1. Paalideligt Middel til at g.jore rode Haar dlonde.
Tilberedelsen af dette Middel er meget simpel. Man tager frist, stort Veibred, ZIei'!). plciiUs^m wg^or, stjcerer det i Smaastykker og koger derpaa et stcrrkt destilleret Vand.
Dette gyder man atter paa frist Veibred, og destillerer det endnu engang. I en halv Pot af dejte Vand oploser man ^4 Lod venetiansk Scebe og 5/z Lod Soda; faa er det Hele foerdigt til at bruges
Anvendelsen er ogsaa meget simpel. Man kwmmer dag
lig Haaret med en i denne Vcrdste dyppet Kam, indtil det bli
ver fugtigt, lader det derpaa torres af sig selv og gjentager det saamange Dage ester hinanden, indtil Haaret har opnaaet den attraaede Farve. Efter nogle Ugers Forlob ville Haarene antage en smuk blond Farve.
2. Forbedret FNukasIarolie til at eonservere Haaret og at befordre dets Vrrt.
Man tager I Pd- af den fineste lugtfrie Olie af Solsikker, 4 Lod flydende Gaafefidt, 4 Lod Kamfidt. l Lod flydende Sto-rar, i Lod Wggeolie, ^ Lov Neroliolie, i Lod cegte Timians-olie, I Qvintin peruviansk Balsamolie, V« Ovintin Rosenolie og I Lod Cacaosmor og blander det Hele i en Flaste.
Man betjener sig daglig af denne Olie ved at gyde den paa den flade Haand og gnide Haaret ind dermed.
Denne kunstige Olie viser storre Virksomhed end den saa-kaldte naturlige. Ved fin scerdeles Fiinhed trcrnger den ind i
85
Hudens Porer og styrker paa en velgjsrende Maade Haarenes Rodder. hvorved den tillige yder den behageligste og uskadeligste Parfume. man efter Skrivningen tilvcrkker Blakhornet godt. Sortheden kan. om man vil, sorhoies med nogen Tiliatning af Galable.
4. Middel mod kolde Fadder og Acrnder i den koldeste Vinter.
Man tager V- Pt. re en Linolie og lader den blive noget varm i en Jernpande. Jforveien stiarer man W Haandfulde Brcrndenelder meget fmaae, og overgyder dem i et passende Kar med den varme Olie, men som dog ikke maa vare saa hed, at at Urterne forbrande deri. Dette lader man staae i 24 Timer paa den hede Ovn eller i heed Aske, og presser det derpaa gjennem et Stykke Larred. Denne udpressede Olie kommer man i et starkt Glas og tilsatter 1 Oventin Nellikeolie og ^ Pd.
af den starkefke Spiritus Vini samt ryster det Hele vel tilsam
men, saa at der bliver en guul Salve deraf. Med denne (salve PommerantS-blomstervand, en Pagel Salvievand. Derpaa smuldrer man meget fnnt 2 Lod Borax og L Lov Crempherhvidt, blander det sammen med det ovennavnte Vand, hvorved fremkommer en malkeagtig Vådske, Derpaa tilsattes desuden l Lod Benzoe-Tinktur, I Lod Campher-Spiritus cg bevarer det til Brug i
86
tilproppede Flasker. Ved et haardnakket Onde tilfcetter man lidt Vermuth-Jlte.
Med denne Essents bestryger man daglig Huden flere Gange, og lader den indtorre; jo oftere desto bedre. En ved
holdende Brug fordriver selv meest haardnakkede Onder af oven-noevnte Natur, ligesom man ogsaa kan bruge Esfentfen som forebyggende Middel, naar Ansigtet bestryges Morgen og Aften dermed. Man giver herved den Forsikkring, at Midlet er al
deles uskadeligt.
Et andet sikkert og uskadeligt Middel er, at drikke i flere Uger en Thee, kogt paa vilde Stedmoderblomster
(Vioi-ili-jeoloi'.)-6- Et FNiddel mod /regner.
Som et aldeles sikkert Middel mod Fregner kan sslgende anbefales:
Man tager umodue Rids, som netop begynde at blive rode.
og udpresser Saften deras. Med denne Saft forvandler man en Theeskefuld Svovlblomme trl en tynd Balling, og bestryger om Aftenen, naar man gaaer tilsengs, de Steder, hvor Freg
nerne befinde sig, samt afvadsterdet om Morgenen med lunken Mcelk. Efter Z4 Dages Anvendelse af dette Miodel, ville dermed, og Fregnerne eller Leverplettlrne ville forsvinde om en kort Tid.
