Boligsociale aktiviteter målrettet forældrekompetencer og børns trivsel

Aktiviteter, rettet mod at styrke forældrekompetencer og øge børns trivsel, fordeler sig inden for to overordnede grupper. Den ene gruppe har fokus på at styrke forældrekompetencer og -netværk, eksempelvis via forældrekurser og forældrenetværk. Den anden gruppe har fokus på at tilbyde fa-milierettet rådgivning og støtte, via opsøgende eller matrikelbaseret rådgivningstilbud eller via en fremskudt kommunal indsats for familierne.

Målgruppen for aktiviteterne målrettet forældrekompetencer og børns trivsel er børnefamilier i lokal-området og i særlig grad udsatte børnefamilier. Familierne kan være udfordret på et eller flere om-råder, herunder fattigdom, social isolation, egentlig fysisk og psykisk misrøgt, tidligt forældreskab, psykisk sygdom, alkohol og manglende integration. De udsatte familier kan også mangle viden om muligheder for støtte og have brug for hjælp til at få denne viden. Aktiviteterne kan både være rettet mod forældrene, familien som helhed eller børnene, eller flere af disse delmålgrupper på samme tid. Målgruppen er i denne rapport afgrænset til familier med børn mellem 0-6 år. Der findes også boligsociale aktiviteter målrettet forældrekompetencer og børns trivsel, der henvender sig til familier med børn i skolealderen, men disse er ikke medtaget i denne afdækning.

I figur 3.3 fremgår grupperingen af aktiviteter inden for temaet forældrekompetencer og børns trivsel.

Nedenfor beskriver vi kort aktivitetstyperne. Beskrivelserne er baseret på den viden, der kan udledes fra helhedsplanerne og Landsbyggefondens driftsstøttesystem. En uddybet aktivitetsbeskrivelse fin-des i bilag 1.

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 13 helhedsplaner

26 helhedsplaner 24 helhedsplaner

26 helhedsplaner

Figur 3.2 Gruppering af boligsociale aktiviteter rettet mod børns trivsel og forældrekompetencer.

Kilde: Landsbyggefondens driftsstøttesystem og de boligsociale helhedsplaner (2011-14-midlerne).

I figur 3.4 fremgår forekomsten af aktiviteter under temaet forældrekompetencer og børns trivsel. I forhold til boligsociale temaområder som skole og uddannelse eller beskæftigelse, er aktiviteter un-der dette tema væsentlig færre, men til gengæld forekommer aktiviteter hyppigere. Det er dog ikke muligt på baggrund af tabel 3.4 at vurdere antallet af familier, der har deltaget i aktiviteter.

Vi ser, at aktiviteter rettet mod forældrenetværk og familieaktiviteter forekommer i 31 helhedsplaner, mens netværksmødre forekommer i 29 helhedsplaner. Der er rådgivningstilbud – både af opsø-gende karakter og som et åbent tilbud. Denne slags aktiviteter forekommer henholdsvis i 16 og 20 helhedsplaner.

Tabel 3.4 Forekomsten af aktiviteter i de boligsociale helhedsplaner.

Aktivitet Forekomst

Forældrenetværk og familieaktiviteter 31

Netværksmødre 29

Åben rådgivning 20

Forældreprogrammer og -kurser 18

Opsøgende rådgivningstilbud 16

Mødregrupper 15

Fremskudt kommunal indsats for familier 8

Anm.: Der kan være forskelle i forhold til udtræk i driftsstøttesystemet.

Kilde: Telefonisk validering af kortlægningen foretaget af Rambøll (2015).

3.3.1 Styrkelse af forældrekompetencer og -netværk

Denne gruppe indeholder en række aktivitetstyper, der sigter efter at styrke forældrekompetencer og forældres mulighed for at indgå i netværk sammen med andre forældre. Aktiviteterne sigter dels mod at øge forældrenes kompetencer, eksempelvis via undervisningsforløb, der styrker forældrenes

Forbedring af forældrekompetencer og øget trivsel blandt 0-6-årige børn

Styrkelse af forældre-kompetencer og –netværk, joberfaring

Mødregrupper

Forældreprogrammer og -kurser

Forældrenetværk og familieaktiviteter

Netværksmødre

Familierettet rådgivning og støtte

Åben rådgivning

Opsøgende rådgivningstilbud

Fremskudt kommunal indsats for familier

Netværksmødre

Børn fig 3.2

viden om forældrerollen og deres handlekompetencer, dels mod forældrenes sociale netværk og sociale kompetencer, eksempelvis via sociale aktiviteter.

