Bilag 1 arter

EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) foreskriver, at “Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at opretholde eller tilpasse bestanden af… de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område…”

Det gælder særligt for de fuglearter, der er opført på Bilag I, at der “træffes særlige be-skyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde.”

Nedenfor omtales de ynglefuglearter på Bilag 1, der har et udbredelsesmønster, der po-tentielt kan bringe dem i kontakt med projektområdet. Vurderingen af deres forekomst langs linjeføringen er primært baseret på litteraturstudier og de mere end 5000 indtastede observationer i DOFbasen.

Der er ikke gennemført egentlige eftersøgninger i felten af de pågældende arter, men enkelte observationer er gjort i forbindelse med besigtigelserne i maj-juni 2013. Også disse indgår i nedenstående gennemgang.

Storke og hejrer

To arter af storke og hejrer opført på Bilag 1 kan optræde i nærheden af projektområdet:

Hvid stork og rørdrum. Hvid stork har ingen faste ynglepladser langs projektområdet, men rastende fugle ses regelmæssigt ved bl.a. Holsted, Hjortkær og Endrup. Rastende rør-drum blev registreret ved Blåbjerg Klitplantage i 2012. Arten er primært tilknyttet vådom-råder med større sammenhængende rørskove.

Desuden blev en rastende sort stork set ved Hjortkær i 2006.

Med arternes meget sporadiske forekomst langs linjeføringen og med projektets forven-tede aktiviteter taget i betragtning, kan der ikke forventes konflikter med disse arter.

Rovfugle

Rovfuglene hvepsevåge og rørhøg, der begge er jævnt udbredt som ynglefugle i Dan-mark, har en begrænset og ret lokal forekomst i denne del af det sydlige Jylland. Hvep-sevåge findes i ældre løvskove, sædvanligvis i skove på mere end 100 ha, og gerne med moser eller enge i nærheden, hvor den henter en del af sin føde.

Hvepsevågen blev fundet sandsynligt ynglende ved Søndersig i en del af skoven, der ikke påvirkes af projektet. Registreringer af hvepsevåge er desuden gjort ved Frøstrup Plantage, Karlsgårde Sø, Bjøvlund Plantage & Mose og Holsted.

Rørhøgen er knyttet til moser med rørskove, og den søger føde i moser og over arealer i omdrift, hvor den ofte ses over kornmarker. Langs projektområdet optræder den spora-disk i mindre moseområder, især langs Holme Å og Varde Å. Registreringer er desuden gjort ved Holsted, Karlsgårde Sø, Bjøvlund Plantage & Mose og Frøstrup Plantage.

HR3-TR-000 v6 161 / 179 Midlertidige forstyrrelser af arten kan ikke afvises, men dens ynglesteder vil ikke påvirkes af projektet, da disse er undgået ved kabelføringen.

Rød glente er en sjælden ynglefugl i Sydvestjylland, og så vidt vides forekommer den ikke langs kabelføringen, uagtet hvilket alternativ, der vælges. Dog foreligger registrerin-ger af ikke-ynglende fugle fra Hjortkær, Frøstrup Plantage, Bjøvlund Plantage & Mose, Holsted, Gårde, Hodde og Blåbjerg Klitplantage.

Havørnen yngler i Danmark i både løv- eller nåletræer i nærheden af fjorde og lavvande-de kyster. Der finlavvande-des ikke kendte yngleforekomster i lavvande-det områlavvande-de, hvor kabelføringen fin-der sted. Nærmeste yngleforekomst i 2013 var ved Filsø, ca. 10 km fra kabelføringen, hvorfor projektet ikke vil påvirke denne.

Med de to sidstnævnte arters manglende eller i hvert fald meget sporadiske forekomst langs linjeføringen og med projektets forventede aktiviteter taget i betragtning, kan der ikke forventes konflikter med disse arter.

Vandhøns og trane

To arter af vandhøns på Bilag I, plettet rørvagtel og engsnarre, kan forekomme sporadisk i området langs linjeføringen.

Plettet rørvagtel er som ynglefugl tilknyttet åbne vådområder med sjapvand, med krea-turafgræsning eller høslæt, der holder vådområderne lysåbne. Den er ikke registreret som sikker ynglefugl på lokaliteterne langs linjeføringen, idet eneste registrering er et muligt ynglefund med en syngende fugl ved Hjortkær i 2003.

Engsnarren forekommer især på fugtige græsmarker, især græsmarker med høslæt. Som det er tilfældet med den plettede rørvagtel er den ikke fundet ynglende på lokaliteter om-kring linjeføringen i de seneste år, men arten er registreret 2007-2009, hvor syngende eller kaldende fugle blev hørt ved Hjortkær og Hennebjerg. I 2013 hørtes en syngende fugl desuden ved Varde Å (Eng 29).

Med de to arters meget sporadiske forekomst langs linjeføringen og med projektets for-ventede aktiviteter taget i betragtning, kan der ikke forventes konflikter med disse arter.

Tranen yngler i Danmark i såvel åbne uforstyrrede næringsfattige hedemoser som i mere tilgroede næringsrige moser.

