• Ingen resultater fundet

Amor som Ko?npuger

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 43-74)

vo sidder, med Noser Bekrandst i et Slot? — Mellem bugnende Poser? —

O, vi kjende ham godt!

Han vagabonderer Ei lamger som for, Nei, han spekulerer

I Korn, Meel og Smor.

Et Seil sig udspcrnder, Naar han rynker sit Bryn:

Tilbage det vender' Med russiske Gryu.

En Piil hau udsender, Og med Provision Tilbage den vender

As en Million.

39

Drikker Viin, spiser Toerter,

Som den bedste Grosserer.

40

Mens Dn udbringer Toafteir

' For „stigende Trang."

Naar hver rigtig Blodsuger Til Pokker gaaer hjem, Pas paa, Dn som Puger

Ei folger med dem!

4;

5?, end dog min Smerte, Og end dog iniil Ned?

Og giv mig mit Hjerte, Taa cr Du saa sod!

Pas atter din gamle Uskyldige Dont!

Lad Hjerter sig samle Foruden DiseontI O, lad vcrr med den Vane,

Ln og en A508 De Fattiges Brod at rane.

Og de Elskendes No!

42

Imorges bringer en rodmusset Bondepige mig folgende Brev: Opfordring af Din hengivne

Cousine Agnes."

Denne Formodning knnde hun ndtale med saamegen mere Sikkerhed, som hun vistnok veed, at jeg har et godt Die til min smukke Consme, der foruden mange hoist fortræffelige Egenskaber tillige har den, at hun kan vente sig adskillige Gruuker efter en gammel Tante. Jeg var imidlertid hoist nysgjcerrig ester at vide, hvad hun egentlig kunne ville mig, mine Tanker flakkede om til alle Sider, for at soge Oplosningen paa dette Problem; men for-gjcrves, Intet faldt mig ind, som jeg ansaae for rimeligt, og jeg var derfor nodsaget til at styre min Nysgerrighed og gaae iblinde indtil Forlosningens Time kom.

Da Kl. var 6Vz iforte jeg mig mit bedste Puds,

43

og til bestemt Tid bankede jeg paa Dsren hos min Consines Moder, eller med andre Ord hos Tante R.

Forend jeg traadte ind horte jeg nogle qvindelige Stemmer udraabe: „Der er han!" og da jeg traadte over Dortcer-fkelen, saae jeg mig omgivet af ni Damer, som strikkende Armene ild imsd mig, foer mig imode son: var jeg en forventet Messias, eller et Postbud, der bringer Penge fra Hjemmet. Gloeden straalede ud af Alles Ansigter, stjondt Flere af dem vare mig ubekjendte.

„Det var kjont at Du kom, Fcrtter Niels," sagde Consine Agnes, ..til Lon derfor skal Du cgsaa folge os Alle paa Tivoli; Dn husker nok, at Du inviterede mig forleden."

„Paa Tivoli? Vil De Allesammen paa Tivoli?"

„Hvilket Eporgsmaal! Veiret er saa smukt, og Du maa vide", vedblev Agnes, trcrkkende mig til en Side,

„Moder og jeg og Hansine og Frederikke Nielsen, vilde alene falte Dig til Besvcrr; men ligesom vi stod og Acrdte os paa, saa kc.n Fru Namcke med sine Dottre og

44

Nn moster og den lille Lolo, og saa knnde vi so ikke vcrre Andet bekjendt end at invitere dem med. Vi veed

!o, at Dn er en saa god og jtillelig ^crtter, og oven-ikiobct nieget galant, er Dn ikke /" tilsølede hnn linierende.

„Iea havde gledet mig til at vare ene med Diq og Din Moder, — og nu skal jeg trcrkke nd i Tivoli med ,yv andre Damer, ikte at tale om den lille Lolo — aa, Gnd naade inig!"

„?caa, veer nn stillelig, ?!iels^ med mig og Moder kan Dn altid vare ene. Dn maa ogsaa vide, det er ,aa rart at knnne opvise en Fatter, som er galant mod Damerne. Det er en Fngl Phonir, som bliver bestandig ','eldncre i vore sordarvede Tider, og man har derfor l^riind til at prale as bam. Men lad os nn ende;

Damerne knnde troe, at Dn nodig vil solae os, og det maae vi sor Gnds Skvld nndgaae."

v^eg maatte altsaa bide i det snre Mble, sa am eg et desto surere som jeg tillige niaatte bt)de niine to Arme til de to crldste Damer, Tante N. og Frn Namcke, som atter hver paa sin Side tog en Dame nnder Armen, medens den hele ovrige Skare sntgte bag ester som Dra­

banter ester Planeten.

