undervejs i projektet?
7. Opsummering og perspektivering
Foreløbige erfaringer og resultater af samarbejdet:
Projektkoordinator Kenn Lundum og jeg har gennem deltagelse i projektet som aktø-rer fra Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen fået et indgående kendskab til hinandens praksis og derved skabt et grundlag for, at der dannes et grænsefælles-skab mellem Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen, hvor børn og unge fra Projektstedet Østbasen og studerende fra Pædagoguddannelsen og elever fra den Pædagogiske Assistentuddannelse kan mødes og deltage i forskellige former for akti-viteter. Mulighedsbetingelserne for dette grænsefællesskab er baseret på voret samar-bejde som gatekeepers med afsæt i hvert vort bagland. Vi har som gatekeepere blandt andet faciliteret møderne og aktiviteterne mellem de forskellige aktører og på den måde sikret, at aktiviteterne er foregået under de rette betingelser med hensyn til etik og uddannelsesmæssige krav. Etablering af gatekeeperfunktionen har været en væsentlig forudsætning for udviklingen af samarbejdet, og opretholdelse af funktio-nen er afgørende for det fortsatte samarbejde. Samarbejdsaftalen er indtil videre meget personbåret. Hvis den skal være bæredygtig fremover, skal flere medarbejdere inddrages aktivt. Desuden skal vi være meget opmærksomme på, at vi som uddan-nelsesinstitution lever op til vores ambition om at følge og støtte studerende og ele-ver fra Sundparken. Kun på den måde kan vi sikre, at de gode historier bliele-ver skabt og fortalt. Hvis vi fejler i den forbindelse, bliver det i stedet til negative historier, der ødelægger rekrutteringen og dermed store dele af grundlaget for samarbejdet.
Vi – Pædagoguddannelsen og de to boligforeninger – ønsker at fortsætte og vide-reudvikle samarbejdet blandt andet for at undersøge, hvilken betydning deltagelse i dette grænsefællesskab kan have for fremtidig professionsudøvelse for de unge, der uddanner sig henholdsvis til pædagog og pædagogisk assistent, og hvilke behov de evt. kan have for støtte undervejs.
De unge har i den forbindelse allerede udtrykt ønske om, at vi i fællesskab udvik-ler et undervisningsmateriale rettet mod den Pædagogiske Assistentuddannelse og
Pædagoguddannelsen med afsæt i de unges fortællinger om deres personlige delta-gerbaner i grænsefællesskabet mellem Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen. De ønsker at nuancere stereotype forestillinger om, hvad der kendetegner mennesker, der bor i udsatte boligområder.
Endelig har vi visioner om at videreudvikle samarbejdet med Videncenter for Energi og Byggeri og lokale boligforeninger med fokus på bæredygtighed i alle tre henseender: økonomisk, miljømæssigtog socialtjfr. Brundtlandrapporten61.
Projektet handler som nævnt også helt konkret om – gennem dette samarbejde – at kvalificere Pædagoguddannelsens tilrettelæggelse af undervisningsforløb i forhold til velfærdsinnovation og tværprofessionelt samarbejde. Erfaringer fra dette projekt viser, at det er oplagt at kombinere og anvende effectuation logic og Modus 2-tilgan-gen i projekter, når man ønsker at fremme de studerendes kompetencer i forhold til tværprofessionelt samarbejde og innovation (se også Piihl & Phillipsen 2011). Når vi tilrettelægger undervisningen i profilperioden på 4. semester på denne måde, mulig-gør vi, at den knytter an til den enkelte studerendes personlige engagement og livs-projekt, og derved medtænker vi de studerendes motivation og behov for relevant erkendelsesudvikling i forhold til deres egne livserfaringer. Vi ved, at det er en brug-bar tilgang. Det italesættes bl.a. af studerende fra Sundparken, der giver udtryk for, at profilperioden er særdeles meningsfuld for dem og deres uddannelse.
Vort samarbejde er udviklet i en bestemt lokal kontekst, og derfor er erfaringer-ne, som det fremgår, meget specifikke og personafhængige. Ved inddragelse af begre-berne grænsefællesskaber, gatekeepers og modus 2 videnproduktion i analysen af projektet og processerne opstår der imidlertid mulighed for generaliseringer.
