Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special­

bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være

opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent

personlig, privat brug.

5mna RikUag

til

Fredericias

Kultur- og Lldstc Historik,

samlede af utrykte K i l d c s k r i f t e r

Tttlljetm Nerg.

1 8 8 3.

Fndledning.

J o mere lebende og tro Historien kan fore Fortidens Menneskeliv frei» for vore L)jne, jo storre Interesse vindc v i for de Steder, hvor dette L iv rsrte s ig ; selb om de historiste Skildringer ere aldrig faa hverdagslige og ubetydelige i historisk Hcnseende, saa vinde de omvendt en egen Interesse, oste större end Verdens-Opdagelser og -Om- vceltninger. naar de habe fundet S ted under Forhold, med hvilke v i ere nsje kjendte. F o r- toellinger fra vor B arndom stid beholde hele Live t igjennem en Tillokkelse, der ikke lettelig slöves. Saaledes lytter man ogsaa soerlig opmcerksonit t il sin Födebhs oeldste Historie, iscer naar den tillader E n at gjöre Jndblik i dens Tilblivelses-Proces, i den oprindelige M e n in g med de Forhold, under hvilke v i leve. D e danske Kjöbstoeder ere i Reglen saa gamle, at de ikke tillade slige historiste J n d ­ blik; de fleste af dem opstod saa tidligt, at der kun haves faa og tarvelige, om ellers

nogle Aktstykker sra deres B a rn d o m stid ; Fre- dericia derimod, som blev anlagt imellem A a r 1 6 4 8 — 50, er den yngste blandt Danm arks Kjobstcrdcr (»aar undtages Sm aabyer som Silkcbo rg fra 1844, N ibe fra 1727, H ille rod fra 1661, Fredcrikssund fra 1656) og Akt- stykkcr fra dcns forste T id havcs i faadan Mccngde, at vi kunnc lade os henflytte i dens

„aarlc D age". V i eje vistnok en „fuldstoen- dig Bestrivelse af Stapelstaden Fredericia", författct af cavä. tbeol. J a c o b N i c o l a y W i l s c i A a rct 1767, med adstillige indflet- tcde B id ra g t il B ye u s celdste Historie; men hvor respektabel Bogen cnd kan voere som B illed e af den B y , hvori Fo rf. levede, saa lidct tilfredsstillende er den iHcnsende t il at fortcelle tro og levende om Bpens Begyndelse;

derhos er dcns S t i l faa forcrldct, at man ikke i Almindelighed giver sig i Lag med den. — Ikke desto mindre have dog F o rf. i Nukiden bctragtct dens gammel-historiste D e l (f. Ex. Z 74 og 75) som paalidclig og der- for künde man have G rund til at omarbejde Bogen; bette vilde dog neppe svare Rcgning for os, i hvor stört et Forarbejde v i end have rede dertil; v i m aa nojes med at give nogle Tillccg t il W ilses 8log i dennes F o r ­ m at, for at gjore vort til Undgaaclse af

F e jl som: (S id e 30— 31) hvad der fortcelles om Sophiec-Odde; ( S . 38) om Chr. Nielsens D o d sa ar; ( S . 85) om T o lle t paa de refor- merte og jödiske F a m i'ie r; ( S . 91) om Skov og M o ra d s paa den Grund, hvor Frcdericia anlagdes; ( S . 92) om Anloeget af Jylla n d s- by efter Christian den Fjerdes D o d , eller 1649; ( S . 58. 97 og 107) om N igsm arsl A n d e r s B i l l e s Voerdighcdcr, Hans K rig s- förelse A a r 1644 »og 1657. — Den sidst- ncevntes Historie er dcsvcerrc endnu af de nyeste Historieskrivere ncrstcn ligc saa for- vanfket som den blev det, strax efter at Han var dod i Frederiksodde af de S a a r, Han havde m odtaget.under sin Foestnings F o r- svar. Sandheden er, at Han blev sveget og forraadt af dem Han tjente og af dem, som tjente under Ham. — H an var lige saa lidt Konimandant i Frcdericia som hau var Gene­

r a l og A d m ira l; Han var R igens M arsk fra A a r 1642 t il 1657 og i denne T id en af de mcegtigste Reproescntanter for den gamle danske Adel, altsaa H ofpartiets svorne Fjende, baade „Svogerftabet"s og Sophie A m alies. — Frcdericia stylder Ham O prejs- ning for Hans bagvaflede Eftermoele.

I Anledning af den Kommandantvoerdig- hed, hvormed W ilse bekloeder Anders B ille ,

skulle v i exempelvis pege paa den Liste, Han givcr S id e 58 oder „Navnene paa alle de Commendanter, som have voeret her, i deu Orden, hvori de have succederet hverandre":

1) Anders B ille ; 2) Wilcken; 3) W ürkern;

4) Eberherz; 5) Legel osv. D e n bor cen- dres t il I) Georg Hoffm ann "/» 1657; 2) E rik Ovitzov "/>» 1657; 3) Christian v.

Blum entrost 1660; 4) V a le n tin Meltzien 1661; 5) Didcrik Busch 1662; 6) Thom as M eldrum 1669; 7) Henrik Ruse 1670; 8) H a n s V a len tin Schultz 1672; 9) Cicignon 1673; 10) Ellebrecht 1686; 11) Clouberg ubcstcmt; 12) Christian W ilken 1690: 13) M a jo r v. Würckcr 1704; 14) Eberhertz 1711;

15) Christian Liebm an Legel 1712 o. s. v.

Skjondt vi ikke scrrligt have sogt efter Kom ­ mandant«: og derfor ikke tor paastaa, at vor Liste er fuldstcendig, saa er den vistnok et talende B e v is paa W ilscs M angelfuldhed som Historiker. V i have derhos fundet, hvad W ilse end ikke omtalcr, at der i Fredericia har vceret mili.crre „G ubernorer", i A a r 166L Generalm ajor Schultz vg i A a r 1673 B a ro n v. Holck, meu intet af dette bör käste Skhgge paa W ilse som Bestriver af, hvad Han saa' vg horte med cgne O jne og Dren.

N a a r I . P . T ra p i statistisk-topografisk B e flrive lse af Danm ark V I., 186 (2den Ud- gave), angiver, at den fürste jödiske F a m ilie nedsatte sig i Fredericia A a r 1700, saa er Lette neppe ganske rigtigt*). E n Optcelling efter Naadstuebügerne af dem, der vandt B o rg e rfla b fra 1676 t il 1700, Har g ive t3 1 3

«ye Borgere t il Resultat, og af dem Var der 14 Joder; den fürste vi have truffet paa hed M oses Jacobsen, og Han havde vundet B o rg e rfla b A a r 1679. Joderne ere ikke i L iste r og Böger vanflelige at fljelne fra Lndre Borgerkandidater, thi „Jö d e " er i Reg­

ie n hoengt t il deres N a vn som en ariden T i ­ tel; tilligemed faltige og S o ld a te r udgjüre Le endnu langt hen i det 18de, ja endog i Begyndelsen af det I9de Aarhundrede en ty- delig udprceget Pariakaste i den kunstigt op- staaede B y med Hovedstads-Pretensioner

^.tvert oder for M ed e lfar". Jödernes Navne

°knnde endog blive i den G rad ligegyldige I . N . W ilse, Side 85, siger, at Aar 1700 dar her 4 J-defam ilier.

at der fra 1720 findcs en Skjöde-Protokolla- tion (Fo lio 207), i Folge hvilken „D orthe, salig R eim ers's soelger en G a ard i R ytte r- gade t il n o g l e J o d e r ." D e ra f ville v i kunne forstaa, at det dar svoert for dem a t nyde samme R et som deres Medborgere, og det desto vanfleligere, jo mere v i betragte dem i den kirkelige Jntolerances T id . F o r a t give et Begreb oin, hvad den T id kaldte goi>

Sam fundsorden, Nulle vi her blot anfore at P ro vst Pontoppidan den 3die A p r il 1724 stod frem for Fredericias M a g istra t og kla- gede oder Christian Hagelsteen, der arbejdede paa Konrad M ein e rts Vccrksted, og om C h ri­

stian udsa'gde, at Han, tiltrods for al p riv a t Form aning og hojtidelig Paamindelse iM e d - arbejderes Overvoerelse, ikke havde voeret at formaa t il at bruge det hsjvcerdige Altereirs Sakrament, hvorved Han afstedkom offenlig Forargelse. I den Anledmng fordrede P r o v - sten, at M agistraten skulde kalde Christian for sig og give Ham T ilh o ld om, enten a t tage Sakramentet ved P aafle tid eller, h viL Han unddrog sig, vcere belavet paa a t b l i v e u d v i s t a f B y e n . — E n anden H istorie fra 1750'erne vifer os den samme Jntolerance frodigt udviklet paa Jode-O m raadet. E n Pige, der kaldte sig og bctragdes som „lutherfk".

fodte et B a r n uden for Wgtestab. D a hun var bleven rast og stulde holde sin Kirke- gang, maatte hun forst „staa S krifte " for Prcesten, som spurgte hende om Barnefaderens N avn. „D e t var en Jod e ", svarede hun, og vi forstaa allerede, at der ikke blev spurgt videre om Navnet, men at Prcesten, strax efter at have hört denne forfoerdelige Bekjen- delse, gik oder t il den Tordentale, der holdtes for passende ved slige Lejligheder. Derpaa gik Jndberetning fra Ham til Provst, B isp og t il Köngen, der reskribercde, at „Joden" (in­

tet N avn. ikke en G ang i det kgl. R estrist!)

