• Ingen resultater fundet

Oplevede virkninger for faglige tilgange og kompetencer

8 Virkninger for organisering, samarbejde og faglighed i indsatsen for

8.3 Oplevede virkninger for faglige tilgange og kompetencer

I tråd med dette viser de gennemførte casestudier, at medindflydelse kan løftes ved at lave en for-ventningsafstemning ved aktivitetens opstart. En boligsocial medarbejder fortæller, at familierne ved en forventningsafstemning kan give udtryk for, hvilke behov de har, som de ønsker at tale om. Sam-tidig kan man give familierne mulighed for at bringe emner på banen, som er vedkommende for dem, og som de ønsker at få mere viden om. Ved at blive klogere på familiernes behov og interesser kan man styrke inddragelsen af forældrene og deres medindflydelse. Omvendt kan det være en udfordring, at forældrene har svært ved at varetage ansvaret, når de får for meget indflydelse. I de gennemførte casestudier fortæller nogle boligsociale medarbejdere, at familierne ikke griber ansva-ret tilstrækkeligt. Den øgede medindflydelse og inddragelse kræver nemlig også, at familierne en-gagerer sig og tager ansvaret på sig.

En anden oplevet virkning, som fremgår af interessent-surveyen er (jf. figur 8.5), at 53 pct. af de adspurgte enten i meget høj grad eller i høj grad oplever, at den boligsociale indsats har bidraget til, at samarbejdet om familierne er blevet mere helhedsorienteret. Flere af de interviewede aktører i casestudierne peger på, at den boligsociale indsats omkring familierne foregår gennem adskillige samarbejdspartnere. En boligsocial medarbejder fortæller, hvordan de samarbejder med sundheds-plejersker, daginstitutioner, jordemødre og andre kommunale samarbejdsaktører. Det bidrager til, at de i fællesskab kan opnå en mere helhedsorienteret indsats, der går på tværs af fagpersoner og kommunale forvaltninger. Den boligsociale indsats kan derned bidrage til, at familierne får en mere helhedsorienteret indsats, der kan dække familiernes behov. Samtidig kan de involverede samar-bejdspartnere bidrage til at koble familierne til andre relevante tilbud i kommunen, hvis familien har et behov for støtte, der ligger ud over det, som det boligsociale kan hjælpe med.

Figur 8.6 Interessenternes oplevelse af flere muligheder for at trække på personer med anden viden og kompetencer samt større viden om behov og udfordringer hos familierne i målgruppen.

Anm.: N = 125.

Kilde: Interessent-survey.

Flere boligsociale medarbejdere peger også på, at den boligsociale indsats har bidraget til deres mulighed for at trække på personer med anden viden og kompetencer, end de selv besidder. Det kan eksempelvis være ved, at samarbejdspartnere bidrager med oplæg for forældrene i aktiviteterne målrettet forældrekompetencer og børns trivsel. Samtidig bliver vidensdeling og erfaringsudveksling løftet i forskellige samarbejdsfora, hvor de boligsociale medarbejdere og samarbejdspartnere kan danne sig et fælles billede af målgruppens behov og udfordringer. De boligsociale medarbejdere får igennem møderne et større kendskab til samarbejdspartnerne og deres arbejde, og de kan derved også nemmere løfte deres opgave i forhold til at hjælpe forældrene til at møde det omkringliggende samfund. På den vis er det et vigtigt element, at der er etableret samarbejdsfora og afholdes orga-niserede møder. Eksempelvis afholder en helhedsplan møder med partnerskabet to gange årligt for at sikre faglig sparring blandt de involverede aktører samt indblik i hinandens faglige arbejde.

I figur 8.6 fremgår det samtidig, at 59 pct. af de adspurgte interessenter enten i meget høj grad eller i høj grad oplever, at den boligsociale indsats har bidraget til større viden om behov og udfordringer hos familierne i målgruppen. I de kvalitative casestudier peger en projektleder eksempelvis på, at der er etableret caféarrangementer, som familier fra boligområdet inviteres til. Ved disse caféarran-gementer har de boligsociale medarbejdere mulighed for at tale med familierne og få viden om eventuelle udfordringer eller behov. En anden boligsocial medarbejder fortæller, hvordan der er ble-vet etableret et netværk under en af aktiviteterne målrettet forældrekompetencer og børns trivsel, som i højere grad henvender sig til gravide kvinder. Dette skyldes, at de gennem deres kontakt med familier og beboere i området blev opmærksomme på, der er en høj andel af kvinder i området, der skal føde, og som samtidig er enlige. De har derfor brug for et netværk, hvor de kan få støtte og sparring, og dette behov adresserer den boligsociale indsats.

