MARGINALISERING
I dette kapitel afdækker vi samspillet mellem de forskellige risikoindika-torer, dvs., vi ser på multidimensionaliteten af den sociale marginalisering.
Vi undersøger, i hvor høj grad individer, der er registreret på én indikator (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold), også er re-gistreret på én eller flere af de øvrige indikatorer.
Vi belyser i det første afsnit i kapitlet samspillet mellem de for-skellige indikatorer gennem krydstabeller. Derefter anvender vi en stati-stisk model til at identificere specifikke grupper med forskellige profiler i samspillet mellem de enkelte indikatorer. Vi benytter således den statisti-ske analyse som et redskab til at afdække, hvilke grupper der er ramt af mere komplekse psykosociale problemer, og hvad der kendetegner disse grupper.
Ud fra denne analyse identificerer vi en række grupper, som vi efterfølgende betegner som ”marginaliserede grupper”. Her går vi fra at se på de enkelte indikatorer som risikoindikatorer til at tale om margina-liserede grupper. Det gør vi ud fra en antagelse om, at den kompleksitet, som identifikationen af disse grupper dækker over, betyder, at disse grupper har en stor risiko for at opleve vanskelige livsvilkår. Vi under-streger dog, at der stadig er tale om grupper, der er identificeret ud fra de tilgængelige registerdata. Identifikationen af disse grupper bygger således
102
ikke på subjektive, selvvurderede mål som dem, der fx ville kunne ind-hentes gennem en spørgeskemaanalyse.
SAMMENHÆNGE MELLEM RISIKOINDIKATORERNE
I tabel 5.1 (mænd) og 5.2 (kvinder) er for hver indikator opgjort andelen, der samtidig er registreret på de forskellige øvrige indikatorer. Eksempel-vis hvor stor en andel af dem, der har en psykisk sygdom, som samtidig er registreret med henholdsvis misbrug, hjemløshed eller et fængselsop-hold, opgjort over livsforløbet.
TABEL 5.1
Andel registreret på de øvrige indikatorer (vandret), særskilt for personer med psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed og fængsel (lodret), målt over livsforløbet, og særskilt for aldersgrupper. Mænd. Procent.
Alder Risikoindikator Antal Psykisk sygdom Misbrug Hjemløshed Fængsel 18-24 Psykisk sygdom 12.574 - 19,91 3,03 7,68
Misbrug 8.203 30,51 - 6,58 21,43 Hjemløshed 962 39,61 56,13 - 32,33 Fængsel 6.899 13,99 25,48 4,51 - 25-39 Psykisk sygdom 30.041 - 32,30 7,61 16,23
Misbrug 30.003 32,34 - 12,21 34,06 Hjemløshed 5.335 42,87 68,66 - 46,37 Fængsel 27.803 17,54 36,75 8,90 - 40-59 Psykisk sygdom 47.718 - 37,72 9,10 18,96
Misbrug 67.070 26,84 - 12,40 36,35 Hjemløshed 11.106 39,08 74,90 - 49,27 Fængsel 60.307 15,00 40,43 9,07 - 60- Psykisk sygdom 32.567 - 29,87 3,26 8,88
Misbrug 38.670 25,15 - 4,89 20,06 Hjemløshed 2.534 41,95 74,67 - 33,86 Fængsel 22.261 13,00 34,85 3,85 - Alle Psykisk sygdom 122.900 - 32,49 6,57 14,47 Misbrug 143.946 27,74 - 10,01 30,65 Hjemløshed 19.937 40,48 72,29 - 45,72 Fængsel 117.270 15,16 37,62 7,77 -
Blandt personer med psykisk sygdom er overlappet med de øvrige indi-katorer større blandt mændene end blandt kvinderne, idet der er flere af mændene med psykisk sygdom, der samtidig er registreret på de øvrige indikatorer, end det er tilfældet blandt kvinder med psykisk sygdom. For alle aldersgrupper under ét er det 32,5 pct. af de mænd, der er registreret med en psykisk sygdom, der samtidig er registreret med et misbrug, mens denne andel er 15,7 pct. blandt kvinder med en psykisk sygdom.
