§ 3 6 .
V o r t Jordlegem es S t illin g og Vevcegelfe i V e r
densbygningen have v i betragtet i forrige K a p ite l, og ven
de os n u t i l B e tra g tn in g e n a f dets S k ik k e ls e , S t ø r r e l s e og B e s k a f f e n h e d . J o rd e n er ru n d som en K u g le men mod begge E n d e r, N o rd og S y d , noget fladere.
— A t den er ru n d , bevises
1
) a f M aaneform orkelser, da J o rd e n s S k iv e viser sig ru n d i M aanestiyen.2
) P ola rstiern en ftaaer a ltid hoiere, jo noermere m an kommer N o rd e n , og a ltid lavere, jo loengere m an kommer mod S y d e n . 3 ) P a a lange Reiser forsvinde de hole Gienstande, som v i lade bagved o s, og andre, forhen usynlige, som ligge fo ra n o s, komme efterhaanden t i l syne. — F . E r . F r a S oe n seer m an forst T a a rn s p id - serne, og p a a Landet T o p p e n a f M asterne. 4 ) D e n er flere G ange bleven om stilet.
A n m . I de sidste 3 0 6 A ar er den omstilet 3 0 Gange.
D en Ferste, der giorde en saadan Reise, nemlig 1 5 1 9 , var en Portugiser, Ferdinand Magellan.
H a n blev drcebt paa Reisen, og kun eet a f hans 5 Skibe kom 1 5 2 2 tilbage t i l Spanien. Siden have Forssjellige omstilet Jorden, iblandt hvilke v i ville ncevne James Cork, 1 7 6 8 in d til 1771-—
siden 1 7 7 2 in d til 1 7 7 5 ; paa den sidste Reise 1 7 7 7 blev han drcebt 1 7 7 9 paa D en O vai-hi. A a r 1 8 0 3 t i l 1 8 0 6 omseilede K apitain Ktustttstem Jorden.
, . -i § 3 7 ., ' - '
J o rd ku g le n h a r en O m kreds a f 5 4 0 0 M ile . S o m enhver K re d s lin ie deler m an dens O m kreds i 3 6 0 D e le , a f hvilke m an kalder enhver enkelt en G r a d , og en
hver G ra d deler m an igjen i 1 5 D e le , h v o ra f enhver
O m vo r J o rd i Særdeleshed. 29
D e e l indeholder een M i i l . D e n s T vce rlin ie er 1 7 1 9 M l e ; dens hele O ve rfla d e 9 M illio n e r 2 8 2 Q v a - dratm ile * * ) ; dens C ubikindhold er 2 6 5 9 M illio n e r Cubikm ile * * )
§ 3
8
.P a a denne K u g le h a r m an antaget forskiellige L i
nier og P u n k te r. F o r bedre a t forstaae disse, v ille v i forestille v s , a t v o r J o r d befandt sig i M id te n a f den runde H im m e lh væ lvin g , og saaledes v ille v i ferst loere a t kiende de L in ie r og P u n k te r, som m an h a r antaget p a a Him m elkuglen. D e t P u n k t, som m an toenker sig p a a H im le n ligeover v o r t H o ve d , kaldes Z s s e p u n k - t e t (Z e n ith ); men det P u n k t, som ftaaer ligeov e rfor p a a Him m elhvæ lvingen under vore F o d d e r, kaldes F o d - p u n k t e t (N a d ir). D e n s t o r s t e K r e d s , som o v e ra lt er fiernet 9 0 G ra d e r fra Is s e - og F o d p u n kte t, kaldes H o r i z o n t . Denne deler m an i 4 lige store D e le , h v o ra f enhver udgior 9 0 G ra d e r, og kalder dem H i m m e l - eller V e r d e n s e g n e . D e r , h v o r S o len ftaaer op om M orgenen K l .
6
den21
de M a r t s og21
de Septem ber er O l t e n ; og h vo r den t i l samme T id K l .6
om A ftenen gaaer n e d , kaldes V e s t e n . D e n E g n , h v o r S o le n ftaaer om M id d a g e n K l .12
, kaldes S y d , og ligeoverfor er N o r d. E fte r disse E gne bencrvner m an V indene, der blase derfra. H im melhvælvingen synes a t dreie sig om2
P u n k te r. D e n ene im od N orden hedder N o r d p o l , og ligger over v o r H o riz o n t; den anden im od S y d , som ligger under v o r H o riz o n t, hedder S y d p o l . D e n lige L in ie , som man tanker sig dragen fr a det ene a f disse P u n k te r t i l det andet, kalder m an V e r d e n s a r e l . P a a J o r d - kuglen kalder m an de2
de P u n k te r, hvorom J o rd e n be- v a g e r sig, og h v o ra f det ene ligger mod N o rd , detan-_ _ . . ' ' ' ' , « - .
