Til medlemmerne af godsnetværket
Kommissorium Godsnetværk
Godsnetværkets formål:
Godsnetværkets overordnede formål er at skabe et forum, hvor forhold vedrørende godstransport og varelevering i København diskuteres og kvalificeres med alle berørte parter med henblik på at forbedre fremkommeligheden, forbedre forhold omkring vareleveringen samt med henblik på at diskutere omstilling til alternative drivmidler.
Godsnetværket skal bistå med data til de trafikale analyser, udarbejde en best pratice guide om CO2 besparende initiativer målrettet virksomheder i og omkring København og udbrede kendskabet til disse initiativer samt forbedre mindre fysiske forhold i forbindelse varetransport og vareleveringen, som skilte, placeringer af læssezoner m.m.
Målet i KBH 2025 om at 30-40% af den tunge transport skal køre på alternative drivmidler i 2025 skal blandt andet nås gennem samarbejde, netværk og partnerskaber med aktører der opererer i og omkring København. Godsnetværket – og ikke mindst dets aktører – spiller således en væsentlig rolle i forhold til at realisere Københavns mål om at blive CO2 neutral i 2015.
Københavns Kommune er facilitator for godsnetværket, men det er medlemmerne, der i fællesskab bidrager til og arbejder på konkrete løsningsforslag.
Mødeform og struktur:
Der vil årligt blive afholdt 3 møder. Københavns Kommune er tovholder og vil 4 uger inden hvert møde fremsende udkast til dagsorden. Medlemmerne i godsnetværket kan herefter kommentere dagsordenen og indmelde punkter, som ønskes behandlet på mødet indtil to uger før mødedato.
Emner på godsnetværket:
Der vil blive taget udgangspunkt i den bruttoliste med udfordringer og fremtidige ønsker til forbedring af vareleveringen i København som blev udarbejdet på workshoppen d. 9. december 2015. Se bilag 1.
Eksterne deltagere i Godsnetværket:
Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden
Danmarks Tekniske Universitet (DTU Transport) Copenhagen Business School
Aalborg Universitet
169 Roskilde Universitet
Dansk Industri – Transport Dansk Erhverv
Danske Speditører
Dansk Transport og Logistik Kjøbenhavns Vognmandslaug ILT Innovation
KCC
Godsnetværket er åbent for alle aktører med interesse i varetransport og vareleveringen i og omkring København. Der er allerede virksomheder, der har udvist særlig interesse for godsnetværket eksempelvis Arla, Lidl Danmark, PostNord A/S, COOP Danmark A/S, Lantmännen Schülstad, Carlsberg m.fl.
Organisering
Godnetværket er forankret i Byens Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen,. Københavns Kommune.
Projektejer er enhedschef for Mobilitet og Byrum, Casper Harboe. Formand for Godsnetværket er serviceområdechef i Byens Udvikling Jakob Møller Nielsen Den daglige ledelse af Godsnetværket varetages af projektleder Tanja Balhorn.
Økonomi:
Teknik- og Miljøforvaltningen har ansøgt EU´s pulje Horizon 2020 om midler til at gennemføre undersøgelser af den tunge trafik i København, at igangsætte et godsnetværk samt at udarbejde en best pratice guide med CO2 besparende initiativer til virksomheder i og omkring København. Forvaltningen og opnået støtte til projektet fra EU’s Horizon 2020 på i alt (103.000 Euro).
Daglig projektledelse:
Den daglige projektledelse varetages af projektleder Tanja Ballhorn fra Københavns Kommune, som kan kontaktes på 27642974 eller tanpro@tmf.kk.dk
Appendix 3b
Til deltagerne på kick of workshoppen d. 9.12.15
Opsamling på workshop
Dette dokument indeholder en opsamling på workshoppen d. 9. december, og et forsøg på at gruppere de indkomne synspunkter i overskrifterne ”Udfordringer” og ”Ønsker/behov”, efterfulgt at de uredigerede lister. Dokumentet skal danne grundlagt for de diskussioner der efterfølgende skal tages op i
godsnetværket.