Det er 6,6 pct. af alle de psykisk syge mænd, der har haft ophold på en hjemløseboform, mod 1,7 pct. af de psykisk syge kvinder. Ligeledes er det 14,5 pct. af de psykisk syge mænd, der har haft et fængselsophold mod blot 1,4 pct. af de psykisk syge kvinder. Her skal det tages i betragt-ning, at gruppen med psykisk sygdom generelt er større blandt kvinder end blandt mænd. Tallene indikerer dog, at mænd med psykisk sygdom har en større risiko end kvinder med psykisk sygdom for også at blive ramt af andre former for social udsathed.
TABEL 5.2
Andel registreret på de øvrige indikatorer (vandret), særskilt for personer med psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed og fængsel (lodret), målt over livsforløbet, og særskilt for aldersgrupper. Kvinder. Procent.
Alder Risikoindikator Antal Psykisk sygdom Misbrug Hjemløshed Fængsel 18-24 Psykisk sygdom 17.850 - 9,91 1,04 0,75
Misbrug 3.729 47,44 - 4,32 4,26 Hjemløshed 370 50,27 43,51 - 8,38 Fængsel 409 32,76 38,88 7,58 - 25-39 Psykisk sygdom 48.726 - 10,88 1,73 1,09
Misbrug 10.057 52,73 - 9,11 7,42 Hjemløshed 1.558 54,17 58,79 - 15,98 Fængsel 1.532 34,73 48,70 16,25 - 40-59 Psykisk sygdom 63.542 - 19,49 2,71 2,20
Misbrug 28,921 42,83 - 8,53 9,29 Hjemløshed 3.186 53,99 77,43 - 18,36 Fængsel 5.464 25,62 49,18 10,71 - 60- Psykisk sygdom 58.568 - 17,19 0,91 1,11
Misbrug 23.584 42,70 - 2,87 4,38 Hjemløshed 885 60,45 76,38 - 11,19 Fængsel 2.729 23,75 37,89 3,63 - Alle Psykisk sygdom 188.686 - 15,65 1,74 1,44 Misbrug 66.291 44,55 - 6,37 6,98 Hjemløshed 5.999 54,76 70,35 - 16,07 Fængsel 10.134 26,78 45,65 9,51 -
I gruppen af både mænd og kvinder med misbrugsproblemer ser vi en betydelig del, som også er ramt af psykisk sygdom. Blandt mænd med misbrugsproblemer er 27,7 pct. også er ramt af psykisk sygdom, mens det samme gør sig gældende for 44,6 pct. af kvinderne. Der er blandt personer med misbrugsproblemer således en betydelig andel, der er ramt af det, der i fagsproget betegnes som en ”dobbeltdiagnose” mellem psy-kisk sygdom og misbrug. Sammenholdt med, at andelen med misbrugs-problemer generelt er højere blandt mænd end blandt kvinder (jf. kapitel 4), indikerer tallene også, at flere mænd udvikler misbrugsproblemer, uden at være ramt af egentlig psykisk sygdom. Der kan imidlertid også
104
være tale om en underdiagnosticering, fx af personlighedsforstyrrelser og ADHD, der samtidig kan være medvirkende til udviklingen af et mis-brugsproblem. En sådan underdiagnosticering kan både gøre sig gælden-de blandt mænd og kvingælden-der, og vi kan ikke belyse gælden-dette nærmere i gælden-denne undersøgelse.
Blandt personer, der har brugt hjemløseboformer, ser vi ligele-des en høj andel, der også er ramt af øvrige problematikker. Set på tværs af aldersgrupperne er der blandt de mænd, som har anvendt en hjemlø-seboform, 40,5 pct., der er registreret med psykisk sygdom. 72,3 pct. er registreret med misbrug, og 45,7 pct. har haft et ophold i fængsel. Blandt kvinder, der har opholdt sig på en hjemløseboform, er der 54,8 pct., der er registreret med en psykisk sygdom. 70,4 pct. er registreret med et mis-brug, og 16,1 pct. har haft et fængselsophold.
