I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til hvor mange fælles (dvs. for alle børn og forældre) arrangementer, der afholdes årligt i institutionen (se tabel 1 i bilag 3).
Det ses, at de fleste institutioner afholder fælles forældrearrangementer to til fem gange om året. En ud af ti institutioner afholder kun et fælles forældrear-rangement om året, og ligeledes en ud af ti afholder seks til ti sådanne arran-gementer om året. Institutionerne angiver, at gennemsnittet for forældredelta-gelse til det sidst afholdte arrangement ligger på 61 %, men med en forholdsvis stor spredning. Det betyder, at der er knapt 40 % af forældrene, der ikke deltog i det sidste arrangement for forældre. Nogle forældrearrangementer har en meget høj deltagelsesprocent og andre en meget lav.
Der afholdes endvidere arrangementer for forældre stuevis, hvilket vil sige ar-rangementer, der omfatter forældre til børn på en bestemt stue eller enhed i dag-tilbuddet (se tabel 2 i bilag 3). Lige lidt over halvdelen af deltagerne svarer, at de har stuevise forældrearrangementer nul til en gang om året, mens cirka 40 % angiver, at de har sådanne arrangementer to til fem gange om året. 4 % af insti-tutionerne har arrangementer af denne type seks til ti gange om året.
Der er i spørgeskemaet spurgt til fire konkrete former for forældreaktiviteter
Af tabellen fremgår det, at 98 % af institutionerne afholder forældremøder. Ar-bejdsdage og andre aktiviteter med forældreinddragelse afholdes i omkring 65
% af institutionerne. De øvrige aktiviteter ligger noget lavere i omfang, da under halvdelen af institutionerne har cafe-eftermiddage og/eller faglige foredrag. Un-der andre aktiviteter nævnes hovedsageligt jule- og sommerfester samt fælles-spisning og forældrekaffe. De øvrige aktiviteter er næsten alle inden for det, der kan sammenfattes som socialt samvær. Der er altså tale om sociale aktiviteter uden et egentligt programsat lærings- eller udviklingsmål.
Deltagerne blev ligeledes i et åbent tekst-spørgsmål spurgt om hvilke aktivite-ter, der tiltrak flest forældre, dvs., hvor flest forældre deltog. Svarene gengives her, nævnt efter den hyppighed, de optrådte med. De sociale arrangementer med størst fremmøde er: (1) julearrangementer, sommerfest, fællesspisning, fremvis-ning/udstilling/optræden; (2) arbejdsdage; (3) børn-forældre arrangementer, arrangementer for hele familien, forældrekaffe, bedsteforældredag, café-efter-middag og (4) legedag, fastelavnsfest, markedsdag. De fagligt betonede arran-gementer med størst fremmøde er: (1) forældremøder, (2) foredrag, (3) familie-gruppe, konsultationer. Endvidere nævnes det, at aktiviteter, der er arrangeret af forældre, bestyrelsesmedlemmer eller af forældreforeninger, har stor tilslutning.
Institutionerne blev spurgt, hvad de fandt særligt vigtigt i forældresamarbejdet.
Der var i spørgeskemaundersøgelsen angivet fire specifikke områder: (1) formid-ling af viden og informationer til forældrene, (2) debat og fælles refleksioner med forældrene, (3) aktiv forældreinvolvering (i institutionens dagligdag og/eller i særlige arrangementer) og (4) at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes.
Derefter var der et åbent spørgsmål, hvor de kunne angive andet, der var særligt vigtigt i forældresamarbejdet (se tabel 4 i bilag 3). 4/5 af institutionerne finder, at formidling af viden og informationer til forældrene er vigtigt. 2/3 af institutio-nerne peger på debat og fælles refleksion sammen med forældrene som særligt vigtigt. Ligeledes 2/3 finder, at aktiv forældreinvolvering er særligt vigtig i foræl-dresamarbejdet. Dvs., at cirka 1/3 af institutionerne finder, at disse to punkter er mindre betydningsfulde i forældresamarbejdet. Lidt over halvdelen af deltager-ne finder det særligt vigtigt, at institutiodeltager-nen bidrager til at skabe kontakt mellem forældrene indbyrdes og på den måde bidrager til at opbygge sociale netværk for de voksne omkring børnene. Dvs., at lige under halvdelen finder, at dette er af mindre betydning.