Der er identificeret fem typer af aktiviteter, der overordnet set har til formål at styrke forældrekom-petencer og -netværk:

§ Mødregrupper

§ Forældreprogrammer og -kurser

§ Forældrenetværk og familieaktiviteter

§ Netværksmødre.

Mødregrupper er gruppeforløb for småbørnsmødre i boligområderne og henvender sig særligt til de socialt udsatte mødre. Gruppeforløbet består af jævnlige møder, hvor mødrene modtager faglig sparring typisk fra en sundhedsplejeske. Gruppeforløbet koordineres af en boligsocial medarbejder, der også deltager i møderne. Møderne kan indeholde oplæg eller anden vidensformidling. I nogen tilfælde kan mødrene også mødes selv.

Forældreprogrammer og -kurser er strukturerede undervisningsforløb, der fokuserer på at styrke forældrekompetencer, eksempelvis ved at arbejde med positive måder at opdrage på og med kon-flikthåndtering. I aktiviteterne er der også fokus på at understøtte netværksdannelse mellem de del-tagende familier.

Forældrenetværk og familieaktiviteter har til formål at styrke og opbygge netværk mellem familier og/eller forældre. Fokus er på, hvordan dette netværk mellem forældrene kan bruges til at styrke forældrenes kompetencer som forældre og deres viden om sociale aktiviteter i boligområdet.

Netværksmødre er en indsats, hvor kvinder i boligområdet gennemfører et struktureret undervis-ningsforløb og herefter etablerer netværk for udsatte og isolerede kvinder i boligområdet. Målgrup-pen er i udgangspunktet kvinder med indvandrerbaggrund, men også andre (danske) udsatte kvin-der kan deltage.

3.3.2 Familierettet rådgivning og støtte

Denne gruppe indeholder en række aktiviteter, der tilbyder rådgivning og støtte til forældre i bolig-området, primært fra familier med særlige behov. Aktiviteterne kan dels have fokus på at styrke forældrerelationen, forebygge evt. mistrivsel hos et barn eller andre problematikker, dels have en brobyggende funktion til andre aktiviteter og tilbud i området. Der er identificeret fire typer af aktivi-teter, der har til formål at yde rådgivning og støtte til forældre:

§ Åben rådgivning

§ Opsøgende rådgivningstilbud

§ Fremskudt kommunal indsats for familier

§ Netværksmødre.

Der findes dels rådgivningstilbud, der er forankret i en bestemt lokalitet i området (matrikelbaseret), dels rådgivningstilbud, der er arbejder opsøgende og tilbyder rådgivning i folks private hjem. Den åbne matrikelbaserede rådgivning fungerer som et drop-in tilbud, som alle beboere kan benytte sig af. Rådgivningen kan have faste åbningstider, men ofte afspejler åbningstiderne beboernes behov.

Det opsøgende rådgivningstilbud kan foregå ved, at de ansatte i rådgivningen banker på døre i området og yder rådgivning i de hjem, hvor der er behov. I andre tilfælde henviser den opsøgende

rådgivning til den matrikelbaserede rådgivning. Der kan også etableres kontakt til rådgivningen via andre tilbud i området, eksempelvis i daginstitutioner eller fritidstilbud.

Fremskudt kommunal indsats for familier er en aktivitet, der ser forskellig ud alt efter behovet i et konkret boligområde. Ideen med den fremskudte kommunale indsats er at flytte servicetilbud ind i nye rammer i lokalområdet for derved at sikre, at særligt udsatte borgere og familier får adgang til de kommunale tilbud. Eksempelvis kan biblioteket flyttes ud i daginstitutionerne, så familierne kan låne bøger med hjem fra institutionen og få gode råd i forhold til højtlæsning for deres børn. I forsk-ningskortlægningen indgår aktiviteten ”Sikker start” (Sure Start Local Programmes), som ligger tæt op ad den fremskudte kommunale indsats for familier. Indsatsen tilbyder støtte til børn og forældre i såkaldte børnecentre, der er placeret i udsatte boligområder, så støtten er tilgængelig for beboerne.

Et studie undersøger effekten af ”Sikker start” i 20 pct. af Englands mest udsatte boligområder og finder blandt andet, at børnene udvikler sig positivt socialt, at forældrene i mindre grad anvender negativ opdragelsesadfærd, og at familierne i større omfang anvender tilbud målrettet børne- og familieudvikling (Melhuish m.fl., 2008).

4 Kendetegn ved 0-6-årige børn i udsatte