-10. Grønland og Færøerne
Det er ikke muligt for lande uden for EU at blive omfattet af det styrkede banksamarbejde. Fær øerne og Grønland er ikke medlemmer af EU, og ved dansk deltagelse i banksamarbejdet vil grønlandske og færøske institutter derfor ikke være omfattet.
Ved dansk deltagelse i samarbejdet vil der således ikke være nogen ændringer i, at Finanstilsynet fortsat vil føre tilsyn med alle grønlandske og færøske institutter, ligesom Finansiel Stabilitet vil fortsætte som afviklingsmyndighed for grønlandske og færøske institutter.
Til gengæld vil institutterne i Grønland og på Færøerne ikke længere have adgang til en afvik lingsformue med de danske institutter, da den danske afviklingsformue vil blive fusioneret i den fælles afviklingsformue inden for samarbejdet. Hvis der blev etableret en afviklingsformue alene for grønlandske og færøske institutter ville denne have en relativt begrænset størrelse og ville derfor kunne vise sig sårbar over for sammenbrud i et enkelt pengeinstitut i tilfælde af store tab.
En separat afviklingsformue for de færøske og grønlandske institutter med et målniveau på 1 pct. af de dækkede indskud, som svarer til det aktuelle niveau for den danske formue, ville have en formue på ca. 150 mio. kr. (heraf størstedelen indbetalt fra BankNordik og Betri).
Skulle der på EU-niveau blive vedtaget en fælles indskydergarantiordning i banksamarbejdet med tilhørende fælles garantiformue, vil grønlandske og færøske institutter heller ikke længere være del af en indskydergarantiordning med de danske institutter, som det er tilfældet i dag. En separat indskydergarantiordning for de færøske og grønlandske institutter med et målniveau på 0,8 pct. af de dækkede indskud, som svarer til det aktuelle niveau for den danske formue, ville ligeledes have en relativt begrænset formue på ca. 120 mio. kr.
Der blev i marts 2018 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Grønland, Færøerne og Dan mark, der skulle belyse konsekvenserne ved dansk deltagelse i banksamarbejdet, jf. kommissori um i bilag 12. Arbejdsgruppen har vurderet, hvordan ovenstående udfordringer imødekommes, og nedenstående konklusioner udgør arbejdsgruppens afrapportering.
Fælles formue for grønlandske, færøske og mindre institutter i Danmark
De foreløbige erfaringer med det styrkede banksamarbejde tyder på, at kun de største insti tutter vil blive håndteret af Afviklingsmyndigheden. Det skyldes, at det for de mindre danske institutter, hvis de bliver nødlidende, forventes, at Afviklingsmyndigheden vil vurdere, at de ikke er i offentlighedens interesse at krisehåndtere.73 Derfor ventes der ved dansk deltagelse at blive etableret en dansk model for mindre institutter, så det kan sikres, at den nuværende danske kri sehåndteringspraksis kan fastholdes, jf. afsnit 4.3. Modellen indebærer en ændring af Garantifor muen, således at der er adgang til midler, der kan bruges til afvikling af mindre danske institutter.
Restruktureringsafdeling har aktuelt en formue på 3,4 mia. kr.
Et muligt tiltag, som har været drøftet i arbejdsgruppen mellem Grønland, Færøerne og Dan mark, består i at udbygge denne model, så den også omfatter grønlandske og færøske institutter.
73 Afviklingsmyndighedens vurdering af, om et institut er i offentlighedens interesse at krisehåndtere vedrører kun institutter i det styrkede banksamarbejde – og dermed ikke grønlandske eller færøske institutter.
-Løsningen består i at kombinere ændringen af formuen med en udvidelse, der betyder, at for muen også fungerer som afviklingsformue for alle færøske og grønlandske institutter. Denne udvidelse vil sikre en langt større volumen, end hvis der bliver tale om en separat formue for de grønlandske og færøske institutter. Udvidelsen kan yderligere suppleres, så formuen også vil kunne fungere som indskydergarantiformue for Grønland og Færøerne, såfremt en fælles ind skydergarantiformue etableres i banksamarbejdet.
Anvendelse af midlerne forventes at kræve godkendelse fra Europa-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne.
Denne løsningsmodel vurderes i vid udstrækning at kunne afhjælpe de udfordringer, som Grøn land og Færøerne vil opleve som følge af dansk deltagelse i banksamarbejdet, og støttes bredt i arbejdsgruppen mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Der vil dog være behov for at over veje finansieringen af formuen. Fremtidige bidrag til formuen fra grønlandske og færøske insti tutter vil således skulle afspejle det reelle dækningsforhold, som disse institutter er omfattet af.
Formuen vil give grønlandske og færøske institutter flere anvendelsesmuligheder af formuen end danske institutter. Således ville formuen kunne anvendes af grønlandske og færøske insti tutter, som den nuværende afviklingsformue kan. Det kan således både være til direkte rekapita lisering med henblik på restrukturering og til kontrolleret afvikling med en midlertidig indirekte rekapitalisering. Desuden ville grønlandske og færøske institutter, i modsætning til danske insti tutter, bl.a. kunne anvende formuen til indskydergarantiformål, hvis der inden for banksamarbej det opnås enighed om en fælles indskydergarantiordning.
Endelig ville mindre institutter i Danmark, modsat grønlandske og færøske institutter, i tillæg til den danske formue, også skulle betale til den fælleseuropæiske afviklingsformue, da bidrags betalingen til formuen gælder alle institutter, der er med i banksamarbejdet. Mindre institutters bidrag til den fælles afviklingsformue skal ses i lyset af, at den højere grad af finansiel stabilitet, som den fælles afviklingsformue bidrager til, i høj grad også er en fordel for mindre institutter.
Der vil således skulle foretages en fordeling af bidrag fra institutterne til formuen, som tager høj de for, at modellen i udgangspunktet stiller grønlandske og færøske institutter bedre end danske institutter. Det forhold vil skulle håndteres gennem en differentieret bidragsbetaling, som tager hensyn til institutternes forskellige anvendelsesmuligheder, størrelse og risiko og dermed risiko en for brug af formuen.
Der har været en indledende dialog mellem Grønland, Færøerne og Danmark, som viser at der er generel villighed til at finde en løsning på finansieringen af formuen inden for ovenstående rammer for bidragsbetaling. Ved dansk deltagelse i banksamarbejdet vil der skulle udvikles en model for den mere præcise bidragsbetaling.
BILAGSOVERSIGT
1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning
2. Oversigt over arbejdsgruppens drøftelser med diverse interessenter.
3. EU-drøftelser om videreudvikling af det styrkede banksamarbejde 4. Beslutningsorganer og beslutningsproceduren i Tilsynsmyndigheden 5. Beslutningsorganer og beslutningsproceduren i Afviklingsmyndigheden 6. Lovgivningsmæssige aspekter ved dansk deltagelse i det styrkede
banksamarbejde
7. Skriftlig tilbagemelding fra Afviklingsmyndigheden
8. Oversigt over indikatorer for banksektorerne i Danmark og det styrkede banksamarbejde
9. EU-stresstest 2018
10. Regneeksempler: Dækning af tab og rekapitalisering
11. Teoretiske eksempler på effekter af en forsikringsordning til at håndtere nødlidende banker
12. Kommissorium for arbejdsgruppe med Danmark, Grønland og Færøerne 13. Ordliste