• Ingen resultater fundet

Natura 2000-område nr. 90 (H79 Sneum Å og Holsted Å)

In document Horns Rev 3 Havmøllepark (Sider 38-44)

3. NATURINTERESSER PÅ KABELSTRÆKNINGEN

3.1. Natura 2000

3.1.4 Natura 2000-område nr. 90 (H79 Sneum Å og Holsted Å)

Umiddelbart nord for Endrup by passerer korridoren på en ca. 150 m lang strækning Na-tura 2000-område nr. 90, der består af Habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å, der er udpeget af hensyn til 5 arter af fisk, 1 pattedyrart (odder) og 12 forskellige naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus:

 1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

 1096 Bæklampret (Lampetra planeri)

 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

 1106 Laks (Salmo salar)

HR3-TR-000 v6 39 / 179

 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus)

 1355 Odder (Lutra lutra)

 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

 3260 Vandløb med vandplanter

 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidéloka-liteter)

 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

 7230 Rigkær

 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

*Betyder at arten eller naturtypen er særligt prioriteret af EU. Den nøjagtige placering af krydsningen kendes ikke, men den forventes at ske ved en styret underboring af vandlø-bet og dets bredzone nord for Endrup By.

I området findes, foruden selve vandløbet, to mindre arealer med den beskyttede natur-type 7230 Rigkær, der relativt let kan styres udenom i forbindelse med kabelføringen. Af disse ligger det ene indenfor korridoren men udenfor Natura 2000-området. Det andet ligger indenfor Natura 2000-området men udenfor korridoren. Selve vandløbet må formo-des at udgøre naturtype 3260 Vandløb med vandplanter.

Konflikterne med Natura 2000-beskyttede naturtyper i området, hvor krydsningen forven-tes foretaget som en styret underboring er derfor som udgangspunkt minimale.

HR3-TR-000 v6 40 / 179 Figur 6: Forventet kabelføring i Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å nord for Endrup. Kort fra anlægsbeskrivelsen udarbejdet af Energinet.dk.

1095 Havlampret (Petromyzon marinus), 1096 Bæklampret (Lampetra planeri), 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis), 1106 Laks (Salmo salar) og 1113 *Snæbel

(Coregonus oxyrhynchus)

Fiskenes levesteder eller livsvilkår påvirkes ikke af projektet, da Sneum Å underbores og fiskenes levesteder dermed friholdes for påvirkning. Baseret på oplysninger fra

litteraturen, sammenfattet i Andersen et al. (2007) vurderes det, at laksefiskenes vandringer ikke påvirkes af magnetfelter omkring strømførende kabler.

1355 Odder (Lutra lutra)

Odderen lever i dag flere steder i Holsted- og Sneum Å-systemet, og der blev også ved undersøgelserne i maj-juni 2013 konstateret odder nord for Endrup By. Arten har siden midten af 1980’erne generelt øget sin udbredelse i Danmark markant. Odderen vil kunne blive forstyrret i mindre omfang i anlægsfasen, idet der kan ske forstyrrelser i området omkring ådalene ved anlægsarbejdet i forbindelse med kørsel, færdsel og selv anlægs-arbejdet.

De fleste forstyrrelser vil dog primært ske ovenfor ådalen, da man foretager underborin-gen på "fast grund". Ved at underbore kablerne ved de planlagte krydsninger, vil en varig påvirkning af odderbestanden helt kunne undgås. Se også afsnittet om Bilag IV arter.

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Naturtyperne findes ikke i området, hvor den planlagte underboring forventes gennem-ført.

HR3-TR-000 v6 41 / 179 3260 Vandløb med vandplanter

Strækninger af selve Sneum Å udgøres af denne naturtype, men da hele åløbet og hele strækningen gennem Natura 2000-området underbores, er dette uden betydning for na-turtypens bevaringsstatus.

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokali-teter)

6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Naturtyperne er ikke fundet i området, hvor den planlagte underboring forventes gennem-ført (http://prior.dmu.dk/ samt denne undersøgelse). Skulle mindre og spredte forekom-ster trods dette være til stede, vil de ikke blive påvirket, da krydsningen af hele Natura 2000-området sker som en styret underboring.

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Naturtypen er ikke fundet i området, hvor den planlagte underboring forventes gennem-ført (http://prior.dmu.dk/ samt denne undersøgelse). Det kan dog ikke udelukkes, at na-turtypen forekommer sporadisk i området. Ved en underboring undgås imidlertid en på-virkning bredvegetationen, hvor den måtte forekomme. Skulle højstaudevegetationen alligevel blive påvirket i anlægs- eller saneringsfasen vil denne vegetationstype relativt hurtigt kunne genindvandre.

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Naturtyperne er ikke fundet i området, hvor den planlagte underboring forventes gennem-ført (http://prior.dmu.dk/ samt denne undersøgelse). Skulle mindre og spredte forekom-ster trods dette være til stede, vil de ikke blive påvirket, da krydsningen af hele Natura 2000-området sker som en styret underboring.

7230 Rigkær

Indenfor Natura 2000-området umiddelbart nord for korridoren er et 1,4 hektar stort areal kortlagt som naturtype 7230 Rigkær. Dette påvirkes ikke af anlægsarbejderne. På den vestlige side af Sneum Å og udenfor Natura 2000-området ligger et 0,9 hektar stort areal, der ligeledes er kortlagt som naturtype 7230 Rigkær. Dette påvirkes ikke, da kablet føres udenom.

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

Naturtypen er ikke kortlagt i området, hvor krydsningen finder sted, men det kan ikke udelukkes, at den findes sporadisk i området. Er forekomster til stede, vil disse ikke blive påvirket, da krydsningen af hele Natura 2000-området sker som en styret underboring.