„b ö r arbejde et A a r i Je rn og derefter for- vises fra Köngens N iger og Lande, medens Pigen, M a re n Pedersdatter, blivcr at stryge t il Kagen, hvorefter ogsaa hun forvises fra samme Niger og Lande." — Joden va r klog nok til, saasnart Han sik N y s om, hvad P ig en havde bekjendt for Prcesten, at flynde sig ud af Landet, medens hun maatte lide den forsmoedelige S t r a f af P istn in g paaoffen- lig Gade ved Skarpretterens Haand — J o ­ den maa enten have ncerct en ualm indelig Kjcerlighed t il Frcdericia eller F ry g t for P i ­ gen, for hvem Han kun der künde voere tryg, thi vi finde, at Han A a r 1761 fra Ham borg strev en allerunderd anigst Ansogning t il

Köngen om at blive pardonneret paa G ru nd af sin störe Ungdom, den Gang „Ulykken"

stete, og först ved denne Lejlighed faa v i at vide, at Han hed M o s e s A b r a h a m C o h e n . K g l. M ajestät Var nu saa mild, at den tillo d Ham at vende tilbage t il Fredericia, uden at

"komme i S lave rie t, men blot imod at betale 200 D a le r t il Fanden for Raadhusets Opforelse.

Bette Reskript viser os tillige, at det Raad- hus, soin B ye n havde faaet opfort j „P rin ces- indegade" (rim eligvis udsor Kagen, altsaa der, hvor Frederiksklubben er) A a r 1682, nu V ar bleven brostfceldigt; det blev i Virkelig- heden forladt i 1760erne, da det nye Raad- hus opförtcs i „Ventisgade" for Penge, som det ikke Var let at opdrive. M ildheden mod Cohen forklares saaledes tenimelig let. — Ved det gamle Raadhus synes der at have klcebct den vcesenlige M angel, at der ikke Var Arrestlokaler; hvis der har voeret saadanne, har man i alt F a ld i 1693 ment dem for gode t il en Jode som den S im o n H artvig, h vis Fataliteter sylde mange af Raadstue- bogcns ta t befkrevne Blade, og som v i her v ille söge at sammentrcrnge t il et overskueligt Tidsbillede.

H a n havde vceret B orger i Ribe, hvor Han i de sidste 20 A a r havde drevet Handel

med saa stört Held og W rlig h cd , at Han blev regnet iblandt de bedste Skatteydcre dersteds.

i hvis Handelsforretning K g l. M a y tt., Jcegermester Gerhard Brockdorff godt kund'e vcere bekjendt at stikke cn S lu m p Penge for at faa bedre Rente af dem. end det ellers var m uligt; paa den större Risico tcenkte Joegermesteren nceppe, forend det begyndte at gaa galt for S im o n H artvig. D a det xom Ham for Oren, at denne havde mistet et P a r Skibsladninger, som i hin T id , da Assurancevcesnct endnu ikke havde strakt sine Velgjerningcr op t il disse nordlige Lande, vare fuldstcrndig tabte, naar Skibct forliste, faa blcv Han bange for sin K a p ita l og skyndte sig at fordre den udbetalt »>ed kort Varsel.

Dette var at stode t il den hoeldcnde Vogn;

S im o n H a rtv ig maatte opgivc fit B o som fa llit, indpakke sine faa Rester af fordums Velstand og ile ovcr til den nhe B y paa Dstkysten, hvis P riv ile g ie r og navnlig dens fa s a s M syntes at love Ham a l god Bcskyttelse.

D en 21. J u li 1693 vandt Han fit Borgerskab i Fredericia og mente sig nu sikrct mod a l Efterstrcebelse, mindst til A a r 1703. Havde harr ikke vceret Jode, havde der vist Heller intet voeret eller kominet i Besen fo r Ham, men sonl Sagen stod, skulde Han gsore bitre

E rfa rin g e r o»i, hvordan et kun I I A a r gam­

melt Kongeord künde lade sig vende og drcje t il G a vn for en Joegerinester og t il Skade for en stakkels hjemlos Jode. H r. Vrock- dorff antog en af de Prokuratorer, paa hvilke Fredcricia hurtigt blev forbausende rig (rim eligvis fordi Bestemmelsen om, at Lod- der, der henlaa 5 A a r uden at vcere bebyg- gede, faldt tilbage t il Magistraten, gav A n- ledning t il megen S p lid mellem gamle og nye Jndvandrere), og dcnne Retfcerdighcdens Haandlanger opdagede snart en lille Fest i Jodens Borgersiabs-Tagelse. A t Fejlen snarere maatte vcere Naadstueflriverens end S im o n H artvigs, künde ikke hjcelpe denne;

der stod ncm lig: S im o n H artvig af A arh u s (hvor Han m ulig Var fodt) i Stedet for af R ib e (hvor Han sidst kom sra og havde vce- ret Borger). S a m me D a g havde en anden Jöde, Nathan Moses, vundet Borgerflab, og Han Var bleven indfort som vcerende af R ibe ; det hele drejede sig vist kun om en Skrive- fejl. Bythinget, hvor Sagen forst flulde for, holdt sig da ogsaa t il almindelig sund F o rn u fl, og frikjendte den S im o n H artvig, der nu var B orger i Fredericia, for Jceger- mesterens T ilta le , men Prokuratoren indankede Sagen for M agistraten paa samme T id som

Han skrev t il Kjobenhavn og paaviste de for alle T illid s - og Forretningsforhold farlige Konsekvenser, som et saadant P rivile g iu m vilde medfore. naar det udstraktes endog t il slige Jeder. Dette havde den Virkning, at M agistraten modtog en kgl. Skrivelse med Paalceg om at gjorc a lt for at Joegermeste- ren künde saa sine Penge, og i den Anled- ning fandt M agistraten sig forpligtet t il at underkjende Bythingsdommen og domme J o ­ den t il at betale sin Gjceld til Jcrgcrmestcren.

D e n undlod ganske vist ikke i sin D om at udtalc om denne, at Han egenlig ingen R et havde til at sagsoge Joden, og at dennes B e v is for at have modtaget Jcegermesterens K a p ita l ingenlunde var saaledes udsoerdiget, at Gjcrldssorholdet künde kaldes utvivlsomt, men hvad hjalp det? Saasnart M agistraten havde modtaget den kgl. Skrivelse, fordrede Prokuratoren, at Joden skulde soettes fast, fordi saadan Arrest „eragtcdcs som passende M id d e l til at skaffe kgl. M a y tt. B e fa lin g Fyldestgjorelse" — og Magistraten havde opfyldt Hans Fordrin g; det var altsaa som Arrestant, at H a rtvig stod forknyt for S kran- ken og horte Dominen oploese, ude af S ta n d t il at begribe Meningen i et kgl. P rivile g iu m , som paa saadan M aade og saa hurtigt efter

at vcrre udstedt lod sig scette ud af K raft.

D a Han Var kommen t il sig selv, begyndte Han i stör Bevoegelse at klage oder, dels at vcere ganske ude af S ta n d til at betale, dels over at man havde kästet Ham i militcert Foengsel, hvor Han behandledes meget Haardt.

Prokuratoren fordrede, at Arresten skulde staa vcd M a g t, og Han haabede, at man ikke vilde lindre Arrestantcns V ilkaar, saasom disse syntes Ham at vcere et godt M id d e l t il at hlndre, at kgl. M a y tt. Skrivelse skulde blive tomme Ord.

S im o n H artvig maatte derpaa vandre tilbage i den militcere Vagtarrest og henfloebe endnu 9 T o g n , in d til det behagede M a g i­

straten at knlde Ham for sig den 18de Ja n u a r 1694. Arresten havde n a tu rlig vis ikke bedret den ulykkeligcs Evne t il at betale eller til at vise H oldning og M o d ; nu tiggede Han sin vclvise Dvrighed om at begünstige Ham med en c iv il Arrest og om at forunde Ham en S m u le Nnderholdspenge, som Han dog vidste, at enhver Forbryder havde K ra v paa, men det hjalp intet; da Han ikke betalte eller gav Löste om at ville gjöre Udvej t il Jcegermeste- rens Fyldestgjörcfte, saa maatte Han for denne sin W rlig h e ds S kyld tilbage t il Va g - ten og der paany loere at finde sig i de kaade

Paafund, hvormed hvcrt nyt Vagthold sögte at overbyde det foregaaende.

