ordnede problemformulering. Dertil beskrives en vurdering af projektets resultater og videre frem¬drift i næste fase
OPSAMLING PÅ OBSERVATIONER
Observationen er lavet på semestre, der ikke før har stiftet bekendskab med konceptspillet, og derfor er uvidende om processen. Scenariet ville være anderledes hvis deltagerne allerede havde oparbej-det erfaring i arbejoparbej-det med konceptspillet. Opsamlingen vil derfor have fokus på studerende som ikke på forhånd har kendskab til processen. For studerende der allerede har stiftet bekendskab, og har arbejdet med konceptspillet, vil situationen være en anden, da forvirring omkring fremgangsmåde og out-put, vil være minimal.
Generelt er det observeret, at der ved opstart af arbejdet med konceptspillet er en del forvirring, om-kring det konkrete out-put for arbejdet. Hvis arbejdet med konceptspillet er nyt, kan de studerende umiddelbart ikke rumme oplæg med introduktion til både “hvad er Integreret Bygningsdesign, og ud-vikling af koncept”, og efterfølgende “konceptspillet”. Ud fra observationer kan det konkluderes, at dette er for mange nye informationer på én gang. Fremadrettet vil det være givende for de studerende, at opdele materialet over to seancer, således at der gives plads og tid til refleksion.
Ligeledes er det observeret at der ved opstart af konceptspillet kræves flere facilitatorer, for at kunne besvare de mange spørgsmål, og vigtigst af alt; at sørge for at processen ikke går i stå.
Det er observeret at underviserne har forskellige indgangsvinkler til forklaring af konceptspillet. Dette skaber forvirring blandt de studerende, og det må der fremadrettet laves om på.
Out-puttet for konceptspillet virker, og de studerende genererer idéer. Dog er der en del forvirring omkring konceptspillets nye opbygning med top-vinger. Observationerne viser at de studerende ikke forstår dem, og at de skaber forvirring. Bør disse top-vinger udgå?
Observationen viser at de studerende ikke tager hensyn til brikkernes farver. Fremadrettet bør der arbejdes med, om brikkerne farve har betydning, -om der skal laves regler for at Integreret Design dannes ved kombinationen af de tre farvede brikker.
98 99
Bilag 03 - 2. semester Video observation
100 101
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
De har alle brikkerne i tre bunker efter farver og læser en brik op på tur og læggerne den på pladen efter en kort snak om hvilke vinger de passer på.
De starter med at se brikkerne igennem og ligge dem på pladen – de sortere de brikker de forstår væk – fx vugge til vugge.
De bygger den første ide op – uden at tænke på at alle tre designtemaer skal være repræsenteret.
De noterer ideen på et stykke papir – hvor de forskellige brikker kommer fra – samt noterer kort hvad ideen går ud på.
De begynder at lægge brikkerne op på bordet.
Inder pladen ryddes for brikker og de starter forfra.
De brikker de har lagt på giver ingen ide – alle tre designtemaer er repræsenteret – de starter forfra.
OBSERVATØR - Jannie Dodensig Madsen - 2. semester
2. semester har aldrig prøvet spillet før, så de kender derfor ikke til processen. Der gives en fælles introduktion på klassen gennem en power point præsentation, der viser hvad et koncept er. Desuden gives en mundtlig præsentation omkring spillets regler. På deres spilleplade er kategorien
”industrialisering” låst og kan altså ikke bruges, dette fordi at de på 2. semester aldrig har hørt om ”industrialisering” og derfor ikke kan eller skal forholde sig til denne kategori, men for genkendelsens skyld er den taget med nu da de allerede på næste semester har det som hovedemne for deres tværfaglige projekt.
2. semester har ikke arbejdet med integreret design tidligere og det er derfor valgt, at de ikke skal have undervingerne til rådighed for ikke at gøre spillet for komplekst. Det er det at brikkerne er inddelt farvemæssigt i de tre designtemaer; menneskelige faktorer, bygningskroppen og bygnings-drift, samt brugen af vejledning der hovedsageligt observeres på. Formålet med observationen er at klarlægge, hvordan kombinerer de brikkerne?