Udfordringer:
Alle angivne synspunkter om de udfordringer der er forbundet med vare- og godstransport og levering i København kan koges sammen under følgende overskrifter:
170 1. Støj generelt. Miljøbutikker er et særligt problem.
2. Trængsel generelt og ved stigende e-handel
3. Adgangsforhold og leveringstidspunkter til butikker generelt 4. Læssezoner i centrum men også i boligområder
5. Trafiksikkerhed
6. Ingen klare landsdækkende regler for varelevering 7. Ekstra udgifter og finansiering.
8. Formulér nogle klare politiske mål, hvad skal der nedbringes, CO2, trængsel m.m.
9. Tung trafik – dataindsamling/åben data og dele data 10. Vareleveringen skal være en del af lokalplanlægningen.
Ønsker og behov:
Ligeledes kan alle angivne synspunkter, som aktørerne fremkom med til fremtidig vare- og godstransport og levering i København, koges sammen under følgende overskrifter:
1. Central certificerings ordning
2. Public Private Partnership og flere forsøg 3. ITS
4. Tilpasning af Bygningsreglementet og Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 (1984).
5. Ens hastighed for lastbiler og personbiler i byer, eks. 60 km/t på ringveje, korridorveje og grønne bølger for både lastbiler og personbiler.
6. Koordinering af større byggeopgaver (opgravninger) og kommunikation omkring disse.
7. Fragtsluser
8. Krav til ejendomsselskaber om at afsætte plads til leverancer ved ny og ombygninger 9. Proces for at afklassificere lokation som miljøbutik
10. CO2 information til borgere når de træffer beslutning med APP (awareness om CO2 about your choise)
11. El-ladcykler (cargobikes) 12. Modulvogntog til Nordhavn
13. Ens regler for alle for at undgå konkurrenceforvridninger
Udfordringer (uredigeret):
1. Støj. Ingen dialog mellem operatører og myndighed om støj reguleringer. Miljøbutikker er et særligt problem.
2. Vilje til innovation omkring alternative løsninger, f.eks. fysiske forbedringer af trucks.
3. Ekstra udgifter og finansiering.
4. Hver møderække evt. et år af gangen skal have sit eget tema, således at alle temaer ikke blandes sammen.
5. Adgangsveje til butikker 6. Trængsel (stigende e-handel)
7. Højresvingsuheld, chauffør usikkerhed 8. Garanti for sikkerhed
9. Ingen klare landsdækkende regler
10. Formulér nogle klare mål, hvad skal der nedbringes, CO2, trængsel m.m.
11. Den politiske dagsorden? Balance mellem borgernes livskvalitet og business og vareaflevering
171 12. Forbrugerkrav
13. Sikkerhed på skoleveje 14. Uophævelige påbud
15. Parkeringsregler - aktivitet omkring vogn, dyr last skal sikres.
16. CO2- forurening 17. Leveringstidspunkter
18. Miljøzone = mere kørsel = mere CO2 19. Modtagerkrav til leveringer øges 20. Støjkrav
21. Tung trafik – dataindsamling/åben data og dele data 22. Tilgængelighed
23. Fremkommelighed/trængsel
24. Nethandel = plads til levering i boligområder 25. E-handel, hvor skal varebilerne parkere?
26. Indtænke levering ved nybyggeri 27. Bygningsudformning
28. Stress hos chauffører
29. Samspil mellem forskellige interessenter om e-handel 30. Vareleveringen skal være en del af lokalplanlægningen
31. Forskellig pris for forskellige afleverings tidspunkter og metoder 32. Trængsel for megen unødig privatbils kørsel
33. Personale mødetidspunkter 34. Trængsel
35. Personale politik på arbejdsplads som incitament. Flytter persontrafik til cykler og dermed på den måde få mere kapacitet til den tunge trafik
36. Forskellige regler på tværs af kommuner 37. Økonomi
38. Vejenes tilstand, ujævnt underlag 39. Manglende afsætningspladser på vejene 40. Parkeringsforhold i forhold til levering 41. Kundeønsker