4",

Saaledes anstigende ankom jeg til Billeteontoiret, hver jeg var nodfaget til at bvtte den eneste Blaa, jeg eiede, og den eneste Glcrde jeg nod var den, at den lille Lolo ikke havde Hoideil og altiaa gik og gjcrldte for et Barn, idetmindste hos BilleteaSsereren.

Mine Lidelser begyndte allerede ved Indgangen.

Da jeg overgav inine elleve Billetter til Controllenren, satte lian et rigtig (Grinebider-Ansigt op og sagde:

„Herren er nok Aetionair siden De bedrer Tivoli meD et saa talrigt Vesog. Gud give der var mange ligesaa Veltænkende, saa stode ^letierne s'gu bedre." — Selv Drengen, som ved Indgangen ndbod Progrannner, gjorde Nar af mig, da jeg l-obte eet af ham. „Sikke

Vi vandrede til Coneertsalen. Uagtet mine Damer baade tilhoire o^ Venstre vare i en dvb Disenssion med hinanden og Sporgsmaalene og Svarene krydsede sig over min arme Person, der syntes at afgive en galvanisk Leder, gik deres interessante Samtale aldeles tabt for mig, thi jeg var altfor spcrndt paa at opdage det Ind­

tryk, som vort Optog gjorde paa Publikum. Jeg bemcrrkede tydeligt, at vi vare Gjenstanden for den inter­

essanteste Opmcrrksoinbed. Man hvidskede og tidfkede og loe, man vendte sig om efter os som om vi vare Arabere eller Beduiner eller Tyrolere eller andre frem­

mede Dyr, og jeg borte En og Anden sige: „Naa, han har min Tro faaet Lcrs nok!" For at nndgaae siige Spottegloser trak jeg afsted i en Fart med mine Damer, for at komme i Ly nnder Coneertsalens beskyttende Hvcrlving, hvilket havde tilfolge, at Damerne i (5hor vttrede deres Forundring over denne Iilfcrrdigl'ed og spydigt spurgte om de generede mig. Jeg tang og sagtnede min Gang, men da vi ankom til Coneertsalen vare vi ligencrr. En Asdeling var nylig forbi, og da

46

jeg proponerede mit Selskab, at vi itide ffulde tage PladS i Coneertsalen, for at vente der til Musikken atter be­

gyndte, fandt denne Mening almindelig Opposition og jeg maatte atter trcrkke af med Selskabet. Mine Arme begyndte allerede at vcrrke af Tante N.s oq Fru Ramckes haarde Tryk, det lod til de havde en Ahnelse om, at jeg mulig vilde echappere, og for at forebygge eu saadan Skandale holdt de mig saa fast som om deres Arme havde vårret .Jernboiler.

Da vi forlode Concertsalen med uforrettet Sag og vare komne ovenfor, opstod der et Schisma i Selskabet.

Nogle, isa>r Lolo, vilde hen for at see Abekattene og Fuglene; hnn havde lcrst Rasss Naturhistorie, og vilde nu see de der bessrevue Underværker med egne Dine;

en Dame vilde i Gyngen, en Anden i Caroussellen, en Tredie vilde rutsche. Nogle vilde over paa Oen, for at see den skjonne Udsigt, Andre sloge paa at det kunde vcrre rart at see Beriderne, og endelig meente et Par Stykker, at det var bedst at gaae forbi Bazaren. De to sidste Propositioner fandt hos mig et aldeles dovt Dre; hos Beriderne maatte Entreen betales og i Bazaren var der jo ogsaa, issr for en galant Cavalier, ligefaa stor Anledning til Udgifter. Imidlertid vare Meningerne saa deelte, at denne Meningsforffjellighed gik over i Daad og Gjerning; man trak mig til Hoire og man trak mig til Venstre, og dersom det er tcrnkeligt, at et

47

Menneske kan skilles i to lige Dele, saa maatte det have vcrret skeet med mig. I min yderlige Fortvivlelse over denne Situation greb jeg til et Middel, som klin den yderligste Fortvivlelse kan indskyde. Ikke tcenkende paa mine Finantsers jammerlige Forfatning raabte jeg:

»Mine Damer, for at gjore en Ende paa denne inter­

essante Strid vil jeg tillade at proponere at vi nyde nogle Forfriskninger hos en Conditor forinden Coneerten begynder." Alles Opmærksomhed, ja stundom for en inpertinent Nysgjcrrrighed. Jeg studer dette dumt og borneret, men enhvcr vilde dog vist undskylde, at jeg i dctte Til-scrlde, som eneste Herre til ui « ti Damer, ikke sogte at trodse Fordommene..

