Om de saakaldte Elementer. si

§ 7 9 .

S a a skrækkelige ogsaa de Ddeloeg'gekser erk, som I l den anretter paa A orden , saa overveies S kaden dog

la n g t a f N y tte n . U den V arm e n vilde I n t e t i N a tu re n vcrre flydende. — A l t — D y r og P la n te r behove V a r me, fo r a t B lo d e ts O m lo b og Livssafterne kunne ved

ligeholdes. U den I ld e n vilde mange huuslige F o rre t

ninger vcrre u m u lig e , ei heller kunne mange Redskaber forarbeides, der ere nodvendige t i l L iv e ts Beqvemme- lighed. V i bruge Ild e n t i l M e ta lle ts S m e ltn in g , t i l Tilberedelsen a f M e d ic in ^ og t i l O pvarm elsen a f Vce- relser og D rivhuse.

L. Om Lyser.

§ 80.

M e d Legemernes Flam m en og G lo d e n er foruden V a rm e n endnu forbunden en anden Egenskab, den nem

lig , a t de lyse og derved giore andre Gienstande syn

lige fo r vore V in e . Lysets K ild e r ere S o le n , S t ie r nerne, og de broendende Legemer paa Aorden. A f disse synes den soerdeles sine og flydende, sig t i l alle S id e r udbredende M a te rie , som v i kalde L y s m a t e r i e , a t udvikle sig.

Z l n m. Starkere lysende Legemer fordunkle svagere lysende;

derfor kan man ikke see Stiernerne om Dagen.

/ ' ' '

§ 8 1 .

D enne M a te rie m aa vcrre meget s i i n ; th i n a a r v i see igiennem en liden A a b n in g , som a f en N aalespids, saa see v i ve l tusinde S tie rn e r og andre Gienstando derigienyem. F r a alle disse m aa der komme noget L y s igiennem den lille A ab nin g in d i v o r t V ie , ellers kun

de v i ikke see dem. T h i ju st derved fremkommer F o r

nemmelsen a f

Synet

i v o r S ic r l > a t Lyset as lysende

eller oplyste Legemer falde in d i v o r t V ie og berore Nerverne. Lysets H u rtig h e d , er ncesten u fa tte lig , da det giennemlober i een M in u t over 2 M illio n e r M l e , og

er altsaa tz0si,oy0 G ange hurtigere end Lyden (§ 6 ? ).

§ 8 2 . '

E r et Legeme saaledes beftaffent, a t de finere D ele a f Lyset forstorstedelen kunne giennemtrcenge d e t, da kalde vs det g i e n n e m s i g t i g t . N oget L y s b live r a ltid kastet tilbage, th i ellers kunne v i ikke.see degien- nemsigtige Legemer, men kun de Gienstande, der befin

de sig bagved dem. D e Legemer d e rim o d , som kaste Lyset tilbage, kaldes u i g ie . n n e m s i g t i g e . S a a - danne Legemer foraarsage, - a t de Legemer, der befinde sig bagved dem, ci kunne oplyses; og derved fremkom

mer S k y g g e .

A n m . Uigennemsigtige Legemer forvandles oste t i l gien-

^ yemsigtige, naar de bearbeides t i l meget tynde B la de; f. E.r. Trae, H o rn o. j. v. Undertiden blive de ogsaa giennemsigtige, naar de undergaae en F o r

andring ved Forbindelse med et andet S t o f : f. E r . P a p ir, der giennemtranges af . O lie og smeltet V o r.

- . ^ ^ ^ ^ , < « . . . - - »

§ 8 3 .

Lysm aterien udbrcher sig fr a et lysende Legeme t i l alle S id e r og v i forestille os dets Udbredelse som S tr a a - le r der

1

) enten i lige Linie falde ind i v o rt V ie eller

2

) blive b ru d te ; d. e. tage en anden R e tn in g paa deres V e i, end den forste v a r , eller 3 ) falde forst paa u ig e n nemsigtige F la d e r, og b live d a kastede tilbage.

§ 81.

- .