Også blandt de, der har været i fængsel, ser vi en del overlap i forhold til de øvrige indikatorer. Det gælder særligt blandt den relativt lille gruppe af kvinder, der har været i fængsel. Af dem er 26,8 pct. regi-streret med en psykisk sygdom, 45,7 pct. er registreret med et misbrug, og 9,5 pct. har haft ophold på en hjemløseboform.
I den noget større gruppe af mænd, der har haft et fængselsop-hold, er disse andele generelt lidt lavere. Her er det 15,2 pct., der er regi-streret med en psykisk sygdom, 37,6 pct., der er registreret med et mis-brug, og 7,8 pct., der af de mænd, der har haft et fængselsophold, også er registreret med et ophold på en hjemløseboform. Der er altså en betyde-lig gruppe af de mænd, der har været i fængsel, der også har misbrugs-problemer. Omvendt er der også en betydelig del de mænd, der har været i fængsel, som hverken er registreret med psykisk sygdom eller mis-brugsproblemer.
For yderligere at belyse sammenhængene mellem de forskellige indikatorer har vi underopdelt både psykisk sygdom og misbrug i mere specifikke kategorier. For psykisk sygdom har vi skelnet mellem svær psykisk sygdom og anden psykisk sygdom. Svær psykisk sygdom omfat-ter diagnoser inden for skizofrenispektret, bipolar lidelse, øvrige psykoser samt personlighedsforstyrrelse af borderline-typen. Øvrig psykisk syg-dom dækker over en række andre sygsyg-domme som øvrige personligheds-forstyrrelser, depressioner, angstlidelser samt ADHD, der også er opgjort som en psykisk sygdom. For misbrug har vi skelnet mellem misbrug af hårde stoffer (heroin, kokain, amfetamin mv.), hash, medicin/andet stofmisbrug samt alkoholmisbrug.
I tabel 5.3 (mænd) og tabel 5.4 (kvinder) opgøres for henholds-vis personer med svær og anden psykisk sygdom andelen med de forskel-lige typer af misbrug samt andelen, der har været indskrevet på en hjem-løseboform eller haft et fængselsophold. Ligesom for de øvrige tabeller er disse indikatorer opgjort over det hidtidige livsforløb. Indikatorerne for ”svær” og ”anden” psykisk sygdom er i udgangspunktet defineret således, at der kan være et gensidigt overlap. Det vil sige, at personer med en svær psykisk sygdom også kan være registreret med anden psy-kisk sygdom. Derfor opgør vi i tabellerne også andelene registreret på de øvrige indikatorer i gruppen med ”anden psykisk sygdom” fraregnet de personer, der samtidig er registreret med ”svær psykisk sygdom”. Det er gruppen, der i tabellen er betegnet ”Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse)”.
Særligt blandt psykisk syge mænd, og navnlig i de yngre alders-grupper, er der en klar tendens til, at væsentlig flere blandt dem med svær psykisk sygdom har et stofmisbrug, mens denne andel er noget la-vere blandt mænd med andre psykiske sygdomme. Blandt de 18-24-årige mænd med svær psykisk sygdom er det 16,3 pct., der har et misbrug af hårde stoffer, og 21,7 pct. har et misbrug af hash. Misbrugsgrupperne er også defineret således, at der kan være et gensidigt overlap, og det er i alt 31,8 pct. af de unge mænd med svær psykisk sygdom, der er registreret med en eller anden form for misbrug. Blandt de 18-24-årige mænd med ”anden psykisk sygdom (uden svær lidelse)” er det en væsentlig la-vere andel på 15,9 pct., der har et misbrug. I de midaldrende og ældre aldersgrupper blandt mændene er forskellen i andelen med misbrug blandt dem med henholdsvis svær og anden form for psykisk sygdom mindre udtalt. Det skyldes dog særligt, at en betydelig andel i begge grupper er registreret med et alkoholmisbrug.
Der er også en forskel mellem dem med henholdsvis svær og anden psykisk sygdom i andelen, der har været indskrevet på en hjemlø-seboform. Blandt de 18-24-årige mænd har 5,0 pct. blandt dem med svær psykisk sygdom og 2,4 pct. blandt dem med anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) været indskrevet på en hjemløseboform. Blandt de 40-59-årige mænd med svær psykisk sygdom er det 11,8 pct., der har været ind-skrevet på en hjemløseboform, mens det er 7,4 pct. blandt dem med an-den psykisk sygdom (uan-den svær lidelse).
