72 73
egorier giver mulighed for at arbejde inden for en stigende detaljeringsgrad, afhængig af det konkrete emne, og fragmenteringerne viser, at værktøjet er et godt beslutningsgrundlag for vi-dere bearbejdning af opståede idéer.
”Citat: Jamen i vores gruppe – alle de idéer vi fik, dem skrev vi ned, og så kunne vi sortere i det til sidste for at finde ud af hvad der kunne bruges. Der var også nogle ting der virkelig
var langt ude, -men det gik fint nok.”
”Citat: Vi gjorde det sådan at der blev lagt tre eller fire brikker på og så snakkede vi omkring idéen, og så blev den skrevet ned og så sad vi sådan lidt: jamen skal vi prøve at fjerne en
el-ler skal vi prøve at lægge en til. Er der en der synes at der er et eller andet ord der lige pas-ser? Og så kunne vi arbejde videre med det.
Og hvis det så ikke fungerede igen, så dør den lige pludselig. Så er der for mange brikker
eller så er den idé ligesom tømt ud eller der kommer ikke nyt på. Der valgte vi så ligesom at skrive den første idé ned og hvad vi sådan sluttede med af idé og så tog vi brikkerne af.
Vi skrev det hele ned. Jeg tror vi havde fem sider fyldt med idéer og tog billeder af de der
tavler og spilplader osv.”
”Citat: Vi tog også de forskellige idéer eller spil, man kan sige de omgang vi tog på det og så tog vi et billede af det, når vi var færdige og så skrev vi nogle stikord op til de forskellige
ting og så tror jeg først det var, det var måske dagen efter at vi havde spillet det sidste gang, og så satte vi os sammen og sad og snakkede om de forskellige idéer. Så fik vi lidt et koncept eller en bygning på plads efter de forskellige
idéer vi havde.”
”Citat: Ja, vi gjorde sådan lidt i samme stil altså. Som sagt så løste vi de der fire prob-lemer der og det tog vel en god halv time om hvert problem at løse. Men jeg ved om vi har gjort det anderledes. Vi startede sådan set ud med et problem og så kørte videre på det. Og når vi synes at der ikke var mere kød på det, så stoppede vi og fandt et nyt problem. Så det
var sådan at vi spillede.”
En bevidsthed omkring denne proces er altså vigtig, da en tidlig integrering af de faktorer som spiller ind ved bæredygtigt byggeri, giver optimale muligheder for at udnytte energikli-matiske egenskaber i forhold til indeklima og optimere mulighederne for opvarmning, køling, ventilation, dagslys mv. Bygningen kan altid senere optimeres, men hvis intentionen har været optimeret fra starten, vil udgangspunk-tet være bedre end for de projekter, hvor dette ikke har været tilfældet. Altså viser arbejdet med konceptspillet at det er muligt at skabe en grundlæggende kvalitet og værdi for det videre arbejde med de studerendes projekter, og at de igennem den kreative proces lader sig vejlede af de opståede idéer igennem arbejdet med
konceptspillet. Dataindsamlingen i forbindelse med afholdte interviews bekræfter at koncept-spillet giver en fin indikator på, at processen ikke er begrænsende for den kreative og intui-tive udfoldelse.
”Citat: For vores vedkommende. Vi havde en masse problemer vi fik løst og fik massere af svar på i hvert fald og fik gennemdiskuteret.
Ud fra det så har det nok bevirket at vi nåede frem til det vi er i dag mht. designet af vores bygning. Så jeg tror i hvert fald at nogle af de
idéer vi er kørt videre med, de er skabt den dag vi spillede det spil der.”
”Citat: Vi kørte videre med vores installations-skakter, der skal være sådan nogle glassider indtil, så du kan se installationerne, så du kører med synlig installation. Men de er stadig
dækket til i vores bygning ligesom for at lave et åbent byggeri, et ærligt byggeri. Det er ble-vet solgt flere steder. Men også det der med at
du ser, hvad der er inde i bygning også for at få den der industrielle tankegang.”
