Krisehåndtering af mindre institutter

-For det tredje er der ikke grundlag for at betvivle Afviklingsmyndighedens mulighed for at træffe hurtige beslutninger. I rapporten fra 2015 om dansk deltagelse i banksamarbejdet blev der rejst tvivl om, hvorvidt Afviklingsmyndigheden kunne træffe ligeså hurtige beslutninger som de dan ske afviklingsmyndigheder, fordi der er flere procesled og flere aktører involveret sammenlignet med den danske krisehåndteringsproces.

For det fjerde har der været rejst spørgsmål ved, hvorvidt Tilsynsmyndigheden på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt har vurderet, at de givne institutter har været nødlidende eller forventeligt nød lidende, således at krisehåndtering kan igangsættes.

Tilstanden af instituttet på det tidspunkt, hvor krisehåndtering kan igangsættes, afhænger af, hvornår i forløbet det vurderes, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Jo tidli gere, det sker, jo bedre er tilstanden af instituttet, og desto bedre er mulighederne for gennem føre en krisehåndtering, hvor simple kreditorer og indskydere ikke skal bære tab.

Det har været fremhævet, at de ovennævnte italienske institutter ikke tilstrækkelig tidligt er ble vet erklæret nødlidende og at der har været en modvilje mod at lade kreditorerne bære tabene.

På baggrund af de foreløbige sager er det vanskeligt at konkludere, om Tilsynsmyndigheden generelt handler tilstrækkeligt hurtigt.

4.3. Krisehåndtering af mindre institutter

Generelt er det tilgangen både i og uden for banksamarbejdet, at systemiske institutter restruk tureres og videreføres frem for at blive ikke afviklet. Det er ikke på forhånd kendt, hvilke institut ter Afviklingsmyndigheden vil vurdere som systemiske.

I Danmark er der praksis for, at selv meget små nødlidende institutter ikke skal gå konkurs men i stedet håndteres gennem såkaldt kontrolleret afvikling, jf. boks 4.2. Kontrolleret afvikling giver mulighed for, at kunderne i en periode, indtil de kan flyttes til et andet institut, opretholder deres adgang til et pengeinstitut, hvilket ikke er tilfældet ved en konkurs.

En afviklingsmyndighed skal bl.a. inddrage hensynet til at sikre videreførelsen af såkaldte kritiske funktioner i vurderingen af, om krisehåndtering af et institut er i offentlighedens interesse, jf. af snit 2.3. Efter dansk praksis er et pengeinstituts funktioner kritiske, hvis instituttet er den primære bankforbindelse for dets kunder. Dansk praksis lægger til grund, at borgere og virksomheder har brug for adgang til deres bankkonti og til at foretage almindelige transaktioner m.v.

-Boks 4.2. Kontrolleret afvikling og restrukturering

Kontrolleret afvikling indebærer, at Finansiel Stabilitet tager kontrol med det nødlidende institut og nedskriver ejerskabsinstrumenter, efterstillet kapital samt øvrige kreditorer for at absorbere tab. Finansiel Stabilitet frasælger mest muligt af instituttets aktiviteter. Resteren de aktiviteter afvikles af Finansiel Stabilitet.

Kontrolleret afvikling er den foretrukne krisehåndteringsmodel for mindre institutter i Dan mark. For SIFI-institutter er den foretrukne krisehåndteringsmodel restrukturering.

Restrukturering af et institut indebærer nedskrivning og konvertering af relevante ka pitalinstrumenter og efterstillede gældsforpligtelser (bail-in) til at sikre en tilstrækkelig tabsabsorbering og rekapitalisering. Hvis yderligere rekapitalisering er nødvendig, kan det te ske ved bidrag fra afviklingsformuen efter forudgående bail-in svarende til mindst 8 pct.

af instituttets passiver.

De foreløbige sager inden for det styrkede banksamarbejde har vist, at Afviklingsmyndigheden har en anden praksis for at vurdere, om et institut er i offentlighedens interesse at krisehåndtere.

Inden for banksamarbejdet er det umiddelbart kun de største institutter, som vurderes at opfyl de betingelserne for krisehåndtering frem for normal insolvensbehandling, jf. afsnit 4.2.

Hvis det vurderes, at det ikke er i offentlighedens interesse at Afviklingsmyndigheden skal krise håndtere et nødlidende institut, vil det skulle håndteres gennem almindelig insolvensbehand ling i henhold til national ret. I Danmark vil det være konkursbehandling.