E n S m u le Jndtryk havde S im o n H a rt- vigs Fremtrceden dog gjort paa de velvises Hjerter, thi i samme Retsmode udfoe^digede Fredericias M a g istra t t il R ib e s en Skrivelse, hvori denne blcv opfordret t il at sige, hvad S la g s M a n d den Jode egenlig var. S v a re t kam alt den 22de J a n u a r og indeholdt alt, hvad der künde tale t il Skvldnerens Fordel:

„at Han der i B yen va r blevcn ansct som en mcget skikkelig og uden scrrlig S kyld meget for- armet Borger, hvis F a llit ingenlunde behovede at vcere stet i nogen bedragerist Hensigt, men ganste naturligt künde vcere Folgen af de Ham overgaaede Ulykker." Havde M a g istra ­ ten turdet handle som den vilde, var Joden sikkert bleven fri, men da det forekom den at vcere h a lslo s G jerning at scrtte sig op imod en kgl. Skrivelse, der haandhcrvedes af Jcr- germesterens Prokurator, saa kom den ind- ankcde D o m nu t il at lyde paa Arrest, ind- t il Jcrgermestcren havde faaet fuld B e talin g ; dog tillo d den hoje R c t sig at henstille t il kgl. M a y tt. N a a d e , om ikke S im o n H artvig künde vorde forflyttet t il Kjöbenhavn og der henscettes i civilt Fcengsel. Skjondt dette Trcek ganste vist noget m ildner den

S e rv ilitc t, med hvilken v i her gjore Bekjendt- stab, saa maa det ikke forlede os til derfra at slutte t il nogen stör Medlidenhed med de fortrykte; M agistraten forsomte f. Ex. ikke i sin Dom at foroge den stakkels H artvig s Gjcrld med' 20 D a le r i Procesomkostningcr.

N a a r de her meddelte Trcek af Jodernes S t illin g i det celdste Fxedericia formentlig begründe vor Paastand om, at de horte t il det laveste Lag, saa künde det have en mod­

svarende Interesse at se det bekjendte jodiske Ta le nt t il at finde sig til Rette i enhver S itu a tio n og til at drage Fordel selv af den vcrrste, udviklet i en Bt>, hvis Ledere saa' saa dybt ned paa dem. Det vilde dog fore os for vldt, og v i maa i saa Hensecnde nojes med det rigtignok ganske betegnende Vink, der indeholdcs i den kgl. Skrivelse af I9de J u n i 1690, hvorved der blev givet Joderne et skarpt T ilh o ld om snarest m uligt at bygge gode Kjobstadsbygninger paa de dem skjcen- kede Grunde. Joderne havde fortrceffelig vidst at fore sig Privile g ie rn e s Behagelighcder tilN y tte , medens de paa sam m eTidunddrog sig for i a lt F a ld den mest byrdefulde F o r- pligtelse, der tvang Jndvandrerne t il at käste Anker og gjorde, at Myndighederne künde faa H old paa deres uervus re iu m .

K u n i e t Forhold se v i Joderne staaende pauste paa samme T r in som andre, og det e r ved Ankomsten t il B y e n ; moerkeligt nok h a r man ikke forlangt nagen scerlig Borgered as Joderne, lige s a a - lid t som bisse have"

g jo rt nagen Ophcevelse ved at aflcegge den

«lmindelige. Jdet v i vende tilbage t il den her först omtalte Jode, slutte v i bette A fsn it med en Udfkrift af Raadstuebogen, som tillig e Liser os, hvorledes det gik t il ved Optagelsen

i B yen s B orgerfla b:

„D e n 18de Septbr. 1679. M o s e s J a c o b s e n J o d e for Retten fremkommen og udi H r. Borgmesters Jacob Petersens. G u -

^stavus Jansens og Jorgen Beyers, Raad- moends, prsösevs, begjoerede Hans B orgerflab her i Staden at vinde og lovede at flikke og forholde sig efter Borger-W den og K g l.

M a y st. allcrnaadigste P riv ile g ie r, men dog hos sin B rp d e r A b r a h a m J a c o b s e n , ved Hans Handel og Haandtering at forblive, m d til Han sig selv nedscetter og driver nagen Handel. A fla g t Borger-Eden og vundet B o rg crfla b , efter derom soedvanlige Borger- E d og B re v at meddele." — Denne U d flr ift beviser derhos, at A b r a h a m har vcrret dosat i Fredericia forend M o s e s , og a lb e t T ra p fle Udsagn er saa meget upaalideligere,

2

som denne (Abraham ) har voeret nedsat der tidligere end A a r 1679.

II. Om Maglstratens Fvrhold til det meMV Vorgerstab.

Ester at man i A a r 1660 havde taget fat paa Gjenopbyggelsen af den i 1659 grün- digt odelagte B y Friedrichs-Odde, h v is B y g - ninger havde vceret gruppcrede rundt om

„danst K irke", stulde B yen ophjcelpes vcd de kgl. P rlv ile g ie r af 19. N ovbr. 1661. A m t- manden i Ribe, D ätidens Helt, R igets F e lt- herre, Prcesident i Krigs-Kolkegiet, Assessor i Statsraadet, Oberst t il Hest og Föds, Tyskeren H a n s S c h a c k t il M ögeltönder, Var selvstreven t il at före dem ud i Livet, og fra August 1660 bestemkes det, at Hans Regimetit skulde garnisonere i Fredriksodde.

In te t Under, at alt fik et militoert Prceg;

af civile Embedsmcend synes Han ikke at have havt mänge t il sin Raadighed, siden den forste Raadstuebog, autoriseret i K M e tth a v n den 22. Oktober 1662, ikke forend längere hen i Tiden omtaler nogen Uroesident eller Borgmester, medens den forste Raadmand, der maa gjore Fyldest for begge, ikke er nv-

gm anden end kgl. M aystt. Toldinspektor A n d r e a s R o y s eller R e i ß , i hvis P e r ­ son altsaa hele M agistratens M agtfylde er samlet, thi Byfoged Thyge S a m u e l Nielsen er blot Pokitimester og Dommer i Bythinget, hvor 2 H o ld a 8 Borgere ere Bisiddere og Byskriveren forer Protokollen. Baade M a g i­

strat og B y th in g maatte i dm forste S n e s A a r tage Lejligheden som den faldt, og det Var ikke let at bevare Rettens Vcerdighed i de tarvelige Rönner, hvor den laante H u sly . Adskillig overstadig M orstab i Raadstuebogen vidner endnu om, hvor stör Betydning det har, at Omgivelse og In stitution passe sam- men. Den 22. A p r il 1664, da Friedrichs- Odde omdsbtes l i l Fredericia, havde B y e n en Präsident, Christoffer Nielsen, o g e n B o rg - mester, Jo h a n Gosm ann, samt sire Raad- mcend: L a u rs Hansen, L a u rs Jensen, S te n Hansen og Jo h a n Grothom (G rotohm );

Tolderue Andres R e is og Jacob Pedersen gjöre af og t il Tjeneste i denne M agistrats- Forsam ling , som i Lobet af en Menneskeal- der ses at have arbejdet sig op t il stör S e lv - folelse. A a r 1694 traadte Stadsbud Andreas Petersen frem for sin Dvrighed med Klage over B orger O le Krag, der havde tilla d t sig at gjore Lojer med den vigtige Andreas.

Klagen leid Paa, at K rag havde bagtalt A n ­ dreas for Hans lovlige H andling. I Stedet for at henvise Klügeren til Bythinget, lod M agistraten ojeblikkelig K ra g hente, og da denne, i Sandheds M edfor, kun künde svare ja paa Spörgsm aalet om Han havde moret sig oder Andreas, saa dekreterede M a g istra ­ ten og Raadstuestriveren Protokollerede, „a t O le Krag ojeblikkelig indsoettes i Stadens Arrest-Kammer udi 2 Tim er, sig og andre t il gavnlig Nevsclse." — Det maa antages, at H r. K rag har sagt Tak til, at man ikke sendte Ham i militcer Vagtarreft. ^

III. Om Magistratspersonernes indbyrdes Forhold.

Forcnd B y c n havde faaet sit Raadhus, Var det selvfolgeligt trangt med Huslejlighed for Magistraten, der synes at have holdt sine M ode r i Raadmcrndenes tarvelige Hjem, hvorfra disscs F a m ilie da sagtens blev for- drcvcn, naar M odet Var fuldtalligt medProe- sidcnt, Borgmestcr (sommetider 2), 4 Raad- incend og Naadstneskriveren. Denne i dobbelt Henseende gencrende Omstcrndighed forte snart til, at man betragtede ikke-fuldtallige M a g i­

stratsmoder som retsgyldige, og t il at H r.

Prcesidenten gjorde det t il Regel, i a l F a ld at glim rc ved sin Fraveerelse. D a nu Han var den eneste velvise udi J u ra , saa var allerede d e n ildespaaende for Modernes juridiske Kva- litet; men jo fcerre Medlem mcr der modle, jo vcrrre Udsigter fik F r u Ju stitia t il at komme i Höjsoedet. N a a r nu H r.