Hvad gør de efterfølgende med de ideer der er opstået? Samt at se på facilitatorrollen – hvor meget vejledning har de brug for?
Gruppe 1
De får kun ideer som de allerede havde tænkt sig at implementer i forvejen. De får vejledning – de mener ikke de helt forstår hvordan der opstår nye ideer.
De prøver igen og ligger tilfældige brikker ind på pladen – tilfældigvis er alle tre designtemaer
repræsenteret og en ny ide opstår. Er det vigtigt at de bevidst anvender
brik-ker fra alle tre designtemaer når de kom-binerer brikker til ideer? – er det bedre at de bruger brikkernes temaer ubevidst for at der ikke er ”så mange regler” de skal for-holde sig til?
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
Gruppe 2
Brikkerne ligger i en stor bunke, de tager tilfældige brikker, snakker om dem og placerer dem på pladen ud fra deres diskussion og vingernes kategori.
Den første ide begynder at tage form, det er tilfældigt at alle tre designtemaer (brikkernes farver) er repræsenteret.
Mens de læser brikkerne op, er der flere gange ting de kommer i tanke om at de skal huske – ingen noterer noget, eller ligger brikkerne til side.
De har en ide der ligger på pladen, bestående af tre brikker – en i hver farve – de bygger videre på ideen – og har fået skiftet fuldstændig emne i forhold til den oprindelige ide. De tegner skitser på et løst papir til den nye ide.
De bruger en xxx-brik til at skrive til at skrive et nyt ord som mangler i bunken af brikker.
De finder brikker til den nye ide uden at notere den første ide. De snakker om at skulle skrive noget ned, men de gør det ikke.
De noterer den tredje ide ned på et stykke papir. De noteres sig selve ideen sammen med brik-kernes emner og de vinge de kom fra. Samt laver en lille skitse.
De får vejledning i realiteten i deres ide. De er bekymrede for at ideen overhovedet ikke kan lade sig gøre og at de kommer til at bruge alt for meget tid på spillet i forhold ti resten af projektet.
En ny ide opstår – igen er det tilfældigt at alle tre designtemaer er repræsenteret. De noterer ideen på et stykke papir samt tegner en skitse.
102 103
De fortsætter idegenereringen uden at bruge pladen og brikkerne overhovedet.
De rydder den indre cirkel på spillepladen og starter op igen, med de brikker der allerede ligger på vingerne.
En ny ide opstår – de stopper ved nogle få brikker, og kan ikke finde de brikker der mangler, så de skriver ideen ned / tegner på et stykke papir inden den egentlig er” færdig brygget” på spille-pladen.
De skriver igen en ny brik, som de syntes mangler i bunken med brikker.
En ny ide opstår – igen er det tilfældigt at alle tre designtemaer er repræsenteret. De noterer ideen på et stykke papir samt tegner en skitse.
De begynder at sortere brikkerne i farver og ligge dem op på bordet, så de kan se alle brikkerne på en gang.
De vælger et emne ”spildevand” som de vil generere en ide omkring inden går i gang med at ligge brikker på.
De får vejledning, de syntes at de kun kan generere ideer der allerede er opfundet. De rådes til at bruge designtemaerne bevidst.
De leder efter en specifik brik som de mener, er orange eller rød – de tænker altså ikke over designtemaet.
De har orange og røde brikker på pladen og kommer pludselig i tanke om at der også skal være en grøn – og de går i gang med at lede efter en grøn brik de kan bruge.
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
De kender ikke til outputtet af idegener-eringen og er meget bevidste om at det på dette tidspunkt handler om at øve dem i at udvikle ideer og at det ikke nødvendigvis er ideer der alle skal implementeres i pro-jektet. Er det deres begrænsede viden om integreret energidesign der gør at de ikke rigtig kan se formålet med spillet?
Er det vigtigt at de bevidst anvender brik-ker fra alle tre designtemaer når de kom-binerer brikker til ideer? – er det bedre at de bruger brikkernes temaer ubevidst for at der ikke er ”så mange regler” de skal for-holde sig til?
