Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): udgivet for "Flyvepostens" Abonnenter af Eduard Meyer.
Titel | Title: Humoristisk Folkekalender for 1848
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. G. Salomon, 1847 Fysiske størrelse | Physical extent: 92 s., 1 falset tav. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
Humonstisk
Folkekalender
'HI . . tV . . >
X0KI(^>.I(^ SIKl_I0I^K 1)^1.-2.8 52 3°
1 1 S ? 0 8 0 0 4 4 Z Z
X
Udgivet for „Flyvepostens" Abonnenter af
(?duavd Vteyer, ansvarli. Red. L Oettlttger.
Kjobenliavn.
hos I . G. Salomon.
T-gninjZlrnc crc «s Rl.rsirup, xylo-)rcP^crcdc .if.»tbmeil.
. . .
I^n Hilsen er en underlig Ting,
Kan ffee med Hatten, med Haanden, med Munden, Alt eftersom i Reglernes Ring
Man foler sig mee< eller mindre bunden.
Med Hatten, .... den ynde vi allermindst.
Den bringer la (Zrippe, Gigt og Snue. — Det er en aarlig lille Gevinst,
A t t a g e k u n t i l s i n H « t e l l e r H u e .
Den strider desuden lige imod Det Aighedsprinoip, som herske skulde:
V a r H a t t e a f t a g n i n g s - M o d e n g o d . Fornægtedes ei den af vor« Hulde.
6
En Hilsen med Haanden, .... aa ja, saamcrnd!
Den er baade udtryksfuld og crgte, OZ vil, naar Vennen moder en Ven, Sig sikkert saa let ei beller forncrgte.
Dog er den, hvorvel i- Reglen stum, Dog ogsaa stundom hoist veltalende.
O g p r c r s e n t e r e r m a n H a a n d e n k r i l m Ved Nvtaarstid .... er den altfor malende.
En Hilsen med Munden er langtfra styg.
Hvad enten den aabnes til venlig Tale, Hvad heller den spidses, for med et Tryk Gjensidig hinanden at hnsvale.
Dog, stal man hilse ei blot paa Een, M e n p a a e n f i r e , f e m t u s i n d S t y k k e r , Man maatte have en Mnnd som af Steen, Og knnde endda faae sine Ulykker.
Derfor vi valgte en fjerde Maneer,
Der bruges mod Fremmed saa godt som mod Vennen, Og som med Lethed udtrykker langt meer'
End alle de Andre tilsammen .... med Pennen.
En saadan vi bringe idag Dem her Paa Aarets forste, festlige Morgen, En Hilsen, der gjcrlder Enhver iscer, Bonden i Hytten, og Fyrsten paa Borgen.
Vi bringe Dem den med oprigtig Tak For Aaret, som svandt, det skæbnesvangre, Som skabte paa Jorden, vi vide det, ak!
Saa Lidet, at elske, saa Meget, at angre.
Vi bringe Dem den med erkendtligt Sind, Fordi man kom os saa venlig imsde, Saalidt som vi selv for Manglerne blind.
Men »den det Gode med dem at forstode.
Vi bringe den til de Faa, der tilfreds' Betragte det Med, som aldrig vi skjule, Vi bringe den til den langt storre Kreds, Der lader os flyve som andre Fugle.
Dog ei blot med T a k vi vende os til Den talrige Kreds, vi vor tor kalde.
Thi Ha ab et nodig beskscrmmes vil.
Men lade i Havn forst sit Anker falde.
8
Og derfor Haabet beskedent staaer Med Nytaars-Hilsnen, som her vi bringe:
Vor Flyven i hele det lange Aar
Er jo kun en Flugt paa Ha ab et s Vinge!
-—<sTKS!-8-S>—
for
Aaret 1848.
F o r O r d.
t spaae i Kort, i Kassegruus, Forstaaer man fast i hvert et HuuS;
Og skjondt det er forbudt i Loven At lofte Fremtids Slor forvoven, Og forudsige, hv»d der fuult I Merket ofte ligger skjult,
Saa vil dog Hver en Tmule kige, Saa godt han kan, bag TcrppetT Flige, Som dcrkker til for Peer og MadS Og Alle Fremtids Skueplads.
10
Jeg, som har grumme stor Nespeet For Madam' Themis' fine Vcrgt, Og nodig vil, hvad let kan hcrndes.
Af hende dommes til at bramdes.
Men som dog ogsaa gjerne gad Hver Lvrserinde gjore glad.
Med at forkynde, hvad vel Aaret Skjondt useet i sit Skjod har baaret (Om Mcrndene jeg tie vil.
De liste sig saa sniaat dertil).
Jeg lcrnge ponset paa en Maade Til Hem'ligheden at forraade, Saaledes, at, foruden Frygt, Jeg kunde sidde ganske trygt, Paa Trefod ei, nei ret commode Og om i Heresuppen rode, Og finde Alt til mit Behov,
Trvds Politi og danske Lov.
Bel veed jeg, at det nu ei mere Er Loven svcrrt at aludere;
I andre Ting herhjemme vi Jsoer har Livelse deri.
Men Eet er dog »el, sig at liste Kra hvad ei hver saa lige vidste.
Et Andet, aabenlyst at gaae
T i l v c r r k s , o g g i ' e s i g t i l a t s p a a e .
See derfor med lidt Forbehold, Jeg giver nii'g den Sag i Vold, Og beder, at dog ei I ville, Antage mig for en Sybille, Hvis Ord til Troende skal staae.
Til vi og Verden reent forgaae.
Jeg hellere bekjende vil.
Min Spaadomsgave slaaer ei til Tkl Alting forud at bestemme.
Nei, Godtfolk? lader Jer ei fkrcrmme — Min Knust gaaer ikke ncrr saa vidt.
Jeg mcrgter kun at lcrse lidt I Stjernerne, at eombinere
Ved Tidens Jertegn at studere, At lcrgge til og trcrkke fra.
En Volte slaae,
eteett?ig.
Min Spaadom, kort, udmcrrker sig Derved, at den er rimelig.
Og finde I ved Aarets Ende,
At — hvad jo grumme let kan hcrnde — Ei Alt, hvad jeg har forudseet,
Er ogsaa ganske rigtig skeet, Saa husker endelig derpaa:
Ei ncrrmere jeg turde gaae.
Thi hcrndtes Alt, hvad der kan hcendes.
Fortjente jeg som Hex at brcrndes.
12
Januar, 31 Dage.
keverdog dm Istt.
Mondag den ZItk.
At vcrre Veirprophet jllst ei Er det, som ligger paa min Vei, Dog maa jeg allersorst fortynde, At Nytaar vil med Regn begynde:
Dcr regne vil Gratulationer Fra store og fra smaa Personer;
Til Gj'migjsld regne saa igjen Presenter ned til den og den.
Selv Urtekrcrmerlauget til det
Maa, skjondt det grnmmc nodig vil det.
Lidt hver til Nytaar gMne naaerz Den som siet intet Andet faacr, Kan dog en Skrcrderregning veute.
Men det, som Skrcrdderen kan hente.
Er der — ja bliv kun kkke vred — Maastee endnu lidt mindre ved.
Forresten Januar nok gaser Omtrent som i forgangen Aar.
Hvis Isen ikke daekker Soey, Saa har vi ganske sikkert Toen.
Saa mild vil Vinteren fig vend«.
At den som ei har Torv og Brcrnde Og Penge heller ei dertilh
Godt Ovnen reent undvcrre vil.
13
/ebruar, 29 Dagc.
TirSdag den 1ste.
Tirsdag den 29de.
Hvis Frosten er ei kommen for, Saa stander nu den for vor Dor.
Tynd lcegger Isen Bro og Sti, Og En og Anden plumper i, Som alt for tidlig ud sig vover, Der raabes ak! og vee! derover, Og, ligger Isen ncrste Aar, Man atter samme Vise faaer.
Held, Danmark, Dig, mit Fodeland!
Hvor hver cn Qvinde, hver en Mand, AIrvcrrdig Skik i Wre holder,
Og spiser Fastelavnsboller Af dansk og fransk Fabrication.
Hver og iaar faaer sin Ration, Bedst fyldte ere dog de Boller, Som Bagerlauget selv beholder.
I dctte Aar i Februar, Mau flere sinaa Mirakler har, Det storste er: endeel som fodes,
Af Skjcrbnens grumme Lune uodes, Hvert sjerde Aar i Livet kun
At feire deres Fodselsstuud.
Er der cn Prinds blandt disse gjemt, Saa er for ham det meget stemt l
Z4
Dn«d«s den 1ste.
^edag d cn 31te.
Marts, 31 Dage.
Hvad man om Somren kjobe maa.
Det kan man mi for Intet faae;
Dog maa man skynde sig, thi mild.
Alt sender Solen ned sin Ild Og smelter Isens blanke Flade.