I Vest- og Sydvestjylland er den seneste opgørelse fra 2011, hvor 11-19 par fordelt på 16 lokaliteter blev fundet (Nygaard 2012). I forhold til projektområdet er arten i 2013 registre-ret ynglende ved Nørholm Hede ca. 5 km øst for hovedforslagets planlagte underboring af Varde Å. På grund af afstanden vil dette ikke forstyrre yngleforekomster. Arten yngler i Vejen Mose, hvor den er på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet. Andre yngleforekomster langs den foreslåede kabelføring kendes ikke men kan ikke udelukkes.

HR3-TR-000 v6 162 / 179 En midlertidig forstyrrelse af eventuelle andre tranelokaliteter forekommer ikke sandsyn-lig.

Tinksmed

Tinksmeden, der er knyttet til hedesøer og fattigkær som ynglefugl, var tidligere kendt som ynglefugl på Nørholm Hede og i Vejen Mose, hvor den førhen indgik i udpegnings-grundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet. Den er nu forsvundet fra begge lokaliteter, og arten optræder ikke som ynglefugl på andre lokaliteter i nærheden af den planlagte linje-føring. Registreringer af rastende fugle er dog gjort flere steder langs strækningen, bl.a.

ved Karlsgårde Sø.

Natravn

Natravnen, der er tilknyttet større, lysåbne nåletræsbevoksninger, med lysninger eller unge, lave bevoksninger, er kendt som ynglefugl fra Blåbjerg Klitplantage, hvor den se-nest blev registreret i 2013 med op til 4 syngende individer.

Forstyrrelser af arten eller i værste fald ødelæggelse af kan ikke afvises i forbindelse med anlægsarbejder, der gennemføres i fuglenes yngletid.

Den foreslåede udvidelse af korridoren gennem Blåbjerg Klitplantage vil ingen negativ indflydelse have for natravn og kan endog være til gavn for arten, der ofte fouragerer langs lysninger og langs skovbryn.

Isfugl

Isfuglen er som ynglefugl snævert knyttet til åer, hvor den yngler i huller, der er gravet ind i brinken. Den lever af småfisk, og egnede åer skal derfor have en rigelig forekomst af fisk. Den ses hyppigt langs Holme Å og Varde Å og findes givetvis også i Sneum Å. Der foreligger en række observationer af arten fra især Karlsgårde Sø og Karlsgårde Dam-brug. Desuden enkelte registreringer fra Hjortkær, Letbæk Møllesø/Krarup Lund samt Holme Å, Karlsgårde Sø-Starup.

Kortvarige forstyrrelser af arten kan ikke afvises, men da alle potentielle levesteder og vandløbsbrinker underbores, vil projektet ikke ud over dette kunne påvirke arten negativt.

Sortspætte

Sortspætten er en fåtallig ynglefugl i denne del af landet. Den er tilknyttet større skove med et væsentligt indslag af gamle nåletræer. Eneste registrering er en kaldende fugl i Blåbjerg Klitplantage i 2010. Under forudsætning af, at egnede redetræer ikke fældes, vil en mindre udvidelse af korridoren i Blåbjerg Klitplantage ingen betydning have for arten, hvis den findes i området, og det kan måske endda forbedre dens muligheder for at fou-ragere på myretuer.

Småfugle

Hedelærke og rødrygget tornskade optræder begge som ynglefugle i det sydlige Jylland, og de er registreret på en række lokaliteter langs linjeføringen.

HR3-TR-000 v6 163 / 179 Rødrygget tornskade er registreret flere steder på strækningen, bl.a. ved Houstrup

Strand, Blåbjerg Klitplantage, Porsmose og Nørholm Hede. Hedelærke er registreret i Blåbjerg Klitplantage og ved Karlsgårde Sø. Kortvarige forstyrrelser kan ikke udelukkes, men de foreslåede rydninger i Blåbjerg Klitplantage vil rimeligvis være en fordel for begge arter, der er tilknyttet lysninger.

Ingen andre Bilag 1 arter har så vidt vides yngleforekomster i nærheden af linjeføringen.

Samlet vurdering af effekten på bilag I-arter

Overordnet set vurderes projektet i sin nuværende form at udgøre en meget lille risiko for fugle, herunder også arter omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1.

De nævnte Bilag 1 arter forekommer for hovedpartens vedkommende enten meget spo-radisk eller slet ikke på strækningerne for de to alternativer, eller også friholdes deres levesteder for varige påvirkninger ved hjælp af underboring eller ved at føre kablet uden-om potentielle levesteder. Alle eventuelle påvirkninger forventes derfor at knytte sig til de midlertidige forstyrrelser, der kan finde sted i forbindelse med anlægsarbejder m.m.

Det anbefales derfor at minimere disse og om muligt at undgå fældning i fuglenes yngle-tid i april-juli (især Blåbjerg Klitplantage).

Rødrygget tornskade.

HR3-TR-000 v6 164 / 179 4.4. 0-alternativ

Ved 0-alternativet vil der ikke blive opstillet møller ved Horns Rev og følgelig ikke gen-nemført en kabelnedlægning eller de øvrige aktiviteter beskrevet i anlægsbeskrivelsen.

Der vil ikke ved 0-alternativet være nogen risiko for negative påvirkninger af naturinteres-ser på land som følge af forstyrrelnaturinteres-ser, arealtab af levesteder eller andre afledte virkninger af projektet. Eventuelle positive effekter på arter tilknyttet lysåbne arealer i skove (jf. af-snit 4.3) vil udeblive.