7. Den beromte Hore-Glie, hvorved heldvredes for Lunghorighed.
Denne Olie tjener mod Tunghsrighed, Susen og Brusen for Arene, rheumatifl-gigtiske Tilfalde, der flaae sig for Oret, o. s. v.
Midlets Tilberedelse er sslgende: Man tager et Pund af den reneste og fineste Provence-Olie, og oplofer det i I O.vintin Campser, ved at gnide det sammen med nogen Olie og ved at komme det i den ovrige Olie. Derpaa tilscetter man Draaber Eaneelolie. l<) Draaber Annisolie, lo Draaber Spik-olie, og blander Alt vel sammen. Derpaa tilscetter man des
uden Lod Alkannarod, li^ulix tinelori!!, sen Xleanna I denne saaledes tilberedte Olie dypper man Bomuld og lagger den daglig fornyet i Oret. Det
for-87
hardede Drevor bliver derved oplost, Karrene styrkes, og Trommehinden bringes i en normal Spcrnding. Skadelig kan denne Olie aldrig blive. Sccdvanlig er en kort Brug til
strækkelig til at tilveiebringe en god Hsrelse, og Midlet har i dets Anvendelse nccsten altid viist sig probat.
8.
Godt Lågemiddel ved enhver Art af Saar.Dette fortræffelige Lågemiddel har viist fig probat mod legemlige Saar og Qvccstelser. Det befordrer den attraaede Helbredelse, og er isar nyttig ved langvarige og gamle Skader. en Digel ved en svag Ild og ere blevne blandede med pulveriseret Mastix, pulv. Virak, pulv. Benzoe, noiagtig 2 Lod af hver, esterhaanden og ved at omrores. Efterat nu den hele Masse er bleven blandet sammen ved at omrores, tages den af Ilden, og naar den er bleven halvkold tilsattes Lod Campfer, der isorveien, med noget rectificeret Viinaand er bleven revet til Pulver samt derefter l Qvintin Opinmspulver. Massen udgydes dernast i Papiirkapfler og naar den er bleven kold stjares den i Vandet oftere indsproitet; i lettere Tilfalde blive Compresfer fugtede dermed, og oftere fornyede.
10. Ct nyt, meget simpelt Middel mod Vrandvunder, hvilket ogsaa strar dcrmpcr den heftigste Kmerte.
Dette har !)>-. Ward i London offentliggjort. Det be-gaaer deri, at man rigelig bestroer den brandte Deel med
88
Meel og derpaa binder reent, tort Linned derover. Smerten stilles herved strax; indfinder den sig atter efter nogen Tivs Forlob, saa aftager man Bandagen, og gientager Bestroelsen med Meel. uden doa at aftorre det paa Vunden liggende.
Saaledes kan man selv vev stccrke og farlige Brandvunder snart stille den heftigste Smerte, idet man fra Tid til anden gientager Overpudringen, indtil den smertende Deel omgives as et Meellage af ^ til ^ Tomme. Med dette Middel iværk
sættes hele Heldbredelsen, naar ikke Brandvunderne ere altfor betydelige, i hvilket Tilfcrlde man scetter til Melet V4 Deel
macet, sammensmeltet med Bomolie, afgiver en fortrinlig lin
drende Brandsalve.
11. Et uskadeligt Mliddel til at h.jwlpc mod Sovn-lsshcd og forskasse eu stcrrk sund Sovn.
Man tager lige Dele Muffatolie og Rosensalve, rorer det vel sammen gnider dermed begge Tindingerne, Nakken, Næseborene, begge Armene, Pulsene og Fodsaalerne. Dette maa man giore nogle Timer forend man gaaer tilsengs.
En Mcrlk af Hampcfro og Valmuefrs, med Rosen- og Hyldetheevand, tillavet paa samme Maadc som man tillaver Mandelmcelk, stiller Hovedpine og giver en behagelig Sovn, Man dypper Torklcrdet deri og binder det om Hovedet naar man gaaer tilsengs.
I?. Pålideligt FWddel mvd ^Frost.
Tilberedelsen af dette fortræffelige Middel er meget simpel.
Man blander Campfer-Spiritus sammen med Safran Tinc-tur, og opbevarer det til Brug i veltillukkede Glas. Efterat den lidende Deel daglig nogle Gange er bleven bestroet med denne Tinctur ved Hjalp as en Finger eller en Fjer, ved den varme Ovn, pleie snart Frostknuder og hvert
Frost-89
saar at, forsvinde. Dette Middel kan uden alle Omstændigheder og Fare anvendes til at lcrge Frost i Kinder. Nase, Vren,
i3 Tilberedning af den bekjendte Frostbaljam.