Med Reier raabes i hver Gade, Og er os Skjcrbnen meget mild, Ei fattes heller Holsteenssild.
Har Fastelavn ei bragt et Bal Saa bringer Marts et Carneval.
Violer blomstre under Snee, Men nden at man dem kan see.
Poeten trygt dog derpaa stoler Og synger omt om Martsvioler.
Casinos Gasbelysning faaer, I denne Maaned intet Skaar.
(Dog maa man heelt ei derpaa lide.
Den Ting er grnmme svcer at vide).
15 April, 30 Dage.
k»rtl»«K den Istc.
E»nd«g tcn Zvtc.
Saa mangen En, som nodig vil, Bli'er narret denne Gang April:
Kornpugerne 6c
Maae til at scclge » tout prix.
Den, som i Smor har speculeret, Bli'er ncrsten ganske ruineret, Og Soleu seer saa blidt derpaa, At Vra'ndehandlen gaaer istaae.
Fra Krcrmmerne i hver Avis,
Man „Udsalg" seer „til Indkjobspriis", Naar Godtfolk engang »mrres vil,
Saa skeer det bedst dog i April.
Det Creditoren vcrrre gaaer, Han narret bli'er det hele Aar.
I Regn og Slud i Hagl og Blcrft, Casino gi er sin sidste Fest.
Dets Actiouairer narres ei, — De var sorlcrngst paa den Galei.
16
INat, 31 Dage.
Mandog den Iste.
Dnsdag den 31te.
Fsr narred' man endnu i Mai.
Det uutildags behsves ei, Indbyrdes man det nok vil mage,
At der er ingen fleer tilbage.
Nu vaagner Alt til Liv paany.
Ud Dampen sender kulsort Sky, Og Dampffibs-Trcrkfuglffaren kommer, For at forkynde, det er Sommer.
Theatret ender sin Saison,
Som den begyndte, med „Gonggon", Og Directionen vise vil
Sligt uden Trolddom kan gaae til.
Og Publikum er foieligt, Det finder Alt fornoieligt, Naar det kun maa tilfidst beholde Sin egen kjcrre Piberrolle.
C a s i n o n y s b l e v l u k k e t i , Til Trost sig aabner Tivoli.
Men Tivoli staaer som fortabt, Fordi det har sin Lumbye tabt, Der --- hvis ei Stjerneskriften lyver — Ud til Amerika nn flyver,
Mens Harpf snart spiller s w Strau§
Til Tivolifterues Kehraus.
17
Juni, 30 Dage.
A»rSdagden Istc.
Hrcdag den Zvrc.
Saavist, som det Ml bliverSommer, Saavist Terminen ogsaa kommer.
Med Udbetalinger og fligt, Som ender tidt med en Consiiet.
Hvad for en L'hombrespiller Beter, Og hvad for Olufsen Cometer, Det og for Debitorers Hcrr Den Ellevte i Zuni er.
Om ellers ikke feil jeg spaaer, En Crisis Borsen foreftaaer.
Med Overflod af Speeulanter, Men lavest Ebbe af Contanter, Med Kjoben op af Alt „paa Tid", Men til Betaling ei en Hvid.
Bagefter slukker man sin Sorg
Paa Bellevue og Kla mpen b o rg.
Hist nyde Borsens Matadorer En Nectar, som til Daad ansporer.
Her uoies uiaa dcn stagne Mand, Soul Aetionairerne, med Vand!
18
JuLi, Dage.
Teverdag den Isic.
Mandag den 3ltc.
Paa Bondens Mark og Herremandens, Saa godt som ogsaa paa hver AndenS, Velsignelsen nu skyder op —
For Qvcrg i Straa, for Folk si Top.
Dog klages vil fra hver en Kant:
E n alt lidt Rust i Rngen sandt, En klager over Kjernens Lethed, En over Qvalitetens Slethed.
I Bladene det blier bekjcndt.
Med Hosten er det lidt bevendt.
Og „Folkebladet" os fortwller:
I England trives den ei heller;
I Handelen der kommer Rore:
En Kornet ind, En nd vil fore.
Man ymter vel endog i Smug Om Opkjob alt af russisk Rug, Om Hungersnod, om Prisens Trykning, Og om Kartoflernes Mislykning.
Og de har Allesammen Ret;
Thi Hosten bliver meget slet, Og det i alle Verdens Kanter,
Det sige vil —: sor Speeulanteri
IS
August, ^ Dage.
Trrsdog den tste.
»T2»r«dag den 31te.
Paa Vesterbro er nu Saisonen>
Og der gaaer rigtignok Ballonen!
I „Tivoli" Amici trcrkker Og Voldene med Folk bedoekker.
^Alleenberg" med frie Kunster Forjager Spiritussens Dunster, Og „Sommerlyst", som Concmrent, Bestandig holder Buen sperndt.
Selv Roe s kild' nu, til storst? Gavn, En Forstad blev til Kjobenhavn, Det gaaer med Damp til Magiekild«, Som Klampenborg misunde vild«, Hvis det kun ei var altfor sildc!
Alt frydes ved sligt lystigt Vcr,en;
(Zen Klasse kuu bli'er lang om Ncrjen^
Og det er den, hvis hele Trost E r s t i l l e t t i l e n d a å r l i g H o s t . Nu hjcrlper der slet ingen Fagteu, Thi Bonden stonner under Vcrgten Af den Velsignelse, som han I Laden langtfra rumme kan.
W
September, 30 Dage.
U«daz den lfte. , S«verdag hen Zvte,
Den „Nonne," som paa Torvet staaer, Og standet har i hundred Aar, Som vi i Mai har sagt Adieul Sig aabner nu for os og — Feu.
Der proelameres nye Stykker, Hvoraf en stor Deel forulykker;
De ovrige, som skal staae fast.
Med dem har det flet ingen Hast.
Paa Thorvaldsens Museum man Nu sidste Haand snart lcrgge kan.
Correspondance der indledes.
Hvori der om lidt Penge bedes.
Og Borgerrepræsentationen,
Som meest er stemt i Iammertonen, I sure Mble bide maa,
Og nye Forskud smnkt tilstaae.
I denne Maaned travlt der blier Z Herremandens Jagt-Revier, Dog tor med Vished det antages.
At ogsaa andetsteds der jages.
2t
October, 31 Dage.
Esnbag den Iste.
5 Aktdag den ZUe
Engang de Ord med Svada lode, At „Til Oetober skal de mode", Nn nlodes der, som denne Gang, Endffjondt det ncrppe skeer med Sang.
Poeterne nu hcrse ere, —
Dog bli'er der talt maaffee desmere.
I dette Aar den syttende Betegnes som den „flyttende,"
Da flytter — og det staaer til Troende Enhver, som ikke bliver boende.
Bedst dog herved nok den det gaaer, Som en Opsigelse forst faaer;
De, som i modsat Casns ere, Knap komme til at flytte mere.
I Vinens varme Fcrdreland Nu Druens Rigdom hoster man.^
Her, til de Maadeholdnes Glcrd«.
Man noies med den lidt at spcrdr.
Z2
November, W Dage.
A«sd«K den 1ste.
Xorsdsg den.Wtc'
De lange Aftner, korte Dage Af Aaret ere knn tilbage.
Comedier, Baller og Koncerter, Dermed November os bevcrrter.
Selv „Hippodromen" aabnes maa, Og lvttcnde dens Heste staae, Mens Lnmbye-Amphion er oppe Og faaer selv Stene til at hoppe.
Skjondt Vinterstorinen Hvirvel slaaer, I Knnstens Rige er der Vaar.
De v-rlffe Nattergales Triller I tvende Parter Verden stiller:
De Nationale, som forkaster, — De altid glade Enthnsiaster.
Z Kampen lade begge to Den danske Opera i Ro.
Den simple Mand sin egen Kaas Som altid gaaer, og uden Vaas Fortcrrer han sin Mortensgaas.
December, Al Dage.
Hrcbag d«n istc.
S»adag den Z'.tc.
Hvo ei i Juni alt er „dod", Faaer i December nok sin For ban faaer spiist sin Julegrod.
Nu gjelder det, med Contenance At qjore op smlikt sin Balance, Paa det, naar hver har faaet Sit, Der endnu bliver lidt til „Mit."
Bedst ndentvivl det dem vil gaae, Som flaae i Hast sig til de Smaa, Naar Jnletrcrets gyldne Grene Belyse Aarets sidste Scene.
Som Born stal vi jo ind igjen (Hvis nogentid) i Himmelen;
Derfor Enhver sig hen begive,
Saa snart som muligt Barn at blive.
Lidt Godt i Iuletrcret nok Der sindes til den hele Flok, Og hvo var den, som ei vil have En Jule- eller Nytaarsgvae?