For 2. semesters vedkomne er det især det manglende dybe kendskab til begrebet ´integreret en-ergidesign´, der bremser dem i deres proces, de har svært ved at se hvad målet med spillet er.
De har altså i langt større grad brug for facilitering både før og under spillet.
Til gengæld antages, det at genkendesles faktoren må komme i spil når de næste gang skal hvad fat i spillepladen på 3. semester – når de kommer dertil har de kendskab til spillets system og brugen af det, når de skal arbejde med idegenerering i forhold til deres specifikke projekt omkring ´industrialiser-ing´. Der er det dog yderst vigtigt, at der igen gives en fyldig introduktion til spillets formål og at det knyttes med læren omkring `integreret energidesign`.
I farciliteringen før spillet er det ikke vigtigt at holde dem fast op på at alle tre designtemaer i brikkernes indhold, da de ofte bliver låst i at være for fokuseret på netop det, vi ser i langt de fleste tilfælde at de tre temaer ubevidst er til stede i de ideer der bliver generede, hvilket må skyldes brikkernes specifikke indhold.
I brugen af spillets brikker er det ikke vigtigt, at de bevidst anvender brikker fra alle tre designtemaer når de kombinerer brikker til ideer. Det viser sig ofte at alle tre temaer er ganske ubevidst er repræsen-teret og at fokusset på at alle tre farver skal være med bremser dem i deres idegenerering.
DELKONKLUSION
104 105
Bilag 04 - 3. semester Video observation
106 107
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
De sortere alle brikkerne op i farver og ligger dem i bunker.
De breder undervingerne ud – uden system i forhold til de øvrige vinger.
De tager tilfældige brikker fra de tre designtemaer og ligger den på pladen, hver især uden at snakke om hvad de ligger på.
De ligger rigtig mange brikker på pladen - yder og undervinger – men de danner ingen ideer.
De begynder at danne ideer – de arbejder ikke bevidst med de tre designtemaer. De tager de en-kelte brikker fra både over- og undervinger og ligger ind på midten – de ideer der skabes er meget specifikke i forhold ti industrialiseringen.
De diskuterer ”spille reglerne”
De får generel vejledning.
De skiftes til at smide en brik på midten og snakker om hvilke ideer, der umiddelbart opstår.
OBSERVATØR - Jannie Dodensig Madsen - 3. semester
3. semester har aldrig prøvet spillet før, så de kender derfor ikke til processen. Der gives en fælles introduktion på klassen gennem en power point præsentation, der viser hvad et koncept er. Desuden gives en mundtlig præsentation omkring spillets regler.
3. semester arbejder i deres tværfaglige projekt med industrialisering og det er derfor valgt, at de kun skal have undervingerne for denne kategori til rådighed. Det er undervingerne og det at folde kategorierne ud for at øge kompleksiteten samt det at brikkerne er inddelt farvemæssigt i de tre designtemaer; menneskelige faktorer, bygningskroppen og bygningsdrift, der hovedsageligt observeres på. Formålet med observationen er at klar-lægge, hvordan de arbejder med de nye undervinger? hvordan strukturerer de processen i brugen af de ekstra vingsæt? Hvordan kombinerer de brikkerne? Hvad gør de efterfølgende med de ideer der er opstået? Samt at se på facilitatorrollen – hvor meget vejledning har de brug for?
Gruppe 1 Er det det manglende kendskab til spillet,
der gør facilitatorrollen yderst vigtig for pro-cessen, eller er det gruppens motivation eller mangel på samme der gør at de er tilbageholdende?
Er det vigtigt at de bevidst anvender brik-ker fra alle tre designtemaer når de kombi-nerer brikker til ideer? – de gør det ubevi-dst om og om igen – hvilket må bunde i, at hvis ikke alle tre farver er med, er idet ikke nemt at forestille sig ideen implementeret i projektet.
De danner ideer, det er tilfældigt at alle tre designtemaer er repræsenteret.
De noterer brikkerne og deres placering på et stykke papir og ikke selve ideen.
De tager billeder af spillepladen undervejs.
