Der er en lang række metodiske overvejelser og valg i et projekt som dette, og en del af dem har karakter af etiske valg. Helt overordnet er valget af bestemte begreber og kategorier med til at fremhæve, fremstille og definere bestemte processer, personer og relationer. Og der ligger helt klart for mig at se et etisk ansvar i den forbindelse.
Min redegørelse og analyse repræsenterer ikke blot sociale problemstillinger i et givet lokalsamfund, men de er også med til at konstituere dem (Hjort 2011, s. 138). Der er en række redegørelser om lokalområdet, der redegør for de sociale problemer i områ-det (se fx Strategisk samarbejde om Sundparken). Jeg har imidlertid valgt at fokusere på de konstruktive potentialer, der er i samarbejdet i lokalsamfundet, da dette er omdrejningspunktet for projektet. Det er ikke min hensigt hverken at negligere eller benægte de sociale problemer og udfordringer, der reelt er i området. Tværtimod er det et grundvilkår for samarbejdet, som det også fremgår af afsnittet om afgrænsning.
Det er klart, at jeg i et så relativt begrænset projekt som dette skal være yderst opmærksom på metodiske overvejelser om projektets gyldighed og generaliserbarhed:
Hvad har vi faktisk undersøgt ved hjælp af hvilke metoder og hvilket mate-riale, og på hvilket teoretisk og empirisk grundlag hævder vi at kunne almen-gøre og generalisere? Hvad kan vi sige noget om? Og hvad kan vi ikke sige noget om?(Hjort, 2011, s. 138)
Overvejelserne indebærer for mig at se også etiske overvejelser, idet jeg gennem pro-jektet profilerer og eksponerer lokalområdet og de personer, der bor der. Det sker ikke blot lokalt på Pædagoguddannelsen, men også i nyhedsbreve og lignende i Pædagogisk Socialfaglig Højskole og i VIA UC i det hele taget. Det sker blandt andet, fordi jeg er videncenter-medarbejder og tillige med i tværfaglige netværk samt EU-projekter, hvor jeg inddrager erfaringer fra projektet. Projektet profileres og ekspone-res imidlertid også lokalt i de faglige netværk, jeg deltager i og i den lokale pekspone-resse (se fx Upfrontno. 37 & Nielsen 2012).
Brinkmann (2010, s. 439) skelner i denne forbindelse mellem mikro-og makro-etik,hvor mikroetiskeproblematikker handler om at tage vare på de personer, der
del-tager i projektet, og de makroetiskeproblematikker omhandler projektet set i en sam-fundsmæssig sammenhæng. Her drejer det sig om at være opmærksom på, hvilke interesser projekter fremmer, og om der er ”vindere” og ”tabere” i forbindelse med formidlingen og publicering af resultaterne af projektet. Begge former for etik er sær-deles relevante i dette projekt.
I kvalitative undersøgelser er det kutyme at anonymisere både institutioner og personer. I dette tilfælde giver det ikke mening at anonymisere de deltagende parter, da det er offentligt kendt – heldigvis – at der er indgået en samarbejdsaftale, og hvem de professionelle personer bag aftalen er. Med hensyn til de deltagende unge er situa-tionen mere vanskelig. Jeg inddrager relativt lange citater fra interviews og deltager-observationer, da jeg lægger vægt på, at de unge får en fremtrædende plads i projek-tet. Jeg har valgt at anonymisere de unge, men da lokaliteten er kendt, har det været nødvendigt med en skærpet opmærksomhed på, hvad der kan inddrages hvordan, fordi de unge trods anonymisering vil være relativt let genkendelige for personer med lokalt kendskab. Jeg har naturligvis drøftet dette med de unge, men selv om de unge har sagt ja til at deltage på de givne præmisser, er det stadig mit ansvar, at etikken er i orden. Derfor har jeg også drøftet dette med Projektkoordinatoren fra Østbasen og kolleger, der har læst teksten igennem.