Analysen viser at der fremadrettet bør være fokus på, at de studerene ved opstart af arbe-jdet med konceptspillet, motiveres til at disku-tere og definere en konstellation af samarbe-jdet i forhold til den tilgang, der skal til, for at skabe en god designproces. Skal der arbe¬jdes med Integreret Bygningsdesign, skal der i pro-jektgruppen være enighed om åbenheden for
forandringer, i forhold til et traditionelt projekter-ingsforløb. Gennem dialog og åbenhed overfor hinandens idéer og faglighed, er mulighederne for at skabe en fælles forståelse og opfattelse af problem-stillinger igennem processen langt større.
Efterfølgende må idéerne genreres og integr-eres ind i projektet. Det er når at de studerende efter endt arbejde med konceptspillet, arbejder videre med konkrete virkemidler, at de gener-erede idéer bliver foldet ud og videreudviklet.
Det er en langsom og ikke en direkte synlig proces, hvor læringen og den konstante gener-ering af ny viden er en løbende proces.
Ved anvendelse af konceptspillet, som gen-erator for den integrerede designpro¬ces, bør der defineres en metode, som sikrer forståelse og giver værktøjer, til efterfølgende at få de gener¬erede idéer integreret i de studerendes projekter. Fragmenteringerne viser nemlig tydeligt, at når de studerende har sluppet kon-ceptspillet, slippes den kreative proces, og de vender tilbage til den meget produktorienterede tilgang, og slipper straks den kreative tilgang til projektet,
”Citat: Jeg tror ikke sådan vi har kørt videre som sådan fra spillet af. Jeg tror bare at der gjorde spillet, det var at vi fik nogle idéer til vores bygning. Så jeg tror ikke sådan konk-ret at vi kan tage nogle af de håndfast idéer
ud vi fik i spillet til vores bygning. Men der er selvfølgelig nogle ting der går igen i den. Men
det er ikke lige så konkret.”
”Citat: Jeg ved ikke om vi endte med en 5-6 forskellige idéer. Det var noget i den stil. Men vi har ikke skænket det en tanke siden, og det
tror jeg heller ikke, vi kommer til.”
Integreret Bygningsdesign er dybt afhængigt af, at de studerende går ind i forløbet med et åbent sind, sådan at de kom¬mer til at virke som generatorer for den moti¬vation, der er så afgørende for at forløbet får succes. Til trods for den iagttagende, og til tider mod¬stand mod arbejdet med konceptspillet, er de studerende ikke afvisende overfor tanken og muligheden for at forløbet vil kunne bidrage positivt i forhold til at skabe spændende projekter.
”Citat: Jamen det er jo meget relevant i forhold til bare for 10 år siden. For du skal jo tænke meget nyt hele tiden. Så det er jo nok vejen frem. For jeg tror da for 10 år siden der brugte de da ikke det her. Der byggede man vel bare som man altid har gjort. Der var det mest hvis der skulle ske et eller andet nyt rent arkitek-tonisk. Der havde man i hvert fald ikke
ener-gien lige så meget med i det.”
”Citat: Jeg vil vende den om og så sige at hvis vi ikke havde haft det her så var vi i hvert fald
ikke kommet på de her idéer.”
Skal der arbe¬jdes med Integreret Bygnings-design, skal der hos deltagerne være enighed om åbenheden for forandringer, i forhold til det traditionelle projekterings forløbet. Gen-nem dialog og åbenhed overfor hinandens idéer og fokusområder, er mulighederne for at skabe en fælles forståelse og opfattelse af problem¬stillinger igennem processen langt større. For mange studerende kan det virke kompleks og udfordrende at implementere nye idéer udsprunget af konceptspillet, og for andre kræver det, som argumenteret i State of the art, at man som studerende, har tillid til hinanden og entusiasme for projektet, og får en oplevelse af, at ”fokus på nytænkning” også tæller i en eksamenssituation.