42. Parkering til fragt
43. Der er stor konsolidering, butik ejer produkter. B2B mindre konsolidering.
44. Kontorhoteller med uorganiseret levering Ønsker og behov (uredigeret):
14. Central certificering
15. At tage branchen med når der laves politiske regler og krav 16. Public Private Partnership, klager m.v.
17. Certificering og akkreditering til levering i natperiode
18. Fælles konsolideringslæsning ved levering til små butikker (f.eks Strøget) 19. Bedre P-forhold
20. ITS
21. Tilpasning af Bygningsreglementet og Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 (1984).
22. Flere forsøg
23. Ens hastighed for lastbiler og personbiler i byer, eks. 60 km/t på ringveje, korridorveje og grønne bølger for både lastbiler og personbiler.
24. Garanti mod påbud ved INV (?)
172 25. Fokus på transporter genereret af mindre butikker, kontorer m.m.
26. Tilladelse til 3PL 27. Dialog ved påbud
28. Adgang til bygninger, tid og sted. Der kan opstå kødannelser i gaderne.
29. Dialog om beslutningsproces til miljøbutik i henhold til klagefrister 30. Koordinering af større byggeopgaver (opgravninger)
31. Mere aktiv kommunikation til transportører om projekter der vedrører infrasturkturen.
32. Fragtsluser
33. Krav til ejendomsselskaber om at afsætte plads til leverancer ved ny og ombygninger
34. Tænke godsleverancer ind i byen ved fremtidig byplanlægning.
35. Proces for at afklassificere lokation som miljøbutik
36. Vidensdeling og vidensudvikling i henhold til kommunikation (out of the box)
37. CO2 information til borgere når de træffer beslutning med APP (awareness om CO2 about your choise)
38. Certifisering af leverandør frem for regler for butikker (mht støj) 39. El-ladcykler (cargobikes)
40. Incentivs fra supermarkeder til borgere og kunder hvis de handler udenfor myldretiden 41. Tilstrækkelig læsse p-pladser på alle veje
42. Markedspris for gade p-pladser (for alle, også beboere) 43. Forsøgsordninger mht. støj
44. Reguleringer af trafik
45. Certificering af udledninger (støj ect) 46. Dedikerede p-pladser
47. Modulvogntog til Nordhavn 48. Mulighed for levering før kl. 7.
49. Ens regler for alle for at undgå konkurrenceforvridninger 50. Levering/tilkørselsforhold ind i lokalplaner/byggeprojekter 51. Udvidet tidsvindue for levering i strøggader
Appendix 3c
Referat fra 1. møde i Godsnetværket
Tid: Torsdag d. 10. marts 2016 fra kl. 9.00 til kl.11.30
Sted: Njalsgade 13, København S, i lokalet ”Kongens Nytorv”.
Til mødet var udsendt følgende dagsorden:
1. Velkomst v. serviceområdechef Jakob Møller Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
2. Godkendelse af dagorden 3. Godkendelse af kommissorium 4. Tema 1. ITS projekt ECO-driving
a. Introduktion til ECO-driving v. Bahar N. Araghi, Københavns Kommune b. Diskussion
14-03-2016 Sagsnr.
2016-0027425 Dokumentnr.
2016-0027425 Sagsbehandler Tanja Ballhorn
173 5. Tema 2. Støj i forbindelse med varelevering i ydertimerne
a. Forsøg med varelevering i ydertimerne og udfordringer forbundet hermed v. Niels Holm Lantmännen Schulstad
b. Støj og miljøbutikker v. Henrik Iven, Københavns Kommune
c. Miljøstyrelsens arbejde med støjsvag varelevering v. Jens Schultz Hansen d. Diskussion: hvordan kommer vi videre herfra?