* ) E n Lvsadpatmiil er een M l i l lang,, og een M i i l bred.
* * ) E n C ubikm iileren M iiliL o m g d e n , Vreden,G iennem snittet.
det mod S y d , ligeledes P olerne. F r a det ene P u n k t t i l det andet toenker m an sig en lige Linie dragen igien- nem Jo rd e n s M id tp u n k t, og den kaldes J o r d a r t e n . O v e r a lt 9 0 G ra d e r fr a begge disse P u n k te r , drager m an en Linie omkring J o rd e n , hvilken m an kalder M q v a - to r eller overhovedet L i n i e n . P a a begge S id e r a f denne Linie drager m an igien
2
de andre, h vo ra fe n h v e r . ligger 2 3 G ra d e r 3 0 M in u te r fr a M q v a to r . D e n ene im od N o rd kaldes K r e b s e n s V e n d e c i r k e l ; den anden mod S y d kaldes S t e e n b u k k e n s V e n d e c i r k e l . D e t hele Jordstro g imellem begge disse sidste L in ie r kaldes den h e d e Z o n c . 23 G ra d e r fra enhver P o l ligger P o l a r c i r k l e n , imod N o rd den nord
lige, og im od S y d den sydlige. D e tvende Jord stro g imellem Vendccirklerne og P olarcirklerne kaldes de t e m - p e r e r t e Z o n e r . D e rfra in d til begge P olerne ligge begge de k o l d e Z o n e r .
A n m . Enhver Kredslinie, den maa vare stor eller liden, inddeler man i 3 6 0 lige Dele eller Grader, ogen hver Grad i 6 0 M in u te r. Den s t o r s t e K r e d s - l i n i e om en Kugle kalder man den, som v il, naar man efter den giennemffiarer K u g le n , dele denne i
2
de kigestore Dele.§ 39.
,
i
Ogsaa drager m an en K re d s lin ie , som man kalder M e r i d i a n (M id da gskre ds) igiennem Jssepunktet og F o d p u n k te t, og igiennem begge Him m elkuglens P o le r.
E n saadan K re d s lin ie drager m an ogsaa paa J o rd e n fr a den ene P o l t i l den a n d m over hvilketsomhelst S te d . F r a det P u n k t, h v o r m an staaer p a a J o rd e n , ta n ke r m an sig, ru nd tom o v e ra lt 9 0 G ra d e r borte, en K re d s lin ie , hvilken m an kalder den s a n d e H o r i z o n t ; den t i l s y n e l a d e n d e H o r i z o n t derimod er d e r, h v o r Him m elen synes ru n d to m a t
grandse
t i l J o r d e n , n a a rvi staae paa det flade Land.
A n m . D e Fransie drage den fsrste M eridian igiennem den sydligste a f de kanariske D e r , F e r r o , og dennes Grader kalder man B r e d e g r a d e r ; W q va - tors Grader derimod ere L æ n g d e g r a d e r . D isse Linier ere vigtige for Geographien.
§ 4 0 .
V a n d e t indtager den storste D e e l a f J o rd e n s O v e r
flade, idet der er kun ^ fast Land, men de 2de andre D e le ere V a n d . A f V a n d e t fremrage undertiden endnu m indre D e le La nd , der ere o v e ra lt omgivne a f V a n d ,
og disse kalder m an O e r. — E fte r om trentlige B e regninger i Q v a d ra tm ile indeholder det faste L a n d :
E u r o p a ... 1 8 0 ,0 0 0 A s t e n ...8 1 0 ,0 0 0 A s ric a ... . . . . 6 0 0 ,0 0 0 A m e ric a ... 1 3 1 ,0 0 0 A u s tra lie n ... 1 8 0 ,0 0 0 T ilsam m en 2 ,5 0 1 ,0 0 0 .
§ 4 1 .
P a a Jo rd e n s O verflade afverle B ie rg e , D a le og S le tte r med hverandre. B iergene, h v o ra f nogle ere me
get hoie, inddeler m an i h o l e , M i d d e l - o g F o r - b i e r g e. S o m B i e r g k i c e d e r have de ofte en U d - strcekning a f mange M ile , og afscette t i l S id e n ligesom G rene. D e h o i e B i e r g e , der ofte stige op over Skyernes Grcrndser, bestaae a f en Steenmasse, som m an kalder G r a n i t ; denne Steenmasse er sammensat uden Regelmoesstghed a f Q v a r z, F e l d s p a t h og G l i m m e r . I denne soger B iergm anden ikke efter E rtse r.