. F o rb liv e r en Lysstraale i en lig e a rte t M a te r ie ; f. E r . i en eensflrfet M L u f t , saa gaaer den frem i eis lige L in ie ; M M gaaer den. i fficev ,R e tn in g fr g en tcet M a terie yver t i t en tyndere/ eller om vendt fra en tyndere

t i l en tcettere f. K r . fra L u ft t i l V a n d eller G la s , saa viger den a f fra sin V e i, eller b live r b ru d t; derfor fo rekommer en S t a v , som holdes ned i V a n d , os a t v a re brakket. P a a Lysstraaleryes B ry d n in g gruede de fo r- skiellige S la g s siebne G la s s ig , hvilke enten ere o p - h v i e d e (converk) eller h u l e (concave). -D e o p h vie d e forstvrre T in g e n e , og m an bruger dem t i l B r ille r og F o r s t o r r e l s e s g l a s , og fo rd i Lysstraalerne ligeledes blive brudte i dem, og samle sig bagved G lasset, bru

ger m an dem og t i l B r a n d eg l a s . B ed a t indeslutte flere saadanne G la s i R o r, g io r Konstneren K i k k e r t e r , ved hvilke m an kan tydelig see la n g t bortsiernede Gienstande. I de huulflebne G la s forekomme G ie n - standene mindre.

A u m . Ved ophoietflebne G las (Mikroskoper), opdager man de stsrste Skisnheder i N aturen; ethvert Blomster

stov viser sig som en stor K u g le ; — ethvert S to v paa en Sommerfugl som en Fieder. -— > I Vand og M dike opdager man levende kunstig dannede Skabninger. Ved Kikkerter opdager man Him lens Vidundere, og flue r dybere og dybere ind i Guds ' Varker.

§ 8 5 .

F a ld e r Lyset paa en g la t, uigennem sigtig F la d e , saa kastes det tilb a g e , og herpaa grunder S p e i l e t sig * **)). Falde S tra a le rn e lo d re t in d fr a et Legeme, saa kastes de igien tilbage s lige L in ie ; falde de flice vt in d eller under en V in k e l, saa kastes de tilbage under den samme V in k e l ^ ) . iu > .

*) Klart stillestaaende Vand, poleret Metal, Glas, som er be

lagt med en uigkennemsigtrg Materie, med Folie og Qvik- solv, ja selv Jis asgive Speil.

**) Staaer man ligefor et Speil, og holder paa venstre Side et Billede, saa seer man det ikke, sirrend man paa den hoire Side seer ind i Speilet efter den samme flicrve Retning.

Naar man kaster en Bold paa en haard Grund lige eller ... flicevt, saa vil man kunne, forestill? sig Straalernes Tilba- .

gekastning (Resterion), De glatte Speile vise Billedet i na- . ' tutlig StSrrelfl,'dft'huultsiebneforstorrer, og det dphsiet- '

slebne formindsker. - ' . . . . . ^

§ 86 .

E n h v e r S o ls tra a le bestaaer as 7 F a rv e r og deler sig i disse, n a a r den b liv e r b ru d t i et giennemsigtigt Le

geme. D e tte feer m an a lt a f et G la s V a n d , hvorpaa . S o le n skinner, men endnu tydeligere a f et trekantetste- bet G la s , som m an kalder et P r i s m a . Lader man S o lly s e t falde ind i et m orkt K am m er igiennem et saa- d a n t G la s , saa seer m an de ffioyneste brogede F a rv e r, hvilke ogsaa vise sig i Regnbuen. T a lte fr a neden, ftaae de i folgende O rd e n : r o d , m o r k e g n u l , l y - s e g u u l , g r o n, l y s e b l a a , m o r k e b l a a , v i o l e t .

§ 87^

F a ld e r Lyset, p a a et m orkt Legeme, saa blive N ogle as disse F a rv e r indsugede og kun den ene eller den an

den F a rv e tilbagekastet/ og deraf fremkomme de fo rflie t- lige F a rv e r, hvormed Legemerne vise sig fo r os. D e t kommer herved ogsag an paa S tillin g e n , Tykkelsen og Beskaffenheden a f Legemets D ele. Kaster et Legemeden gronne F a rv e tilbage, saa synes det os g r o n t ; kaster det dem alle tilba ge , h v i d t ; kaster det alle F a rv e r kun meget svagt tilbage, eller indsuger det dem alle, s o r t .