Projekter som dette skabes bottom up,men kræver opbakning top down.Jeg vil der-for anbefale ledere af velfærdsprofessionsuddannelser, at de prioriterer og investerer i at give medarbejdere muligheder for at opbygge brobyggende netværk af gatekee-pers, da det kan være med til at etablere usædvanlige og inspirerende rammer for, at medarbejdere og studerende kan skabe nye læringsrum og ny viden i samspil med aktører fra praksisfeltet.
Jeg håber, at vore erfaringer og modeller vil være til inspiration for andre profes-sionsuddannelser, der ønsker at udvikle sociale partnerskaber i lokalområder.
Afslutningsvis vil jeg gentage Projektkoordinator Kenn Lundums opfordring til at udvikle sådanne partnerskaber:
Der er ikke så meget at tænke over, bare kom i gang! Det vil kun være positivt, man får mere ud af det, end man kan forestille sig. Og det bliver ved med at udvikle sig.
Agger, Anita & Birgitte Hoffmann (2008): Borgerne på banen - håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvik-ling.Velfærdsministeriet.
Andersen, Linda Lundgaard, Lise Bisballe & Lars Hulgård (2011): Den internationale (undervisnings)arena for socialt entreprenørskab – om stu-dieture som læringsarena. I: Anne Kirketerp og Linda Greve (red.):
Entreprenørskabsundervisning.
Aarhus Universitetsforlag.
Baker, Ted and Reed E. Nelson (2005):
Creating Something from Nothing:
Resource Construction through Entrepreneurial Bricolage.
Administrative Science Quarterly.Vol.
50, No. 3 (Sep., 2005), pp. 329-366.
Brinkmann, Svend (2010): Etik i en kvalitativ verden.I: Svend
Dall, Mads Ole & Solveig Hansen (red.) (2001): Slip anerkendelsen løs!
Det gode partnerskab. Service og kva-litet i offentlig-privat samarbejde: hvordan hiver et lokalområde sig selv op ved hårrødderne?I: CSE Årsrap-port 2008. Socialt Entreprenørskab –
8. Litteratur
et aktuelt signalement.Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter.
Fallov, Mia Arp (2010): Veje til social inklusion i bypolitikken. I: Uden for nummer.Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, nr. 20, Tema om boligsocialt arbejde. Dansk Gilliam, Laura (2005): ”Det er os, der
laver ballade”: Etniske minoritets-børns erfaringer i en københavnsk folkeskole.I: Laura Gilliam, Karen Fog Olwig & Karen Valentin (red.):
Lokale liv, fjerne forbindelser. Studier af børn, unge og migration.Hans Reitzels Forlag.
Glerup, Jørgen (2004): Vidensformer og fortællinger i profession og organisa-tion.I: Susanne Idun Mørck (red.):
Pædagogiske Praksisfortællinger.
Systime Academic.
Grieger, Hans Henrik & Niels Munch
Kofoed (2009): Aktionslæring – ansva-ret for de frivillige.I: Børn & Unge, årgang 2011, nr. 19.:
Kirsten Hastrup (red.): Ind i verden.
En grundbog i antropologisk metode. Martin Blok Johansen og Søren Gytz Olesen (red.): Professionernes socio-logi og vidensgrundlag.VIA Systime.
Hulgård, Lars (2007): Sociale entrepre-nører – en kritisk indføring.Hans Reitzels Forlag.
Horsens Kommune (2012):
Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalget.
www.horsenskom.dk/Politik/PlanerP (2010): Boligsocialt arbejde – et histo-risk overblik.I: Uden for nummer.
Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, nr. 20, Tema om boligsocialt arbejde. Dansk Socialrådgiverforening.
Jarvis, Peter (2002): Praktiker-forskeren – udvikling fra teori til praksis.
Alinea.
Junge, Charlotte(2005): Netværk – vejen til målet.Jyllands-Postens Forlag.
Justesen, Susanne (2007): Navigating the paradoxes of diversity in innova-tion practice: A longitudinal study of six very different innovation processes med udsatte børn og unge – En anto-logi.UFC Børn og Unge og KABU, Socialministeriets kvalitetsprojekt skal selv gå hen til folk, for de kom-mer ikke hen til dig”.I: Barbara Day
& Jette Steensen (red.): Kultur og etnicitet på arbejde. Professionelt arbejde i det flerkulturelle samfund.