De snakker om at det kunne være godt med inspiration fra andre ”verdner” – bionik.
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
Gruppe 2
Gruppen har kun sat en undervinge på – ”produktion og montage” under ”industrialiseringsv-ingen”.
De har svært ved at komme i gang – det virker som om de er meget låst i at alle tre designtemaer skal være repræsenteret.
De sætter de andre undervinger på og breder dem ud, således at de ”passer” til de yderste vinger, efter en kort snak om dem.
De har sorteret alle brikkerne op i farver og lagt dem op på bordet i rækker.
De får vejledning. Generel vejledning til spillet.
De beslutter at tage tilfældige brikker og ligge dem på skiftevis. De roder alle brikkerne sammen i en bunke igen med fronten nedad. De får igen tilfældigvis alle tre designtemaer repræsenteret på pladen. De ligger kun brikker på ydervingerne.
De flytter to af de nye vinger over til en af ydervingerne, hvor de mener at kombinationen af de to emner passer (ny industrialisering og produktion & montage – flyttes over til energidesign) og kommer på en ide. De noterer ideen på et stykke papir.
De starter op igen og ligger igen kun brikker på ydervingerne. Denne gang er alle tre designtemaer ikke repræsenteret. Der opstår ikke nogen ide. De rydder pladen og starter igen.
Er det vigtigt at de bevidst anvender brik-ker fra alle tre designtemaer når de kombi-nerer brikker til ideer? – de gør det ubevi-dst om og om igen – hvilket må bunde i, at hvis ikke alle tre farver er med, er idet ikke nemt at forestille sig ideen implementeret i projektet.
Er det nødvendigt med en dybere in-troduktion til hvordan spillepladen samles – mere specifikt hvordan undervingerne fungere?
108 109
For 3. semesters vedkommende er det væsentligt at notere sig at de ikke har kendskab til spillet og dets output. De er bekendt med tankerne bag `integreret energidesign´ og har i semesterets tværfa-glige projekt en opgave omkring konceptudvikling og hovedgrebs design og ellers et projekt, der er meget specifikt emne omkring ´industrialisering´ - de har på dette tidspunkt ikke kendskab til hvilken bygning de skal arbejde med i projektet.
De har kun fået udleveret undervingerne til kategorien industrialisering, som indeholder de pejlemæk-er, der findes indenfor dette emne og dem er de studerende yderst bekendt med. De kender altså til formålet med spillet og ved præcist hvad de skal bruge de ideer de genererer ved spillets brug til. Der er stadig brug for generel introduktion til spillets regler samt megen støtte undervejs i processen.
Nogle grupper bruger undervingerne aktivt, og trækker brikker fra både over- og undervinger spo-radisk og får fordel af at nogle kategorier er foldet ud, mens andre grupper ikke kan se hvordan under-vingerne blot folder kategorien ud, men er meget fokuseret på, at de skal understørre overunder-vingernes kategorier. Nogle grupper er altså i stand til at håndtere kompleksiteten i at tilføje undervingerne til pladen, mens at det bliver en hæmsko for andre grupper, og blot skaber mere forvirring. På den måde kan spillets nuværende opbygning bruges i undervisningsdifferentieringen, hvor der ud fra en kortlægning vælges hvilke grupper der kan klare den komplekse udgave og hvilke der ikke kan, som bedre håndtere den simple udgave hvor de opnår den største mængde generede ideer.
I brugen af spillets brikker er det ikke vigtigt, at de bevidst anvender brikker fra alle tre designtemaer når de kombinerer brikker til ideer. Det viser sig ofte at alle tre temaer er ganske ubevidst er repræsen-teret og at fokusset på at alle tre farver skal være med bremser dem i deres idegenerering.
DELKONKLUSION
110 111
Bilag 05 - 4. semester Video observation
112 113
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
De anvender ikke de ekstra vingesæt til at starte med.
De diskuterer hver brik inden de ligger den på pladen.
De minder hinanden om, at når de danner en ide skal alle tre designtemaer repræsenteres.
De får vejledning til at komme i gang med idegenereringen.