§ ⁸⁸ .

H v o r mange Fordele yder Lyset o s ! — Uden det visde vi, vandre M i bestandigt M y rk e , og kunde kun ved Folelsen adskille Gienstandene. D e n behagelige F o - lelse,. som F arverne skianke v o r t D ie / v ild e v i ikke n y de., — H v o r skim og behagelig har Skaberen dog dan

nes J o rd e n ! ^ H y p h fxydes v i ved, H im le n s M onne M a a , ved den gronne J o r d med den henrykkende B la n ding ast hvide> maa-, rode og, gule B lo m s te r! H v o r v i- seligen. indrettede Skaberen, d e t, a t den gronne. F a rv e , hvorved v o r t O le styrkes, er den hyppigste!. —

- L

O m E l'v k r r i e i t e t e n.

. § SS.

: » »

r > .

, 7 ^ »

V e d nogle Legemer p a a v o r J o r d trioerker m an end

n u een besynderlig Egenstab, a t de troekkekette^ S a g e r, som smaa S tykke r P a p u r t i l sig, og a tte r efter k o rt T id s F o rlo b ftode dem fra ' sig, og a t de lyse i M o r ket, * ) n a a r m au .g n P e r Lern med den H a g n d , eller med to r t u ld e n t T o t ' D enne' Legeinernes. E gen- stab kalder m an E l e k t r , i c i t e t , fo rd i m a n allerede i de celdste T id e r har' ssemcrrket denne Ugenstab Hed R a v , der i det grceste S p ro g hedder E l e k . t r o si.

D enne Egenstab tilskriver m an e'n egen f iin , flydende M a te rie , der i siorre eller ringere Moengde findes i det hele V erdensrum og i alle Legemer, og kalves, den e l e k t r i s k e M a t e r i e . V i kiende dens V i r k ninger, der i N a tu re n ofte ere fa rlig e , m e n se lve M a terien er os ubekjendt.

-§ W .

H o s nogle Legemer kan m an frembringe denne E gen- stab ved G n id n in g , og kalder dem d tr fb r o p r i n d e l i g e l e k t r i s k e Legemer. . D e r t il hore R a v , G la s , H a r p ir , S ilk e , U ld , P a p ilr , S u kke r, M enneflerS og D y r s H a a r, to rre t D w -wr f . vr. A n d re optage med Lethed don i disse Legemer frembragte E le k tric ite t, og fo rp la n te den t i l andre Legemer; h v o rfo r m an ikke be- moerker denne E genstall h o s ' dem. D isse kalder, m am l a d en-de L e g e m e r ' ; d e rtil hore a lle M e ta lle r, fu g t i g t T roe, V a n d , D y r , . J o r d o. f. v . S k u lle disse Legemer beholde den optagne, elektriske M a te rie , saa mamman. s tille dem hen p a a et oprindelig elektrist Legeme, ellev! heeuge. dem. ved en S ilkesnor. D e rve d fo rh in d re r m a n , a t den elektriste M a te rie fo rla d e r dem. . D e tte ka l

der m r a n a t ^ i s o s ie r ^

^)! Denne Egenskab Lan

manbemErkeved

et Glasror- en Stqng Lak,. et.SHkke Hiav eller Svovl, naar manrgnider

det med

den. torre, Ha?md. eller Mdejll Loi.

A n m . S tille r man sig paa en S te l. a f Beg, og paa denne Maade isolerer sig, og da siaaen mod en Vceg med et Katteskind, saa bliver man elektrice- r e t ; og bersres man da a f en anden Person,

saa springe Funker ud a f Legemet.

/ . .'f- ' '' ' 8 9 1 . ^{i .} ^'

' V ed Forsog ha r m an fu n d e t, a t E lektriciteten er 2 de S l a g s ; denne F o rflielligh ed h a r m an beMoerket ved a la t G la s og ved B eg. T h i n a a r m an hcenger 2de smaa K orkkugler ved S id e n a f hinanden ved Sikke- traade og elektricerer dem 1 ) begge med et gnedet G la s r o r , eller gnedet B e g , saa fare de fra hinanden. 2 ) M e n elektriserer m an det ene med et gnedet G la s r o r , og de t andet med gnedet B e g , saa drage de h in anden t i l sig. I M o rke troeder denne F o rflielligh ed ogsaa frem ved det L y s , som viser sig ved dem. Elek

trikeres et Legeme med G la s , saa udftrom m er i M o rke en Ild p e n s e l a f den S pidse, der er forbunden med d e t;

men elektriseres det med B eg , saa viser der sig paa S pidsen b ly t et lysende P u n k t.

