6. Dansk realkredit
6.3. Oplistning af afklaring på problemstillinger
--
-værktøjer (virksomhedssalg, broinstitut og adskillelse af aktiver) og/eller realkreditinstitutternes konkursmodel efter lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det følger af lovbemærk ningerne, at de nævnte værktøjer sammenholdt med gældsbufferen sammen eller hver for sig altid vil opfylde afviklingsmålene.
Til gengæld er realkreditinstitutterne underlagt et gældsbufferkrav, indført ved national lov, på to pct. af institutternes udlån, som ikke gælder for danske pengeinstitutter. Hvis et realkreditinsti tut indgår en i en koncern, som er udpeget som SIFI, skal koncernen derudover opfylde et samlet krav til gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på 8 pct. af passiverne.
Arbejdsgruppen har været i dialog med Afviklingsmyndigheden, som har meddelt, at ved dansk deltagelse i det styrkede samarbejde vil Afviklingsmyndigheden foretage en konkret vurdering (”case-by-case”) af, om undtagelsen for NEP-krav og bail-in for realkreditinstitutter kan oprethol des. Vurderingen vil blive foretaget med deltagelse af de danske myndigheder.
Afviklingsmyndigheden har oplyst, at de på det foreliggende grundlag ikke forventer at ville kræve en anden tilgang i forhold til NEP-krav og brugen af bail-in-værktøjet for de danske real kreditinstitutter. Se bilag 7 for skriftlig tilbagemelding fra Afviklingsmyndigheden.
6.3. Oplistning af afklaring på problemstillinger
Tabel 6.1 opsummerer de problemstillinger i forhold til behandlingen af dansk realkredit, der blev rejst i 2015-rapporten, og de afklaringer der efterfølgende er opnået på baggrund af dialog med relevante myndigheder samt vedtagelsen af EU’s direktiv om dækkede obligationer.
Tabel 6.1: Konkrete mulige problemstillinger rejst i 2015-rapporten
Problemstilling Forventet behandling ved dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde
Den danske realkreditlovs konsistens med kapital kravsforordningen
Siden 2015-rapporten er der vedtaget EU-regulering for dækkede obligationer, herunder danske realkreditobli gationer. På baggrund af de nyligt vedtagne EU-regler på området, som forventes implementeret i dansk ret medio 2021, er der skabt den fornødne afklaring af, at den danske realkreditlovgivning er fuldt kompatibel med kapitalkravs forordningen. Problemstillingen er derfor ikke relevant for beslutningen om dansk deltagelse i banksamarbejdet.
Balanceprincippet Reglerne forbliver uændrede. Fortolkning af og tilsyn med overholdelse af balanceprincippet forbliver national kompe tence for så vidt angår produkttilsyn, mens det for så vidt an går prudentielle forhold falder under Tilsynsmyndigheden.
Lånegrænser og suppleren de sikkerhedsstillelse
Ændringer af kapitalkravsforordningen og direktivet om dækkede obligationer har klargjort, hvad der gælder på om rådet, hvorved usikkerheden påpeget i 2015 er fjernet.
-Værdiansættelse Reglerne forbliver uændrede, og fortolkning af og tilsyn med
overholdelse af reglerne for værdiansættelse forbliver natio nal kompetence ved dansk deltagelse i samarbejdet.
Afgrænsningen af realkredit som virksomhedsområde
Reglerne forbliver uændrede, og fortolkning af og tilsyn med afgrænsningen af realkredit som virksomhedsområde forbliver national kompetence ved dansk deltagelse i samar bejdet. Problemstillingen er derfor ikke relevant for beslut ningen om dansk deltagelse.
Reglerne om løbetider Reglerne forbliver uændrede, og fortolkning af og tilsyn med afgrænsningen af reglerne om løbetider forbliver national kompetence ved dansk deltagelse i samarbejdet. Problem stillingen er derfor ikke relevant for beslutningen om dansk deltagelse.