VIASystime.
Klausen, Bodil & Charlotte Greve (2009):Med fodbold som ”hook” - et udviklingsprojekt på tværs af grænser. samar-bejde med Anne Eijgendaal og Lars Vognsen).
Klausen, Bodil & Anne Eijgendaal (2004): ”Man er på en måde den sorte ælling” – om interkulturelle kompetencer på Gedved Seminarium
& Metoderedegørelse – om valg og vurdering af metoder i forbindelse
Korsgaard, Steffen (2009): Frem over stepperne: Iværksætteri uden planlæg-ning.Paper til Nye tider – nye udfor-dringer.Konference arrangeret af Revy nr. 2, februar 2006. Danmarks Forskningsbiblioteksforening.
Lave, Jean & Etienne Wenger (2003):
Situeret Læring og andre tekster.
Hans Reitzels Forlag
Lunde Frederiksen, Lisbeth (2011): At komme ind i professionen – som stu-derende og nyuddannet. I: Karen Marie Hedegaard og Kirsten Krogh-Jespersen (red.): Professionsdidaktik – grundlag for undervisning i profes-sionsrettet uddannelse.Klim.
Madsen, Benedicte (2003): En feltdy-namisk teori om individ og gruppe.
Gensyn med Kurt Lewin. 2. rev. udg.
Psykologisk Instituts Center for berettigelses-grundlag.I: AGORA – tidskrift for forskning, udvikling og idéudveks-ling i professioner. Nr. 1 2003.
Mandag Morgen (2011): Guide til fremtidens velfærdsalliancer – gode råd til samarbejde om social forebyg-gelse. www.mm.dk/guide-til-fremti-dens-velf%c3%a6rdsalliancer Mazanti, Birgitte (2004): Boligsocialt
arbejde – beboerrådgivning i boligom-råder. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for læringsme-tode.I: Nikolaj Stegeager & Erik Laursen (red.): Organisationer i bevægelse. Læring – udvikling – inter-vention.Samfundslitteratur.
Mortensen, Morten (2002): Idræt som socialt kit. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV.
Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for
Forskning i Idræt og Folkelig
Mørck, Line Lerche & Morten Nissen (2005): Praksisforskning. Deltagende
Nielsen, Birger Steen & Kurt Aagaard Nielsen (2010): Aktionsforskning.I:
Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grund-bog.Hans Reitzels Forlag.
Nielsen, Ingeborg D. (2012): - De giver os noget, og vi giver dem noget.
Horsens Folkeblad d. 21. feb. 2012:
hsfo.dk/horsens/hf125297/de-giver-os-noget-og-vi-giver-dem-noget hsfo.dk/horsens/hf125297/de-giver-os-noget-og-vi-giver-dem-noget/2 Nielsen, L. K. (2006): Kun tre procent
tosprogede på seminaret.Horsens
Folkeblad 12. juni 2006.
Nielsen, Regnar M. (2012): Tænk stort – så virker det!I: Boligen 6 – 2012.
www.e-pages.dk/bl/180/29 Nissen, Morten & L. Clausen (1997):
Rammer der rykker. Erfaringer og analyser fra et socialt-kulturelt udvik-lingsprojekt.Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Nygren, Pär & Halvor Fauske (2010):
Handlekompetence og ideologi.
Individ, profession og samfund.
Dansk Psykologisk Forlag.
Petersen, Marit Nørgaard (2006):
Vampyr eller bloddonor? – arbejde med netværk.I: Merete Tonnesen og Marit Nørgaard Petersen (red.): foretagsom-hed – synergi eller modsætning?I:
Anne Kirketerp og Linda Greve
Ravn Olesen, Birgitte & Christina Hee
Risager, Kim Krebs & Anne Saugmann Rasmussen (2006): Ghettoiseringens
Social kapital som teori og praksis.
Forlaget Samfundslitteratur.
Rothuizen, Jan Jaap (2011):
Socialpædagogik i en moderne ver-sion? I: Tidsskrift for
Socialpædagogik. 14. årg. Nr. 1, juni 2011.
