Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er udbredt forældresamarbejde orga-niseret omkring forældremøder, arbejdsdage og sociale arrangementer. Der er i mindre grad foredrag og café-eftermiddage med et læringsrettet indhold. Det
be-Der er flere fælles forældrearrangementer end stuevise arrangementer. Gen-nemsnitligt mødte omkring 60 % af forældrene op til det sidst afholdte forældre-arrangement. Der er dermed en relativt stor gruppe forældre, der ikke deltager i forældrearrangementerne. Institutionerne prioriteter formidling af information til forældrene højt, ligesom debat og refleksion og aktiv forældreinvolvering pri-oriteres højt af en del af institutionerne. Det at skabe kontakt mellem forældrene prioriteres noget lavere.
Der er en tydelig, formuleret indsats i forhold til at involvere forældrene aktivt omkring indsatsen over for udsatte børn og mindre mht. at involvere forældrene i at skabe et støttende læringsmiljø i institution og hjem. Spørgeskemaundersø-gelsen peger på, at det er en udfordring at få alle forældregrupper involveret i forældresamarbejdet.
Spørgeskemaundersøgelsen viser videre, at de sociale arrangementer fylder en relativt stor del af forældresamarbejdet, og at mere faglige aktiviteter som fore-drag om forældreskab og børns udvikling m.v. fylder relativt lidt i forhold til de øvrige aktiviteter i forældresamarbejdet. Et andet resultat er, at forældrenes ind-byrdes samarbejde – også omkring udsatte børn – fylder relativt lidt i prioriterin-gen af mål og indsatser i forældreinvolverinprioriterin-gen. Det tyder på, at man fra insti-tutionernes side kun i mindre grad anser det at skabe inklusion for udsatte børn som en opgave, der ud over institutionens indsats også involverer alle forældre og samarbejdet imellem dem – og altså ikke kun forældrene til de udsatte børn.
De sammenlignende analyser viste mindre, dog ikke signifikante, forskelle mel-lem dagtilbuddene i de tre grupper (VIDA-Basis, VIDA-Basis + og Kontrolgrup-pen). Derimod viste der sig signifikante forskelle vedrørende kommunernes prio-riteringer af forældresamarbejdsformer. Ligesom der var signifikante forskelle i deltagelse i kurser om forældresamarbejde kommunerne imellem.
Sammenlignes resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse om det almin-delige forældresamarbejde med den forskningskortlægning, som der i VIDA-regi er blevet lavet af studier af specifikke programmer for at styrke udsatte børns kognitive og sociale kompetencer, ses store forskelle (Søgaard Larsen et al., 2011).
Der er en række fælles træk i disse programmer, der har dokumenterbart gode resultater med hensyn til barnets kognitive, emotionelle og sociale udvikling.
Det er helt centralt, at forældrene modtager vejledning inden for den metode,
til at udføre metoden i praksis og skal aktivt udføre den sammen med barnet i form af konkrete aktiviteter i hjemmet. Derudover deltager forældrene i nogle af programmerne i fælles sessioner med andre forældre. I andre af programmerne deltager forældrene i træningssessioner i dagtilbuddet sammen med barnet.
Målet på tværs af interventionerne er at styrke forældrekompetencen til at kun-ne trækun-ne specifikke færdigheder hos barkun-net (læsning, matematik, viden) samt sociale færdigheder, herunder især at kunne løse problemer på en ikke aggres-siv måde og at kunne indgå i sociale fællesskaber på en gensidigt støttende og bidragende måde. Det særlige ved de 13 effektive interventionsprogrammer er denne meget konkrete, aktive og deltagende forældreinvolvering. Gennem fæl-les refleksioner ved møder foregår der samtidig en læreproces, hvor nye ideer opstår – men stadig i relation til konkrete aktiviteter.