Präsid en t Nellson (til hvilken Form Raad- stuestriveren yndede at forherlige H r. C h ri- stoffer Nielsens N avn, idet Han af og t il udpyntede det med kaligrafist fljönne S n irkle r og S v in g ) , lod sig Raadstuebogen foreloegge og fandt, at den ncevnte, under hansVcerge- m aal staaende Fru e blev mindre net behand­

let, saa gik det Ham som god Overovrighed t il Hjerte, og Han ovcrlagde, hvorledes Han paa bedste M aade künde leere sine ulcerde Kolleger M o re s ; Han regnede da ud. at Han paa vcerdig og fyndig M aade burde vise de Herrer, at de havde at give M ode, sclv om Han, formedelst sine mangehaande Forretnin- ger, künde blive borte: den ene vilde da hjoelpc paa den anden, og de vilde indbyrdes undse sig for Hinanden, naar de toge Beslutning, saa at denne i det mindste ikke vilde blive fuldt saa gal. som naar den Raadmand, i h vis Hjem M odet holdtcs, sad alene og snak-

kede gemytligt med Raadstueskriveren. — H r . Nellson greb ct fortroeffeligt Ljeblik, den 25.

Ja n u a r 1672, da Han i egen Person uventet indfandt sig t il et lo v lig tilsagt M a g istra ts­

mode, hvor ikke en G ang den Raadmand, i h vis H u s M odet stulde holdes, Var tilstede;

Raadstuestriveren sad der alene og Raadstue- tjeneren fungercde som den hoyvise H crres Lakaj. Denne beordredes strax ud paa G a - der og Strceder, for at heute de forste sex B o rg e re , Han moune stode paa, og da disfe vare komne tilstede blev Retten sat, dog ikke i nogen anden Anledning end den. at lade Raadstueskriveren indföre den scrlsommeKjends- gjerning i Bogen, tillig e med dens G ru nd og A arsa g: D e lovligen tilsagte Magistratsmed- lemmer vare udeblevne fra M ödet, skjöndt der t il Behandling forelaa saa hoyvigtige S ä g e r som en Consumptionsforordning, en F o r- ordnrng om Standkvarteret og om Princesinde- styret o: hele Landets Afgist t il Köngen, naar en dansk Prinsesse stulde giftes. S a a sn a rt de sex Borgere havde bevidnet Reitens ved- borlige Plese, fik de L o v at gaa. Bed den Offenlighed, deres Fortoelling om det passe­

rede staffede Sagen, opnaaede den fiffige H r.

Proesident jo paa lcempeligste M aad e at faa stoerpet den S n yd e r t il de udeblevne, som nu

H a r indfört i Protokollen. E n af de Raad- M ffnd, hvem denne S n yd e r iscer Var mpntet paa. Var den S t e n H a n s e n , hvem v i a lt i J u l i 1665 have trusfet som R a sd m a n d ; Han var altsaa gjenvalgt, og v i tor yel deraf slutte, at Han har Hort t il Fredencias Bedste- Borgere. I 1671 havde Han overtaget Aredericias Postvcrsen i Forpagtning og Han l a s just nu i J a n u a r 1672 i Underhandling med den kgl. Etatsraad og General-Postmester.

Hamborgeren P o u l K l i n g e n b e r g , om de noermere Betingelser for R ogt og P leje af det Voesen, som den G ang v a r i spoedeste A ld e r. Dette v a r for hin T id en meget v id tlo ftig S a g , iscer da Storstedelen ikke blot .af Danm arks, men ogsaa af S v e rig s Post- forsendelser t i l det sydlige Europa gik over Fredericia. E t saadant Arbejde burde vist- Nvk rettest have sritagxt S te n Hansen fo r alle andre borgerlige Ombud, men dette v a r ikke H r. Proes'dentens M en in g . D et hjalp ikke en G ang, at S te n Hansen i M ödet den 9de M a j 16? 2 lod lcrse sit B e stillingsbrev, der paalagde Ham ganske soerligt Jndseende med de kgl. Brevstabers hurtigst m ulige B e ford rin g , og at Han paaviste, hvorledes Hans Raad- m andspligter kolliderede med Postmesterplig- Lerne; ej Heller at Han paaviste. hvorlunde

H r. Proesidentens myndige Optrceden egenlig ta lt gjorde Borgmester og Raad t il Nikke- dukker, som blot spildte Tiden ved at sidde i de talrige M agistratsm oder som Vidn e r t il, at Raadstuesiriveren sad og skrev; thi n aar dette en G ang imellem var af nogen V ig tig - hed, maatte H r. Proesidentens „E rag tn in g "

indhentes hjemme hos ham selv. Dette sidste smagte stoerkt af nogen Ncesevished, og S a ­

gen havde altsaa sit Forblivende ved Proesi­

dentens Kjendelse, at S te n Hansen havde at mode, saa loenge Han var Raadmand. S o m B y e n s Banebryder i Postfaget, der jo lige in d til sor en Menneflealder siden udmoerkede sig ved sin M a n g e l paa civ il Behandling a f Publikum , var S te n Hansen meget udsat sor at komme paa K an t med Folk. M a n stiklede paa M islig h e d er ved Hans Besorgelse a f Postsagerne, ret som om Han künde bare Ansvaret for, at f. Ex. en S ta fe t t il K o l­

bing fortsatte sin Rejse paa egen Haand ad Holsten*) t il med alle de Penge, Han skulde have afleveret t il Embedsmandcn paa K o l-

2) Endnu til for en Mennestealder siden sorstod M e- nigmand i Fredencia ved „Holsten" det heleLand imellem Elben og Kongeaaen, hvor meget mere da i det 17de Aarhundrede. Flere BorgerffabS- anmeldelser angive nordfleSvigste LandSbyer, f. Ex.

Sommersted, som liggende i Holsten.

dinghus; og da nu S te ll Hansen som M cd - lem af M agistraten folte det upassende i at tage sig selv tilrette, saa gik Han R eitens Vej og fik derved en Hel D e l Retssager paa Halsen, deriblandt en og anden, der drejede sig om vcrrre T in g end simple Ulvemsord.

S lig t afholdt Ham dog ikke fra at gaa t il Magistratsm sderne, naar Han ellers ikk^var hindret, og Han kom der saaledes den 8de J u n i 1672. H er traf Han foruden Prcrst- denten den nye Borgmester Jacob Pedersen og Raadm and Jacob Grothom*), men over- rastedes ved, at Proesidenten, der nys saa iv rig t havde fordret Hans Tilstedevcerelse nu Protesterede imod den, „efterdi S ten Hansen paa Bythinget er beskyldt for Handlinger, der man nedsoette Ham i den offenlige Anseelse".

A t S te n Hansen ikke har vceret ganske ufor- beredt paa denne D osis, se v i deraf, at Han strax op af sin Lomme trak sit Raadmands- brev, dateret Kjöbenhavns S lo t den 15de November 1670; Han overgav det til Raad- stueflriveren med Anmodning om ar saa det oploest. D e t stete som Raadmanden onstede,

Dette Navn, der ogsaa stnveS G r o t h u m , rr upaatvivlelig de» plattyjke Form for „G roß Oheim" »- „Grandonkel". Den 2>de Decbr.

1676 log A ld rit Grothom af Hamborg Lorger- fiab i Fredericia.

hvorefter denn« t il Präsidenten henvendte en bestemt Erklcering om , at hay ingenlunde agtede at vige sit Soede, derimod at hoevde det af al M a g t, trods qllehaande lose P a a - sagn, hvad eyten disse kom fra hoje eller lade. H a n talte med saadant Fynd. at baade Borgmester og Raadmand stk M o d t il at gjore fcrlles S a g med Ham, idet de exklcercde, ikke at kunne indse nogen G ru n d t il at sjerne Ham, saa som det jo var S te n Hansen selv, der havde indstcevnet vedkommende TEre- Skjoendere, medens der, dem vitterligt, ikke forelaa M agistraten nogen S a g . hvorqf künde formodes, at Hans W r e var angreben;

selv om S te n Hansen künde saa Anledning t il at indanke en Bythingsdom sor M a g i­

straten, saa vilde det jo vcrre nok, om Han veg sit Scede medens den paakjendtes, men meget sor meget, om Han a lt nu skulde su- spenderes fra den Ham af kgl. M a y tt. over- dragne B e stillin g ; kort sagt, H r. P rssidenten blev saaledes gjennemheglet af sine to ulcerde Kolleger, at Haas uredte Tanketraade omsider kom ilave. H a n indsaa, hvyrledes hay var kommen t il at forlöbe sig, og at der sor Ham ikke v a r andet at gjöre end styndsomst at drage sig ud af sin uholdbare S t illin g . D e r blev da fort t il P ro to k o ls, pt Präsidenten

indrömmede, at Han ikke med

Kong

Christian den 4des Reces ihcende havde R et t il yt fjsrn e S te n Hansen, efter som denne selv havdc begyndt Processen imod sin AZre- fljcrnder. Herpaa udtalte S te n Hansen, at lo s T a le og daarlig Snak ikke skulde faa M a g t t il at drive Ham b o rt. og at det dar Hans faste H a a b , at der ingensinde skulde overgaa Ham nogen Retskjendelse, ved hvilken Han saaledes künde vorde ydmyget, og derefter deltog Han i den Forhandling, som Var paa Dagsordenen. Hvorledes det er gaaet med Hans Processer i det hele, kunne v i ikke med- dele, men at i det mindste en af Hans S ä ­ ger, og rim elig vis netop den, der er af störst Interesse her, er gaaet Ham imod ved B y - thinget, se v i deraf, at Han indankede den for Höjesteret; men her vandt Han den den U t e J u l i 1673.