6. Tema 3. Varelevering i Indre By.
a. Diskussion af udfordringer og løsningsforslag 7. Udvælgelse af temaer til det kommende møde
8. Let frokost (kl. 11.30 – 12.00) Deltagere: Se vedlagte deltagerliste
Referat:
1. Velkomst
Serviceområdechef Jakob Møller Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, bød velkommen og berettede, at han glæder sig til det fremtidige samarbejde i netværket.
Jakob udtrykte glæde ved, at så mange var mødt op til det første møde. Godsnetværkets møder er åben for alle, og hovedformålet er, at der løbende tages emner op og skabes resultater i fællesskab til gavn for både byen og erhvervet.
2. Godkendelse af dagorden Dagsordenen blev godkendt.
3. Godkendelse af kommissorium
Kommissorium, der er udsendt i forbindelse med mødeindkaldelsen, blev godkendt.
4. Tema 1. ITS projekt ECO-driving
Introduktion til ECO-driving v. Bahar N. Araghi, Byens Anvendelse:
Pilotprojektet er et led i Københavns Kommunes ITS-strategi. Der er afsat 50 mio.kr. til projektet med opstart marts/april 2016 og en forventet opsamling og evaluering i november 2017. Der blev vist billede af de terminaler, som forventes at indgå i pilotprojektet.
Se vedlagte præsentation, som blev gennemgået på mødet.
Opsamling fra diskussionen:
Spændende, men bør også dække nabokommuner, Frederiksberg Kommune samt omegnskommunerne.
Positivt, at alle sanser i løsningen initieres – lyd/lys/tale.
174
Hvornår står de til rådighed for bilerne til afprøvning? Og i hvilket omfang? Svar: Kommunen vender tilbage snarligt– forventet marts/april 2016.
Der bør lægges vægt på, at pilotprojektet dækker alle døgnets timer, ligesom de forskellige typer transportopgaver kan dækkes ind i pilotprojektet.
Positivt, at systemet sættes op automatisk og løbende opdateres uden medvirken fra chauffører og medarbejdere.
Der var spørgsmål til, om der i testperioden ville ske en opsamling af data, og om der vil ligge en tracking facilitet indbygget. Svar: Dette vil være en fremtidig mulighed.
Det blev foreslået, at der afholdes workshop for chauffører både før, under og efter
pilotprojektforløbet. Svar: Det er tanken i første omgang at involvere de testbiler, som indgår i projektet.
5. Tema 2. Støj i forbindelse med varelevering i ydertimerne
Indlæg 1: Forsøg med varelevering i ydertimerne (DYT-projektet) og udfordringer forbundet hermed v.
Niels Holm, Lantmännen Schulstad.
Se vedlagte præsentation, som blev gennemgået på mødet.
Opsamling fra diskussionen:
Det er en stor stressfaktor for chauffører at skulle køre distributionskørsel midt i myldretidstrafikken om morgenen.
Af de 12 butikker, som har miljøpåbud, har 11 af disse været med i forsøg med varelevering i de tidlige morgentimer med hybridbilen. Der har på intet tidspunkt være klager fra beboere ved disse 11 butikker.
Der blev udtrykt ønske om en dansk certificeringsordning a la det hollandske PIEK, så der kunne skabes et ensartet grundlag for en støjvurdering, så alle virksomheder stilles lige.
Et ønske om test i større geografiske områder dvs. både København og omkringliggende kommuner.
Lantmännen Schulstad er ikke alene om at stå med de samme udfordringer ved distribution i ydertimerne. Samme udfordringer har Danske Fragtmænd, Arla Foods, Carlsberg og mange andre.
Støj fra hjælpemidler og udstyr er ofte et større problem end fra selve lastbilen, såfremt denne er udstyret med de nyeste motortyper.