I en sidvanlig Leerpotte lader man 4 Lod reent Svine-fidt snylte sagte, og kommer dertil '2 Qvintin god Salpetersyre eller Skedevand, rorer det Hele godt med en Glaspind og holder oel laalcenge paa Ilden, indtil der ikke mere opstiger smaae Blcrrer og fine Dampe. Man lader det Hele blive noget koldt, gyder det derpaa i en Wfle. og forvarer det til Brug. Allerbedst skeer Kogningen i det Frie eller paa en Skorsteen. sor at Dampene kunne bortdunsie
14. ^Midler mod Vorter og lignende Onde.
Man tager den olieagtige Saft. som bliver tilbage af Fyr
svamp paa Stenen, naar man flaaer Ild, indgnider dermed Borten, og gjentager dette daglig i A—4 Dage, saa vil Vorten forsvinde El andet Middel er at indgnide Vorten med Spanfl-flue-Tinctur eller iltet Saltsyre.
16. ^Middel mod Podagra, Gigt og Ahenmatisme.
Mod disse smertefulde Sygdomme fjendes et besynderligt Huusraad. soni ved forskellige Lejligheder skal have viist sig meget probat. Man tager nemlig Storkemog, naar Storken har Unger, stoder eller gnider d.t fiint i en Morter, og blander saa megel Svinefidt dermed, at det bliver en blod Salve, som stryges paa Lcrrred og lcrgges paa te smertefulde Lemmer.
16. ^Uiddel mod Tandpine.
Tilberedelsen af dette mcrrkvcerdige Midrel er meget sim
pel. Man tager 2 Drachmer fiint pulveriseret Allun og >
90
Mod rheumatist Tandpine hjalper en meget starkt sort Kaffe-Afkog, naar man tager den gjentagne Gange saa heed som muligt i Munden.
Et ofte provet Middel mod Tandpine er folgende: Mikn kommer noget Salt i et linned Klade, dybder det i koldt Vand og holder det til Nasen. Naar man har indsuget det kraftigt?
vil nian strax fole Lindring i Smerterne.
17. Et Kliddel mod Arampe.
Mod krampagtt'ge Trakningcr i Ledemodene er det bekjendte Opodeldoc et fortrinligt Middel. Man indgnider dermed Lem
merne hver Aften dygtigt inden man gaaer tilsengs, og i 2 til 3 Uger vil man vare befriet fra det smertelige Onde. Man maae imidlertid som Praservativ mod nye Anfald gjentage Jnd-gnidningerne fra Tid til anden; thi venter man forlange dermed, saa vender Krampen tilbage og holder sin Tid ud, om man end foretager Jndgnidningen medens den varer. Mod Krampe i Laggen og overhovedet al Slags Krampe, selv ogfaa den dodeligc Krampe i Kjavebenene gives der, ifolge mange Erfa
ringer, intet virksommere og billigere Middel, end det alminde
lig anerkjendte Opodeldoc-.
del. Ligeledes yde praparerede Osterssialler og brandt Hjorte
tak, blandet med Sukker, en til to Theeskeer fulde om Morgenen,
19. Recept til nt lage for cn ildelugtende Aande.
En daglig Renselse af Tanderne og Munden er Hoved
sagen. — I nyere Tioer have larde Chemiker og Lager anbe
falet Chlorkalk, oploft i destilleret Vand og blandet med reent Brandeviin, hvoraf en Theeskeefuld kommes i et Glas Vand, der da brugcs som Mund- og Gurgelvande Dette er virkelig et meget fortraffeligt og fuldkomment uskadeligt Middel til at fjerne den ubehagelige Lugt af Munden.
91
Salvieblade, Brondkarfe og Cogleare. sat paa kogt Vand, og efter Afkjolingen med en Tilsætning as Borax og Myrrha-tinktur, giver en fortrinligt Mund- og TandMyrrha-tinktur, der er meget gavnligt for Tandkjodet og fordriver den ildelugtende Aande.