Rothuizen, Jan Jaap (2009): På frem-med grund.I: Niels Mors og Susanne Idun Mørch (red.): Pædagog i en mangfoldig verden. Profession,
Saugstad, Tone (2007): Om viden og kunne – pædagogisk set.I: Peter Østergaard Andersen, Tomas
I: Karen Marie Hedegaard og Kirsten Krogh-Jespersen (red.):
Professionsdidaktik – grundlag for undervisning i professionsrettet uddannelse.Klim.
Soei, Aydin (2011): Vrede unge mænd.
Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark.Tiderne Skifter.
Stampe, Anne & Nana Frederiksen (2010): Tid nok til varige forandrin-ger? – Udfordringer ved tidsafgræns-ningen af boligsociale indsatser.
Center for Boligsocial udvikling.
www.cfbu.dk
Staples, Lee (2004): Roots to Power. A manual for Grassroots Organizing.
Second Edition. Praeger Publishers.
Strategisk samarbejde om Sundparken.
Initiativaftale mellem Horsens Kommune og Socialministeriet 2011:
mbbl.dk/sites/mbbl.omega.oitudv.dk/fil es/dokumenter/publikationer/hor-sens_kommune.pdf
Studieordning (2011): Professionsbachelor som Pædagog, Studieordning,
Pædagoguddannelsen i Horsens,VIA UC, 3. rev. udg.: www.viauc.dk/hor-sens/uddannelser/paedagog/Document s/Studieordning-ordinaer.pdf
Svendsen, Jeanette, Esben Hulgård &
Bodil Klausen (2011):
Velfærdsinnovation og tværfaglige net-værk.I: Anne Kirketerp og Linda Greve (red.):
Entreprenørskabsundervisning.Aarhus Universitetsforlag.
Upfront,Erhvervsmagasinet for Horsens og omegn, no. 32, okt. 2010: Farvel til junkfood – goddag til cykelture. Tekst:
Per Gregersen: www.epages.dk/
upfront/8/11
Upfront, Erhvervsmagasinet for Horsens og omegn, no. 37, mar. 2012: To bolig-foreninger giver Østbyen et fælles løft.
Tekst: Per Gregersen: www.e-pages.dk/
upfront/39/6
Velfærdsministeriet (2008): Kickstart af områdefornyelse – En metode til effektiv borgerinddragelse og repræsentativ hold-ningsundersøgelse.Udarbejdet af Capacent Epinion.
Wenger, Etienne (2003): Læring (Fra
”Communities of Practice”). I: Lave, Jean & Etienne Wenger: Situeret Læring og andre tekster.Hans Reitzels Forlag.
9. Bilag
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem Pædagoguddannelsen og Østbasen Bilag 2: Program for Frivillighedsseminar
Bilag 1
Bilag 1
Bilag 1
Bilag 2
Noter
1 For en uddybning af overvejelser som disse se Ravn Olesen & Hee Pedersen 2008
2 Se også Helhedsplan for den boligsociale indsats i Horsens Kommune 2010-2015.
Endelig redigeret udgave marts 2010:
http://www.imaginehorsens.dk/images/st ories/pdf/helhedsplan.pdf
3 Jeg indgik eksempelvis i nogle år i en af Sønderbrosarbejdsgrupper, ’Erhverv og Uddannelse’. For en beskrivelse af lokal-området Sønderbrose fx artiklen af Mogens Falk og Flemming Holm s. 47 i denne publikation om socialt 6 For Sund By Horsens, se
www.horsens-sundby.dk/ heraf fremgår det bl.a.:
Horsens Kommune er med i WHO’s net-værk af Sunde Byer, der arbejder for at fremme sundhed og lighed i sundhed for alle. Horsens Sund By har fokus på sund levevis, sociale fællesskaber og et rent og bæredygtigt miljø i hele kommunen og på tværs af sektorer i forvaltningen. Vi samar-bejder med frivillige ildsjæle og foreninger på det sociale og sundhedsfremmende område. Horsens Kommune har deltaget i WHO’s Sund By-netværk siden 1987 samt i
netværket af Safe Communities (Sikre og Trygge Lokalsamfund) siden 2003.
