Forstyrrelser fra anlægsarbejder

Anlægsarbejderne omfatter bl.a. menneskers tilstedeværelse i landskabet, kørsel med tunge maskiner m.m. langs den strækning, hvor kabelføringen foregår. Det er sandsyn-ligt, at dette midlertidigt vil forstyrre det stedlige fugleliv.

HR3-TR-000 v6 153 / 179 Ikke alle fuglearter er lige følsomme overfor forstyrrelser. Mange arter af spurvefugle må nærmest betegnes som værende robuste, mens f.eks. ænder, gæs, vadefugle og mange arter af ynglende rovfugle er yderst følsomme og kan forlade ellers egnede levesteder efter kun få forstyrrelsesepisoder.

Som udtryk for den forstyrrende effekt af menneskelig aktivitet i forhold til fugle (og patte-dyr) benyttes ofte tre begreber:

 Forstyrrelsesafstanden, der er den afstand, inden for hvilken tætheden af reder eller fugle er reduceret som følge af forstyrrelsen.

 Forstyrrelsesintensiteten, dvs. den reduktion (f.eks. udtrykt i %) i udnyttelsesgra-den af et egnet levested, der er inudnyttelsesgra-den for forstyrrelsesafstanudnyttelsesgra-den.

 Flugtafstanden, dvs. afstanden fra forstyrrelseskilden til fuglen, der flygter. Flugt-afstanden varierer efter en lang række forhold men giver alligevel nogle retnings-linjer for en aktivitets påvirkning.

Hvorvidt en eller flere forstyrrelsesepisoder har betydning på bestandsniveau, varierer efter omstændighederne og fra art til art. Gentagne forstyrrelser af ynglende fugle på ynglepladsen kan få stor negativ betydning for ynglebestandene, idet forstyrrelser kan medføre, at yngleforsøg slår fejl, enten fordi forældrefuglene skræmmes væk fra æg eller små unger, eller fordi ynglepladser, som ellers ville være blevet udnyttet, fravælges (Madsen et al. 1999).

For både ynglende og rastende fugle afhænger den faktiske betydning af forstyrrelsen bl.a. af, om der indenfor passende afstand findes alternative yngle- eller rastemuligheder (Madsen et al. 1999, Bregnballe et al. 2001). Da arbejdet langs kabelføringen foregår etapevis, vil dette være tilfældet under kabelnedlægningen for Horns Rev 3.

I tilfældet Horns Rev 3, vil der, uagtet valg af alternativ, være tale om en ubetydelig eller mindre negativ påvirkning i form af en engangsforstyrrelse af begrænset varighed, der ikke på langt sigt vil være af betydning for fuglebestandene.

En række undersøgelser har vist, at de mest følsomme arter (stor forstyrrelsesafstand, høj forstyrrelsesintensitet og lang flugtafstand) er vandfugle, herunder i særlig grad vade-fugle og gæs, samt ynglende rovvade-fugle. For disse kan selv enkeltstående episoder medfø-re, at fuglene forlader ynglepladsen og ikke kommer tilbage (Bregnballe et al. 2001, Laur-sen & RasmusLaur-sen 2002, Holm & LaurLaur-sen 2008, Sunde & Odderskær 2009).

En eventuel påvirkning af fuglelokaliteter vurderes primært at være relevant for de to alternativers kabelføring frem til transformerstation Holsted, idet anlægsarbejderne på den sidste del af strækningen, mellem transformerstation Holsted og transformerstation Revsing alene omfatter ophængning af en ledning på eksisterende master.

HR3-TR-000 v6 154 / 179 I den landsdækkende fugleregistreringsdatabase DOFbasen er der defineret i alt 37 fug-lelokaliteter af varierende størrelse og naturtypesammensætning i eller nær de stræknin-ger, som de to alternativer gennemløber (Figur 24).

Fra 32 af disse er der i perioden 2003-2013 indtastet i alt 5103 observationer af 108.157 individer fordelt på 197 arter (se også Bilag 3).