Jeg er hverken Fruentimmer eller Tonrist, og derfor vil jeg naturligviis ikke befatte mig med at opregne al den Ehoeolade, den Thee, den Zis cg de Kager, mine Damer med den ypperligste Appetit af Verden ned.

Men opregner jeg det ikke her, saa var Opvarteren desto

48

flinkere til at beregne. Paa de sidste sire Daler, jeg overgav Fyren, fik jeg lige 2 Mk. Z Sk. tilbage.

„Gud, hvad det var dyrt!" sagde Frn Ramcke.

„Aa, det bryder Fcrtrer NielS sig ikke om, han er altid meget galant," vttrede niin Consine.

Denne Bemærkning skulde formodentlig vcrre ini^

en Trost i Noden; inen denne klang mig noget ironisk, cg qjorde mit Humeiir endnn mere trist.

,^?g stal ikke videre gaae ind paa alle de Fatalia, der traf miq denile Olsten; jeg skal iike omtale, hvorledes der opstod et Mundhuggeri imellem tre af Damerne over en af Skuespillerne ved det k'al. Theatber og som tilndst gik nd over mig Stakkel, fordi jeq gav dem alle tre Ret;

>eq sk.il ikke opholde mig ved det marterfulde Opbold udenfor Tbeatrel, hvor jeg i halvanden stive Timer maatte bolde nd at see paa Englcrnderne, som jeg havde seet en h.ilvsnees Gai?qe, og paa en Pantomime, fom var sia slet som kun en Pantomime kan va^re; eiheller skal jeg skildre vidlloftigt, hvorlinide en af Fru Nanickes

4S

Dottre fik Ondt i Coneerfalen og maatte slcrbes nd linder Hylen og Jamren af Moderen og alle de andre qvindelige medfolende Sjcrle, indtil hlin atter kom i den frie Luft jamrede over deres VrnnelsSko, ogFloielsStovler og talte om, at det var rart, om man knnde finde et Par

dagsklokken frembringe en saa frygtelig Virkning paa de forfcrrdede Syndere, som disse tolv Slag paa mig. Vi vare nodsagede til at gaae til Norreport , thi som be-kjendt lukkes Vesterport prcreis Klokken 12, og hvad ligner vel min Fortvivlelse! Jeg bandede, natnrliqviis indvendigt ; jeg onskede, at der aldrig havde eristeret noget Tivoli, ja, jeg onskede ncrsten, at jeg aldrig selv havde

sy

Disse vare mine Fatalia den 59de August. Deu eneste Trost i niin Qvide har dog vcrret den, at Cousine Agnes holder en Klat af mig, og at jeg ikke vil faae en Kurv, naar jeg vil frie til hende. Om nogle Dage vil jeg gjore Alvor deraf.

Den iste September. Til min store Forfærdelse erfarer jeg, at min Cousme Agnes er bleven forlovet med Lientenant S. Hans Knebelsbarter siges at vcrre de smukkeste i hele Armeen. — Mit Raseri fjender ingen O ram d ser — — — —

Eventyr-Skizze.

vo har ikke seet en Mand, hvis eolossale Storrelse Kikker af mod Germanismens Smaalighed, hvis grove Corpns springer frem imellem den store Petikvrimmel og hvis Charaeteristik er saa bred, saa nmssiv, saa dansk,

«t man med Nette har givet ham Navnet Ole Danske?

Hvo, som har seet ham eengang, kjender ham for bestandig, hvo som ikke har seet ham endnu, kan herved gjore sig bekjendt med hans Person, Charaeteer og Bedrifter.

Han skal, siger man, nedstamme fra Dan Mykilati, Rolf Krake, eller Stærkodder, hiin Tids Leidersdorff.

Allerede i Moders Liv var det en uregjerlig Kncrgt, og da han blev fodt, gjorde han saa voldsomme Battemens

«t Faderen mistede in af sine bedste Tander, Visdoms­

tanden iberegnet.