Dette B illed e viser os Proesident C h ri- stoffer Nielsen som en myndig Stivnakke, fo r hvem det ikke har voeret rig tig sundt at staa som en lille Suveroen pay sin isolerede Höjde; heldigt for Ham, at Han künde trakke sjg tilhage inden for Fornuftens Grcenser, naar Han moerkede, at Stoltheden havde fort Ham udenfyr dem, th i ellers Var det neppe

gaaet

Ham

fast

vel som det gik Ham i S lu t-

ningen af A aret 1672, da Han lavede sig t il at rejse t il Kjobenhavn. H er Var det Ham nem lig af Vigtighed, at kunne staa frem for sin H erre og Arvekonge som en M an d , der fortjente den Ham viste T illid , men Han fölte jo nok, at Hans Uvenner künde svcerte Ham ved Hove og fortcrlle et og andet om Hans Embedsforelse. D e H M id d e l Han brugte for at tage Braaden fra de Rygter, som Hans Modstandere sagtens bilde lade vorde Hans Forlobere, er saa karakteristist, at det ikke bor overspringes, iscer da det tillige vifer os et P a r lidet kjendte Trcek af Datidens offen- lige L iv .

E t P a r Dage förend Presidenten va rb le - ven rejseferdig, traf det sig saa heldigt, at der fra Kjobenhavn indlob B e falin g til, at Landets Borgere skulde gjores bekjendte med en af 42 Punktcr bestaaende Traktat imellem Majestceterne Christian den 5te af Danmark- Norge og C a r l den 2den af S torbrittanien.

— Presidenten lod folgelig hele det menige Borgerskab indkalde t il en offenlig Forsam ling, fo r hvilken Traktaten blev oploest. Derefter tog Han selv Ordet og opfordrede alle gode Borgere t il at sremsette deres O nfler, for saa vidt som de sigtede t il B ye n s Opkomst og egnede sig t il af Ham at vorde foredragne

paa allerhejeste Sted. D a ingen Var beladet paa naget saadant, blev denne O pfordring kun t il et lille M ellem spil, ved hvis Hjcelp man gled oder i den voesenlige D e l af H oj- tideligheden; Präsidenten künde jo nok i den herskende Taushed se et B e v is for, at Han nogenlunde havde forstaaet at imodekomme Borgerfkabets Dnster, selv inden de vare ud- talte, men det vilde dog v«re Ham behageligt at höre en direkte Erklcrring i den Retning cllcr bcdre, om nagen her tilstedevcrrende skulde have noget paa Ham at kcere eller klage. D a Borgerflabet dar aller mindst sorberedt herpaa, stod folgelig ingen frem, og

bet

blev Presidenten selv, som asbrod den almiudelige Taushed ved at fortolke den i de mindevoerdige O rd, som Han vist har skyndt sig med at lade före til B o g s : „ A t ingen med Kceremaal frenistod, medens derimod alle cndrcegteligen bevidnede Ham dcres Ag- telse." M ed dette gode Skudsm aal afgik Han t il Kjobenhavn, hvor Han sikkert har hast sin D e l i Tilblivelsen af de kgl. P r iv i- lcgicr af 1682. H a n oplevede at se dem fort ud i Livet, men Heller ikke mere, thi Han dode i 1684.*) A f det lille O p trin se

» ) S i l s e , S . 38, scrttcr hanr D»dSaar t il 1665;

» r» endnu den Dao, da Magistraten hrldt sit ferste

v i förft, at det „meenige Borgerschab" endnu i Suvercenftetens Barndom stid havde en offcn- lig R o lle at spille, vel ikke mindende om O ldtidens fribaarne, der msdte paa Thinge for at stifte djcerve O rd og m aaste H ng med hvem som helft, men snarest mindende om hine Amagerbönder, som i H ast indkaldtes t il den hvjtidelige Arvehykding p a a C h r i­

stiansborgs S to tsp lo d s A a r 1660, hvor man blot für Form ens S kyld ünstede Bondens Jndvilligelsc i Statskupet, thi det andet, v i leere af Optrinet, er det,- at den fornemme endnu ikke den G ang fülle sig h sjt lüftet oder Mem gm ands Omdsmme. Dette bekrsef- tes ved et andet Exempel, optegnet under K . A p r il 1672, da Prcesten ved „dansk Kirke", M agister P e d e r J o r g e n s e n D o r s c h o e u s (ogsaa kaldet D o r s c h ) msdte for M agistraten med ikke fcerre end 37 menige Borgere, hvis gode Vidnesbhrd Han paakaldte for at er- hverve sig en günstig Retskjendelse for fit prcesteligeForhold. V i ftmne ikke se, h vo rtil Han vilde bruge en saadan Kjendelse, men at det ikke har vceret for at bilcegge den sin

Msde i det nye RaadhuS, den 13. Februar 1682, flrev Raadstuestnveren Han- Navn med soerlig uvpyntet Skrist -,-pan wonS Raadstue".

Ansögning om at vorde Provst, skjonne v i deraf, at Han a lt nagle A a r 1 Forvejen dar bleven P ro vst for E lb a Herred. I et hsj- tideligt Magistratsm sde under P rä s id iu m af Borgmester Jacob Petersen (i C h r. Nielsens Fravcerelse) og i Overvoerelse af Raadmcen- dene Grotohm , S te n Hansen og Loumand, samt af to kgl. Komnnssoerer, de velbaarne Hercer J e n s R o d s t en K n u d s r n og E b b e G y l d e n s t j e r n e , gave Bidnerne enftemmig Magisteren det bedste Lo v og tilsagde Ham at v ille vedstaa dcres Udsagn, naar og hvor det gjordes Behov, men mcerkeligt nok om- talte ingen ved denne gode Lejlighed det a f Hammerich stemhcebede hcederlige Trcek af Peder Dorsch, da Han ikke af de svenste Sejrherrer vilde kade sig tvinge t i l at bede for C a r l X Gustaf. E t lauste endnu stär­

kere B e v is paa, hvor megen P r i s de for- nemme künde fcette paa de laverestilledes gode Omdpmme, finde v i i M agistratsm odet den 25. November 1670, da nysncevnte P ro vst og M agister Dorsch, i Forening med et P a r af B yen s celdste Borgere, stod srem for at aflcrgge retsgyldigt Vidnesbyrd om C H r i s t i a n v o n V l u m e n t r o s t , der havde vceretKom­

mandant i Fredriksodde og nu kaldtes Oberst.

I Retten fremlagde benieldte Oberst dett

Ordre, i Felge hvilken Han i 1660 havde overtaget Kommandantstabet. D a B yen paa denne T id var uden Huse og Foestningsvcer- kernes Gjenopförelse krcevcde en meget stör Arbejdsstyrkes Noervoerelse, har Kommandan­

ten visselig kunnet have Arbejde nok med Ordens Overholdelse og faaet mindre end tarvelig Udhvilcn efter Arbejdet. Vidnerne udsagde: „a t Obersten havde voeret meget flittig og ufortreden i sit strcenge Arbejde, og at Hans nuvcerende störe Svaghed voesen- lig kom af, at Han maatte bo i en ussel Hytte, saa at Han tilsidst mere död end le­

vende var bleven fort ober t il Fyen i en B a a d ." Denne Oberst Blum entrost er altsaa det nuvcerende Fredericias tidligste Kom m an­

dant; moerkelig nok have v i ikke andet Steds fundet Ham ncevnt i denne Egenstab, men Han er m uligvis identist med den Kaptejn Blumentrost, som i A aret 1657 forte Iste Kom pagni i Fod-Regimentet „K nud U lfeldt".

N a a r v i have lcert at kjende det Forhold, i hvilket M ilita ris m e n stillede sig t il Borgerne,

»paa hvem den i det17de, ja t il langt ind i det 19de Aarhundrede saa ned fra ubegribelige Hojder, saa ville v i komme t il, bedre end nu at satte,, hvor meget denne Obersts Optroeden i Netten har havt at betyde som Anerkjen-

delse af M enigm ands Omdomme. V i skulle derfor nu gaa oder t il at vise:

IV. Osfirerernes Ringeagt for Borgerne.

Den 28de Decbr. 1665 sogte B o rg e r i Frcdericia „störe Peter Hansen B u ll" om Oprejsning for at voere bleven bortfort fra sit H u s Juleaften, „stsönt Han sig ingen U -R et bevidst Var, ejheller noget O ndt bedre- vet havde, der forskyldte en saadan M e d fa rt."

— Hvad Var der stet? — Juleaften v o rd e r kommet en S o ld a t i Besag t il Ham, og da Han vilde traktere denne med et godt K ru s O l og andet Mnndgodt i Anledning af den heilige Fest, sendte Han sin D a tie r ned i Kjcrlderen for a t tappe O lle t af dct der lig - gende Anker, og for en Sikkerheds S kyld lod Han sin P ig e tage Lyset og folge hende.