Hybridbiler med el er langt hellere at foretrække frem for gas; udfordringen er, at disse biltyper er ekstraordinært dyre i anskaffelsen.
Uddannelse i støjsvag distribution af medarbejdere er meget afgørende; samtidig er det nødvendigt konstant at følge op på denne uddannelse.
Indlæg 2: Støj og miljøbutikker v. Henrik Iven, Københavns Kommune:
Henrik Iven beskrev processen for, når Københavns Kommune modtager klager om støj i forbindelse med vareleveringer. Begrebet ”miljøbutikker” er ikke et udtryk, som kommunen arbejder med.
Når der modtages en klage fra en borger, søges klagen belyst i forhold til det pågældende sted og omfang.
I dette kan indgå vejledende støjmålinger, som kommunen selv forestår, samt en vurdering af
omstændighederne og interview af aktørerne. Såfremt klagen vurderes berettiget kan dette resultere i et påbud i forhold til den adresse (butik), som det vedrører. Påbuddet vil ligge inden for rammerne i
”Miljøbeskyttelsesloven” og dækker kun ”matriklen, dvs. selve adressen”. Offentlig vej er ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven.
175 Indlæg 3: Miljøstyrelsens arbejde med støjsvag varelevering v. Jens Schultz Hansen:
Se vedlagte præsentation, som blev gennemgået på mødet.
Jens Schultz Hansen, Miljøstyrelsen, gennemgik rammerne i ’Miljøbeskyttelsesloven’. Som udgangspunkt er butikker ikke godkendelsespligtige og vil kun komme ind i billedet ved borgerklager.
Der blev fremhævet en række vigtige punkter i gennemgangen:
Påbud fra kommunen i Miljøbeskyttelsesloven kan der ikke klages over, jf. § 42
De vejledende grænseværdier er gennemsnitsværdier, der er fastsat for dag/aften/nat. I de kommende regeringsforhandlinger forventes disse ikke umiddelbart ændret.
Der arbejdes med en ny vejledning for støjsvag varelevering. Tidspunktet for denne foreligger ikke p.t., men denne forventes at ligge inden for gældende ret, og vil omfatte vejledning om støjsvage teknologier samt gode eksempler. Måske bliver der tale om
certificering/godkendelsesordning.
I forbindelse med støjvurderinger benyttes proportionalitetsprincippet, dvs. at der vil foreligge en økonomisk/teknisk vurdering, som populært sagt betyder, at der skal være en fornuftig balance mellem mål og midler. Inden for miljøbeskyttelsesområdet betyder proportionalitetsprincippet, at miljømyndighederne altid skal være opmærksomme på, at de krav, de stiller, skal stå i et rimeligt forhold til den aktuelle forureningsrisiko.
I forbindelse med støjsvag varelevering har kommunerne RUMLE- modellen at gå ud fra i vurderingen af ovennævnte. Denne har virksomhederne også mulighed for at benytte som forberedelse ved en dialog med kommunen.
Fra diskussionen:
Kan der ikke arbejdes med støjgrænserne, er det vigtigt, at arbejde med forskellige løsninger, hvor alle elementer bringes i spil.
Fra kommunens side foreligger der en støjhandlingsplan, der dækker perioden 2013 – 2018. Her arbejdes der også med løsninger på vejstøj o. lign. Denne må der tages højde for i kommende forsøg.
Certificering/godkendelsesordning kan være en mulighed, der arbejdes videre på som eventuel forsøgsordning. Tilsvarende inspiration kan være fra ”London for Transport”, der har en sådan ordning. Men også den hollandske PIEK-ordning kan være en mulig ramme.
Når der etableres nye boligområder kan det måske være en mulighed at kigge på det eksisterende
’Bygningsreglement’ for at se, om der kan arbejdes mere konstruktivt med vareleveringen.
Ved beboerklager vil der da altid blive foretaget støjmåling? Svar: Københavns Kommune foretager altid en vejledende orienterende støjmåling.