§ 9 2 .

M a n antager derfor, a t den elektriske M a te rie , som m an ikke tilfa ld e tiender, er udbredt i alle Legemer og i det hele V erdensrum , og a t det Legeme, der har sit tilb o rlig e M a a l deraf, ikke viser nogen elektrisk V ir k n in g . M e n faasnart et Legeme h a r meer eller m indre, end det skal have i sin n a tu rlig e T ils ta n d , saa er det i begge T ilfa ld e elektrisk, og viser de (§ SS) an fo rte V irk n in g e r * ) . D e rfo r h a r m an soeregne O r d , som m an maa mcerke sig, n a a r m an nogenlunde v i l fo r

klare sig disse N a tu rs y n e r: E t Legeme nem lig, der har O v e rflo d a f elektrisk M a te rie , kaldes p o s i t i v e l e k

-- Overfloden strsmmer ud i Luften som en Jldpensel; Mang

len viser sig som. et lysende Punkt paa Spidsen- fordi Spidsen indsuger den. elektriske Materie af Luften. (Zsi).

t

^{r l s}

k,

og det der har M a n g e l deraf, n e g a t i v - e ^ e k - t r i s k . Legemer, d e r have sammestags E le k t r D e t , stode hinanden tilb a g e ; Mod andre ikke elektriskes H e r mod

sat elektriske y ttre de en tiltrækkende K r a s t '* ) ;

§ 9 3 .

F o r med Lethed a t frembringe elektriske V irk n in g e r, h a r man forfcerdiget soeregne M askiner, E l e k t r i Ge e r - m a s k i n e r , hvilke m an h a r in d re tte t paa-sorskivllig M a n d s . E n H ta s k u g le eller S k iv e b live r h u rtig drelet ru n d t p a a en-eller anden -M a a d e . ^ P a a denne gnides en P ud e a f Lceder, hvorved K u g le n eller S k iv e n b li

ver elektrisk. — F o r a t meddele andre Legemer d m , i K u g le n indeholdte E le k tric ite t, saa isolerer m an et g la t R o r a f B lik , ved h v is ene E n d e m an h a r anbragt E n d e r eller Duske a fG u ld tra a d . 'M a n kalder det d m s u r s t e L e d e r (C o n d u cto r). D e tte N o r stilles strå

ledes, a t Enderne' eller Dusken berore det gnedne M a s - legem e.— B e ro re r man. n u R o re t, udspringe Funker.

Hcenger m an en Kicede derved, og en Person, som staaer paa m S t o l med Glasfodder>> tager denne i H aanden, saa b liv e r han elektrisk, og stikkende Funker v ille fare ud a f hans Legeme p a a de S te d e r, h v o r det berores. D e t Sam m e v i l skee, n a a r han berorer en

A nden.

A n m . EtektriceermastinerNe have en forskiellig In d re tn in g . P aa nogle bliver Kuglen eller Skiven dreied rundt a f en S n o r, der gaaer omkring et H j u l , som paa. en Spinderok; paa andre as en S n o r , der er spcendt paa en Bue, som Haarene paa eir V io lin b u e ; endelig paa andre ved et k r u m t H a a n d t a g , der er forbunden med en A rel,

som gaaer igiennem Glasset.

*) Naar man derfor hoenger en liden Kugle vrd m Sklketraad imellem en isoleret og en ikke isoleret Glasklokke, saa vil Kuglen, naar den isolerte Glasklokke bliver elektriseret^, snart tjltrcek-' tjltrcek-' kes as den ene, suartaf den anden Klokkelelertrisk-K lok

ke spil). ' ' '

. § 9 4 . - - . .. > .