Under deres Bevoegelse ned ad Trappen flim - rede Lyset saa stcerkt, at D atieren kom t il at tage fejl af et T r in ; med et S k rig styrtede hun ned ad Trappen og blev liggende som dod paa Kjoeldergulvet. Moderen horte Skriget og ilede til, men da hun saa' sit kjcere B a r n saa ynkelig tilredt, maaste do5t' og borte, saa gav hun sig ligeledes » ti^ M sirige og endte med at daane ned ved D a t- terens S id e ' 'Hendes S k rig lod langt videre

3

end op i Stuen, hvor hendes M a n d sad, thi just som störe Peter Hansen havde rejst sig for at yde sine Kvindfolk styldig Hjcelp, traadte der ind t il Ham en Trommestager med O rdre fra M a jo r v o n d e r W o y d a om, at B u ll strax stulde komme ind t il Ham, som dar Hans Nabo. — „D e t har vel ikke saadan H ast", svarede B u ll, idet Han ilede forbi Trommeslageren med sin L y g te iH a a n - den hen t il Kjcclderen, paa hvis G u lv Han ganske rigtig fandt dem, Han sagte; „der kan D u selv se . . henvendte Han sig til Trom me­

slageren; men denne Var allerede gaaet sin Vej, fortsrnet over C ivilistens Jndvending imod H r. M a jo re n s B efaling, og med tjenstlig M e ld in g t il sin stroenge foresatte om den forefaldne „M u th w illig ke it". — Understöttet af sin Gjcest og Pigen fik B u ll omsidcr sin Hustru og D atter op af Dybet og ind paa deres Senge, men noeppe Var det stet, farend Daren blev revet op, og ind traadte e n Lo jt- nant, en Foenrik og en D e l S o ld a te r fra Vagten, som uden videre arresterede B u ll og farte Ham t il den militcere Hovedvagt, hvor Han fik Lo v t il at nyde Ju le n s Gloeder i Ensomhed lige t il förste Juledags Efterm id- dag, da det behagede M a jo re n at give Ham fri. V i kunne desvcerre ikke oplyse, oin K o ­

nen har sendt Klage t il M agistraten og om det er dennes Klage t il Kommandanten, som foranledigede M a jo re n s Naade, men vist er det, at ingen af Datidens Netsböger giver mindste V in k om, at B u ll har faaet nogen O prejsning for den T o rt, Han har lidt, ikke en G ang et underdamgst m isbllligende O rd fra Prcesidenten om M ajoren s Fremfcerd.

A t B u ll flog K n ip s i Lommen, naar Han talte med sine Medborgere om Juleaftens- Gloederne i Vagt-Arresten. dar jo ganske na- tu rligt, nien egenlig ikke nogen T ilfredsstillelse;

det hjalp blot t il at holde Harm ens G lo d ulmende. D a saa B org ern e forste G ang i det nye A a r, samledes t il Exercits uden fo r Citadellet, kom, blandt mange andre T in g , ogsaa störe Peter Hansens S a g t il Om tale i H viletiden; man fandt M a jo re n s Adfcerd skammelig, men vcerre end den v a r dog M a - gistratens, naar den var saa pjaltet, ej en G ang i saa klar en S a g at kunne skaffe en cerlig B o rg er retfoerdig Oprejsning. M a n talte sig saa varm, at Naturen gik over O p- tugtclsen og man glemte, hvorlunde man her under Ovelsen godt künde blive tilta lt og straffet efter den dagjceldende barbariske, m ili- toere Straffe lov. D et ene O rd tog det an- det; Borgerne overbod hverandre i at ud-

skjeelde Prcrfidcnt, Borgmester og R aad saa hcftigt, at de ikke en G ang cendfede S ta d s- majoren, der havde noermet sig og forgjoeves paabod S tilh e d . Denne brave M a n d , fhv.

Ritmester N idort, fortjencr vel at mindes, fordi Han tog Sagen saa fornuftigt: Ingen blcv „arquebuseret", ingcn hcengt, ja der kom ikke cn G ang nagen t il at ride paa Trcehestcn cller dingle paa Pcelcn eller t il at lobe S p id sro d (Straffe, hvormed man ellers Var mcgct rundhaandet vcd a l Excrcits), men Han nojedcs mcd at indmelde dct sorefaldne t il M agistraten, for hvem denne Nöd blcv svoer at kncekkc. G jö rc B hcn folkctom gik ikke an;

dct havdc vcrret svcrrt nok at saa Folk t il at nedscette sig der; man horte jo egenlig ogsaa selv med t il B o rg e rn e ; men at lade dct fore- faldne gaa upaatalt hcn, at lade de stygge Ukvcmsord siddc uhcrvnede paa sig, gik Heller ikke an. Ester modncste Ovcrvejelse kom de velvise t il det M s u lta t, at dcres udskjceldende Mcdborgerc burde bcde dem om Forladelse, og dcnne klage M oderation fik sin fortjente Lon. D e n 18de J u li 1666 mödte for M agistraten Afsendinge for alle fire B o rg cr- Kompagnier, som „paa egne og Medborgcrcs Ncgne bad om Forladelse for de ubetoenksomme og urigtige Ord, de havde ladet falde under

Exercitsen." Ester denne offenlige A fbigt

„pardonneredes de skyldige for denne G a n g ", men deres Navne prange endnu i Bogen.

D a im idlertid nceppe nvgen nulevende v il bebrejde de brave Borgere deres M y tte ri, saa forSge v i jo ikke deres S t r a f vcd at ncevne Ponitenterne, af hvilke en og anden maafte kan have genealogisk Boerd. D e v a re : B e rn t Opfermann, Christian Tauson, Je n s Larsen Bilthugger, Christian Severin, Jacob Roß, W illu m Herbst, H an s Wagner, Rehmer Arendsen, H an s Nielsen, B randt, Je n s Fest- ler, Jochum Richter. Johannes Heller, Anders Michelsen og Peter Sönnichsen. Disse 15 Mcends A fb ig t har selvfvlgelig vceret offcnlig i Ordets allercgenligste Betydning, thi i A are t 1666 har ganske vist ingen Naadmands- Lejlighed vceret stör nok t il at rumme baade M agistraten og dem, men Offenligheden var ogsaa den G ang et meget vcrsenlig M om ent i Straffe-Lovgivningen. D e rfo r regnedes

„p in lig t Fo rh ö r", T o rtu r, hvis P in s le rs Jntensitet langt oversteg de egenlige Straffe s, slet ikke med som D e l af den forskyldte S tr a f. Enhver anklaget, paa hvem en stcerk M istanke hvilede, Var udsat for at faa F in g re og Fodder kvcestede, Ryggen opfloenget, B r y - stet svedet med S v o v l, alle Lemmer trukne

af Led og satte i Led flere Gange efter hvcrandre, M unden opspilet og B a n d hoeldt i, lige til Kvcrlning forestod, M u stle r gjen- nemfilede mcd tynde S n o re osv. Forst i S lu tn in g e n af det l8de Aarhundrede holdtes dct sidste pinlige Forhör i Flensborg over tre Jodcr, og Fremgangsmaaden derved er belyst ined al den Klarhed, soni et samtidigt retsligt Aktstykke kan give*). I Frederieia har man ganfke sikkert ogsaa ovet lignende Grusomheder, inen Retsbogerne tale ikke dcrom, fordi de gik for sig inden sire Vcegge**);

Skarprettcr Christian Z e ile r (feuere, i M idten af dct 18de Aarhundrede, V itu s Wagner), beggc formodenlig Tyskere (jfr. L . Holbergs Epistel 521), med Hans S ta b af Hjcelpere har sikkert tjent ganske gode Penge, thi Han ejede cn af B ye n s starre Gaarde (25 Fag, H jornct af Slesvigsgade ved Jodekirkegaarden).

Den militcere Rettergang tilstedte ganske vist ogsaa „P in lig t F o rh o r", men dens i Reglen forbausende hurtige, for ej at sige letfoerdige,

») J n s t i t S r a a d W o is s i Zeitschrift der Geschichte für die Herzogthümer SchleSw. Holst. Lauenb;

Bd. I — ä.

**) J v fr . W is s e S . 3S, hvor der meddeleS, „ a t i H o ­ s p it a le t er i NodSfald Jndretning t il et lidet Tugthur" og „ i sidste 30 Aar minder ey nogen at have her lidt DrdSstras." Men Skarpretterner bedste Jndtagt dar jo — Sportlerne!

Fremgangsmaade gjorde vistnok T o rturen m indre anvendelig paa Soldater. T i l Gjen- g ja ld hörte Over- og Under-Gewaldigere, Stokmestre og Profosser t il Hcerafdelinger- nes faste Stok, ligesom en „Ju stitie " Var et aldeles nödvendigt Rekvisit i en Garnisonsby.