91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Naturtypen er ikke kortlagt i området, hvor krydsningen finder sted, men det kan ikke udelukkes, at den findes i de tilgroede sumpområder langs åen nord for Endrup By. Er forekomster til stede, vil disse ikke blive påvirket, da krydsningen af hele Natura 2000-området sker som en styret underboring.

HR3-TR-000 v6 42 / 179 Tabel 5: Sammenfatning af vurdering af projektets konsekvenser for udpegningsgrundlaget i Natu-ra 2000-område nr.90 Sneum Å og Holsted Å.

Udpegningsgrund-lag

Påvirkning af kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau

Påvirkning af udpegningsgrundlaget Afværgefor-anstaltninger

Anlæg Drift

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

Nej, da der underbores påvirkes artens levesteder ikke.

Ingen Nej, det er vurde-ret, at jordkabler ikke vil påvirke fiskenes vandringer.

Ingen

1096 Bæklampret (Lampetra planeri)

do. do. do. Ingen

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

do. do. do. Ingen

1106 Laks (Salmo salar)

do. do. do. Ingen

1355 Odder (Lutra lutra)

Nej. Det vurderes, at der i hele anlægsperioden vil være områder i vand-løbssystemet, som er ufor-styrrede, idet anlægsarbej-derne foregår etapevist.

Ja. Odderen vil kunne blive forstyr-ret i anlægsperio-den, men der vil stadig være ufor-styrrede åstræknin-ger, hvor dyrene kan søge hen.

Nej. Der underbo-res, hvor der lever odder.

I anlægsfasen skal der så vidt muligt undgås for-styrrelser i ådalen, her-under kørsel og færdsel (ved underbo-ring friholdes selve ådalen, idet arbejdet foregår oven-for denne).

Se også afsnittet om Bilag IV arter.

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Nej, naturtypen findes ikke i det område, der bliver berørt af anlægget.

Ingen Ingen Ingen

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

do. Ingen Ingen Ingen

HR3-TR-000 v6 43 / 179

Udpegningsgrund-lag

Påvirkning af kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau

Påvirkning af udpegningsgrundlaget Afværgefor-anstaltninger

Anlæg Drift

3260 Vandløb med vandplanter

Nej, naturtypen påvirkes ikke pga. underboring

Ingen Ingen Ingen

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidé-lokaliteter)

Nej, naturtypen findes ikke i det område, der bliver berørt af anlægget.

Ingen Ingen Ingen

6230 * Artsrige over-drev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

do. Ingen Ingen Ingen

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

do. Ingen Ingen Ingen

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyg-gende skovbryn

do. Ingen Ingen Ingen

7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

do. Ingen Ingen Ingen

7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

do. Ingen Ingen Ingen

7230 Rigkær do. Ingen Ingen Ingen

9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

do. Ingen Ingen Ingen

91E0 * Elle- og aske-skove ved vandløb, søer og væld

do. Ingen Ingen Ingen

HR3-TR-000 v6 44 / 179 Påvirkning af områdets integritet samt spørgsmålet om skade

Nedlægning af kabel og de dertil hørende aktiviteter vil foregå som en underboring, der ikke påvirker den ene forekomst af naturtypen 7230 Rigkær, der findes indenfor korrido-ren på den ca. 150 m lange strækning under Natura 2000 området.

Det vurderes endvidere, at anlægget ikke vil påvirke områdets integritet, idet der ikke etableres fysiske barrierer eller etableres anlæg, der kan forhindre fremtidig naturgenop-retning eller vanskeliggøre forvaltningstiltag.

En midlertidig forstyrrelse af odder kan ikke afvises, men da arbejdet foregår i etaper i behørig afstand til åbrinken, vil der altid være uforstyrrede strækninger, som dyrene kan fortrække til. Dertil kommer, at odderen primært er aktiv i perioden fra skumring til solop-gang, dvs. på tidspunkter, hvor der normalt ikke pågår anlægsarbejder.

Dette kan derfor ikke karakteriseres som en væsentlig negativ påvirkning og følgelig heller ikke som skade på Natura 2000-området.

Sammenfattende vil kabelnedlægningen, såfremt den gennemføres ved en styret under-boring som beskrevet, hverken i anlægs- eller driftsfasen kunne skade Natura 2000-området eller hindre opfyldelsen af dets bevaringsmålsætning.

3.1.4.1. Afværgeforanstaltninger

Opmærksomheden skal generelt rettes imod, at gravearbejder i nærheden af væld og andre naturtyper, der betinges af grundvandsforhold, kan påvirke naturtyperne, hvis der sker selv mindre ændringer i grundvandsstrømme og -niveau.

Der er dog god plads på dyrkede arealer på begge sider af Sneum Å til at etablere de nødvendige arbejdspladser i forbindelse med underboringen. Det vurderes, at der ikke er behov for andre afværgeforanstaltninger end den beskrevne underboring for at sikre Na-tura 2000-områdets integritet.

Selvom risikoen for forstyrrelse af odder generelt vurderes at være begrænset, bør for-styrrelser i yngletiden undgås ved, at anlægsarbejder nær vandløb så vidt muligt lægges udenfor yngleperioden, der strækker sig over hele sommeren og hele efteråret.

Forundersøgelser vil medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under. Samlet set vurderes risikoen for blow-outs dog at være lille, og alternativet til at underbore, der ofte vil være en gennemgravning af følsomme naturtyper, vil have større og længerevarende konsekvenser for naturinteresserne. Se også afsnittet om generelle afværgeforanstaltninger.

In document Horns Rev 3 Havmøllepark (Sider 38-44)