E n F o r s t o e r k n i n g S s l a s k e tilbereder . m an p a a fygende M a a d e . M a n belcegger et D rikkeglas med S ta n n io l eller G uldblade forinden og fo rud en ;, dog saaledes, a t en Tom m e a f G lassets vvcrste R an d forinden og foruden ru n d to m ikke belcrgges; h vo r G la sse ts indvendige Belcegning tager sin Begyndelse, der anbringer m an et Papdcekke, som ganske tillukker G la s s e t; og efterat have igiennem et i Dcekkets M id te a n b ra g t H u l nedsat lig e in d til G lassets B u n d en M e - ta ltra a d , med en K u g le p a a E nden, overgyder m an endelig hele Papdcekket med B e g . T a g e r m a n n u denne Flaske ved den ydre Belcegning, og holder K u g le n , hen t i l C onductoren, saa b live r Flasken clektriceret baade foruden og forinden, men begge E le ktricrte tcr ere mod

satte ( § 9 1 ) , og m an s ig e r, a t den er l a d e t . H o ld e r man- Flasken med. den ene H a a n d , og berorer K u g le n med den anden H a a n d , saa faaer m an et S la g eller S to d i Legemet, iscrrdeleshed i A rm ens Ledemode;

tage flere Personer hinanden iHcenderne, og den Forste holder Flasken og den S idste i Nakken berorer K u g l e n , saa fo le de alle S to d e t. S t ille r m an F la sken hen p a a et B o rd , og berorer b lo t K u g le n , saa fremkomme smaa stikkende Funker. M e n tager m an en boiet M e ta ltra a d , ved h vis begge E n d e r der befin

der sig g la tte K u g le r (U d la d e r), og holder da den ene K u g le t i l den ydre Belcegning,. og den anden t i l den

i

Flasken nedsatte T ra a d s H o ve d , saa fremkommer der en stank Funke med e t K n a l d , og Flasken taber sin E le k tric ite t, eller er u d l a d e t.

A n m . Ligeledes kan man belcegge Glastavler paa begge S id e r med- S ta n n io l/ dog savledes, at Randen b li

ver een Tomme bred Nbelagt, og dette kalder man F o r s t æ r k n i n g s ta y le x.

§ 95.

N a a r flere saadannx F la fle r ere forhupbne ved en M e ta ltra a d , der blive r a n b ra g t ved F la s k e r n e s 'H u M ,

saa h a r m an et e l e k t r i s k B a t t e r i . D erved kan m an samle megen elektrisk M a te rie , og frembringe meget starke elektriske G n iste r, og ved disse, store V irk n in g e r.

E lektricitetens S ty rk e bestemmer m an ved E l e k t r i - c i t e t s m a a l e r e n (E lektrom eter). D e n simpleste bcftaaer a f 2de K u g le r a f H y ld e m a rv , der, bundne ved Traade,. ere hcengte p a a Conductoren ved S id e n a f hinanden.

A n m . M a n kan flaae H u lle r igrennem flere Kortblade, smelte G u ld - i G la s , dråbe smaa D y r , antcende K ru d t, o. s. v. og i det Smaa gisre de V irk n in - ninger efter, som Lynilden frembringer i det S to re. — D erfor maa man ogsaa, fom det Fslgende

v il vise, kiende Laren om Elektriciteten, naar man v il forklare Lynilden.

> .

§ 9 6 .

Foruden Elektriceermaskinen er endnu et andet Red

skab m-oerkvcerdigt, i det a lle E lektricitetens V irk n in g e r ligeledes kunne frembringes ved det. M a n kalder det en E l e k t r o p h o r eller E l e k t r i c i t e t s d r a - g e r. M a n tager en T a lle rke n a f Trce, overdrager den med G u ld p a p iir eller S ta n n io l, og gyder en M asse a f B e g , Kol.ophonium og noget T e rp e n tin de ri, saa a t O ve rfla d e n er ganske g la t. -D e rp a a tager man en endnu m indre Tallerken a f Trce, overdrager den ligeledes med G u ld p a p iir , og anbringer Silkesnore ved den> saa a t m an kan oplofte Laaget. — G u id e r m an n u Begka

gen med K attsskind eller uldent T o i- og fa tte r det ved Silkesnorene fattede Laag derpaa, og bersver dette med en F inger, hvo rp aa m an atterhcever det op , saa sprin

ger en Funke u d , saafnart det hermes, med Fingerens K nokkel. D e tte kan m an oste gieutage, og p a a denne

Maade.