Paa „Flyvepostens" Abonnenter Naturligviis deu bedste venter!
—
94
Creditor og Debitor.
-Jeg s-er jo hans Pande, jeg seer jo hans Mund, Jeg s,er ind i Mels talende Grund!/"
Forlystelser fordum og nu
58S8.
Ogsaa et Slags Forlystelse.
Dogstavelig Udtydning.
Og VU Du saa gaae hen til Madam Jensen og hilse fra Fru Madsen og svorge, om Maoam Jensen ikke vilde iaaae Fru Madsen det sorte Shawl. for Fru Madsen skulde i Selskab i Aften. Hust det. fra Fru Madsen!
IVtherdamziens ?r!-n,?ren5e Virkninger.
!.
Fruemikker.
Hjertets smaac Hemmeligheder
"D (5li>e! Grusoinnic! at lade inig stase og fryse i ncrstcn 2 Timer — Ha! Elskede!
30
JOgleskabelig Mlrrlighed.
Manden i Vinduet. „Holloi, det er dog Synd at flaae det Fruentimmer!
ZKgiemanden. Synd?! Kan De ikke begribe ai det.'er min Kone?
— —
Smaae Kjlrldcriiorn uden Mlleder.
^or Veqylider?.
1) H 18 2) K 18 3) K?dcn
31
4) F2den 5) AM 2den k) :IJZ 7) , ndo 8) Sprog 13 9) Pol. 10 10) R 8 11) 2 Mas
13) 10 Mc 14) l Tp 8 15) M. A.
16) Vz dan 17) 12 Mod 18) -10 Skov 19) Dr8n
20) 1 20 Bande 21) tz>Sl0n 22) Kl 18 23) 9na 24) W kjob 25) Ca2 , 26) Pla 2 27) 9 l l 28) 1000 Bl
Neglen til Kjcrlderborn for Begyndte.
1) Hatten.
2) Katten.
3) Kanden.
4) Fanden.
5) Markmanden.
6) Eolonier.
7) Eommando.
8) Sprogtrctten.
9) Politi.
10) Rotte.
11) Thomas.
12) Skraatobak.
13) Tistille.
14) En Theepotte.
15) Emma.
16) Halvdan.
17) Taalmod.
18) Fyrreskov.
19) Drotten.
29) En Tyvebande.
21) Markstien.
22) Klatten.
23) Nina.
24) Tikjob.
25) Cato.
26) Plato.
27) Nilen.
28) Et Tusindbeen.
Store KMdcrmiild udcii Jilleder.
Viverekomne.
1) Eg og 40 Trcrer b stod d 1 af 2) N i 1 1.1.1.
3) Dan As : I I I 4)
5) Gav
tt) M 2den bl 8 r mod sin Villie 7 ) D i r e i a l 1 0 d 2 o s e r d e r 1 0 e
12 Mod 8) ^7^ Alt vnider
50) 10ds driv
^ I) (> N 18s S 10 ru er 10 ndre
^ 8 Gani
1^) ^.aqe ^ rd 1 ^
Haand Hytters
13) S 3 ng , ndo taaer snart N d . . . . . . . t i l M a n d
!4) ^ op .i stok ned—
lo) Tri 2 g .i 16) ^ nvH
N) 1^, 19, 20, 30 is M 2'en 18) - ! —
^'ocilerDa9l 9 g 10 1 r
S4
29) Vornene 21) At gjore 3 d.
Neglen til de store Kjceldermcrnd^
1) Ege og Fyrre Trcrer bestod den af.
2) Enten Eller.
3) Danmarks Colonier.
4) Essen eller Ueffen.
5) Gavtyvestreger.
6) Manden "blotter sig undertiden mod sin Villie.
7) Det er ci altid Tosser der tie.
8) Taalmod overvinder Alt.
9) En skjcrv Anffnelse.
10) Tidsfordriv.
11) See Nattens Stjerner tindre.
12) Tage Slotte Overhaand er det Hytters Undergang.
13) Streng Commando tager snart Ende.
14) See freidigt op til Overmand, ei stolt ned tis Undermand.
15) Tritonia.
16) Han fik paa Hovedet.
17) Talismanden.
18) En Overforster Daniel.
19) Underdanig Tjener.
20) Bornene ffraale.
21) At gjore Fortred.
—ZSWMs
35
Amor fordum og nu.
1827.
Amoe som Huusnisse.
vad lokker, hvad drager Mig lonlig og tyst?
Forstyrrer og plager, Gyder Hld i mit Bryst?
Og adspreder min Tanke, Saasnart den er sqdt, Saa Hjertet maa tanke
Uroligt og sodt?
Hvad fcrngsler mig stedse, Baade tidlig og silde, I goglende Kredse? —
Det er Amor, den lille ....
Han vagabonderer Halvnogen omkring;
Coquetterer, moverer Sig med luftige Spring.
Bagtil Vingerne dcrkke Hans Nogenhed;
Men ellers — man skrække
ligt maa rodme derved!
I Kakkelovnskrogen Han hvisker og leer.
Naar jeg blader i Bogen, Der hans Oine jeg secr.
Han som ordentlig Nisse Gaaer med Nathue rod;
Dog — jeg veed ei tilvisse.
Om han spiser Grod.
Paa mit Knce snart som Ridder Han svinger sig tryg;
Snart paa Nakken han sidder, Snart midt paa min Ryg.
Han spiller mig paa Ncrsen, Gjor mig al Slags Fortred.
Det uartige Vcrsen
La'er mig aldrig ha^c Fred.
— Hvad kalder, hvad frister Med loffende Rost, Og sagtelig lister
Sig ind til nut Bryst?
Han kjcrler, ban klapper,
^ Den lille bitte Mand.
Der er Ingen saa tapper, At modstaae han kan.
Han flyer mig min Kappe, Hat og Stok lige>aa;
Og han Lyset mon snappe, Blcrser nd'— nn lad gaae l Han mig forer til Huset
I Aftenens Vind.
Forvirret, beruset,
Jeg lister mig ind ....
En hyggelig Stue, Mens ude det sneer, I Ovnen en Lue —
Hvad er det saa meer?
To Liliehcrnder,
Et drommende Vlik, — En Lampe, som brcrnder,
En Stemmes Mnsik ....
To rodmende Kinder, En Lcrbe so:n leer, — En Time som svinder —
Hvad cr det saa meer? . . . Er jeg hjemme, mig Gnden
I sit magiske Speil, Viser Skjonheder nden
En eneste Feil. — Gaae vi nd i det Gronne,
Som Frugter paa ^?reen Seer jeg Qvinder saa fkjonne
O, tilsind for een!
Ved Balsalens Kjerter, Naar Tonerne rnlle, Han stopper med Hjerter
Mig Lommerne fnldc . . . . Ja, selv naar jeg sover,
Z mit Ore, o Grn!
Han hvisker, cg lover, Mig slere endnu! — O vig fra mit Ore!
Lad vcrre, ethvert Minnt mig at gjore
Eatholst' og forkeert!
O, lad mig ha'e Hnnefred, Tet beVr jeg Dig blot!
Farvel nn, cg Gndsfred, Dn Hjerternes Drot!
Lad vcrre at liste
Dig ind til mit Bryst, Du Nisse, — og friste
Med hemmelig Lyst!
Lad vcrre at fortcrre Ln 6stgil og en Arvs, At besncrre og bcsvcrre,
Massacrere min Ro! —
1847.
Amor
somKo?npuger.
vo sidder, med Noser Bekrandst i et Slot? — Mellem bugnende Poser? —
O, vi kjende ham godt!
Han vagabonderer Ei lamger som for, Nei, han spekulerer
I Korn, Meel og Smor.
Et Seil sig udspcrnder, Naar han rynker sit Bryn:
Tilbage det vender' Med russiske Gryu.
En Piil hau udsender, Og med Provision Tilbage den vender
As en Million.
39
Med en anden han skriver Et „Foedreland", Som mod Jnveetiver
Forsvare ham kan.
Han multiplicerer
Sine Fonds ret paa Kraft, Disconterer, agerer
Med det Indkomne bravt.
Han opkjober Hjerter Af hver Alder og Slags, Og Giftermaalskjerter
Antcrnder han strax! — Hvo sidder, med Roser
Bekrandset, dog her?
Mellem Tender og Poser? — Glid Amor det er!
Z Tender og Scrkker, For ret popnlair At blive, han lcrgger
Et Hjerte i hver.
Kun mod Aagerproeenter Han scrlger sin Gnnst, Og mod blodige Renter,
Hvad han selv fik omsonst.
Han klapper med Vingen, Naar en Scrk er betalt.
De Fattige faaer ingen.
De Rige faaer Alt.
„Frihandel" med Hjerter Han hoit proklamerer, Drikker Viin, spiser Toerter,
Som den bedste Grosserer.