2l). Accept til dct saakaldte peruvianstie Landpulver, eller Mliddel til at vedligeholde Tanderne og Tandrodet«
Man tage 2 Lod hvidt Sukker, ? Lod Viinsteensflode, 3 Lod Magnesia, 2 Lod Stivelse, V- Oventin Muskatblomme t Qventin Caneel, V2 Qventin svovlsuurt Chini, eller et Lod China og V2 Qventin
Carmin-Disse Bestanddele pulveriseres fiint, blandeS noie sammen, og denne Blanding tilsattes tilsidst nogle Draaber Rosen-, Nel
like- og Pebermynte-Olie. Det Hele maae gaae igjennem en Sie, for at det kan blandes godt.
21. Et godt Soveleie som Miiddel til at bevare Sundheden.
Den uforstyrrede, regelmæssige Blodcirculation i Legemet, er Hovedprinc.pet for dets Eristents og Vcrrt. Cirkulationens fuldkomne Ophor bringer Doden, men en formindsket og for
virret fremkalder Svagelighed, Sygdom og Dod, og dette foranlediges hyppigt ved vort Soveleie, nemlig derved, at det er altfor hoit under Fodderne. hvorved Legemet kom
mer i en aloeles horizontal Stilling, hvilket er hoist fladet ligt, fordi Blodcongestionerne blive altfor stcrrke til Hovedet og Hjertet, og Cirkulationen altfaa ikke mere kan blive levende, naturlig og uhindret. De sorgelige Folger heraf ere bekjendte.
Sengene bsr derfor redes lave mod Fodderne; men foroven, hvor Overlegemet kommer til at ligge, maae Leiet vcere saa Voit, at Legemet faaer en diagonal Stilling. Det Velgjorende i en saidan Indretning af Natteleiet vil allerede vise sig om Morgenen efter den forste Nat ved en storre Munterhed, Liv
lighed og et usædvanligt Velbefindende, imedens man ikke sjel-dent, naar Sengen er redt paa den omtalte Maade. soler, idet man staaer op, en vis Ubebagelighed, Mathed. Slovhed, Hjerte
banken, stundom ogsaa Krampe og Trangbysnghed.
22. Forbedring as KaKe ved Mcrlp af Rugbrod.
En Kaffevcrrtinde i det Wurternbergfie var i lang Tid be-romt ved sin fortræffelige Kaffe, som hun alene kunde tilberede saa velsmagende, og den gode Kone havde en uhyre Sogning
9_>
af alle Liebhavere af god Kaffe. Endelig kom man dog under Veir med den i lang Tid skjulte Hemmelighed. Naar Kaffe-bsnnerne brandes, kommer man samtidig en lille Portion, i Tarninger staaret Rugbrod med i Panden, Brodet drager de vellugtende Dele til sig. foroger Velsmagen og tillige Mcrng-den af de brandte Bonner. hvormed det tillige males, og er den uskadeligste Tilsætning, som vel lader sig tanke.
23. Recept til FAlrrket'la'k.
Man tager l Qventin Helvedssteen og 2 Gran Saftgront, oploser begge Dele iVand og tilscetter ^ Qventin arabist Gummi.
Denne Oplosning kommer man i et sortmalet eller, med sort ud-vadskes; tvertimod bliver det bestandig sortere med Tiden. Man maa dog vogte sig for at lade noget af Oplosningen Nr. l komme paa Fingeren eller Neglen fordi den beitscs sort der
ved ; ligeledes maae man vogte sig sor. at den ikke salder i Handerne paa Born eller uforsigtige Personer.
24. Asiatisk Middel mod Tandpine.
Tartarerne, som beboe Hsiarmeniens og DaghestanS Pro-vindser, betjene sig af et meget simpelt Middel mod Tandpine, hvis Virksomhed skal vare fortrinlig. Et Stykke af en, om mulig frist Noddekjarne holdes saalange over Ild eller Lys, indtil Olien i Kjarnen sprudler frem. Derpaa omvikler man det med noget Bomuld og lagger Praparatet faa varmt som muligt paa den smertende Tand, hvis Smerte taber sig i Al
mindelighed i Lobet af nogle Minutter. Ved haardnakket Smerte maa den ovenbestrevne Kugle fornyes tre til fire Gange og lagges frist paa.
— —
levor I.
MaT'cato.
Pag
Nytaarshilsen ^
Spaadomme for Aaret 1848 9
Dilleder af F'ivet i København 24
Smaae KMderdorn 30
Store K^crldermcend . 33
Amor fordum og nu 35
En Tour i Tivoli ^
Ole Danske
-Charader og Gaader 65
Kilder Fhnc Worte 69
Indfald og Ordspil
-Gt Marionettheater. (De syv Dod-synd-r.) 76.
A n h a n g .
Nyttige Naad 84