For at kunne opretholde en tilgang, hvor danske institutter afvikles fremfor at blive konkurs behandlet, foreslår arbejdsgruppen derfor, at der ved dansk deltagelse indføres en alternativ model for almindelig insolvensbehandling for pengeinstitutter i den danske lovgivning. Denne model skal give mulighed for at videreføre den nuværende praksis i Danmark for de institutter, hvor Afviklingsmyndigheden vurderer, at betingelsen om offentlighedens interesse ikke er op fyldt. Dette ventes at være tilfældet for de mindre, danske institutter.

Modellen svarer overordnet til den eksisterende kontrollerede afvikling, men modellen vil ikke udgøre en krisehåndtering inden for de fælleseuropæiske regler, da den vil gennemføres som en insolvenslovgivning. Modellen vil kunne indføres i forbindelse med eventuelt dansk deltagelse, således at den danske praksis opretholdes.

Modellen kan omfatte alle institutter, der ikke krisehåndteres efter de fælles EU-regler, og der med også mindre SIFI’er, som Afviklingsmyndigheden måtte vurdere ikke er i offentlighedens interesse at krisehåndtere.

Med modellen skal der etableres en tilhørende national finansieringsordning. Dette vil kunne ske ved en ændring af Garantiformuens såkaldte restruktureringsafdeling, jf. boks 4.3, så den kan anvendes i forbindelse med krisehåndtering af mindre institutter samt til at stille garanti for Finansiel Stabilitet, så Finansiel Stabilitet ikke lider tab ved krisehåndteringen.

-Boks 4.3. Garantiformuens Restruktureringsafdeling

Garantiformuens restruktureringsafdeling er en formue, som blev etableret i forbindelse med Bankpakke III og IV, hvor afdelingen kautionerede for de tab, som Finansiel Stabilitet måtte lide ifm. krisehåndtering af en række institutter. Bankpakke III og IV er ophævet i Dan mark, men tabskautionerne for de overtagne institutter består fortsat.

Midlerne i formuen stammer fra de bidragspligtige pengeinstitutter. Formuen skal mini mum udgøre 3,2 mia. kr. Aktuelt udgør den 3,4 mia. kr., hvoraf 3,2 mia. kr. har form af inde ståelser, hvilket betyder, at de i praksis udgøres af en garanti fra institutterne.

Restruktureringsafdelingen vil ikke blive overført til en evt. kommende fælles indskyderga rantiformue, hvis Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde.

En række EU-lande har allerede i dag særlige procedurer for kontrolleret afvikling af institutter, som udgør deres insolvensbehandling.

Ved dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde er det vurderingen, at der vil kunne indfø res en model, som beskrevet ovenfor, hvorved der fortsat kan sikres en kontrolleret håndtering af både større og mindre, danske institutter ved dansk deltagelse i banksamarbejdet.

Det bemærkes, at små og mellemstore pengeinstitutter (med en balance under 3 mia. euro) i dag er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) på mellem 3,5 og 6 pct.

af de risikovægtede eksponeringer. Dette niveau er højere end de påkrævede kapitalkrav, men lavere end NEP-kravene for de store institutter. Det vil formentlig ikke være muligt at sætte de samme NEP-krav inden for banksamarbejdet, hvis institutterne skal håndteres efter national in solvensprocedure.

Finansiering

Hvis det besluttes at gå videre med den ovenfor foreslåede model, udestår en konkret fordeling af bidrag og indeståelser mellem de institutter, som er omfattet af modellen for kontrolleret af vikling.

Fordelingen sker i dag i henhold til institutternes dækkede indskud, hvorfor de største institutter også står for langt den største del af finansieringen. Da der med den foreslåede model lægges op til, at alene de mindre institutter er omfattet, bør det overvejes at justere bidragsmodellen, så den i højere grad afspejler de forskellige institutters mulighed for at anvende den. Justeringen bør endvidere afspejle det forhold, at efter den foreslåede model vil de mindre institutter skulle betale bidrag til både den fælles afviklingsformue, som de ikke forventes at få mulighed for at anvende, og til den foreslåede model.

Det vil desuden skulle overvejes, om der fx skal ske ændringer af formuens størrelse som føl ge af den ændrede anvendelse. Det hænger bl.a. sammen med en eventuelt øget behov som følge af udvidelse af anvendelsesområdet i relation til Færøerne og Grønland, jf. kapitel 10, og overvejelser om, hvorvidt hele eller dele af formuen skal udgøres af kontante bidrag i stedet for nuværende betalingsindeståelser.

)

) )