40
Ha in rorer ei Smerte, Ei bedeilde Blik
Hos de Stakler, hvis Hjerte For Intet han fik.
O, Dn rige Grosserer, Som toer i et Slot, Spekulerer, flankerer,
Og lever saa flor!
Forhungret, i Frosten, Jeg vandrer min Gang, Mens Dn udbringer Toafteir
' For „stigende Trang."
- Dn Gnd med Avisen For Kjcrrlighed!
Jeg beder: sirt Prisen Paa Varerne ncd? — Blandt de tilsinde Hjerter
Eet trofast jeg fandt I Fryd og i Smerter, —
Det tog Dli i Pant.
O Amor, min Trang see!
Kan Dn va>re bekjendt At ta'e en Avanee
Af tnsind Proeent?
Hvis Dn scrtter Din Hn til Saa voldsom Profit, Kommer engang selv Dn til
At spille Fallti.
Naar hver rigtig Blodsuger Til Pokker gaaer hjem, Pas paa, Dn som Puger
Ei folger med dem!
4;
5?, end dog min Smerte, Og end dog iniil Ned?
Og giv mig mit Hjerte, Taa cr Du saa sod!
Pas atter din gamle Uskyldige Dont!
Lad Hjerter sig samle Foruden DiseontI O, lad vcrr med den Vane,
Ln og en A508 De Fattiges Brod at rane.
Og de Elskendes No!
42
(Uddrag af en Dagbog.)
— » —
A'en 29)e August. Skjcrbnesvangre Dag, o, at jeg turd? udslette Dig af Dagenes Tal; mig har Du vcrret cn fuld I6us Nartii, en Tycho Brahes Dag i hoieste Potents. Endnu en saadan Dag, og jeg er ikke mere blandt de Levendes Tal, og rorte Venner og Paarorende kunne begrsde mit Tab i Adresseavisen, — hvis det ikke er dem for dyrt.
Imorges bringer en rodmusset Bondepige mig folgende Brev:
„Kja?re Fcrtter Niels!
Jeg haaber Du har ikke disponeret over Dig til iaften. Kom op hos os Kl. 7, men for GudS Skyld ikke senere, jeg har Noget at fortcrlle Dig, og jeg tvivler ikke om, at Dn vil efterkoinme en Opfordring af Din hengivne
Cousine Agnes."
Denne Formodning knnde hun ndtale med saamegen mere Sikkerhed, som hun vistnok veed, at jeg har et godt Die til min smukke Consme, der foruden mange hoist fortræffelige Egenskaber tillige har den, at hun kan vente sig adskillige Gruuker efter en gammel Tante. Jeg var imidlertid hoist nysgjcerrig ester at vide, hvad hun egentlig kunne ville mig, mine Tanker flakkede om til alle Sider, for at soge Oplosningen paa dette Problem; men for- gjcrves, Intet faldt mig ind, som jeg ansaae for rimeligt, og jeg var derfor nodsaget til at styre min Nysgerrighed og gaae iblinde indtil Forlosningens Time kom.
Da Kl. var 6Vz iforte jeg mig mit bedste Puds,
43
og til bestemt Tid bankede jeg paa Dsren hos min Consines Moder, eller med andre Ord hos Tante R.
Forend jeg traadte ind horte jeg nogle qvindelige Stemmer udraabe: „Der er han!" og da jeg traadte over Dortcer- fkelen, saae jeg mig omgivet af ni Damer, som strikkende Armene ild imsd mig, foer mig imode son: var jeg en forventet Messias, eller et Postbud, der bringer Penge fra Hjemmet. Gloeden straalede ud af Alles Ansigter, stjondt Flere af dem vare mig ubekjendte.
„Det var kjont at Du kom, Fcrtter Niels," sagde Consine Agnes, ..til Lon derfor skal Du cgsaa folge os Alle paa Tivoli; Dn husker nok, at Du inviterede mig forleden."
„Paa Tivoli? Vil De Allesammen paa Tivoli?"
„Hvilket Eporgsmaal! Veiret er saa smukt, og Du maa vide", vedblev Agnes, trcrkkende mig til en Side,
„Moder og jeg og Hansine og Frederikke Nielsen, vilde alene falte Dig til Besvcrr; men ligesom vi stod og Acrdte os paa, saa kc.n Fru Namcke med sine Dottre og
44
Nn moster og den lille Lolo, og saa knnde vi so ikke vcrre Andet bekjendt end at invitere dem med. Vi veed
!o, at Dn er en saa god og jtillelig ^crtter, og oven- ikiobct nieget galant, er Dn ikke /" tilsølede hnn linierende.
„Iea havde gledet mig til at vare ene med Diq og Din Moder, — og nu skal jeg trcrkke nd i Tivoli med ,yv andre Damer, ikte at tale om den lille Lolo — aa, Gnd naade inig!"
„?caa, veer nn stillelig, ?!iels^ med mig og Moder kan Dn altid vare ene. Dn maa ogsaa vide, det er ,aa rart at knnne opvise en Fatter, som er galant mod Damerne. Det er en Fngl Phonir, som bliver bestandig ','eldncre i vore sordarvede Tider, og man har derfor l^riind til at prale as bam. Men lad os nn ende;
Damerne knnde troe, at Dn nodig vil solae os, og det maae vi sor Gnds Skvld nndgaae."
v^eg maatte altsaa bide i det snre Mble, sa am eg et desto surere som jeg tillige niaatte bt)de niine to Arme til de to crldste Damer, Tante N. og Frn Namcke, som atter hver paa sin Side tog en Dame nnder Armen, medens den hele ovrige Skare sntgte bag ester som Dra
banter ester Planeten.
4",
Saaledes anstigende ankom jeg til Billeteontoiret, hver jeg var nodfaget til at bvtte den eneste Blaa, jeg eiede, og den eneste Glcrde jeg nod var den, at den lille Lolo ikke havde Hoideil og altiaa gik og gjcrldte for et Barn, idetmindste hos BilleteaSsereren.
Mine Lidelser begyndte allerede ved Indgangen.
Da jeg overgav inine elleve Billetter til Controllenren, satte lian et rigtig (Grinebider-Ansigt op og sagde:
„Herren er nok Aetionair siden De bedrer Tivoli meD et saa talrigt Vesog. Gud give der var mange ligesaa Veltænkende, saa stode ^letierne s'gu bedre." — Selv Drengen, som ved Indgangen ndbod Progrannner, gjorde Nar af mig, da jeg l-obte eet af ham. „Sikke noget! skal Herren bare have eet!" sagde han, „jeg troede, at jeg tnnde blive af med fire, saa var der dog kun to enhalv om hver. Mindre kan det ikke godt vcrre!" Uden at vcrrdige den Spyttegjog et Svar trak jeg videre med mine Damer.
Vi vandrede til Coneertsalen. Uagtet mine Damer baade tilhoire o^ Venstre vare i en dvb Disenssion med hinanden og Sporgsmaalene og Svarene krydsede sig over min arme Person, der syntes at afgive en galvanisk Leder, gik deres interessante Samtale aldeles tabt for mig, thi jeg var altfor spcrndt paa at opdage det Ind
tryk, som vort Optog gjorde paa Publikum. Jeg bemcrrkede tydeligt, at vi vare Gjenstanden for den inter
essanteste Opmcrrksoinbed. Man hvidskede og tidfkede og loe, man vendte sig om efter os som om vi vare Arabere eller Beduiner eller Tyrolere eller andre frem
mede Dyr, og jeg borte En og Anden sige: „Naa, han har min Tro faaet Lcrs nok!" For at nndgaae siige Spottegloser trak jeg afsted i en Fart med mine Damer, for at komme i Ly nnder Coneertsalens beskyttende Hvcrlving, hvilket havde tilfolge, at Damerne i (5hor vttrede deres Forundring over denne Iilfcrrdigl'ed og spydigt spurgte om de generede mig. Jeg tang og sagtnede min Gang, men da vi ankom til Coneertsalen vare vi ligencrr. En Asdeling var nylig forbi, og da
46
jeg proponerede mit Selskab, at vi itide ffulde tage PladS i Coneertsalen, for at vente der til Musikken atter be
gyndte, fandt denne Mening almindelig Opposition og jeg maatte atter trcrkke af med Selskabet. Mine Arme begyndte allerede at vcrrke af Tante N.s oq Fru Ramckes haarde Tryk, det lod til de havde en Ahnelse om, at jeg mulig vilde echappere, og for at forebygge eu saadan Skandale holdt de mig saa fast som om deres Arme havde vårret .Jernboiler.
Da vi forlode Concertsalen med uforrettet Sag og vare komne ovenfor, opstod der et Schisma i Selskabet.