Brinkmann og Tanggaard (2010, s. 43) kalder transskriptionfor oversættelsefor netop at pointere, at det ikke er en simpel proces at skifte mellem de to væsensfor-skellige sproglige medier – det talteog det skrevne sprog. I talesproget anvender vi ofte ufuldendte og uafsluttede sætninger, uden at det virker forstyrrende, men det vil det som regel gøre i en skreven tekst. Jeg har i nogle tilfælde foretaget mindre gram-matiske korrektioner i transskriberingsprocessen. Jeg har således truffet nogle valg, da jeg skulle omsætte talesproget til skrift, så citaterne kunne fremstå som læsevenli-ge, men jeg har samtidig forsøgt at bevare den særlige tone, der er i de unges sprog, der blandt andet er kendetegnet ved, at dansk er deres andetsprog.
Jeg er vejleder og dermed også eksaminator for prøven på perioden Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk, og i den forbindelse har jeg eksamineret en række studerende, der har indgået som informanter i projektet. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået. Jeg har vurderet, at der ikke har været rollekonflikt i den forbindelse. Men jeg ønsker ikke at være vejleder og dermed eksaminator for stude-rende, som jeg har samarbejdet med i forbindelse med afsluttende prøver. Jeg har sagt ja til at være gæstelærer for grupper i forbindelse med BA-projekter, der har tilknyt-ning til projektet, og det vil jeg fortsætte med. Det gælder eksempelvis en gruppe af
pædagogstuderende på Outdoorlinjen, hvis de som planlagt fortsætter og omsætter deres prejectfra 4. semester til BA-projekt. Kort sagt bestræber jeg mig på ikke at være eksaminator ved prøver med karaktergivning for at undgå enhver spekulation om interessekonflikt og favorisering.20
Som nævnt i det foregående afsnit er begrebet gatekeeper centralt i forståelsen af projektets karakter. Det kræver etiske overvejelser og god dømmekraft at involvere sig i et samarbejde som dette, hvor jeg – og Pædagoguddannelsen – etablerer et sam-arbejde gennem især én gatekeeper. Det kræver ikke mindst etiske overvejelser og god dømmekraft – samt overholdelse af loven naturligvis – at forvalte udvekslingen af oplysninger med kolleger og projektkoordinatoren fra Projektstedet Østbasen om de unge i forbindelse med deres uddannelse.
Endelig er der etiske overvejelser knyttet til selve samarbejdet vedrørende det pædagogiske arbejde i Projektstedet Østbasen. Det er overvejelser om, hvordan vi sikrer, at de børn og unge, der bliver inddraget i de studerendes projekter, får kon-struktive erfaringer med dette. De studerendes kontakt går igennem projektkoordi-natoren (gatekeeperen). De fortæller om deres projekt, derefter taler han med nogle børn og unge og udvælger på baggrund af sit kendskab og erfaringer, hvilke børn og unge de studerende kan kontakte. Denne procedure er valgt af hensyn til børn og unge fra Projektstedet Østbasen, men det er samtidig en procedure, der giver de stu-derende bedre muligheder for at komme godt i gang med deres projekter, da kontak-ten er formidlet af gatekeeperen, og han har sagt god for de studerende og deres pro-jekt. De studerende har flere gange henvendt sig til mig med undren over, at det er gået så nemt for dem at få kontakt til de pågældende børn og unge. Og jeg fortæller dem altid, at det ikke er tilfældigt, fordi det netop ikke er tilfældige børn og unge, som de kommer i kontakt med. Det er børn og unge, hvor projektkoordinatoren har vur-deret, at de dels vil være interesserede, dels vil kunne få udbytte af projektet. På den måde forsøger vi at skabe muligheder for, at de studerendes projekter kan skabe værdi ikke blot for dem selv i deres studier, men frem for alt for de børn og unge, der invol-veres.
Etiske overvejelser har således ikke blot været nødvendige i traditionel forstand i forhold til gennemførelse og formidling af projektet, men er det også i forhold til det fremtidige arbejde med at udfolde samarbejdsaftalens potentialer.