”Citat: Jeg synes det var en god øvelse – et godt spil og jeg kan godt lide den her uddan-nelse et eller andet sted fordi at du har en idé
som du skal videreformidle. Altså, det drejer sig jo i bund og grund om at du har en kom-munikation ikke også. Kan du videreformidle
dine idéer til en gruppe og kan de så forstå hvad du mener og kan man så føre det videre
ud fra det? Så jeg synes egentlig at det er meget relevant. At det så lige er et spil eller hvad det nu lige er, det er jo ligegyldigt. Om det er en idé mht. en konstruktion du skal videreudvikle. Altså det er jo det det drejer sig
om i bund og grund. Så jeg synes egentlig at det er en god nok øvelse.”
74 75
Spillets kompleksitet
Videreudviklingen af prototypen centrerer sig omkring to fokuspunkter, kategoriseringen af brikkerne i tre kategorier samt tilføjelsen af 8 underkategorier der benævnes top - vinger.
Herved bliver kompleksiteten markant forøget i forhold til spillets anvendelse. Samtidig bev-irker særligt underkategorierne at det er muligt at arbejde i dybden indenfor et bestemt emne-område. Deltagerne var undervejs i processen selv ansvarlig for at tilføje en af de 8 underkat-egorier til pladen i forhold til deres aktuelle dis-kussion samt projektmæssige fokusering.
De fire cases indeholdt en progressiv tilgang i forhold til antallet af underkategorier, hvor case 1 og 2 var karakteriseret ved en minimal anvendelse af underkategorierne. Her var det primære fokus at blive fortrolig med spillets op-bygning og logik samt emnet integreret bygn-ingsdesign. For case 2´s vedkommende er det væsentligt at notere sig at de ikke har kendsk-ab til spillet og dets output. De er bekendt med tankerne bag `integreret energidesign´ og har i semesterets tværfaglige projekt en opgave omkring konceptudvikling og hovedgrebets design. Deres projekt er meget specifikt cen-treret omkring emnet ´industrialisering´. Delt-agerne har kun fået udleveret top - vingerne til kategorien industrialisering, som indeholder de pejlemæker, deres semesterprojekt er baseret på. Nogle af grupperne valgte selv at reducere i antallet af top – vinger ved udelukkende at
arbejde med de pejlemærker de ønske de in-darbejdet i projektet. Herved fik deltagerne afgrænset spillets kompleksitet, men samti-dig vil deres idegenereringsproces også være snæver i forhold til emnets helhed
”observationer: Gruppen har kun sat en un-dervinge på – ”produktion og montage” under
”industrialiseringsvingen”.”
Case 3 og 4 arbejdede derimod med den fulde kompleksitet. Case 3 var desuden kendetegnet ved at deltagerne blev præsenteret for spillet for første gang, hvor case 4 var erfarne bru-gere. Observationerne viste tydeligt at delt-agerne fra case 3 havde svært ved at over-skue underkategorierne i startfasen. Der gives udtryk for at der i starten af processen skulle anvendes en del mental energi i forhold til at blot at overskue spillets logik og alle de mulige anvendelsesmåder.
”Citat: Vi startede med at det var totalt kaos med at der bare blev lagt nogle brikker på sådan hulter til bulter. Folk sad selv og fandt
det de selv synes der lige passede. Så gik idéen lidt af det og de første par gange fik vi
ikke rigtig noget ud af det. Og så begyndte vi mere med at vi skulle tage fem forskellige eller brikker vi ikke så og så lægge dem op på forskellig vis, op på den plade der og så idége-nerere ud fra det. Og det gav noget mere. Så begyndte vi at bruge den inderste plade. Det
gjorde vi ikke til at starte med. Vi ville først lige prøve, du ved, der stod alle de ord uden om, så ville vi først lige se; Okay, hvordan fungerer
det sådan helt? …”
Observationerne viste tydeligt at det forhåndsk-endskab deltagerne fra case 4 havde i forhold til spillets anvendelse, herunder spillets opbyg-ning og formål var helt afgørende i forhold til deres evne til at kunne anvende top - vingerne.
