvendes, atdenlavere Borgerstand i Fredericia, henvist, som den Var, t il vcesenllg at leve som Avlsbruger, um nligt har kunnet tillade sig at folge M oden i en saadan G rad, at Karakteristiken har kunnet passe paa den; men den endnu existerende Beregning over, hvad Parykstatten indbragte i Fredericia A a r 1711, da „den nordiste K rig " med C a r l den T o lvte stillede saa störe K ra v t il Danm arks Finanser, at man ikke blot lagde Skat paa hvert Hoved og hver Paryk, som dcekkede bisse Hoveder, men ogsaa paa de Karosser og det Tyende, hvoraf man betjente sig, modbeviser Jndven- dinger temmelig godt; alene for Parhker ind- kom: 576 M d 4 K! 13 / , og paa dcnne T id
Var der ca. 350 statteydende Borgere*) I hvilket Forhold denne S ka t er opkrcevet vise folgende Uddrag af Listen:
„ W i l k e n , W ittw e v o n K r a b b e * * ) : M ich Selbst das Ich Vontanche traget. M eine Schwester im Gleichen. M e in S o n s Hofm ei
ster trägt Parück. M e in Metchen trägt fon- tance, K rig t Kein L o n f). Chellerup Ion ein J a h r 16 R d lr . D in e r lon jm J a h r 6 S ld lr . Küchin 6 S ld lr . Kndsher 10 S ld lr . E in Kudtsch habe auch, das dieses R ig tig testire W i l k e n .
Rector B l i c h f e l d t for sig en Peruque 3 D a le r, Hans S o fte r en Fontange 3 D a le r:
*) Kcrmnerlisten af 1705 udviser 327 Borgere, som i ordincrr Skat og RaadstuctjenereS Lon samt i KvittantziarumS Jndfrielse fra Rentekammeret paa Kopflat" svare 196 Slettedalere 14 F. men samme Liste sor 1707 viser en Nedgang til 316 Borgere, der svare 176 Slettedalere.
I 1714 maa 347 Borgere derimod udrede 2243 Slettedalere 2
**) Rim eligviS en OfficerS Enke; under 14. Januar 1686 have vi vel sundet en Murermester O lu f Krabbe, som da udncrvnteS til at vcrre en af de 16 Bifid- dere i Bythinget. men hanS Enke var nceppe saa sornem som denne, der endog gjor sin Fontange mere adelig end bendeS PigeS.
-j-)President W i n t e r d e r g S Enke qav dog sin Pige hele 2 Daler halvaarlig; og Grevinde W e d e l l gav sin Egen-Pige, Kokkepigen, Lakajen og Kud- sten hver 5 Daler aarlig, hvoraf Skatten belob sig t il 3 Daler 5V, /^.