For hver lokalitet er nedenfor, for såvel hovedforslaget (Tabel 6) som alternativet (Tabel 7), givet en kort beskrivelse og en samlet vurdering af lokalitetens følsomhed, set i for-hold de forventede anlægsarbejder samt antal og artssammensætning af de arter, der er indtastet for lokaliteten i DOFbasen. Lokaliteterne er klassificeret således:

1. Meget følsom med arter, der kan opgive yngleforsøg og helt forlader området ef-ter få hændelser, hvis forstyrrelsen finder sted i yngletiden.

2. Følsom overfor forstyrrelser, med arter der forlader ellers egnede levesteder ved forstyrrelser, men oftest vender tilbage, når forstyrrelsen ophører. F.eks. rastende gæs eller vadefugle.

3. Lidt følsom, men kan tåle en midlertidig forstyrrelse, enten fordi arterne er relativt

”robuste” eller har en adfærd eller et habitatvalg, der gør, at de sjældent kommer i konflikt med menneskelige aktiviteter

4. Ikke følsom.

Vurderingen er foretaget ud fra den meget konservative antagelse, at arbejdet i alle til-fælde udføres på det for fuglene værst tænkelige tidspunkt og så nær lokaliteten, at en forstyrrelse er realistisk.

HR3-TR-000 v6 155 / 179 Figur 24: Dofbaselokaliteter langs de to alternativer, hvorfra der er indtastet data i perioden 2003-2013. Desuden er undersøgelseskorridoren for såvel hovedforslag som alternativ vist.

HR3-TR-000 v6 156 / 179 Tabel 6: Oversigt over fuglelokaliteter, som disse er defineret i DOFbasen.dk, langs med

hovedforslagets strækning mellem Houstrup Strand og transformerstation Holsted. Beskri-velsen baserer sig på et udtræk fra DOFbasen.dk fra 2003-2013 bestående af i alt 4307 ob-servationer. *: Ingen data.

Hovedforslaget frem til

Holsted Beskrivelse Følsomhed

Houstrup Strand Lommer, havfugle, dykænder terner, måger og vadefugle langs kysten og på havet ud for. Enkelte observationer af fouragerende rovfugle i baglandet. Ynglende bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade og engpiber i klitter og bagland.

3

Blåbjerg Klitplantage Rovfugle som musvåge, spurvehøg, duehøg og tårnfalk yngler måske. Ynglende natravn, rødrygget tornskade og sortstrubet bynkefugl. Enkelte observationer af rød glente, grønspætte og perleugle. Ynglende hedelærke.

2

Houstrup Enkelte observationer af almindelige småfugle, bl.a. bomlærke 4 Hennebjerg Store flokke af rastende og fouragerende gæs, bl.a. op til 5.000

kortnæbbet gås, 16 blisgæs, 60 bramgæs, 32 sangsvaner, 13 pibesvaner. Op til 200 rastende viber. Syngende engsnarre 2011.

2

Frøstrup Plantage Ynglende spurvehøg, duehøg og musvåge. Ratende sangsvaner

og kortnæbbet gås på de tilstødende marker 2

Frisvad Møllebæk Enkelte observationer af rastende vibe og sangsvane i ret små tal 3

Mejls Kernebider i 2012, ellers ingen observationer 4

Karlsgårde Dambrug Mange almindelige arter af småfugle, enkelte observationer af

fouragerende bjergvipstjert, isfugl og rastende duehøg. 3-4 Nørbæk Plantage Almindelige arter af småfugle tilknyttet skov og krat 4 Karlsgårde Sø Mange almindelige arter af småfugle, ynglende toppet

lappedyk-ker, bjergvipstjert og lille præstekrave, rastende fiskeørn og foura-gerende isfugl. Rastende lappedykkere, skalleslugere, svømme- og dykænder, dog alle i ret lave tal. Hedelærke set i 2012.