Der er et ønske om at gennemføre flere forsøg med distribution i ydertimerne, hvor flere sammenhængende teknologier samt uddannelse af chauffører bringes i spil. Dette er en forudsætning for at skabe et grundlag for en vurdering af, om en certificeringsordning er vejen frem.
6. Tema 3. Varelevering i Indre By.
Dette emne måtte udskydes til næste møde.
176 Københavns Kommune efterlyste, at både erhverv og brancheorganisationer fremsendte lokaliteter, hvor der er store udfordringer med vareleveringen, eller lokaliteter hvor der blandt andet er et udtrykt ønske om at få etableret en læssezone.
7. Udvælgelse af temaer til det kommende møde
Forslag til temaer for næste møde i Godsnetværket:
Varelevering i Indre By – fra sidste møde
Parkering, herunder pladsproblemer, bøder, aflæsningssteder mv.
Parkeringsbøder evt. mulig involvering af Politi ved næste møde
Ved større flytninger i København /Frederiksberg – mulighed for tidsbestillinger
Nye teknologier, forretningskoncepter, stigende e-handel samt indflydelsen for transport og trafik i byen
Trafikreguleringer samt indflydelsen på vare-/lastbilers fremkommelighed
Koordinering af større byggerier samt kommunens bygnings- og jordarbejder – indflydelse på trafikken og varslinger
Bygningsreglementet – ved nybyggerier
Opfølgning på støj-temaet og mulige forsøgsprojekter
8. Reservation af dato for det kommende møde
Foreløbig dato reserveres til 7/6 – 2016 – samme tidsrum
Fra kommunens side opfordres virksomheder til at deltage i eventuelle kommende projekter og forsøgsordninger. Nogle af disse kan evt. blive funded via EU eller nationale ordninger. Dette punkt sættes under evt. på næste møde.
Referat: Transportens Innovationsnetværk
v/ Finn Zoëga, Teknologisk Institut, fzo@teknologisk.dk
Appendix 3d
Referat fra 2. møde i Godsnetværket
Tid: Tirsdag den 7.juni 2016 fra kl. 9.00 til kl.11.30 Sted: Trafikstyrelsen, Arne Jakobsens Alle 15, Auditoriet, 2300 København S.
Til mødet var udsendt følgende forslag til dagsorden:
1. Godkendelse af referat 2. Godkendelse af dagsorden 3. Nyt fra Københavns Kommune
Vej- og gravearbejde i kommunen
177
Bilfri dag
Opfølgning på tema om ECO Driving
Dataindsamling fra godskørsel i København, DTU 4. Tema 1. Varelevering i Indre By
Her bedes alle indsende ønsker til placering af læssezoner til os, så vi kan samle disse digitalt.
5. Tema 2. P-bøder i vareleveringssituationer
Center for Parkering kommer og fortæller om regler og udfordringer 6. Tema 3. Varelevering i lokalplaner både ved eksisterende
bebyggelse og i nye byområder ved Jakob Bülow Find, Byplan Syd 7. Diskussion af Best practice guide.
8. EU-ansøgninger, muligheder for medfinansiering 9. Temaer til næste møde.
10. Næste møde.
Mødet afsluttes kl. 11.30 med en let frokost.
Deltagere: 30 tilmeldte – udsendes til interessenter på e-mail liste og tidligere deltagere.
Referat:
2. Velkomst og godkendelse af referat 1. møde
Projektleder Tanja Ballhorn bød velkommen. Referatet fra 1. møde i udvalget blev godkendt efter forespørgsel fra Ove Holm, DTL om hvornår ECO drive App ville være til rådighed. App’en forventes driftsklar i 2017.
3. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.
3. Nyt fra Københavns Kommune
Tanja Ballhorn, Københavns Kommune indledte ved at gennemgå de første tre underpunkter:
- Vej- og gravearbejde i kommunen
Der er igangsat et arbejde i kommunen for at koordinere gravearbejder på tværs af de forskellige funktioner bedre, så flere opgravninger i samme områder undgås.