7 Sund By Butikken beskrives således på deres hjemmeside: ”Sund By Butikken er et aktivt sted, hvor borgere og professionelle i kommunen kan samarbejde på tværs med projekter inden for sundheds- og miljøom-rådet. Sund By Butikken huser både kom-munalt støttede projekter og udlåner loka-ler til foreninger og grupper, som udfører frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde.”
www.horsenssundby.dk/?o=11&s=13 8 Jeg vil senere vende tilbage til dette i
ana-lysen af resultater fra projektet og koble det til begrebet personlige deltagerbaner.
9 Jeg hørte første gang om Sarasvathy på en intern workshop ledet af en af mine yngre kolleger i foråret 2008. Jeg så åbenbart skeptisk ud, fordi hun trak mig til side i en pause med en bemærkning om, at hun fuldt ud forstod min skepsis over, hvad der skulle være det nye og innovative i oplægget. Hun mente nemlig, at jeg og et par andre ’ældre’ kolleger i forvejen arbej-dede ud fra denne tilgang. Og det var nok rigtigt set. For efter nærmere bekendtskab føler jeg mig efterhånden godt hjemme i Sarasvathys begrebsverden.
10Modellen findes i forskellige versioner, se fx: Det gode partnerskab. Service og kvali-tet i offentlig-privat samarbejde:
Brugerundersøgelser. – Som man spørger, får man svar, s. 24: http://www.detgodepart-nerskab.eu/uploads/2431598231b0dfb57ed8 0a9e057ea445_9240203.pdf
11Se fx dette Nyhedsbrev s. 5:
http://www.viauc.dk/horsens/Documents/
Alumne/Nyhedsbrev1_11.pdf
12Ved Imagine VIA-workshoppen i Horsens var jeg tilfældigvis i gruppe med lederen
for Videncenter for Bæredygtigt Byggeri(i dag Videncenter for Energi og Byggeri). Vi etablerede i den forbindelse en kontakt, der et halvt år senere udviklede sig til et samarbejde i god overensstemmelse med effectuation logic– mere herom i del II af bogen.
13Det sker mange steder i form af aktions-læring, som blandt andet knytter an til begrebet aktionsforskning. Aktionslæring har i høj grad vundet indpas i profes-sionsudviklingen af pædagoger og under-visere. For en letlæst og inspirerende over-sigt se Grieger 2009. For introduktion til aktionslæringen teori og metode se Madsen 2010.
14Hjort argumenterer i sin analyse for en tilføjelse af Modus 3 og Modus 4 for bedre at kunne begribe den udvikling, profes-sionsforskningen har gennemgået og for øjeblikket gennemgår.
15Mørck henviser i den forbindelse til Nissen og Clausen 1997, s. 80.
16Se eksempelvis Darsø 2011, der beskriver forskellige former for brugerdreven inno-vation, herunder begrebet participatory design, der har flere lighedspunkter med begrebet co-creation.
17Pædagoguddannelsen i Horsens er med som partner i et EU Leonardo-projekt med titlen: Strengthening Inter-disciplina-ry and Inter-Organisational Practice towards Social Inclusion in Europe.I den forbindelse holdt Martin Stam,
Amsterdam University of Applied Science i marts 2012 på et partnermøde i Amsterdam et oplæg Outreach work resarch om, hvordan studerende i vidt omfang inddrages i undersøgelse af og udvikling af metoder for socialt arbejde i praksis i udsatte boligområder.
Co-crea-tionvar et gennemgående, centralt begreb i oplægget.
18Susanne Justesen har skrevet en ph.d om forskelligheds betydning i innovative pro-cesser (CBS i 2007). For at understrege sin pointe sammenkoblede hun de to begre-ber innovation og diversityi et nyt nemlig innoversity. Et andet eksempel er fra Universitetet i Valencia, der var partner i EU-projektet HEAR ME. De har et tids-skrift, hvis titel er en leg med ordene for universitet, forskellighed og alder:
Unidiversiedad.
19Se eksempelvis Lee Stables (2004) for udfordringer og dilemmaer ved at arbejde med gatekeepersi relation til organisering af græsrodsarbejde.
20Det kan være, at jeg reviderer den beslut-ning, hvis projektet fortsættes og udvides, fx ved at studerende i højere grad kom-mer til at indgå som ”medforskere”. I givet fald vil der forhåbentlig også være tilknyttet en eller flere kolleger, der kan sikre den nødvendige faglige sparring ift.
etiske problemstillinger vedrørende eksa-minationer.