samt forskellige former for dialog med og indsats i forhold til udsatte børn, hvor der kan arbejdes med en tidlig indsats og særlige støttemuligheder. Endvidere nævnes det, at det er vigtigt, at forældrene er trygge og får viden om det, der foregår i institutionen. Institutionerne blev spurgt om, i hvor høj grad de (1) arbejder systematisk og målrettet med forældresamarbejde om indsatser for udsatte børn, (2) involverer alle forældregrupper i forældresamarbejdet, og (3) samarbejder med forældrene om at skabe et støttende læringsmiljø i hjem og dagtilbud (fordelingen af svarene i procent fremgår af tabel 5 og 6). Der er 10 %, der angiver i mindre grad eller slet ikke at arbejde systematisk og målrettet med forældrene om indsatser over for udsatte børn. 26 % gør det i nogen grad, 36 % gør det i høj grad, og 27 % gør det i meget høj grad. Det betyder samlet, at der er et klart fokus på indsatsen for udsatte børn. Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke viden om, hvordan denne indsats tilrettelægges. Beskrivelsen af sådanne indsatser rummes i de kvalitative interview, der er gennemført med lederne af alle medvirkende dagtilbud (VIDA-Basis og VIDA-Basis +) og vil være et fokus i forskningen fremover.
Institutionerne angiver, at det gennemsnitlige fremmøde ved sidste forældre-arrangement var 61 %. Dvs., at 39 % af forældrene ikke mødte op til det sidste forældrearrangement. Det er ikke nødvendigvis de samme 39 %, der hver gang ikke møder op, men samlet set peger det på, at der er en gruppe forældre, der kun i mindre grad inddrages i det netværk af forældre, som omkring 50 % af institu-tionerne ser som en vigtig del af forældresamarbejdet. Det fører endvidere til, at disse forældres indsigt i dagtilbuddets arbejde bliver mindre og dermed også deres mulighed for at deltage i den dialog og debat, som 66 % af institutionernes ledere finder vigtig.
I forhold til inddragelse af alle forældregrupper i forældresamarbejdet svarer 45
% af institutionerne, at det er muligt i nogen grad, og 12 % svarer, at det kun er muligt i mindre grad. 10 % af institutionerne svarer, at det i høj grad er muligt at inddrage alle forældregrupper. Disse svar synes ligeledes at pege på, at der er en relativt stor gruppe forældre, der ikke deltager i forældresamarbejdet.
De kvalitative interview vil give viden om, hvilke forældre der typisk deltager i arrangementerne, og om der er særlige grupper af forældre, der aldrig eller kun meget sjældent deltager. Institutionernes svar på spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål viser, at der er muligheder for samlet set at øge andelen af aktivt in-volverede forældre.
Størsteparten af institutionerne (90 %) er interesserede i at samarbejde med for-ældrene om at skabe et støttende læringsmiljø for børnene både i dagtilbud og hjem. 75 % svarer, at de i nogen grad eller høj grad samarbejder med forældrene om et støttende læringsmiljø. 16 % svarer, at de gør det i meget høj grad. Knapt 10 % af institutionerne svarer, at de ikke eller i mindre grad samarbejder med forældrene om at skabe et støttende læringsmiljø for barnet både i dagtilbud og hjem. Der er således et udbredt samarbejde med forældrene om at skabe et støt-tende læringsmiljø for børnene. Samtidig må det formodes, at ikke alle forældre deltager i dette samarbejde, da der som fremhævet tidligere er en stor andel af forældre, der ikke deltog i sidste forældrearrangement. 13 % af institutionerne angiver, at de har haft kurser om forældresamarbejde inden for de seneste fem år. Dermed er andelen af institutioner, der har deltaget i kurser om forældresam-arbejde, relativt lav (se tabel 7).
Det kan dermed konkluderes, at det aktuelle forældresamarbejde i institutio-nerne især er organiseret som forældremøder, foredrag, arbejdsdage og sociale arrangementer med en hyppighed på typisk 2,5 arrangementer om året (se tabel 8). Andelen af forældre, der møder op, er svingende, men der angives et gennem-snit på 61 % ved sidste forældrearrangement. Det er en udfordring for institutio-nerne at få alle forældre til at deltage i arrangementerne. Institutioinstitutio-nerne priori-terer det at give forældrene informationer højt, mens det at involvere forældrene i debat og dialog prioriteres lidt lavere. Institutionerne prioriterer ikke i særlig høj grad at skabe kontakt imellem forældrene. Institutionernes svar angiver en tydelig ambition om at skabe forældresamarbejde om udsatte børn med de for-ældre, der deltager.