2

Næsbjerg* Ingen data, hvilket med stor sandsynlighed afspejler, at lokaliteten

ikke er af væsentlig betydning. 3-4

Ulv Mose Kun sanglærke er observeret 4

Årre Almindelige arter af småfugle, fouragerende musvåge og blå kærhøg, rastende tårnfalk; 85 rastende sangsvaner ved én lejlig-hed (2013).

3

Endrup By/Fiskeri Rastende hvid stork i 2009 og 2012. Rastende bjergvipstjert og

vandstær 3

Hjortkær Regelmæssigt rastende mosehornugle, Syngende vagtel 2008 og 2011-2013. Op til 6 rastende hvid stork, sort stork og 45 viber.

Overflyvende svaner og gæs. Syngende plettet rørvagtel 2003 og engsnarre 2007 og 2009.

3

Grisbæk Enkelte observationer af få svømmeænder (gråand og pibeand),

knopsvane og vandhøns. Fouragerende musvåge. 3-4 Nørre Vejrup Op til 12 fouragerende knopsvaner, 6 sangsvaner, 25 viber og

rastende hvid stork 3

Bjøvlund Plantage og Mose Rastende sangsvane (op til 70) og vibe (op til 240). Rastende

musvåge. Fouragerende rød glente i 2008. Mange småfugle. 2 Holsted Rastende kirkeugle i 2003. Fouragerende hvid stork, rastende

trane. Op til 600 rastende hjejle i 2009 og 40 storspover i 2003. 2

HR3-TR-000 v6 157 / 179 Tabel 7: Oversigt over fuglelokaliteter, som disse er defineret i DOFbasen.dk, langs med den del af alternativet mellem Houstrup Strand og transformerstation Endrup, der ikke er fælles med hoved-forslaget. Hertil kommer 10 lokaliteter, der er fælles med hovedforslaget (se Tabel 6). Beskrivelsen baserer sig på et udtræk fra DOFbasen.dk fra 2003-2013 bestående af i alt 796 observationer. *:

Ingen data.

Alternativet frem til Holsted (minus overlap med

ho-vedslaget)

Beskrivelse Følsomhed

Nr. Nebel Plantage/Lundager Mange almindelige arter af småfugle. Rastende gæs og svaner på markerne, ofte store tal: sangsvane (120), pibesvane (21), kort-næbbet gås (1200), bramgås (230).

2

Lunde ved Nr. Nebel Op til 1.300 kortnæbbet gås, 34 bramgæs og 320 rastende hjejler

i området. 2

Malle Plantage Rastende vibe (op til 200) og hjejle (op til 150) ved én lejlighed

(2012). Rastende musvåge. 3

Gårde Sangsvane: op til 575 og 145 pibesvaner ved én lejlighed (2010).

Få rastende viber og hjejler. 2

Hesselho Mergelgrav v/Gårde Fouragerende bjergvipstjert (2011), skovsneppe rastende i 2013. 3-4 Hauge Sø* Ingen data, hvilket med stor sandsynlig afspejler, at lokaliteten

ikke er af væsentlig betydning. 3-4

Galtho Lergravssø Få observationer. Ynglende toppet lappedykker og bynkefugl.

Rastende gråand. 3

Søer v/Tønding* Ingen data, hvilket med stor sandsynlig afspejler, at lokaliteten

ikke er af væsentlig betydning. 3-4

Letbæk Møllesø/Krarup Lund Mange almindelige arter af småfugle. Rastende knarand og blis-høne i lave antal. Enkelte fouragerende rovfugle (musvåge og blå kærhøg). Rastende isfugl i 2011.

3

Hodde Et bredt udsnit af fouragerende og rastende lappedykkere, svømmeænder, dykænder og vadefugle. Rastende trane i 2012.

Regelmæssigt fouragerende blå kærhøg.

2

Porsmosen Ikke mange data men tilsyneladende af nogen betydning for rastende svaner og gæs. Sangsvane (320), pibesvane (75), kort-næbbet gås (60) i 2011-2012.