I tråd med ovenstående er en central drivkraft for at få større viden om behov og udfordringer hos målgruppen, at den boligsociale indsats foregår i nærområdet tæt på beboerne. En boligsocial med-arbejder fortæller, at familierne i målgruppen ikke kommer meget ud af lokalområdet, og derfor er det vigtigt, at den boligsociale indsats foregår lokalt. Dette hjælper de boligsociale medarbejdere til at danne bekendtskaber til beboerne og derved blive klogere på, hvilke behov og udfordringer, fa-milierne har. Med dette afsæt kan de boligsociale medarbejdere i højere grad arbejde med at styrke forældrenes medborgerskab.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Større viden om behov og udfordringer hos familierne i målgruppen?

Flere muligheder for at trække på personer, som har en anden viden og kompetencer i forhold til forældrekompetencer og børns trivsel, end du selv

besidder?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

8.3.2 Boligsociale indsatsers bidrag i forhold til perspektiver på arbejdet med målgruppen

Samarbejdet i den boligsociale indsats bidrager med nye perspektiver på arbejdet med målgruppen især i forhold til tilgangen til familierne, mens der ofte anvendes kendte metoder og tilbud. Som figur 8.7 viser, oplever 57 pct. af de adspurgte interesserenter, at den boligsociale indsats i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til nye perspektiver på arbejdet med familierne.

Figur 8.7 Interessenternes oplevelse af nye metoder og/eller tilbud til at øge børns trivsel/udvik-ling og styrke forældrekompetencer samt nye perspektiver på arbejdet med famili-erne.

Anm.: N = 125.

Kilde: Interessent-survey.

Casestudierne indikerer, at det blandt andet er i tilgangen til familierne, hvor det boligsociale kan bidrage med nye perspektiver. En boligsocial medarbejder fortæller, at de eksempelvis arbejder med et princip om, at de ikke vil stigmatisere forældrene. De er derfor meget opmærksomme på, hvordan de omtaler forældrene, og sikrer, at de ikke føler, at aktiviteten er trukket ned over hovedet på dem. Der er således et fokus på at invitere familierne ind uden at antage, at de har et særligt behov for en indsats.

En drivkraft for arbejdet med familierne er ifølge flere boligsociale medarbejdere og projektansvar-lige, at de boligsociale medarbejdere har de fornødne personlige og sociale kompetencer. I foræl-dreindsatserne er der typisk involveret fagpersoner, som har faglige kompetencer i forhold til de emner, der tages op. Derfor er de faglige kompetencer hos de boligsociale medarbejdere mindre vigtige i deres rolle som facilitator på aktiviteten. En boligsocial medarbejder fortæller, at det i stedet er centralt at kunne udvise interesse for at vinde beboernes tillid og derved få mulighed for at støtte dem. Samtidig er det en styrke, hvis de boligsociale medarbejdere lytter til forældrenes perspektiver, frem for at antage, hvilke emner forældrene finder interessante. Der skal dog være en vis ramme og afgrænsning i forhold til, hvilke emner der hører til i aktiviteten. En boligsocial medarbejder fortæller:

Det er sagt tydeligt, fx er der ikke plads til make-up kurser. Vi skal have talt om nogle emner, som man ikke taler med andre om altid.

Derudover bliver det påpeget, at arbejdet med målgruppen kræver en rummelighed over for forskel-lige typer af mennesker. Det er således vigtigt at kunne håndtere udfordringer og tænke i fremad-rettede løsninger, fx når familierne ikke kommer til tiden i aktiviteterne. Den boligsociale medarbejder fortæller:

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nye perspektiver på arbejdet med familierne?

Udviklet nye metoder og/eller tilbud til at styrke forældrekompetencer?