Via Kommunens indsats i forbindelse med ’Trafiktårnet’ ved Fisketorvet forventes et større fokus på koordinering og sikring af større fremkommelighed. Se vedlagte link til opgaverne i forbindelse med projektet ’Din levende by’ - http://www.vejforum.dk/Net_Docs/CFP_Presentationer/3014.pdf - Bilfri søndag
Datoen den 18/9-2016 står stadig åben for evt. delvis bilfri søndag.
Teknik- og miljøudvalget har et møde den 20/6-2016, hvor arrangementet atter skal drøftes. P.t.
kendes beslutningen ikke, men det bliver formentlig i mindre områder af byen (’brogade-kvartererne’) – og en mere bydelsorienteret indsats bl.a. knyttet til Copenhagen Half Marathon 2016.
Endelig oplæg først i slutningen af juni 2016.
178 - Opfølgning på tema om ECO Driving
Den føromtalt App er ved at blive udviklet og forventes klar til test i 2017. Der opfordres til at flest mulige godstransportører melder sig så alle facetter kan blive testet i drift af systemet. Orientering vil løbende tilgå branchen og deltagerne i godsnetværket.
- Dataindsamling fra godskørsel i København, v/DTU
Michael Henriques, Transport DTU introducerede og gennemgik oplæg til dataindsamling for godstransporten i København.
Målet er at opnå et overblik over de typer at godstransporter, der sker i og gennem København med lastbiler og varevogne.
Kortlægningen skal ske via en kørebog, som lastbiler og varevogne udfylder over en udvalgt uge.
P.t. er der ikke kendskab til hvad og hvem, der har transporter i København, derfor søges denne viden, som et udpluk i en kort periode. Eksempel på kørebog er med i vedlagte præsentation.
Der forsøges via afstemning med Danmarks Statistik at blive skabt et sammenligningsgrundlag, med DS’s tilsvarende observationer på landsplan.
Organisationer og virksomheder opfordres til at bakke op om undersøgelsen, så data kan blive så valide som muligt. Specielt på varebilsområdet er det helt nyt og ikke prøvet før, så det er vigtigt at få så mange besvarelser, som muligt på dette område.
Undersøgelsen forventes igangsat efter sommerferien – august/september måned 2016.
Fra deltagerne i mødet blev foreslået at man overvejede ’en form for økonomisk incitament’ evt. via præmier for deltagelse i dataopsamlingen. Dette overvejes.
5. Tema 1. Varelevering i Indre By Referatet fra sidste møde:
”Københavns Kommune efterlyste, at både erhverv og brancheorganisationer fremsendte lokaliteter, hvor der er store udfordringer med vareleveringen, eller lokaliteter hvor der blandt andet er et udtrykt ønske om at få etableret en læssezone. ”
Til dette møde var der kun kommet 2 forslag/lister over læssezoner i indre by – City.
Virksomheder og organisationer opfordres til at sende nogle flere forslag til Københavns Kommune – så man på næste møde kan tage dette op som et tema, der kan indgå i drøftelserne.
Københavns Kommune lovede at undersøge om de nuværende læssezoner er registreret på et lettilgængeligt kortmateriale.
5. Tema 2. P-bøder i vareleveringssituationer
Henrik Norup, fra Københavns Kommunes Center for Parkering gennemgik reglerne, der tager sit udgangspunkt i Færdselsloven dvs. alle har de samme regler og der findes ingen særregler for kommuner eller områder i landet. Henrik underviser bl.a. P-vagter og har gjort dette igennem de sidste 4 – 5 år.
Se vedlagte præsentation, som blev gennemgået på mødet.
Grundlæggende er reglerne:
Ved parkeringsforbud er det OK at foretage aflæsning.
Ved standsningsforbud er det FORBUDT af foretage aflæsning.