Godt-Folk spaaede noget Sjeldent af saa tidlig Styrke, men Faderen meente, at hans Styrke vilde blive Mnndfcrrdighed, siden han saa tidlig ovede sig i at bruge Hcrlene. At han imidlertid bavde gode naturlige Krcrfter, i en ung Alder, ja, at han endog usædvanlig tidlig blev ncrvenyttig, deroni vidner den Scene som otte Dage efter hans Fodsel fandt Sted imellem ham og hans tydfte Amme. Huu bod ham nemlig hans Nadver med de Ord:

„Gehe znni Henker, kleiner Grutzkcpf!" hvorover Ole, der ziaturligviis eudnu ikke havde freqventeret noget germanift Sprog Dampbane - Curfns, blev fortrydelig og svarede:

„Hold Mund, Ki'crttingefolk Z eller tal Dansk!*

„Was?" raabte Ammen, „wcllen Sie etwas genietzen, mussen Sie Jhre Muttersprache sprechen, und Zhre Mutter ist i Flensborg geboren.^

Han vilde formodentlig have sagt Qvindfolk men da ban var instrueret asden Tics storste Skuespiller, sortalede han flg°

W

? „Sladder og Passiar!" raabte Ole, „min Fa'er er en Kjobenhavner, jeg vil tale Danff, hid med Groden."

Ammen, som mcrrkede at 5tncrgteu trods Svob og Baand ikke var at kimse af, gav sig nu til at bede og grcrde, og foreboldt ham, hvorledes han ffulde udgjore et Led af det ftore tydske Vaterland, men Kncrgten var ubonhorlig og brolede af fnld Hals: „Hid med Groden!"

Da greb Fortvivlelsen den stakkels Ammes Hjerte, hun havde tamkt at opamme ham paa Tvdff, og alle hendes Overtalelser og demagogische llmtriebe nagtet, vedblev han at brole paa godt" bredt Danff: „Hid med Groden!"

Allerede folte" hnn, at der var ikke Andet at gjore end at foie den Lille, da hun med Eet fik fat paa et Lommetorklcrde, der var fuldtrykt af schleswigholsteinische Wappen og Vers; hun greb det hurtigt og gav sig med fuld gjeunemtrcrngende Stemme til at synge: „Schleswig-holstein meerumschlungen." Denne Vise syntes ogsaa at udove en magisk Virkning paa den Lille, forst loe han, som om han var besat, derpaa indflettede han sarkastiske Bemærkninger, men endelig blev han vred, sprang op af Vuggen, satte Qvindfolket med de»!

linke Haand mod Vcrggen, og udbrod:

>!j

„Schlesvigholstein stammvertvandt til at blive Etatsraad, forsikkrede Faderen helligt og dyrt, at til Diplomat var Ole alt for keitet, han maatte meget Haand-vcrrkeren har dannet hans Redskaber, lavet hans'Vognc og bygget hans Lo7 Kan Riigmanden vise sin Pragt, sin Forskjcl paa flere eller fcrrre Penge, naar ikke Haand-vcrrkeren og Kunstneren ved deres Hcrnders Flid scctte det saakaldte Nednings- eller Nedriviu'ngseorps, Ordre til at kjobe en Spand LErter hos Mester Timian paa Christianshavn. Denne Deel af Staden talte i Oles Ungdom mange skrobelige Bygninger, og derved skeete det at Ole af bare Hastvcrrk, faaer et Krantoug

54

sm Benet, og river sin Pasgang Huset Nr. 27 overende.

Denne Handling, „igrniiden slet", st'jondt skeet af ex Haendelse og med et godt Hjerte, sortrod ham saa meget, at han besluttede at bygge op igien hvad han havde revet ned. Og det gjorde han, den Sjcel, ved sin Mesters og Mnnrpolerers Bistand.

LS

35

Ole, hvem disse Ord smigrede, kastede uden Betænk­

ning Skodskind og Hammer og raabte pathctisk: „Jeg raabte i Munden paa hverandre: „see vor Storhed", indtil Ole, endelig kjed af Legen rystede Smaafolkene af sig og sagde: „begynder Moerffabet nu ikke snart?"

„Strax!" var Svaret. Penge. Entreen er knn ti'lgcrngelig for Bidragydende, Festen holdes paa Skydebanen og i Ballerup Kroe.

Festmaaltidet betaleS aparte, de nodvendige DoetoreS, Prokuratores cg Matadores overvcrre Experimentet.

Paa dct at Vedkommende ikke ffnlle forsluge sig, og faae en siet Fordoielse, ville de fornodne afforende Midler vcrre tilstede."

'5) De flamle danske Kæmpeviser have intet med Ol: Dansk at skaffe.

56

Dct

virkede—Indbydelsen nemlig; man kom, man saae og gabede. Dog Ole blev narret, Thi efterat han i Sondagskla'der var fremstillet som den ester Kle­

nodier Hungrende nnder Inbelraabet: Saaledes seer den frie danske Mand nd!<^ blev han fort til et tarveligt Bord, lagt i Baand og Lcrnker, spiist af med Snak og fik en liberal Mnndknrv paa, for ikke at forstyrre Festen med fin „utidige Knnrren", medenS Vogterne deelte Tvi­

stens ^'Lbler imellem si^ i lige skandinavisk-broderlige Dele.