^ogsaa

samle

^{G n ister}

i

en Forstarkm'ngsflaske.

§kn M . Lagger man smaa Stykker Papirv paa en Taller

ken, saa. springe: de iveiret. M a n kan ogsaa

for-fcerdige et S lags Elektrophor, naar man spcender uldent T e l, P a p iir, eller Lceder, eller S i lketoi over en Ramme, opvarmer det ved Ovnen, og gnider det med Katteskind paa den ene Side. Holder man nu Fingerspidserne mod den anden Side, saa ildstrommer elektrisk A ld. E n Elektriciteten lig nende V irkning viser sig ogsaa, naar man lcegger et Stykke S ta n n io l under Tungen, og en S slvm yn t paa Tungen. Bevceger man' Tungen saa led es, at den berorer begge, saa fornemmer man et foleligt S tik i Tungen og en suur Smag. Belcegg'er man . en drcebt Froes blottede Nerver med en Zinkplade,

og berorer man da Zinket og Musklen med en S olvnaal, saa begynder Froen at faae T ry k n in

ger. D ette kalder man dyrisk E l e k t r i c i t e t , eller og G a l v a n i s m e , fordi

eN

Ita lie n e r G a l v a n i fsrst har lagt Mcerke dertil 1 7 9 1 . Dette viser sig bedst ved en S sile , der bliver strå

ledes dannet a f Sslvplader (Kobberplader), Zink

plader og et fu gtig t Legeme, som Lceder, T s i, P a

p iir, o. s. v., der er giort vaadt, at S oilen fra neden a f er bygget op fsrst a f Kobber, da Zink, da fugtige Legemer o. s. v., og tilsidst ender med Kobber, Zink. Begge Soilens Ender kalder man P o l e r , og den nedsrste S s l v p o l , den overste Z i n k p o l . Anbringer man nu ved begge Endepla

der Metaltraade, og hcenger man Enderne af dem i V a n d , saa bliver Vandet adskilt i sine Bestand

dele, og der udvikler sig ved den

eNe

Traad S u u r- s b fg a s og ved den a n d e n V a n d s to fg a s . T a ger man med den vcedede Haand fa t paa den ene Ende, og berorer med den anden Haand den an

den Ende, saa fornemmer man krampagtige Trcek- : n in g e r; berorer man den ene Ende a f S oilen med Haanden, og den anden med Tungen, saa viser der sig L y n g l i m t for Vinene. Bers- rer man med en tilspidset M e ta ltra a d , der hcen- ved den ene Ende, S oilens anden Ende, saa

sprud-- l e r . Gnister ud, og udhamret G u ld smelter med ' ffisnne Farver. M a n har anvendt denne S o ile med Fordeel ved Lunghorige, Diensyge. og Lamme.

E fte r Opfinderen kalder man denne S o ile den V o l t a i s k e S o i l e , ogsaa M e t a l b a t t e r i , og den har allerede givet megen Oplysning ved chemiffe Oplosninger. ' ^

- - ^' ^ ^

-§ 9 7 . - - - ^

L a rc n om E lektriciteten h a r forskaffetos overmande mange Fordele. 1) giver den os A n le d n in g t i l mange behagelige og moersomme Forssg. 2 ) betjener m an sig a f E lektriciteten ved forskiellige S ygdom m e, isar Lam - hed og S a fte rn e s S ta n d s n in g . 3 ) ere v i derved fa tte i S ta n d t i l bedre end vore F o rfa d re a t forklare os L yn ild e n , N ordlyset og lignende N aturbegivenheder.. 4 ) v i

ser den os, hvorledes v i kunne sikkre os mod Lyn ild e n s skrakkclige F o lg e r.