De vidste præcist hvad de skal bruge resul-taterne og ideerne til, hvilket ligeledes ser ud til at fremme motivationen betydeligt. Deltagerne i case 4 anvendte spillet i konceptfasen af deres projekt og her er det tydeligt at de ideer der genereres, placerer sig meget op af designet på bygningen og energimæssige tiltag. Herved anvender de ikke top - vingerne i forhold til at gå i dybden med konkrete emner og udvikle ideer på et detaljeniveau. I valget af top - vinger, vælges der således først og fremmest det sæt som ”hører til” den aktuelle fase der arbejdes i.
”Observationer: De har lagt pladen op med et sæt undervinger (arkitektur). De er stadig i design fasen i projektet og resonerer sig frem til at det er arkitektur de mest behov for at genere ideer til der hvor de er nu i projektet.”
”Observationer: Der er ingen spørgsmål til hvordan spillet fungere, de ved præcist
hvordan det skal gribes an.”
En generel observation for de fire cases er det forhold at der i opstartsfasen af konceptspillets anvendelse ses en del forvirring. Dertil kom-mer at hvis arbejdet med konceptspillet er nyt for deltagerne, kan de umiddelbart ikke rumme oplæg med introduktion til både “hvad er Integr-eret Bygningsdesign, og udvikling af koncept”, og efterfølgende “konceptspillet”. Observation-erne peger derfor på at for mange nye infor-mationer på én gang hæmmer brugen af spillet og at dette forhold ser ud til at forstærkes i takt med at konceptspillets kompleksitet øges.
Fremadrettet kunne en løsning på dette fænomen være en opdeling af materialet i to seancer, således at der gives plads og tid til re-fleksion. Her er det dog særligt afgørende at der foretages en række overvejelser i forhold til hvorvidt konceptspillet netop kan fungere som det værktøj der illustrerer de abstrakte tanker bag integreret bygningsdesign i en praktisk an-vendelse. Spørgsmålet må således være om det er muligt at forstå og begribe emnet inte-greret bygningsdesign gennem en mundtlig in-troduktion til emnet alene.
”Citat: Men også lige så meget med den der spilleplade der var også forvirret og jeg forstod
det ikke der og jeg har stadig ikke forstået det med at så ligger man der og der. Og så ryger det ind på grund af et eller andet. Igen væk med den spilleplade og så kunne man stille sidde og sige: her var måske noget vi kunne
koble lidt sammen. Spillepladen giver stadig ikke nogen mening overhovedet for mig.”
”Citat: =nej, vi kom aldrig rigtig i gang med de der underkategorier kan man sige. Vi brugte den store spilleplade og så prøvede vi en en-kelt gang at folde den ud og det lykkedes ikke rigtig for os. Men det er selvfølgelig fint nok at tænke de forskellige stikord ind i – både med
de tekniske installationer og økonomien og designet jo også. Det gav også sådan set at man skulle ikke kun se det udefra, arkitekturen
fx er bærerdygtig, den kunne godt følge med hele vejen rundt.”
Da det særligt er konceptspillets nye opbygning med top-vinger der skaber forvirring bør over-vejelserne handle om hvornår i forløbet disse introduceres og herigennem opbygge en pro-gression for spillets anvendelse. Til trods for at observationerne viste at deltagerne havde vanskeligt ved at forstå topvingerne samt at disse udløste en generel forvirring vurderes det dog ikke at der er basis for at fjerne dem fra spillet, idet særligt case 5 viste en begyndende forståelse og anvendelse af den øgede kom-pleksitet.