Nogle, isa>r Lolo, vilde hen for at see Abekattene og Fuglene; hnn havde lcrst Rasss Naturhistorie, og vilde nu see de der bessrevue Underværker med egne Dine;
en Dame vilde i Gyngen, en Anden i Caroussellen, en Tredie vilde rutsche. Nogle vilde over paa Oen, for at see den skjonne Udsigt, Andre sloge paa at det kunde vcrre rart at see Beriderne, og endelig meente et Par Stykker, at det var bedst at gaae forbi Bazaren. De to sidste Propositioner fandt hos mig et aldeles dovt Dre; hos Beriderne maatte Entreen betales og i Bazaren var der jo ogsaa, issr for en galant Cavalier, ligefaa stor Anledning til Udgifter. Imidlertid vare Meningerne saa deelte, at denne Meningsforffjellighed gik over i Daad og Gjerning; man trak mig til Hoire og man trak mig til Venstre, og dersom det er tcrnkeligt, at et
47
Menneske kan skilles i to lige Dele, saa maatte det have vcrret skeet med mig. I min yderlige Fortvivlelse over denne Situation greb jeg til et Middel, som klin den yderligste Fortvivlelse kan indskyde. Ikke tcenkende paa mine Finantsers jammerlige Forfatning raabte jeg:
»Mine Damer, for at gjore en Ende paa denne inter
essante Strid vil jeg tillade at proponere at vi nyde nogle Forfriskninger hos en Conditor forinden Coneerten begynder."
Dette Forslag virkede som Olie i det oprorteHav;
der opstod en Enighed i det Væsentlige, som, med al Agtelse for Kjonuet, er noget Uhort hos ni Damer.
Det var et Trylleord, som skaffede mig de venligste Blikke, men Jernboilerne om mine Arme bleve endnu haardere, thi mau meente vel som saa, at en Invel, der besidder saa fortræffelige Egenskaber, er det nok vcrrd at holde paa. Vi droge altsaa afsted til Minis Pavillon, hvor vi toge Plads udenfor et stort Bord; thi at gaae ind vilde jeg ikke for alle Verdens Skatte resikere. Jeg gad nok vide, hvad de sædvanlige Gjcrster vilde have sagt naar jeg var kommen anstigende med ni Damer, ikke at tale oin Lolo. Vore kjobenhavnske Herrer ere nn engang ikke vante til at see Damer paa offentlige Steder; naar det engang skeer, at en nng Mand vover at scrtte sig ud over denne Fordom, saa kan man vcrre sikker paa, at han og hans Damer ere Gjenstanden for Alles Opmærksomhed, ja stundom for en inpertinent Nysgjcrrrighed. Jeg studer dette dumt og borneret, men enhvcr vilde dog vist undskylde, at jeg i dctte Til- scrlde, som eneste Herre til ui « ti Damer, ikke sogte at trodse Fordommene..
Jeg er hverken Fruentimmer eller Tonrist, og derfor vil jeg naturligviis ikke befatte mig med at opregne al den Ehoeolade, den Thee, den Zis cg de Kager, mine Damer med den ypperligste Appetit af Verden ned.
Men opregner jeg det ikke her, saa var Opvarteren desto
48
flinkere til at beregne. Paa de sidste sire Daler, jeg overgav Fyren, fik jeg lige 2 Mk. Z Sk. tilbage.
„Gud, hvad det var dyrt!" sagde Frn Ramcke.
„Aa, det bryder Fcrtrer NielS sig ikke om, han er altid meget galant," vttrede niin Consine.
Denne Bemærkning skulde formodentlig vcrre ini^
en Trost i Noden; inen denne klang mig noget ironisk, cg qjorde mit Humeiir endnn mere trist.
,^?g stal ikke videre gaae ind paa alle de Fatalia, der traf miq denile Olsten; jeg skal iike omtale, hvorledes der opstod et Mundhuggeri imellem tre af Damerne over en af Skuespillerne ved det k'al. Theatber og som tilndst gik nd over mig Stakkel, fordi jeq gav dem alle tre Ret;
>eq sk.il ikke opholde mig ved det marterfulde Opbold udenfor Tbeatrel, hvor jeg i halvanden stive Timer maatte bolde nd at see paa Englcrnderne, som jeg havde seet en h.ilvsnees Gai?qe, og paa en Pantomime, fom var sia slet som kun en Pantomime kan va^re; eiheller skal jeg skildre vidlloftigt, hvorlinide en af Fru Nanickes
4S
Dottre fik Ondt i Coneerfalen og maatte slcrbes nd linder Hylen og Jamren af Moderen og alle de andre qvindelige medfolende Sjcrle, indtil hlin atter kom i den frie Luft
— jeg iler lige til Slntningseatastrophen, der satte Kronen paa det Hele.
Da Kl. var II V2 tcrnkte vi paa at komme hjem;
men Himlen vilde det anderledes. Lcrnge havde den truet, og plndselig blev det til Alvor. Ligesom vi vare ved Udgangen, begvndte det at stromme ned som med Spande. Der var Jammer og Sorg blandt mine Damer.
I en Fart gjorde vi en retrograd Bevægelse, som forte os ind i en af Pavillonerne, der ydede os Lv for Reg- e n. Efter en halv TimeS Forlob holdt Bv,gen op, og vi begave os atter paa Veicn hjemad, medens Damerne jamrede over deres VrnnelsSko, ogFloielsStovler og talte om, at det var rart, om man knnde finde et Par Drosch- ker. Af meget gyldige Grnnde fandt dette hoist fromme Onske et dovt Ore hos mig og »den at bekymre mig derom, trak jeg nfortrodent affted med mit Selskab.
Men da vi vare ved Udgangen af Tivoli, slog Klokken l2. Jeg troer ikke, at paa den yderste Dag vil Domme
dagsklokken frembringe en saa frygtelig Virkning paa de forfcrrdede Syndere, som disse tolv Slag paa mig. Vi vare nodsagede til at gaae til Norreport , thi som be- kjendt lukkes Vesterport prcreis Klokken 12, og hvad ligner vel min Fortvivlelse! Jeg bandede, natnrliqviis indvendigt ; jeg onskede, at der aldrig havde eristeret noget Tivoli, ja, jeg onskede ncrsten, at jeg aldrig selv havde eristeret, kort sagt, jeg var saa ude af mig selv, at jeg trnede lille Lolo, der endog bad mig om at bare sig, da l>un ikke knnde gaae sor Tratbed, ined at kaste bende i Peb- lingesoen, der netop var lige ved Haanden.
Endelig vare vi ved Nerreport, og jeg troede mine Lidelser endte; nei pvt! ^eg maaue solge mine Damer hjcm i tre Afdelinger — og Pcrgteren raable akkurat to, da jeg med Noglen i Haanden stod ndenfor min Gadedor, som jeg af lutter Mathed n«ppe knnde lukke op.
sy
Disse vare mine Fatalia den 59de August. Deu eneste Trost i niin Qvide har dog vcrret den, at Cousine Agnes holder en Klat af mig, og at jeg ikke vil faae en Kurv, naar jeg vil frie til hende. Om nogle Dage vil jeg gjore Alvor deraf.
Den iste September. Til min store Forfærdelse erfarer jeg, at min Cousme Agnes er bleven forlovet med Lientenant S. Hans Knebelsbarter siges at vcrre de smukkeste i hele Armeen. — Mit Raseri fjender ingen O ram d ser — — — —
Eventyr-Skizze.
vo har ikke seet en Mand, hvis eolossale Storrelse Kikker af mod Germanismens Smaalighed, hvis grove Corpns springer frem imellem den store Petikvrimmel og hvis Charaeteristik er saa bred, saa nmssiv, saa dansk,
«t man med Nette har givet ham Navnet Ole Danske?
Hvo, som har seet ham eengang, kjender ham for bestandig, hvo som ikke har seet ham endnu, kan herved gjore sig bekjendt med hans Person, Charaeteer og Bedrifter.
Han skal, siger man, nedstamme fra Dan Mykilati, Rolf Krake, eller Stærkodder, hiin Tids Leidersdorff.
Allerede i Moders Liv var det en uregjerlig Kncrgt, og da han blev fodt, gjorde han saa voldsomme Battemens
«t Faderen mistede in af sine bedste Tander, Visdoms
tanden iberegnet.