6. Om Msigneten.

§ 9 8 . _. _S- -_<

M e d E lectriciteten h a r M agnetens 'V irk n in g e r nogen Lighed , og v i v ille derfor om tale det V ig tigste deraf. M a g n e t s t e n e n findes i A e rn b ie rg va r

k e r, og har en s o rte g ra a 'F a rv e - er temmelig haard og tu n g , og h a r den saregne Egenskab, a t den kan drage J e rn og Legem er-som indeholde J e rn , t i l sig, og a t den, skjondt med nogen Afvigelse dreier sig med den .ene S id e - mod N o rd og med den anden mod S y d , n a a r man hanger den f r i t op ved en .T ra a d , eller la der den svomme p a a et B r a d t i V andet.

A n m. Ordet Magnet udlede Nogle paa en fabelagtig Maade a f en Hyrdes N avn, der skal have opdaget den far

ste Magnetsteen paa Bjerget I d a . M a N kalder den ogsaa desi h e r ir e le is k e ' S te e n , fordi den

fsrst stal vare funden ved H e r a c l e a , e n i det gamle Lydien beliggende S tad . Foruden J e rn dra- ' ger Magneten ogsaa Kobalt og Nikkel t i l sig.

> § S9i

Begge de P u n k te r, h v o r dens T iltræ k n in g s k ra ft er siarkest, kalder man dens P o l e r . D e t P u n k t, der ved den frie O m dreining vender sig mod N orden, hedder N o r d p o l e n , og det, . der vender sig mod S o n d e n , S y d p o l e n . Tvende M a g n e te r tiltrækkes kun as h in anden, n a a r man vender N o r d p o l mod S y d p o l ; men S y d p o l mod S y d p o l og N o rd p o l mod N o rd p o l sio

de hinanden tilbage. ' D e rfo r kalder m an de eensbe- noevnte P o le r de s i e n d t l i g e og de ueensbencevnte de v e n s k a b e l i g e P o le r.

A n m . Bedst marker man begge disse Poler, naar man lagger Magneten i F iilfp a a n . H vor begge Punk

terne ere, hanger Fiilspaanen siz starkest fast.

§ 100 .

P a a begge MagnetsieNens P o le r lagger m an 2de J e rn p la d e r, saa a t de forneden rage frem i en fiirk a n - te t lige lang F o d ; m an in d fa tte r den da i L a de r eller M e ssin g , saa a t begge Jernfodderne rage frem. E n saadan in d fa tte t M a g n e t kaldes b e v c e b n e t , og har storre K r a f t t i l a t drage. — F o r a t kunne hange N o get derved, tager m an et la n g a g tig t Stykke J e rn , der p a a M id te n h a r en H ag e, og hanger dette fast ved begge P olerne. D e tte kalder m an et A n k e r .

A n m . M a n kan forstarke den, naar man lid t efter lid t hcrnger a ltid storre V a g t paa den, eller naar man lagger den i Fiilspaan.

101

Bestryges et S tykke J e rn med en saadan M a g n e t, saa meddeles dette en lignende K r a f t * * ) . E nden a f en

^ - > > -»»

*) Naar man bestryger en Kniv med en Magnet, kan man drage en Naal ud aft et Slglas.

J e rn s ta v , som bestryges med N o rd p o le n , b liv e r S y d p o l , og det som bestryges mod S y d p o le n , b liv e r N o r d p o l . B estrygningen steer enten med det e n k e l t e eller det d o b b e l t e S t r o g. Ved det enkelte

S tr o g bliver M a gn ete ns P o l sat p a a M id te n a f en J c rn s ta v , og m an stryger da hen t i l den ene Ende ; ved D o b b e l t s t r e g e r fa tte r m an M a gneten p a a M id te n a f S ta v e n , og stryger da frem og tilbage.

D e rp a a beroer Forfcerdigelsen a f M a g n e t n a a l e . D e tte er smaa N aale a f S t a a l, der i M id te n have et lid e t D aksel a f M e ss in g , fo r a t de kunne dreie sig f r i t om kring paa en N a a l. N a a r de bestryges med en M a g n e t/ dreie de sig a ltid med den ene E nde mod N o r d , og med den -anden ntod S y d * ) . Bevceger en saadan N a a l sig i en ru n d K apsel/ p a a h v is B u n d er anbragt en V i n d r o s e og en i 3 6 0 lige D e le

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 62-76)