D e t Var ncrrmest, hvad v i vilde kalde „et S kaffot". hvorpaa der var rejst G alger og nogle Pcele, hvoraf den encs Fodende va r omgivet med Jernspidser. Ligesom Ska rp- retteren og Hans Hjcelpere, ihvor velstaaende de end vare, havde ondt ved at leve i O m - gang med „« rlig e " Borgere, saaledes stemplede hin T id s Tankegang endog det rent haand- vcerksagtige Tgmrerarbejde, som sorefaldt, naar et Skaffot eller en Justitie skulde rejses cller repareres, som „ucerligt" o: som naget, hvormed ingen, der havde sin LEre kjoer, Hürde besaite sig. D a nu M ilitcrrstanden altid i soerlig höj G ra d har voeret gm over sin og sine Medlemmers „A §re ", saa forstaa vi, at de forresten ikke ganske saa Tömrere, der sorterede under Fredericias Kommandant, künde ömme sig ved at have med Justitiens R e jsn in g og Reparation at bestille, samt at Kommandanten, den naturlige Vogter fo r Garnisonens Stan dsirre, gav sine underord- nede Tömrere M edhold i hin U v illie . I

J u n i M aaned 1694 traf det sig nu saa, at en af Fredericias velbekjendte Storm e havde ombloest G arnisoncns Justitie paa Excrccr- pladsen. P a a den T id var Oberstlojtnant C h r i s t a n W i l c k e n Fcestningens Komman­

dant, en stram S o ld a t, der ikke künde und»

voere en Justitie en eneste D a g og dog med for megen Standscere i Livet t il at paalcegge Garnisonens Tömrere det infame Arbejde;

men hvad der var uoerligt for dem, tröstede Han sig, behövede jo ikke at vcrre det for de borgerlige Tömrere, og i K ra ft heraf senkte Han sin G arnisonsadjudant Emmerich t il M agistraten med m undtlig O rd re t il kenne om „nceste D a g, den 3V. J u n i, at lade S t a ­ dens Tommermcend indfinde sig betimeligt.

paa Paradepladsen for dersteds at forfoerdige en ny Justitie i Stedet for den gamle, som v a r omblcest."*) D e t havde ikke vceret for

*) A n m .: O m den Forlegenhed, hvori Fredericias Magistrat er bleven sat ved Kommandant Wilcken'S Ordre kunne vi danne öS et Begreb ved at gjsre öS bekjendte med, hvad det kostede at faa Skaffotter reiste i Hertugdsmmerne. Jahrbücher für die Lan­

deskunde der Herzogtümer SchleSw. Holst. Lauenb^

1860. l l l . Bd. S 6 t meddele et P a r Regninger fra Tomrerlavet i Oldesloe, for Bygnrng af en.

Justitie i P ö lih (en Landsby ca. Vs M i! syd for O l- deSloe). Den forste, som er fra Aaret 1739, visev en ArbejdSlon af ikke mindre end 64 M ark lybst^

fordelt paa folgende Poster: T il Tomrerne 3 L

meget, om M agistraten havde besvaret denne uforskammede B e falin g med en spottende B e - mcerkning om, at det vist ikke künde hjoelpe

M art, V l 16 M ., Hvedebrod 2 M ., Musik 6 M -, en ny Dxe 3 M , to P a r Handfler 1 M . Den anden Regning for famMe Arbejde er fra Aar 1775, og giver 131 M ark i ArLejdtlon- saaledcS fordelt: 2 il Tsmrerne 60 Mark, Mustk 12 M . , Fortcering 39 M . D a man spurgte Oldermanden sor Lsmrerlavet om Gründen til denne paafaldende Fordyrelse, svarede Han, at der nu i 1775 var Mange slere Folk i Ladet end i 1739. Meningen med dette S v a r var den, at det Var nodvendigt at have a lle StedetS Tomrere med til dette Arbcjde, thi naar nogle udeblev eller ikke togeS Med, vilde diSse ikke unvlade at plage og spotte de arbejdende for deres Delagtighed i det „uoerlige Arbejde".

Ovrigheden havde rigtignok sat sdoere Boder for dem, som haanede en Mand, der havde arbejdet paa en Justitie — Uge indtil en M ark Guld — , men sligt havde ikke hjulpet det miudste t l at faa Arbejdslonnen nedsat; det eneste Middel til at faa Skafot rejst var det at gjsre alle vedkommende saa delagtige den, at ingen künde lade den anden noget höre, men saa maatte m^n ogsaa punge dygtigt ud; den grusomme Straffelovgjvning morarbeidedeS saaledeS vev de for Smaabyerne utaalelige, vozende Udgister. For hin fidste Tortur af de tre Jeder 1 FlenSborg oppebar Skarpretteren, som man havde maattet forftrive fra RendSLorg, et Exttahvnorar af 30 Daler forüden den Ber-mmelse, at Han var en scerdeleS duelig Mand i sit Fag (stjont Han ved 2 TimerS stigende Pinsel af hver Mand kun havde opnaaet at saa den ene til at bekjeude). O m vi end af OldeSloer-Regningen tor flutte, at Frede- ricia Magistrat har kunnet rejse Kommandant Wilcken'S Justitie for maaske kun 30 M ark lybff, siden det var L 1694, saa har dog en saadan E^tra- Uvgift vceret folctig not for den sättige B y .

at bringe dm militcere Retfoerds-Gudinde paa Benene, naar det viste sig, Ä hun i den

G ra d stod paa svage Fodder, men over for H r. Emmerich og den Ordre, Han bragte, havde M agistraten kun at vcrre lydig; den havde nemlig gjennemgaaet et Kursus i S u bo rdination hos Oberstlojtnant Wilcken, som havde vist de Herrer Proesidenter, forst Lassen, saa Winterberg, hvor Skabet stulde staa. og, t il T ro d s for alle deres Protester, sat igjennem, at hele Borgerstabet havde at mode vcebnet paa Exercerpladsen, naar det behagede Kommandantstabet at lade G eneral­

marschen staa. Enevceldet stod jo den G a n g i fuldt F lo r og kun den G la n s Var crgte, som udstraalede fra dets Naadesol; over hele Landet krummedes der Ryg, forst for de indvandrede nobiliterede, derncest for alle indvandrede militcere Befalingsm cend; paa denne T id befcestedes ogsaa den i 1664 be- gyndte Tvedeling af Fredericia r „danfl" og

„tysk" S o g n . D e t sidste, som ncrrmest Var blevet t il for den tysttalende G a rn iso n s Skyld, blev nu B ye n s „Westend", hvor det alene var fashionabelt at bo. Underligt er det i denne Periode at se en Osficer, men rigtlgnok kun cn Lojtnant, dog t il Gjengjceld, efter Navnet at domme, en Tyster, P e t e r

J o h a n s e n S t i c h , at bejle t il Borgernes Penge; v i finde, nt Han den 18. J u li 1672 prcesenterede i Retten et kongeligt Benaad- ningsbrev, i Folge hvilket Han havde Lo v t il at besoge Godtfolk og bede dem om Penge- hjcelp, samt t il at lade Bcekken soette for Kirkedorene, at „deri maa vorde indsanrlet naget, ved hvis Hjoelp Han kan udlose sin B ro d er af S la ve rie t i Algier, hvor denne i syv A a r har dsjet forsmcrdeligt Fangenstab."

M e n dette Var vel kun en af de Undtagelser, som bekroefte Reglen.

V. Om Haandvcrrker-Lavene.

M a n stulde med Foje toenke, at en saa lille og forholdsvis saa stoerkt regeret B y soin Fredericia Var i dens forste 50 A a r, vilde Borgerne der have styndt sig at danne Lav, for ved Sam menhold og Organisation at danne Modvcegt mod det störe P re s fra oven. D et fhnes dog ikke at vcere stet; dels have de indfodte fet noget stjcrvt t il de ind- vandrede, som vilde indfore deres Fcedrelands S k it og mödte med Pretensioner, da de saa' sig understöttede af Magthaverne, dels have de celdste Borger« sjcelden ladet sig noje med et

enkelt Haandvcrrk*): Skomagercnvar meget ofte tilllge Sadelm ager og Agerdyrkcr; Skrcrderne handlede med Klcede, Traad, G a rn , Knapper og lignende M anufakturllarer, medens v i igjennem en D e l Borgerskabs-Anmeldelser og Kcemnerlister erfare, at Störstedelen af hin T id s Haandvcrrkere som B i-E rh v e rv drcv

„alm indelig Husncrring". Dcsuden har Fredericia i Tiden för 1760 vist aldrig havt oder 100 egenligere Haandvcrrkere, first Sko- magere og Skrcrdere, saa at der allerede Herr ligger G rund nok t il at renoneere paa den Modstandskraft, cn saadan B h es Lav künde yde. W ilse pegcr ogsaa ganske rigtig hen paa Jodernes Evne tll at troenge sig ind i ethvert Fag, hvor der Var en Forretning at gjöre; jo ringerc Anseelse de nod. jo mindre Lyst künde deres Medborgere have til at trcrde i ncermere Sam fund med dem. D en forste, aldeles uomtvistelige Beghndelse t il at danne Lav finde v i under 2den A p r il 1655, paa hvilken D a g B ye n s Vagere havde fluttet sig sammen for at indgaa med Klage over Kjöbmcrndene, der ikke blot folgte, men ogsaa bagte B rö d . D e n 2den August 1688 önskede

A n m . : Aar 1L27 vare alle G itter og Lav oph«- vede, men de slorerede dog hist og her, hvor Lrang var dertil.

og fik dog en af de storre Kjobmcrnd. senere Raadmand C l a u s D i t h m a r , M agistratens Tilladelse t il at lade boge saavel fintHvede- brod soni Sigtebrod, en Tilladelse, som ikke har varslct godt for Lavdannelsers Betydning.