Godt-Folk spaaede noget Sjeldent af saa tidlig Styrke, men Faderen meente, at hans Styrke vilde blive Mnndfcrrdighed, siden han saa tidlig ovede sig i at bruge Hcrlene. At han imidlertid bavde gode naturlige Krcrfter, i en ung Alder, ja, at han endog usædvanlig tidlig blev ncrvenyttig, deroni vidner den Scene som otte Dage efter hans Fodsel fandt Sted imellem ham og hans tydfte Amme. Huu bod ham nemlig hans Nadver med de Ord:
„Gehe znni Henker, kleiner Grutzkcpf!" hvorover Ole, der ziaturligviis eudnu ikke havde freqventeret noget germanift Sprog Dampbane - Curfns, blev fortrydelig og svarede:
„Hold Mund, Ki'crttingefolk Z eller tal Dansk!*
„Was?" raabte Ammen, „wcllen Sie etwas genietzen, mussen Sie Jhre Muttersprache sprechen, und Zhre Mutter ist i Flensborg geboren.^
Han vilde formodentlig have sagt Qvindfolk men da ban var instrueret asden Tics storste Skuespiller, sortalede han flg°
W
? „Sladder og Passiar!" raabte Ole, „min Fa'er er en Kjobenhavner, jeg vil tale Danff, hid med Groden."
Ammen, som mcrrkede at 5tncrgteu trods Svob og Baand ikke var at kimse af, gav sig nu til at bede og grcrde, og foreboldt ham, hvorledes han ffulde udgjore et Led af det ftore tydske Vaterland, men Kncrgten var ubonhorlig og brolede af fnld Hals: „Hid med Groden!"
Da greb Fortvivlelsen den stakkels Ammes Hjerte, hun havde tamkt at opamme ham paa Tvdff, og alle hendes Overtalelser og demagogische llmtriebe nagtet, vedblev han at brole paa godt" bredt Danff: „Hid med Groden!"
Allerede folte" hnn, at der var ikke Andet at gjore end at foie den Lille, da hun med Eet fik fat paa et Lommetorklcrde, der var fuldtrykt af schleswigholsteinische Wappen og Vers; hun greb det hurtigt og gav sig med fuld gjeunemtrcrngende Stemme til at synge: „Schleswig- holstein meerumschlungen." Denne Vise syntes ogsaa at udove en magisk Virkning paa den Lille, forst loe han, som om han var besat, derpaa indflettede han sarkastiske Bemærkninger, men endelig blev han vred, sprang op af Vuggen, satte Qvindfolket med de»!
linke Haand mod Vcrggen, og udbrod:
>!j
„Schlesvigholstein stammvertvandt Knausen ivi'r mit hehrer Hand!"
Da Ammen mærkede at den Lille baade havde Mod og Krcrfter, lod hun ham siden have Madro.
Stille og bramfri, nden Blcrst og Blcrreri, hen
randt Oles Barndom indtil han endelig skulde scrttes i en Lcrre. Faderen vilde forst at han skulde lcrre Diplo
matlen; men en gammel Professor, der stod paa Nippet til at blive Etatsraad, forsikkrede Faderen helligt og dyrt, at til Diplomat var Ole alt for keitet, han maatte meget hellere blive Soldat eller gaae Caueellieveien, men det Forste havde Ole ikke rigtig Lyst til, for vel kunde han godt lide "at flaaes, men at staae paa Post og lystre Commando huede ban ikke, — og ti det Sidste erklcrrede Lcrgen ham for stivhalset. Der blev altsaa intet Andet for, end at han skulde lcrre at erncrre sig af sine Hcrnders Gjerninger. Hvormeget man end river ued paa Pro- fessionisten, saa er det dog ham, der driver det Hele.
Kan Bonden ploie og samle i Laden, uden at Haand- vcrrkeren har dannet hans Redskaber, lavet hans'Vognc og bygget hans Lo7 Kan Riigmanden vise sin Pragt, sin Forskjcl paa flere eller fcrrre Penge, naar ikke Haand- vcrrkeren og Kunstneren ved deres Hcrnders Flid scctte ham istand dertil? „Haandvcrrker!" tcrnkte Ole, „ja det maae vcrre et kjcrkt Haandvark ar vccre Haandvcrrker.
Del ktinde vcrre rask at vcrre Frimurer tcrnkte han, men siden Born og Barnagtige ikke kan komme i det Lang, maae vi begynde i et andet Murerlaug."
Som tcrnkt saa udfort. Ole kom i Lcrre hos en af de Mestere, som ikke befatter sig med at rive ned, men hvad der ikke skal skee, kan skee. — Vor Ole faaer af en ultraliberal Mnnrfvend, der netop stod ved det saakaldte Nednings- eller Nedriviu'ngseorps, Ordre til at kjobe en Spand LErter hos Mester Timian paa Christianshavn. Denne Deel af Staden talte i Oles Ungdom mange skrobelige Bygninger, og derved skeete det at Ole af bare Hastvcrrk, faaer et Krantoug
54
sm Benet, og river sin Pasgang Huset Nr. 27 overende.
Denne Handling, „igrniiden slet", st'jondt skeet af ex Haendelse og med et godt Hjerte, sortrod ham saa meget, at han besluttede at bygge op igien hvad han havde revet ned. Og det gjorde han, den Sjcel, ved sin Mesters og Mnnrpolerers Bistand.
LS
35
Som ct Lyn gik det nu ud over Stad og Land,
«t Ole var stcrrk, saa stcrrk at dct var en Gru, at han af Vanvare bavde revet et Hlms ned, og tygget det op igjen paa staaende Fod nden Stillads; ja selv Jesuitter og Barfodder-Munke kcni ilid fra Landet for at observere denne uve danske Kcrmpe.*)
Fra denne Stund var Oles Lykke gjort. Bonde
vennerne kastede deres lyksalige Oine paa ham og efter at have befolet, beklappet og betragtet ham, udbrod de med een Mund:
„Ham kunne vi bruge!"
Ole, hvem disse Ord smigrede, kastede uden Betænk
ning Skodskind og Hammer og raabte pathctisk: „Jeg er Eders! sig mig bare, hvad ville I bruge mig til?"
De tyssede og han tang, de vinkede og han fulgte.
De forte ham til ct stort Huns eg sagde: „Nu skal vi more os", derpaa bad de ham lcrgge sig ued. De stil
lede sig da skifteviis eller i Flcrng paa hans Skuldre, og raabte i Munden paa hverandre: „see vor Storhed", indtil Ole, endelig kjed af Legen rystede Smaafolkene af sig og sagde: „begynder Moerffabet nu ikke snart?"
„Strax!" var Svaret.
Endelig lod det til at Moerffabet skulde begynde;
Formanden for disse Loier lod en Eolleet eller Cireulaire udgaae der lod omtrent som saa:
„Ole Danske er sulten! Han crder Pokaler, Daaser med og uden Snus, Stykker Solvtoi, Ilhre og eontante Penge. Entreen er knn ti'lgcrngelig for Bidragydende, Festen holdes paa Skydebanen og i Ballerup Kroe.
Festmaaltidet betaleS aparte, de nodvendige DoetoreS, Prokuratores cg Matadores overvcrre Experimentet.
Paa dct at Vedkommende ikke ffnlle forsluge sig, og faae en siet Fordoielse, ville de fornodne afforende Midler vcrre tilstede."
'5) De flamle danske Kæmpeviser have intet med Ol: Dansk at skaffe.
56
Dct
virkede—Indbydelsen nemlig; man kom, man saae og gabede. Dog Ole blev narret, Thi efterat han i Sondagskla'der var fremstillet som den ester Klenodier Hungrende nnder Inbelraabet: Saaledes seer den frie danske Mand nd!<^ blev han fort til et tarveligt Bord, lagt i Baand og Lcrnker, spiist af med Snak og fik en liberal Mnndknrv paa, for ikke at forstyrre Festen med fin „utidige Knnrren", medenS Vogterne deelte Tvi
stens ^'Lbler imellem si^ i lige skandinavisk-broderlige Dele.
Da Ole Danske nn en Tidlang taalmodig havde lidt denne nvenlige Behandling, rystede han endelig Lcrnker og Mnndknrv af, reiste sig, og spnrgte med Stentorrost'
„Naa Born, naar faaer jeg Mad, og naar stal Jeg begynde at more mig?"
Dette Sporqsmaal bragte Forvirring i Leiren, Nogle sinnrte Haser det bedste de havde lcrrt, Andre flygtede til Maadeholdsteltet mod Brcrndeviinsdrik, atter Andre satte sig paa den hoie Hest og sparkede nd saa godt de kunde; men Een, ikknn Een havde Mod til at trcrde den vrede og sknsfede Helt nnder Oine. For
sigtig krob han hen til Ka'mpen, trak Stovler og Sok
ker af, ballaneerede saa godt han knnde op af Oles Ryg, tog ham i Haaret, gav ham en Gammel Paalands, og fatte sig endelig til at ride paa Oles Ncrse. „Hor ham!"
udbrod Forsamlingen, „Hor ham!" brolede Ole, hvem dette forekom fom en ny Maade at gjore Loier paa.
Manden paa Nssen lcrspede:
„Mine Herrer! jeg erklcrrer herved, at Ole Danske c: et Asen!"
Ole vidste ikke om han skulde grcrde eller lee over denne Vittighed, men han tcrnkte, naar Dll leer, saa troer Folk; at Ncrserytteren er et Asen, og jeg gaaer fri".