Da Ole Danske nn en Tidlang taalmodig havde lidt denne nvenlige Behandling, rystede han endelig Lcrnker og Mnndknrv af, reiste sig, og spnrgte med Stentorrost'

„Naa Born, naar faaer jeg Mad, og naar stal Jeg begynde at more mig?"

Dette Sporqsmaal bragte Forvirring i Leiren, Nogle sinnrte Haser det bedste de havde lcrrt, Andre flygtede til Maadeholdsteltet mod Brcrndeviinsdrik, atter Andre satte sig paa den hoie Hest og sparkede nd saa godt de kunde; men Een, ikknn Een havde Mod til at trcrde den vrede og sknsfede Helt nnder Oine. For­

sigtig krob han hen til Ka'mpen, trak Stovler og Sok­

ker af, ballaneerede saa godt han knnde op af Oles Ryg, tog ham i Haaret, gav ham en Gammel Paalands, og fatte sig endelig til at ride paa Oles Ncrse. „Hor ham!"

udbrod Forsamlingen, „Hor ham!" brolede Ole, hvem dette forekom fom en ny Maade at gjore Loier paa.

Manden paa Nssen lcrspede:

„Mine Herrer! jeg erklcrrer herved, at Ole Danske c: et Asen!"

Ole vidste ikke om han skulde grcrde eller lee over denne Vittighed, men han tcrnkte, naar Dll leer, saa troer Folk; at Ncrserytteren er et Asen, og jeg gaaer fri".

57

„Skal jcg lec af dct mcd", t.?nklc Ole, „dcl er dog igrnndcn Grovheder, meir jcg loc jo for, folgelig maae

jeg vcrre conscqvent cg lec fremdelcb."

Og Ole loe af fult Hals.

Og hele Forsamlingen istcmmcde et Latterchor.

„Ja!" vedblev N-a-scryttcren, „jeg forbeholder inig at bevise, at Ole cr dct ftorfte B^ft som kan gaae i to Skoe!"

Denne Na'seftyver kom Ole noget akavet, ban fik Pirren i Nerverne, kom til at nyse og ryste med Hovedet, saa Ncrserytteren med Lynets Fart blev Gra'sn'tler.

„Om Forladelse!" læspede den Lille, „De lod mig ikke tale lid, jeg vil bevise at Dct jeg ber bar sagt er den ftorfte Compliment jeg knnde gjore Ole Danske."

„Det gad vi nok bort," mnmlede Forsamlingen, lidt slodt paa Oles Vegne, „hvorledes han kan gjore den Ncrsen. Han lcrspede dersor:

„Jeg mener, mine Herrer, at Ole er et Asen, et Fcr og et Bcrft, naar han taaler, at Herremanden sigcr Dn til ham. For seer De, Ole cr ligesaamcgct som alle Hcrrcmcrnd tilsammen, og Tak til, og derfor bor og stal han ikke taale at nogen Herremand, Forvalter eller Skriverdreng siger Dn til ham."

Et stormende Bifaldsraab lod fra Forsamlingens Lcrber.

58

Forsamlingens Bifald var umaadeligt, men Ole syntes ikke rigtig om Forslaget. Dog da Ncrservtteren, fordi han ikke knnde naae hm til Dret, hvidskede ham ind i Munden: — „Er Dn sulten, er Dit meget forslugen,

og har Du Lyst til at more Dig?" svarede Ole „Ja!"

og fulgte godvillig det givne Raad, som den eneste Be­

tingelse for sine Onskers Opfyldelse, eftersom han havde en medfodt Modbydelighed for at tage sig selv til Rette.

Det var forresten et artigt Syn at see Ole Danske, den godmodigste as alle Oler, gaae omkring fra Herre-gaard tit HerreHerre-gaard og sige Du til Iorddrotterne; men han havde da aldrig gjort det, hvis han ikke havde havt en Rcrv i Nakken, som bestandig tilhviskede ham:

„Mere Duk Mere Du!"

Men Ole blev omsider kjed af dette Narreri, han holdt sig til det Solide, og slog sig fra Bondevennerne pa« en Tid Bonden ingen Venner behovede. Et godt

SS

Kornaar, det vil siqe Laden fuld til fiirdobbelte Priser^

gjorde Ole, der begyndte at speeulere lidt paa ege«

Haand, pludselig til en rig Mand. Han troede med

Haand, pludselig til en rig Mand. Han troede med

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 43-74)