21Brundtland-kommisionen kom i 1987 med en rapport om miljø og udvikling med titlen Our Common Future(på dansk Vores Fælles fremtid). Begrebet bæredygtig udvikling har i de seneste 20 år vundet stor indpas, og det kan være en inspire-rende fællesnævner for samarbejde.
Under planlægningen af den tværprofes-sionelle camp, der foregik i uge 10 2012 på Campus Horsens, forslog jeg således på baggrund af inspirationen fra samarbej-det med Videncenter for Energi og Byggeri, at begrebet bæredygtighed skulle være det samlende begreb i overskriften, fordi det kan være et meningsfyldt begreb
for et samarbejde på tværs af uddannelser fra de tre højskoler: Teknisk-merkantil-, Sundhedsfaglig- og Pædagogisk Socialfaglig Højskole. Og bæredygtighed bliver også centralt for den tværprofessio-nelle camp i efteråret 2012.
22Bemærk: Sætternissen har været på spil i artiklen af Svendsen, Klausen & Hulgård, hvor begrebet preject i teksten er blevet ændret til projekt,hvorved en væsentlig del af pointen går tabt.
23Projektets forløb har således stor overens-stemmelse med de faser, de studerende gennemløber i profilperioden på 4. seme-ster, selv om den kun har en varighed af otte uger (se Svendsen, Hulgård &
Klausen 2011).
24Anne Kirketerp (2011, s. 94) skriver føl-gende: Foretagsomhed betyder i denne arti-kel: en persons evne til at omsætte tanker til forandrende handlinger, som har værdi for andre. Jeg mener, at dette aspekt bør have større fokus. Ikke mindst i velfærdsprofes-sionsuddannelserne.
25I analyseafsnittet vil jeg vende tilbage til begrebet grænsefællesskaber og inspiratio-nen fra Line Lerche Mørck (2006). Vi begyndte først at anvende begrebet græn-sefællesskabetundervejs i projektet, nær-mere bestemt i foråret 2012.
26Uddrag af bekendtgørelsen:
Stk. 5.I uddannelsen indgår et tværpro-fessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige ele-menter, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2.Den studerende skal gennem teore-tiske og prakteore-tiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre
pro-fessioner i løsning af konkrete opgaver.
Det tværprofessionelle element 1. Signalement
Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessio-nelle indsats.
27Lotte Darsø er ph.d., lektor i innovation og leder af Masteruddannelsen LAICS på DPU, Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, Aarhus Universitet.
28Anne Kirketerp Linstad, ph.d. er faglig leder af Aarhus Entrepreneurship Centre, Aarhus Universitet, AU.
29En af mine kolleger kalder dette med et glimt i øjet: ”at tage sin egen medicin”.
30Det drejer sig eksempelvis om det mindre EU-projekt under programmet Active Youth, hvor unge trænere fra lokale fod-boldklubber og West Ham United Community Sports Trust samarbejdede om forskellige udfordringer gennem 10 dage (se Klausen & Greve 2009). I dette projekt deltog Kenn Lundum sammen med en gruppe børn og unge i program-met. Og det væsentlige større to-årige EU-seniormentorprojekt HEAR ME: Senior Citizens Mentoring Young People at Risk, www.viauc.com/hearme, hvor Kenn Lundum og Projektstedet Østbasen indgik som lokal partner (se også Rothuizen 2011).
31Det gælder det tværprofessionelle Leonardo-projekt, hvor Projektstedet Østbasen indgik som besøg ved partner-mødet i Horsens, og en af de unge er
ble-vet interviewet i forbindelse med projek-tet.
32Daginstitution Langmark: Vuggestuen Flintebakken med 52 børn, Børnehaven Flintebakken med ca. 65 børn og Rytterkildens Børnehave med plads til 120 børn i tre afdelinger og Rytterkildens Vuggestue med plads til 48 børn fordelt på to afdelinger. Herudover har dagplejen et lokale, hvor de holder legestue.
33Se fx artiklen ’Tænk stort – så virker det!’
i Boligen: http://www.epages.dk/bl/180/29 34Dertil kommer en række personer, der er i aktivering, skånejob og en enkelt
i Boligen: http://www.epages.dk/bl/180/29 34Dertil kommer en række personer, der er i aktivering, skånejob og en enkelt