Da Forsamlingen saae at Ole loe, loe Den med, og Ncrserytteren loe da ligeledes af fnld Hals, og til- foiede lcrspende:
„Ja, jeg fiacr: Ole Danske er ikke alene et Asen, men han er et Fa-, saadan ligesrein et complet Fcr!"
57
„Skal jcg lec af dct mcd", t.?nklc Ole, „dcl er dog igrnndcn Grovheder, meir jcg loc jo for, folgelig maae
jeg vcrre conscqvent cg lec fremdelcb."
Og Ole loe af fult Hals.
Og hele Forsamlingen istcmmcde et Latterchor.
„Ja!" vedblev N-a-scryttcren, „jeg forbeholder inig at bevise, at Ole cr dct ftorfte B^ft som kan gaae i to Skoe!"
Denne Na'seftyver kom Ole noget akavet, ban fik Pirren i Nerverne, kom til at nyse og ryste med Hovedet, saa Ncrserytteren med Lynets Fart blev Gra'sn'tler.
„Om Forladelse!" læspede den Lille, „De lod mig ikke tale lid, jeg vil bevise at Dct jeg ber bar sagt er den ftorfte Compliment jeg knnde gjore Ole Danske."
„Det gad vi nok bort," mnmlede Forsamlingen, lidt slodt paa Oles Vegne, „hvorledes han kan gjore den ftorfte Grovhed til en Compliment, det gad vi nok hort."
Ole, dct skikkelige Skrog, tcrnktc som saa: „Hvad kan den sa'lle Myg igrunden gjore, dct kan vare Plaiseer nok at hore derpaa," og som et Skraatobaksblad tog han hurtig den Lille op og satte ham paa Ncrsen. Angstens
^sved sprang nd af Ncrserytteren, tbi ban nierrkede nok, at han ikke saadan nden videre knnde spille Ole paa Ncrsen. Han lcrspede dersor:
„Jeg mener, mine Herrer, at Ole er et Asen, et Fcr og et Bcrft, naar han taaler, at Herremanden sigcr Dn til ham. For seer De, Ole cr ligesaamcgct som alle Hcrrcmcrnd tilsammen, og Tak til, og derfor bor og stal han ikke taale at nogen Herremand, Forvalter eller Skriverdreng siger Dn til ham."
Et stormende Bifaldsraab lod fra Forsamlingens Lcrber.
Ole svlte sig smigret, og bukkede saa dybt, at han ncrr atter havde tabt Ncrserytteren, men denne, klog af Skaden, bed sig fast med Hcrnder og Fodder.
„Derfor foreslaaer jeg mine Herrer/' vedblev han loespendc, „at han strax, for at hcrvne den bam tilfoiede Tort, gaaer omkring og siger Dn til alle Herremcrnd."
58
Forsamlingens Bifald var umaadeligt, men Ole syntes ikke rigtig om Forslaget. Dog da Ncrservtteren, fordi han ikke knnde naae hm til Dret, hvidskede ham ind i Munden: — „Er Dn sulten, er Dit meget forslugen,
og har Du Lyst til at more Dig?" svarede Ole „Ja!"
og fulgte godvillig det givne Raad, som den eneste Be
tingelse for sine Onskers Opfyldelse, eftersom han havde en medfodt Modbydelighed for at tage sig selv til Rette.
Det var forresten et artigt Syn at see Ole Danske, den godmodigste as alle Oler, gaae omkring fra Herre- gaard tit Herregaard og sige Du til Iorddrotterne; men han havde da aldrig gjort det, hvis han ikke havde havt en Rcrv i Nakken, som bestandig tilhviskede ham:
„Mere Duk Mere Du!"
Men Ole blev omsider kjed af dette Narreri, han holdt sig til det Solide, og slog sig fra Bondevennerne pa« en Tid Bonden ingen Venner behovede. Et godt
SS
Kornaar, det vil siqe Laden fuld til fiirdobbelte Priser^
gjorde Ole, der begyndte at speeulere lidt paa ege«
Haand, pludselig til en rig Mand. Han troede med Rette at kunne skrceve over hele Verden, thi han havbe
»iselig en liberal Redaeteur i hver Lomme.
Fra dette Oieblik af fnlqte Lykken han: Slag k Mag. Han fpiifte og drak, spillede Trekort og morede sig i Eetuafladeligvcrk. Theatret, Casino, Hippodrome«, Aetieselskaber — om Forladelse, nei! i hans Lykkes Pe
riode besogte han aldrig Actieforsamlinger og bivaanede principmcrssig ingen Liigprcrdiken. Derimod gik han til andre Tider i Kirke, til Exempel skal han ganske viD have bivaanet det mcrrkelige Bryllup, hvor Lysestoberen fik Skyld for at Vielsen steete i Morke.
At Ole i Lykkens Dage, godmodig som han var, undertiden lod sig fore bag Lyset af Charlatanisme, Blcrrerie og Bombast, er saa naturligt; han var j«
dansk, velhavende og godtroende, men han viste ogsaa Tilboielighed og etj saa barnligt hengivent Gemyt, at
60
han, for at faae cn krampagtig Rysten paa Haanden, eureret, (som Byens dygtigste Lager barde erklcrret for incnrabel, lod sig lcrre at skrive af Madam Zaffee, en
qeprnfter Datter ar hans forrige ^lmme, som ganske rigtig enrerede, jfr. Adresseavisen, Sva-kkelsen i 2(1 Timer.
Lykkelige Ole!
Men hvor er Lykke nden Bcttandigbed? Niidt i sine Velmagts Dage blev han angreben af den farligste af alle Sygdomme. Var det Thvpbus, Kokopper eller Chotera? Nei deovarre! thi disse Pestsmitter fkaaner dog gjerne pcrne Folk, som boe i luftige Huse og ikke ind
lader Nogen, nden efter tilstaaet Andients. Nei! ban blev angreben af en langt vcrrre Svgdoni/ en Svgdom, saa 'skrækkelig, saa odclcrggendc i sine Virkninger, en Sygdom, som saa sseldent hjemsoger Kornpngerens — om Forla
delse, Kornspeenlantens Hnns. Denne Sygdom var Samvittigheden. Laser, bvis Dn nogensinde bar lidt af denne Sygdom, saa veed Dn hvad den har at betyde, hos Folk i Almindelighed er den skrakkelig, hos Geist
ligheden er den odclcrggende, men hos Prokuratorer, Aagerkarle og Kornpnat're er den absolnt dodelig.
tit
Sygdommen begyndte med sta'rk Hjertebanken, rin
dende Oine og Blikket henvendt paa det evige Liv. Ole gik omkring som et dremmende Vcrsen, han snkkede og snkkede, ja, i de lange Vinterna'tter borte man ham tale Galskabens Sprog.
„Hvormange Familier har ikke min Speenlation styrtet i Armod, hvormange har jeg ikke bragt til Bettelstaven.
O, jeg Uhvre, jeg har opkjobt Kornet! hvoraf her var fuldtop, og solgt det igjen til nblne Priser. — Dog nok om Kornet!" — raabte han, og knyttede Haanden, saa det knagede i Hippodromen, i bvis Ncrrbed ban boede, „Ja nok om Kornet, derom er lamge nok fort Krig i vore respeetive Blade — men dette er min mindste Brode.
Ha, jeg Ulyksalige, er det ikke min Skyld, at Hnnsleien stiger, saa Middelstanden og de Fattige ikke kan arbeide for Andre end for Vcrrten og Assistentshnnsdtseontoen?
Og er det ikke min Skyld, at Flcrsset er dvrt? er det ikke mig, der sender Slagtesvinene nd af Landet og lader de Ilslagtelige tilbage, er det ikke mig som driver Stndene kilveiro, og scrlgcr Stndene til England, „paa Tid"
forend de endnn ere blevne Kalve? Og Lammene, Ha!
snart gaaer det nn, soin saa snuikt er skrevet i Kong
„Salomon og Iorgcn Hattemaqer:" „Faarene af Landet gaae, og Ulven bli'er tilbage. Ak? negt det Ulvksalige, er det ikke min Skyld at Mggene koster halvfemte Mark?
Umsonst, umsonst ist dicsen bittren Schmerz.
Forend Smorret falder faser min Sja>l ikke Fred?
Saaledes, ell^r onitrent saaledcc, var den Lidendes Fortvivlelse, der tilsidft qik over til taue. oa skille
Vanvid.
Ole, det bedste, godmodigste og meest prosaijke Mennneske, vanvittig. Et Persen uden Esprit, miste Forstanden, o Skjcrbne!