A t Bagerne i ovrigt nok künde have trcrngt t il lid t Jmodekommen faa vi et V in k om ved at se Bager F r a n z G r i e s e den 28.

Septbr. 1676 indgaa m e d B o n om, at Hans to Sonner, Christian og Jokum, maa faa Anscettelse som Trommeslagere ved B yen s fire Kom pagnicr med aarlig Lön af 20 D a - ler. D en 9. Oktober 1686 se vi derimod 23 Borgcre, h v o rib la n d tK n u d P a g h , W i l - l u m B u r r i c h t e r . N i e l s B u l l , J e n s H v c i g e l l , J o r g e n S v c e r t f e g e r og P o v l G r u m , fremkomme mcd Andragende om at maatte danne „et ordenligt Vogn- m andslav", og dctte indrommes dem.

M e n foruden disse to Korporationer (eller trc, naar v i ville mcdtage det i 1685 opret- tede af 2, skrivcr to, M a n d besiaaende N at- vcegterkorps, som vaagedc over den vidtstrakte B y e s Sikkerhed ved at raabe om Natten K l. 10, 12, 2 og 4!) finde v i ingen Antyd- mng af flcre lignende Dannelser — ikke en G ang af et M o lle rla v , og Bagerne kunnc dog um ulig have hcntet M e l langvejs fra.

M e lle r bleve da ogsaa tidligt indrettede i B ye n

2

: Hestemöller, og Kom m issarius H i n r i c h E h l e r s fremlagde den 27. M a j 1669 i Retten „Kopie af General K rig s Kommissoer O t t o P o w i s c h ' s Haand af kgl. M a ytt. V e v illin g s-B re v paa en Vand- m ölle her Vesten for Staden at lade bygge";

W ilses P riv ile g s -U o to g Pkt. 9 viser dog, at E h le rs cndnu i 1682 ikke havde gjort B ru g af sin B e villin g . Derim od viser en S a g , som den 24. M a j 1672 blev anlagt af Konsumtionsbetjent S a m u e l L o b e d a n t z (Han tog ikke Vorgerfkab f o r 1 8 . Oktbr. 1677) imod Borgmester J a c o b P e t e r s e n og den- nes Tjenere paa „Heftemollen", hvor mange M e lle r B yen har havt i det A a r. Sagen blev anlagt, fordi Lobedantz fandt Toldseglet brudt, og undcr Proccdurcn forklarcr L.. at Han kom fra R a sm u s M ö lle r s M o lle og gik t il H r. Borgmesters M o lle , hvor Ouge P e ­ tersen (M ollerform and Nage P .? ) foregav,

„a t Han forgjoeves havde sogt S a m u e l i Hans Logemente og i de f i r e a n d r e M ö l l e r , förend Han brod Toldseglet." Gam m el M o lle , en M i l vest for Byen, Var dog nok det vigtigste Formalingssted.

A t der i en B y med saa stör S tra n d og bctydelig Fcrrgcfart hverken dannede sig noget

Skipper- eller Foergelav, maa voere enhver paafaldende. P a a de crldste Kcemnerlister finde v i ingen Skippere blandt de fiatydende Borgere, kun 2 Fiskere, som boede paa S o - bjerg, og af Raadstuebogerne til A a r 1700 have v i blandt Borgerskabstagerne kun fundet 2 S eylingsm and. I Paryktiden stulde man have ment, at Frisörerne vare blevne saa talrige, at de havde dannet et Lav, men Heller ikke de gjorde det, stjönt de tcelle Navne som H a b a k u k J a c o b s e n K o c h og A d a m L e v i n K n u t h , begge sra Fyen.

VI. Om Sproget og Klirdedragten.

Danm arks Ulykke i K rigen mod C a r l G u ­ staf og navnlig Frederiksoddcs Jndtagelse gav et mcrgtigt S to d t il den danfke Adels Under- gang; denne forte t il Köngens Enevcclde;

bette tilfojede sin gamle sejge Modstander a l Ulykke ved Hjcelp af fremmede, som det lof- tede op i de Wresoeder, hvorfra Adlen var blevet fortrcengt; derved led det danske S p ro g , af h vis Bevarelse A dlcn havde megen F o r- tjeneste, stör Overlast. G a n fle vist have alle de oldenborgske Konger adskillig Brode paa dercs Sam vittighed, men mcd den nationale

A d e l som M ellcm m and imellem dem og F o l- ket, gik dettes Sprog-Forandring (-Fordcer- velse eller -Udvikling f!s) dog kun saare lang- somt; t il Gjengjceld saa meget deshurtigere efter at de indvandrede nobiliterede vare blevne Köngens Organer. F o r de underordnede Embedsmcend blev det en Livssag at rad- brcekke Sproget efter det M ünster, deres foresatte gav dem, og v i have nu, da v i kunne overskue den lange Rcekke af de i Ene- vccldets 188 Leveaar gjorte Forsyndelser mod Sproget, stör G ru nd til at undre os oder, at vi endnu tale et S p ro g , som, om end kun fjernt, minder om den gamle Stam me, m in­

der om hin „danske Tunge", som Var fcelles for de nordiste F o lk , den Gang de havde M a g t og nöd Anseelse i Verden. M e n hvor i Danm ark skulde man vel have storre G rund t il at undres over at höre dansk Folkesprog end i Fredericia, den kunstigt opstaaede B y , som ikke blot under Enevceldet v a r bleven begavet mcd en Overflod af tyske Embeds­

mcend, men som ogsaa skulde vcere et S la g s Hovedkvarter for „de geworbne", t il hvilke Enevceldet stöttede sig, og som, for at bestaa, maattc tages under Armene med naget saa - overordenligt som densus a s M , Privile g ie rn e forlenede den med — , en Rettighcd (thi en

Forret^ stulle v i Vogte os for at kalde den), som truede med at gjsre Bhen t il et S p ro g - forvirringens Babel, et Sam lingssted f o r A l- verdens Manddrabere, Motdbroendere og Tyve- kncegte, der baade havde leitest ved og störst F o rv e l af, at ringeagte de indfödtes Ejcn- dommelighcder, mcdens de optog den magt- havende Klasscs. H eldigvis blev denne R et- tighed brugt i langt ringcre G ra d end man havde havt G rund t il at vcnte; men G a rn i­

sonen, Jndvandrerne ogEmbedsnicendenegjorde Sprogets Livsvilkaar dröje nok. D e r er A n - ledning t il at spörge om, hvorfor Retsbögerne ikkc förtes paa thst. S v a re t bliver cn Hen- v isn in g til, at de i voesenlig G ra d förtes fo r M enigm ands S ky ld ; at det offenlige Skole- vcesen maa have vcrret ta rv e lig t, og ikke har kunnet overkomme at lcere A lm uens B ö r n thst*) sidcn det stod saa stet t ll med Skrivekunsten, a t man ganste almindeligt brugte Bomoerker i S ie d e t for Navne; den underlige Kilestrist, der virkclig minder om det gamle N in iv e og B a b e l, og som paa mangfoldige Steder i Retsbögerne overraste Loeseren, ere talende B eviser for. hvad der er den dybeste G ru nd

I 1666

havde Byen dog en

^thst

Skolemesterr Diedrich Berg.

4

t il, at Fredericia undgik total Fortyflclse.

S to d det saa slet t il med Borgernes Skrive- kunst, at de ikke en G a n g künde skrive deres Navne, saa stod det vel ikke stört bedre t il med deres Evne t il at lcrse. D erfor künde det ikke nytte synderligt at opslaa strevne Love og Anordninger paa Kirker og Gade- hjM ner — vilde man kundgjore dem sor B e - folkningen maatte de oploeses sor det sannnen- kaldte Borgerskab; under OplceLningen stod dette opmoerksomt og lyttede efter Jndholdets Nealitet, medens Sp rog fe jl og andre Form a- liteter glede forbi, vel ikke ganske, men noesten virkningslost. M a n havde naaet t il at be­

tragte O rd som: betragte, erfare, eragte, sor- fare, gelejde, gehörig, Geflceft og gestceftig, Gebyhr, tilgedan, tilforladelig osv. som gode danske, men man lod den velvise Ovrighed vcere ene om at bruge Soetninger som fol­

gende, der trceffes hyppigt: „K gl. M a y tt.

T o ld e r N . N ." , eller „H r. Borgermester N . N . erschinnet i Rette och haffuer sig erbodett th il at widne . . . " eller . erbyder sig at w id n e "; Ordet „zidzhafftig" sor „bosat eller bosiddende" have v i Heller ikke sundet vrugt af andre end „de fornemme". D er- imod er det glcrdeligt at se, hvorledes det