E i heller finder m an i dem Forsteninger a f D y r og P la n te r. G ra n ite n udgior Beenraden a f v o r Jo rd ku a le , og er sandsynlig dannet forst, og derfor kalder m an saa- . danne B ierge U r b i e r g e . M i d d e l b i e r g e n e ligge p a a disse, og den Steenmasse, h v o ra f de bestaae, kal
de r m an G n e u s i , der bestaaer f i f Q v a r z , F e l d
-r-3 2
. s p a t h og G l i m m e r , men som lig g e r s e n v is R e - gelmoesfighed. I disse finder m an E rtsg a n g e , og m an kalder. d « n derfor G a n g b i e r g e . . T i l disse lcene F o r - Hlergene f i g , der beftaae a f K a l k f t e e n , L e e r og S a n d (Flotzbierge). I disse trceffer m an p a a de sieste Forsteninger.
A n m . D e hsieste Vierge ligge i den hede Zone. Jo rd -
> ^klodens hsieste Bierg er Himmalaia-Biergene i Asien hvis hsieste Spidse D aw a lagiri er 2 1 ,2 6 9 Fod. I . - Sydamerika er Chimborazo 2 0 ,8 3 4 Fod hsit. E u
ropas hsieste Bierg er Montblanc 1 4 ,8 0 0 Fod.
§ 42.
I b la n d t Biergene ere de fo r tr in lig mcerkvcerdige, som udkaste I l d , og som m an kalder V u l k a n e r . D e ligge stedvanlig i Narheden a f H a v e t, og deres A ntæ n
delse hidrorer maaskee fr a jernagtige og svovlagtige D e le , der, befugtede a f V a n d , komme i B ra n d . Denne N a turbegivenhed er fry g te lig , men ogsaa velgiorende, id e t I l d e n derved faaer et A flo b , da den ellers vilde sor- aarsage store Rystelser og Ddeloeggelser paa J o rd e n . 'D e mcerkvcerdigste ere: H e k l a p a a I s l a n d ;
M t n a paa S ic ilie n ; V e s i r v ved N eapel.
A n m . D en gledende S tro m , der flyder ud og ned a f B ier
gene ( L a v a ) oversvsmme oste hele Egne. — Aste og Stene kastes oste milevidt bort; de Producter, som de udkaste, ere: P L m p s t e e n , som bruges t i l Poleren; P o z z o l a n j o r d , som bruges tik M uurkalk; og L a v a , som er en sammensmeltet og igien storknet Materie. M a n bruger den som B y g - ningssteen; ogsaa kunne konstige Ting slibes afben.
Saadanne ildsprudende Bierge findes og andensteds.
§ 4 3 .
J o r d r y s t e l s e eller Rystelser a f Jo rd e n s O v e r
flade synes a t staae i Forbindelse med de ildsprudende
O m vo r J o r d i SoerdeleShed. 3z
B ierge. Jordrystelsen ophorer nem lig, saasnart B ie rg e t begynder a t udkaste den glodende M a te rie . J o rd ry s te l
serne strcekke sig ofte meget la n g t, og a n re tte ' fryg te lig e Vdelcrggelser, i det Stceder og Landsbyer synke sam
men og styrte ned i A fg ru n d e n ved dem.
A n m . I Aarene 1 7 5 5 og 1 7 5 6 sporede man Jordrystel
ser ei blot i Europa, men ogsaa i de andre V er
densdele, og i Havet bemcerkede man ganske usced- vanlige Bevcegekfer. — Is te r blev Staden Lissabon frygtelig odelagt den
1
ste November 1 7 5 5 .— > L i- gesaa skrækkelige vare Jordrystelserne i C a l a b r i e n 1 7 8 3 og 1797. Mcerkeligt er det, at Dyrene have en Forudfslelse deraf.>-<
§ 4 1 .
D e sorffiellige H v id e r paa J o rd e n yde os mange- haande Fordele. D e ere Skatkam re fo r M e ta lle r, og ligesom de Forraadskam re, der forsorgs os med V a n d , og foraarsage, a t dette fordeler sig p a a J o rd e n . D e erncere P la n te r og D y r , der ikke kunne triv e s p a a S le tte n , og forsyne os med Troe, da de fo r det M este ere bedoekkede med S k o v .
*
§ 4 5 .
O m J o rd e n s I n d r e vide v i lid e t, id e t m an ikke h a r undersogt den dybere end s o v s F o d /a lts a a kun
a f Jo rd e n s R a d iu s . Saam eget kunne v i dog v id e , a t yen i s it I n d r e ikke er h u u l, c i heller er u d fy ld t med Z ld , V a n d eller en M a g n e t, mpn sandsynlig med en S te e n m a sft, der i det M in d s te er endnu re n G a n g saa toet som M a n it e « eller Kam pestenen.