Der er således en klar forskel på disse programmer og det almindelige forældre-samarbejde i de danske dagtilbud, idet der ikke arbejdes målrettet med inddra-gelse af forældrene i bestemte aktiviteter, der er tilrettelagt for at styrke barnets kognitive og sociale udvikling. Der indgår i meget begrænset omfang hjemmebe-søg eller undervisning af forældrene i de danske institutioner. Endvidere nævnes det kun en enkelt gang i de åbne svar i spørgeskemaet, at de pædagogiske medar-bejdere hjælper forældrene med bredere sociale udfordringer relateret til foræl-drenes livssituation – altså en bredere fællesskabsorienteret tilgang, der indgår i flere af programmerne i forskningskortlægningen. Forældrene forpligtes ikke på at deltage i bestemte undervisnings- og mødeaktiviteter med de pædagogiske medarbejdere og med andre forældre – som de gør i reviewets interventioner.
Endvidere ser vi ikke, at man fra institutionernes side i Danmark nævner, at man giver særlige servicer for at få forældrene til at komme til møderne (transport, børnepasning og mad). Dette sidste indgår dog i mange arrangementer af mere social karakter (fælles børn-forældrearrangementer, fester), men uden det klart forældrekompetenceopbyggende sigte og indhold, der kendetegner de kortlagte programmer.
Alle programmerne i forskningskortlægningen er fra USA. Det skyldes formo-dentlig, at det er i USA, man i første omgang begyndte at anvende randomise-rede, kontrollerede undersøgelser til at dokumentere effekten af programmer for tidlig indsats. Det betyder således ikke, at der ikke findes mange andre måder at stimulere børns udvikling på med vældigt god effekt – men disse andre måder er
der gør sig gældende i en dansk pædagogisk sammenhæng – som den viser sig her i vores baseline-undersøgelse om forældresamarbejde – hvis man lader sig inspirere af interventionerne i forskningskortlægningen. I nogle af interventio-nerne bruges den pædagogiske medarbejder som inspirator og rollemodel for positive ændringer i familierne.
I andre interventioner ses det, at den pædagogiske medarbejder giver opmun-tringer, anerkendelse og bidrager til, at børn og forældres muligheder forbedres ved anvendelse af deres egne ressourcer. Endelig ser vi eksempler på interven-tioner, hvor de pædagogiske medarbejdere selv fungerer som eller arbejder tæt sammen med familieterapeuter, socialrådgivere og forældreopdragere. Disse op-gaver ligger uden for de opop-gaver, der typisk varetages af pædagogiske medarbej-dere i de danske dagtilbud.
De effektfulde interventioner har det til fælles, at der ligger et nøje tilrettelagt curriculum for den undervisning, der tilbydes forældrene. Dette curriculum er oftest udmøntet i en manual, så de pædagogiske medarbejderes arbejdsopgaver og indsats er meget klart afgrænset i forhold til at udføre den fastlagte undervis-ning og måle dens resultater. For at kunne arbejde i et sådant fastlagt program oplæres de pædagogiske medarbejdere og andre involverede i interventionspro-grammet gennem kurser og workshops, og deres arbejde udføres under supervi-sion af en medarbejder med særlig viden om programmet. I sammenligningen med de amerikanske programmer må medtænkes, at VIDA-Basis + skal indpas-ses i en nutidig dansk kontekst, hvor alle grupper af forældre er repræsenteret – ikke kun udsatte.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen peger på, at der er udfordringer at arbejde videre med også i en dansk kontekst. Disse udfordringer synes særligt at vedrøre forældreinddragende aktiviteter, der ‘får alle med’ og bidrager til at skabe styrkende fællesskaber og forebyggende miljøer i og omkring dagtilbud-dene. Fornyelse af forældresamarbejdet ud fra VIDA-Basis +-konceptet inviterer til både læring og forældreinddragelse gennem styrkende fællesskaber.
Analysen af de 80 kvalitative interview, der er foretaget i forsommeren 2011, vil uddybe vores viden om det aktuelle forældresamarbejde i de deltagende dagtil-bud. Resultaterne heraf vil blive beskrevet og diskuteret i VIDA-statusrapport 3.