Kortsigtet likviditetskrav – opfyldelse med realkre ditobligationer
Tilsynsmyndigheden vurderer som udgangspunkt, at mak simalt 60 pct. af det kortsigtede likviditetskrav kan opfyldes med realkreditobligationer, i modsætning til de 70 pct. som Finanstilsynet tillader. Det er vurderingen, at dette ikke vil have en større negativ effekt.
Kortsigtet likviditetskrav og modregning af penge strømme
En anden problemstilling* er, at Finanstilsynet har givet realkreditinstitutterne tilladelse til at modregne visse pen gestrømme, når realkreditinstituttet opgør sit likviditetskrav.
Finanstilsynet indførte i 2019 en ny praksis, som mindsker denne problemstilling, men det er fortsat vigtigt, at real kreditinstitutterne kan modregne indbyrdes afhængige pengestrømme. Der vil være behov for en separat dialog med Tilsynsmyndigheden herom ved dansk beslutning om deltagelse.
Krav om stabil finansiering* Det er samlet set vurderingen, at realkreditinstitutterne ge nerelt set kan overholde kravet om stabil finansiering, når kravet træder i kraft i 2021, uanset hvilken tilgang, Tilsyns myndigheden vil anvende.
Anvendelse af garantier Med ændringen af kapitalkravsforordningen som følge af den generelle harmonisering af EU-reglerne for dækkede obligationer bliver muligheden for at anvende eksponerin ger mod kreditinstitutter med en lavere kreditværdighed en generel regel, der ikke kræver beslutning fra en tilsynsmyn dighed. Derfor er denne bekymring ikke relevant i relation til dansk deltagelse i banksamarbejdet.
-Fælles funding Dette udestående er nu afklaret med direktivet om dækkede
obligationer, som understøtter en generel, permanent und tagelse i kapitalkravsforordningen for anvendelsen af fælles funding i koncernintern sammenhæng. Dette forhold bliver derfor ikke en udfordring ved dansk deltagelse.
Store eksponeringer* Tilsynsmyndigheden har ikke klart tilkendegivet, om man vil opretholde undtagelser for, hvor store eksponeringer et kreditinstitut kan have mod et andet kreditinstitut. Danmark har udnyttet denne undtagelse i forhold til særlige dækkede obligationer og tinglysningsgarantier. Der vil være behov for en separat dialog med Tilsynsmyndigheden herom ved dansk beslutning om deltagelse.
Regnskabsstandarder Det er umiddelbart forventningen, at Tilsynsmyndigheden vil vurdere, at den danske metode for dagsværdimåling afvi ger fra praksis i andre institutter under Tilsynsmyndighedens tilsyn. Tilsynsmyndigheden har ikke mulighed for at kræve ændringer af de danske regnskabstandarder, men kan - hvis man er uenig i værdiansættelsen af danske realkreditlån - an vende prudentielle tilsynsværktøjer så som kapitalkrav over for institutterne. Der vil være behov for en separat dialog med Tilsynsmyndigheden herom ved beslutning om dansk deltagelse.
Afvikling
Undtagelse fra NEP-krav Arbejdsgruppen har været i dialog med Afviklingsmyndighe den, som har meddelt, at ved dansk deltagelse i det styrkede samarbejde vil Afviklingsmyndigheden foretage en konkret vurdering (”case-by-case”) af, om undtagelsen for NEP-krav og bail-in for realkreditinstitutter kan opretholdes. Vurderin gen vil blive foretaget med deltagelse af de danske myndig heder.
Afviklingsmyndigheden har oplyst, at de på det foreliggen de grundlag ikke forventer at ville kræve en anden tilgang i forhold til NEP-krav og brugen af bail-in-værktøjet for de danske realkreditinstitutter.
*Problemstillingen blev ikke rejst i 2015-rapporten, men er omtalt i dette kapitel.
)