Udviklet nye metoder og/eller tilbud til at øge børns trivsel/udvikling?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Man skal kunne navigere – selv når tingene bliver kaotiske.

Selvom der peges på, at samarbejdet om den boligsociale indsats bidrager med nye perspektiver på målgruppen, opleves der ikke i samme grad en udvikling i metoderne eller tilbud, der målrettes forældrekompetencer og børns trivsel. I figur 8.7 fremgår det, at henholdsvis 35 pct. og 33 pct. af de adspurgte interessenter i meget høj grad eller i høj grad mener, at den boligsociale indsats har bidraget til dette.

Ud fra de kvalitative casestudier tegner der sig et billede af, at de boligsociale medarbejdere i højere grad trækker på deres sociale og personlige kompetencer i det boligsociale arbejde i stedet for at anvende og udvikle nye metoder eller tilbud. En boligsocial medarbejder forklarer, at det i arbejdet med familierne i målgruppen kan virke unaturligt, hvis man bruger for mange teknikker. De boligso-ciale medarbejdere peger dog på, at det er væsentligt at tage udgangspunkt i sin faglighed eller inddrage andre fagligheder, som kan bidrage med ny viden til målgruppen. På den anden side viser casestudierne også, at der blandt de boligsociale medarbejdere er et ønske om at skabe nye til-gange til at øge forældrekompetencer og børns trivsel. En boligsocial medarbejder forklarer:

Vi vil gerne så frø og skabe nye tilgange til børnene. Skønt hvis det afføder medborger-skab, hvor de også tager vare på hinanden.

Den boligsociale medarbejder forklarer videre, at de nye metoder skal kunne afføde bedre nabo-skab, større tryghed, bedre kendskab og brug af nærområdet. Dette ville kunne styrke forældreska-bet og børns trivsel samt et mere aktivt medborgerskab blandt forældrene.

8.3.3 Boligsociale indsatsers betydning for kontakt til målgruppen

Ud over at bidrage med ny viden om og nye perspektiver på målgruppen medvirker den boligsociale indsats til at skabe en bedre kontakt til målgruppen i boligområdet. I figur 8.8 fremgår det, at 47 pct.

af de adspurgte interessenter oplever, at den boligsociale indsats enten i høj grad eller i meget høj grad har bidraget til en bedre kontakt til familierne i målgruppen.

Figur 8.8 Interessenternes oplevelse af bedre kontakt til familierne i målgruppen.

Anm.: N = 125.

Kilde: Interessent-survey.

I forlængelse af dette fortæller flere boligsociale medarbejder i casestudierne, at de gennem aktivi-teterne er synlige i området og dermed kan skabe kontakt og relation til familierne. En projektleder fortæller:

Man er synlig i området, og derfor ved beboerne, at de altid kan få fat på én. Man er ikke så farlig som kommunen. Man kan som boligsocial indsats ikke gøre noget, der er til skade for beboerne.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Bedre kontakt til familierne i målgruppen?

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

På samme måde, som det var tilfældet med de oplevede virkninger om opsporing og det tværsek-torielle samarbejde, kan inddragelsen af andre fagligheder ligeledes udgøre en drivkraft, når det kommer til at skabe bedre kontakt til familierne. En samarbejdspartner fortæller, hvordan hun udde-ler brochurer til familierne og gør opmærksom på tilbuddet om at deltage i familieaktiviteten. Ved denne kontakt formidler hun samtidig viden om andre aktiviteter, der foregår i det lokale kulturhus samt i lokalområdet.

De kvalitative casestudier viser samtidig, at det øger kontakten til borgerne at etablere åbne arran-gementer, hvor de boligsociale medarbejdere kan møde beboerne. Det kan eksempelvis være café-arrangementer eller byfest i boligområdet, der kan være med til at skabe bedre kontakt til familierne i målgruppen. Til disse arrangementer har de boligsociale medarbejdere nemlig mulighed for at møde beboerne.

Til gengæld viser de gennemførte casestudier også, på samme måde som med opsporing af fami-lierne, at kontakten til familierne begrænser sig til de, som allerede deltager i aktiviteterne eller andre initiativer i boligområdet. Derved kan der være en problematik ved, at den boligsociale indsats ikke når de beboere, som ikke deltager i aktiviteterne eller andre tilbud.