Udover tilføjelsen af top – vinger til spillets plade indeholder den ny prototype ligeledes en ny bevist kategorisering af brikkerne. Hvor brik-kerne i den tidligere udgave var inddelt i mange og tilfældige kategorier, er disse nu defineret
gennem tre principper kendt fra integreret byg-ningsdesign. I brugen af spillets brikker er det derfor vigtigt, at deltagerne bevidst anvender brikker fra alle tre designtemaer når de kombi-nerer brikker til ideer i forhold til at opnå ideer der kan karakteriseres som værende integreret bygningsdesign.
Det viste sig ganske ofte at alle tre temaer ubevidst var repræsenteret. Observationen viste at deltagerne i overvejende grad ikke tog hensyn til brikkernes farver og at der ofte blot var tale om tilfældigheder i de situationer hvor alle tre farver var repræsenteret. Dertil kommer at en øget fokusering på at alle tre farver kan være med til at bremse idegenereringen. Fre-madrettet bør der derfor udarbejdes et mere specifikt regelsæt der sikrer kombinationen af de tre farvede brikker kommer i anvendelse.
”Observationer: De beslutter at tage tilfældige brikker og ligge dem på skiftevis. De roder alle brikkerne sammen i en bunke igen med fronten nedad. De får igen tilfældigvis alle tre
designtemaer repræsenteret på pladen. De ligger kun brikker på ydervingerne.”
”Observationer: De har orange og røde brikker på pladen og kommer pludselig i tanke om at der også skal være en grøn – og de går i gang
med at lede efter en grøn brik de kan bruge.”
De farvede brikker havde dog den effekt at
delt-76 77
agerne havde langt lettere ved at finde frem til specifikke ord. Hvor sorteringen af brikkerne i den forrige version var omfattende og uover-skuelig, ser det ud til at de nye markante farver bevirker at denne proces er blevet markant hur-tigere.
”Observationer: De har alle brikkerne i tre bun-ker efter farver og læser en brik op på tur og læggerne den på pladen efter en kort snak om hvilke vinger de passer på.”
Tværfaglighed – pladens betydning
For at konceptspillet skal fungere effektiv er det helt afgørende at deltagerne kan se baggrunden bag pladens opbygning. Den tværfaglige pro-fil der kendetegner integreret bygningsdesign fremkommer netop gennem sammenkoblingen mellem forskellige fagområder. Dertil kommer at spillet har indlejret innovationsdidaktik i sin opbygning gennem benspænd og horizontal tænkning.
Observationerne viste hvordan nogle grup-per brugte top - vingerne aktivt. De formåede at trække brikker fra både top- og undervinger sporadisk og fik her fordel af at nogle af katego-rier var foldet ud. Andre grupper kan derimod ikke se hvordan top - vingerne blot folder kat-egorien ud, men er meget fokuseret på, at de skal understøtte hovedkategorierne. Analysen viser således at nogle grupper er i stand til at håndtere kompleksiteten i at tilføje top -
ving-erne til pladen, mens at det bliver en hæmsko for andre grupper med øget forvirring til følge.
Dataindsamlingen i forbindelse med de afhold-te inafhold-terviews bekræfafhold-ter denne analyse. Enkelafhold-te deltagere kan forklare den direkte sammen-hæng mellem pladens udformning og så emnet integreret bygningsdesign. Ligeledes opfat-ter de antallet af kategorier som potentielle benspænd
”Citat: Det ved jeg som ikke. Som udgang-spunkt vil jeg mene; jo flere kategorier du har – hvis det så er sådan at du sidder en flok
mennesker og skal finde ud af et eller andet design til en eller anden bygnignskrop
eksem-pelvis. Hvis det er sådan at du ikke har en masse, hvad skal vi kalde det, udgangsfelter,
kategorier, er man så knap så kreativ eller innovativ så får du ikke så mange forslag på bordet. Derfor mener jeg at det måske er en fordel og faktisk have flere kategorier sådan
at man er sikker på at ligegyldigt hvilken
at man er sikker på at ligegyldigt hvilken