Stnndoin saae man bani qaa omkring om Natten og tale fortroligt med de gyldne Stjerner, det sode Laand, son: bandt ham til Universet. Stnndom gik han re«nt
SS
fra Sands og Samling, stillede det danske Flag v-ck Midnatstid? efter Maanen,
Byen, der nu ved Sympathier ere bundne til Flaget, ligesom de danssc Sosolk i gamle Dage, stillede deres Ilhre efter Maanen, istedetfor efter Solen, hvilket afsted
kom den Uorden, at alleByens Tidsmaalere paa eengang gik 12 Timer for tidlig, hvilket med Rette af Vedkommende blev kaldt „ubetimeligt."
Dog denne Crifis varede ikke lcrnge, han"gik snart fra det stille sværmeriske Vanvid over til den stormende Philosophie; han kastede sig med Gridskhed over Hegel, Heiberg, Kirkegaard og Martensen, han vilde ligesom med Storm indtage Himmel og Zord, men han kom ikke lamger end til den stjcrbnesvangre Kirkegaard — da sov han hen, begrcrdt, besjungel og beklaget. En gammel Hcrge, Doctor Zeit paastod, at Hr. Danske ikke var rigtig dod, men kun sov en hart Sovn, og at han med Tiden vilde skaffe ham vaagen igjen; dog Venner og
saa at alle Uhrmagerne i
63
Bekjendte der ikke kunde taale det sorgelige Syn af
» d e n B r a v e " , d e r h a v d e t r n k k e t K n c r e t o p t i l H a g e n , drev paa at man skulde begrave ham „iligeveller". Den Prcrst, der forrettede Iordpaakastelsen, optog Doetor Zeits poetiffe Idee, og paastod, at den Hensovede der var den crdleste Sjcrl, den frommeste Christen, de Fat
tiges Ven, og Landets Velgjorer :e. — ikke var dod, men sov trygt indtil vi alle samles med ham paa det Sted, hvortil vi Alle stunder. Det store Folge, som var i Hnset, fulgte den Hensovede til Gadedoren. Ingen havde Tid at folge ham til Graven, Ingen vilde vcrre bekjendt at vcrre bekjendt med en Kornpnger.
Ene rullede den besynderlige Vogn hen ad Gaden.
Da mumlede Kudsken: „Ak Ole! hvortil nvttede Dig nu Dine gode Krcrfter, Dine Penge, Din gode naturlige Forstand, Du lod Dig dog forlede til at blive et crdende, guldsamlende, dvask Hverdagsmenneske!" I det samme siog han et Knald med Pidffen, men i Luften knaldede
det som et Dommedagsskrald, der var en Bragen som af tusinde Kanoner, en Lyd som om Slaget paa Rheden og Bombardementet vare forenede paa eengang. Kudsken
tt4
styrtede ncrsegruns fra Bukkei'.. Ole Danske havde sprcrngt sit sncrvre Kammer, og strakte sig ud i sin fulde Mandshoide. Ud sprang den gjcrve Gut, cureret for sine Daarsikaber og sine Lidelser. „Kjor Dil kun hvorhen Du vil", raabte Ole til den forblosfede Kudsk, ^Ole Danske er ikke dod enduu, jeg er blot enreret, jeg har hort Alt, jeg har seet Alt, — ja jeg har taalt og lidt Alt; men bvor er nu mine intime Venner?"
Kndsken skelede forskrcrkket til Ole, og sogte at komme bort jo for jo heller. Da strog Ole sig med Velbehag og Godmodighed om Hagen, og hvidskede med indsmigrende Stemme til den Forskrækkede: „Frygt kun ikke, sig blot til dem det lyster at vide, at Ole Danske lever endnu, og at man snart skal bore fra ung."
» —
Gaade.
Blodt og Haardt sig i mit Jeg forener, Ene dog af Blodt jeg tnn bestaaer!
Er jeg skabt, jeg el til Nytte tjener.
Ikke skabt mit Stof i Jorden gaaer.
Holt jeg hamger, hvor ung Ingen hcrngte.
Fedt af Modre, som forsvandt i mig;
Een gav Spiren, flere frem sig trcrngte.
Og blev end min Magt ei frygtelig, Farligt var det, linder mig at tomme:
Naar sig ncrrmer min Forlosningsstnnd.
Hurtigt skabt, min Tid var hurtigt omme, Mine Modre vcrkkedeo af Blund.
Mange Taarer gra-d jeg mod min Ende.
Med hver Taage mig en Moder svandt.
Snart mit Spor man kan ei mere fjende Mine Modre Skjul i Jorden fandt.
Det Forfte er en fornem Mand, Som bverlen eier Folk og Land, Meu kommanderer dog en Flok
Af sex og tyve troer jeg nok.
66
Det Andet kjender Du ret godt:
Det rr hans forste Undersaat, Som sidder paa hans hoire Haand, Og hjcrlper os at gjore Baand.
Det Tredie lister sig oinkring, Og drcrber mange slennne Ting.
Det Hele er en morsom En, Som kaster efter Folk med Steen, Skjondr mange, mange fleer end han Det samme Navn fortene kan.
Gaade.
Snart spyer jeg dampende Gnister og Ild, Snart har jeg fat paa Karndser og Sild, Hist er jeg dannet af Kj'od og af Been Scrdet for Glidernes herligste Gave, Her er af Jern eller Leer eller Steen
Jeg en Prophet for den hungrige Mave.
Naar jeg med tilsinde Brodre i Hob, Lystrer det Manddrab bebudende Raab, Aabner sig let, ved et knittrende Slag, Hnrtigt mit ellers tcrtslnttede Tag;
Men, naar ved Lcegens fortvivlende Haand, Forst jeg skal aabnes, da er det paa Tide, At Herren troster den vildsomme Aand, Medens det faarede Legeme maa lide.
Chiirade.
Naar Pigen undselig det Fsrste fremstammer Hvo skildrer d^ Elskerens salige Fryd;
Skjondl Drdet er lille, det Hjertet opflammer, Og henrykt han borer dets himmelske Lyd.
67'
Ei Fortid, ci Fremtid det Andet betyder, Et Dieblik kim af den ilende Tid,
Lyksalig Enhver, som med Viisdom det nyder, Naar forst det er borte, det kaldes ei hid.
I Krigen man lettest dct Sidste indhoster, og^aa i Fred man ved Vaade dct faaer.
Dct Hele af Tolv er den forstfodte Soster, Med Sneeklokkcr ofte hnn krandser sit Haar.
Jeg breder mig, og Sydens adle V-rde, Og Ostens milde Gaver pryde miq.
Jeg breder mig, og Vaarens Dottre grcrde.
Men knn for dobbelt ffjont at lee til' Dig, Jeg er et Heelt, et Vcrrk af Knnstens Hcrnder;
Jeg er en Mcrngde klare, blanke Smaae, Dg bvis Dn Ordets tonefald knn kjendcr, Saa kan Dn let min Dobbelthed forstaae ^ Men veiil.er !^.n mig om, bli'er jeg cn Gqadi! kt!tT- Esul ikke noget jordisk Vcrsen fatter.
Charge.
Du, som i Modgang og i Smerte, Er os en stille, kjcrrlig Trost!
Gom mere boer i Pigens Hjerte, End udi Mandens haarde Brvst?
Leed mig, Dn hulde Trvllerinde!
Som gjor hvert Aag, hver Bvrde mild;
At mine Fjcd ei fare vild,
Naar jeg vil Dig, Du Blide finde.
Siiq med Din cnglerene Stemme, Sagte Dit forste Trylleord, Til dem, som altfor oste glemme, At Alt har Ende her paa Jord!
Og hvis de med et skjonsomt Hjerte Hore med Tak til det vise Naad.
Lindrer Dn sikkert deres Smerte.
Standser Du mange Armes Graad.
Min anden Stavelse er mere Mandens end Qvindens Eiendom;
Det er Soldatens sande LEre Hvor end hans stolte Banner kom;
Dog, hvis ban alletider praler, Og stiller sig alene brav, Troe klin, nagtet det han taler, At han har meget lidt deraf.
1.
Hvad cr det for Sostre, lom Nat og Dag, Henvandre et Rnm og dog lcrnger ei komme.
De virke begge til fcrlles Sag, Begynde forfra naar Tiden cr omme, Den Ene er hnrtig, den Anden er feen, Skjsndt samme Krcrfler dem Begge fremstvnde;
Dog skabtes den ene med lamger Veen, Forresten de Gangeu paa eengang begynde.
De modes hver Middag og Midnattens Stund, Et Oieblik, samler dem atter,
De tale tidt til Dig, men have ei Mund, Dog Vinket Du folger og fatter.
69 Oplosning paa Charader og Gaader.
1. Gaade: I i s t a p . 2. Charade : A b e k a t . 3. Gaade: P a n d c . 4. Charade : J a n u a r . 5. Gaade: D u g . 6. Charade : T a a l m o d . 7. Gaade: V i s e r n e p a a
—«NeK<8v—