De tager billeder af pladen undervejs.
De noterer sig de tanker og pointer de har haft oppe i diskussionerne ved brikkerne undervejs – inden de begynder at danne ideer.
De flytter en brik fra hver kategori ind på midten – er obs på at alle tre farver skal med. De prøver at danne en ide uden held – de prøver at dreje hjulet, så brikkerne komme ud for en ny vinge – og prøver igen at danne ideer. De skriver ned på et stykke papir undervejs.
De beder om vejledning for at få at vide om de gør det rigtigt – men vejleder kommer ikke med det
OBSERVATØR - Jannie Dodensig Madsen - 4. semester
4. semester har prøvet spillet en enkelt gang før, så de kender derfor til processen. Det er undervingerne og det at folde kategorierne ud for at øge kompleksiteten samt det at brikkerne nu er inddelt farvemæssigt i de tre designtemaer; menneskelige faktorer, bygningskroppen og bygningsdrift, der er nyt for dem. Formålet med observationen er at klarlægge hvordan de arbejder med de nye undervinger? hvordan strukturerer de processen i brugen af de ekstra vingsæt? Hvordan kombinerer de brikkerne? Hvad gør de efterfølgende med de ideer, der er opstået? Samt at se på facilita-torrollen – hvor meget vejledning har de brug for?
Gruppe 1 De væver stadig rundt i spillereglerne og
har flere gange brug for vejledning – hvor mange gange skal de prøve denne form for undervisning før de har fået det ind under huden?
Denne gruppe er meget obs på at alle tre designtemaer skal være repræsenterede på midten før at de kan danne en ide og det bremser dem faktisk – er det bedre at de bruger brikkernes temaer ubevidst for at der ikke er ”så mange regler” de skal for-holde sig til?
Notater (hvad ser jeg) Spørgsmål det afleder
samme – de resonerer sig frem til en måde de gerne vil gøre det på. Så kommer vejleder og de spørger hvordan de skal gøre. Vejleder fremhæver at de har lagt et stort benspænd for sig selv idet de har en brik fra hver vinge inde på midten.
De får undervingerne udleveret. De starter med et sæt undervinger – og straks opstår en ny ide.
De sætter efter en ide et nyt sæt undervinger på, da de vil nå at prøve alle underkategorierne af på den tid de har til rådighed.
Så snart de får undervingerne udleveret og får foldet en kategori ud begynder der at opstå ideer – er det fordi de har behov for at få flere ord sat på kategorierne for at kunne se hvad de indeholder? Her ser det altså ud til at undervingerne gør processen lettere og ikke mere kompleks.
114 115
I 4. semesters brug af undervisningsformen ser man at de stadig har brug for facilitering selvom de har prøvet spillet før.
De studerende skal gennem koncepthjulet anvendelse opnå en større forståelse for hvad integrerede designproces handler om. Herunder hvilket tankesæt der ligger bag den integrerede designproces´s principper.
De studerende skal ligeledes blive i stand til at kunne udarbejde helt konkrete konceptuelle ideer, der kan karakteriseres som integrerede designløsninger. I den forbindelse er det væsentligt, at de studer-ende selvstændigt kan vurdere egne løsninger samt foretage en videre bearbejdning af begyndstuder-ende ideer frem mod en egentlig konceptualisering.
De studerende kender altså formålet med at anvende spillet og de kender til de grundlæggende tanker omkring integreret design. Selvom de kender spillets regler og formålet med spillet har de stadig i stor omfang brug for vejledning til at sætte idegenereringen i gang. Samtidig ser vi også at de er bange for at ”gøre det forkert”, de stoler ikke på deres egen intuition omkring den måde hvor spillet fungerer for
De studerende kender altså formålet med at anvende spillet og de kender til de grundlæggende tanker omkring integreret design. Selvom de kender spillets regler og formålet med spillet har de stadig i stor omfang brug for vejledning til at sætte idegenereringen i gang. Samtidig ser vi også at de er bange for at ”gøre det forkert”, de stoler ikke på deres egen intuition omkring den måde hvor spillet fungerer for