2

Holme Å, Karlsgårde

Sø-Starup Enkelte registreringer af isfugl og grønspætte (2006). 3

Nørholm Hede Mange almindelige arter af småfugle med tilknytning til skov og krat. Ynglende trane (2013) og rastende sortstrubet bynkefugl, grønspætte og rødrygget tornskade.

2

Øselund Skov Almindelige arter af småfugle; 150 rastende viber på de

tilstøden-de enge og marker i 2011. 3

Øselund Sø* Ingen data, hvilket med stor sandsynlig afspejler, at lokaliteten

ikke er af væsentlig betydning. 3-4

Øse Få observationer. Pibesvane (31), sangsvane (69) i 2011. Få observationer af musvåge og tårnfalk og almindelige arter af måger, der fouragerer på markerne.

3

Helle-Biltoft Plantage Få observationer. Almindelige arter af småfugle og ravn; 100

rastende stormmåger i 2011. 3-4

Bækhede Plantage* Ingen data, hvilket med stor sandsynlig afspejler, at lokaliteten

ikke er af væsentlig betydning. 3-4

HR3-TR-000 v6 158 / 179 Påvirkninger

Hovedforslag:

I alt 4 fuglelokaliteter langs med hovedforslaget vurderes at være ”Følsomme” overfor forstyrrelser, dvs. lokaliteter med arter der forlader ellers egnede levesteder ved forstyr-relser men oftest vender ofte tilbage, når forstyrrelsen ophører:

 Blåbjerg Klitplantage: kabelføringen sker gennem plantagen.

 Hennebjerg: kabelføringen sker ca. 1 km nord for lokaliteten.

 Frøstrup Plantage: kabelføringen sker ca. 1 km syd om plantagen.

 Karlsgårde Sø: kabelføringen sker ca. 1,5 km vest om søen.

 Bjøvlund Plantage: kabelføringen sker ca. 1 km nord om lokaliteten.

 Holsted: anlægsarbejdet finder sted ca. 1 km nord for lokaliteten.

De øvrige lokaliteter omkring hovedforslaget vurderes at være enten ”lidt følsomme”, dvs.

at de kan tåle en midlertidig forstyrrelse, eller ”ikke følsomme”.

Alternativ:

I alt 4 fuglelokaliteter langs med den del af alternativet, der ikke overlapper med hoved-forslaget, vurderes at være ”Følsomme” overfor forstyrrelser, med arter der forlader ellers egnede levesteder ved forstyrrelser men oftest vender ofte tilbage, når forstyrrelsen op-hører:

 Nr. Nebel Plantage/Lundager: kabelføringen sker ca. 500 m syd om plantage.

 Lunde ved Nr. Nebel: kabelføringen sker ca. 1 km syd om lokaliteten.

 Gårde: kabelføringen sker ca. 1 km syd om lokaliteten.

 Hodde: kabelføringen sker ca. 800 m øst for lokaliteten.

 Porsmosen: kabelføringen sker ca. 500 m øst for lokaliteten.

 Nørholm Hede: kabelføringen sker ca. 1,5 km øst om lokaliteten.

De øvrige lokaliteter omkring alternativet vurderes at være enten ”lidt følsomme”, dvs. at de kan tåle en midlertidig forstyrrelse eller ”ikke følsomme”.

Afværgeforanstaltninger

Med afsæt i data indtastet i DOFbasen vurderes den vigtigste afværgeforanstaltning for begge alternativer at være at undgå eller minimere anlægsarbejder i Blåbjerg Klitplantage i fuglenes yngletid i april-juli. For de øvrige ”følsomme” lokaliteter vil der alene pga. af-standen til disse ikke være behov for afværgeforanstaltninger.

Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til ”lidt” følsomme eller ”ikke følsomme” lokaliteter.

HR3-TR-000 v6 159 / 179

In document Horns Rev 3 Havmøllepark (Sider 152-159)