Der er næsten ingen forskel mellem de to grupper med psykisk sygdom i andelen af dem, der har været i fængsel. Blandt de 18-24-årige mænd
106
med svær psykisk sygdom har 7,8 pct. været i fængsel, og blandt dem med anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) gælder det 7,6 pct. Blandt de 40-59-årige mænd med svær psykisk sygdom er andelen, der har haft et fængselsophold, helt oppe på 19,6 pct., og blandt dem med anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) er andelen 18,6 pct.
TABEL 5.3 Andel med misbrug, hjemløshed eller fængsel blandt personer med svær eller anden psykisk sygdom. Særskilt for aldersgrupper. Mænd. Pro- cent. Aldersgruppe Marginalisering Antal
Misbrug, hjemløshed eller fængsel Hårde stofferHashAndet Alkohol Misbrug i alt HjemløshedFængsel 18-24Svær psykisk sygdom3.098 16,82 21,66 4,459,3631,79 5,007,81 Anden psykisk sygdom10.7788,76 11,323,036,6418,25 2,747,79 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 9.4807,319,672,61 5,83 15,942,38 7,58 Psykisk sygdom i alt12.578 9,6512,633,066,7019,843,037,64 25-39Svær psykisk sygdom10.952 20,8522,857,9922,6941,33 10,85 15,45 Anden psykisk sygdom 24.006 14,20 14,38 6,68 19,52 31,19 7,44 16,73 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 19.073 11,62 11,65 5,7317,08 27,07 5,72 16,64 Psykisk sygdom i alt 30.025 14,99 15,74 6,55 19,13 32,27 7,59 16,21 40-59Svær psykisk sygdom18.152 14,6012,64 7,27 35,5744,2011,80 19,55 Anden psykisk sygdom37.1408,62 7,055,63 32,9337,619,1219,32 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 29.5716,105,14 4,3329,9933,767,4318,61 Psykisk sygdom i alt47.7239,348,005,4532,1137,739,0918,97 60- Svær psykisk sygdom10.727 4,66 2,58 3,9032,52 35,64 4,9010,54 Anden psykisk sygdom 25.974 2,74 1,34 3,15 27,69 29,94 3,08 8,57 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 21.8491,96 1,02 2,39 25,03 27,02 2,46 8,07 Psykisk sygdom i alt 32.5762,85 1,53 2,89 27,49 29,86 3,26 8,88 Alle Svær psykisk sygdom43.408 13,74 13,28 6,3429,31 40,06 9,24 15,24 Anden psykisk sygdom 110.119 7,54 7,01 4,41 22,56 28,44 5,69 12,96 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 92.026 5,62 5,38 3,43 19,74 24,63 4,4012,14 Psykisk sygdom i alt 135.434 8,22 7,91 4,3622,81 29,58 5,95 13,13
108
TABEL 5.4 Andel med misbrug, hjemløshed eller fængsel blandt personer med svær eller anden psykisk sygdom. Særskilt for aldersgrupper. Kvinder. Pro- cent. Aldersgruppe Marginalisering Antal
Misbrug, hjemløshed eller fængsel Hårde stofferHashAndet Alkohol Misbrug i alt HjemløshedFængsel 18-24Svær psykisk sygdom4.417 8,998,472,74 6,9517,82 1,920,95 Anden psykisk sygdom 16.290 4,52 4,83 1,58 3,58 9,481,02 0,71 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 13.418 3,343,931,23 2,59 7,27 0,75 0,68 Psykisk sygdom i alt17.8354,745,051,603,679,88 1,040,75 25-39Svær psykisk sygdom11.8409,708,20 4,89 12,79 22,134,01 1,73 Anden psykisk sygdom 44.9364,29 3,72 2,29 6,13 10,58 1,64 1,07 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 36.872 2,81 2,51 1,51 4,127,301,01 0,89 Psykisk sygdom i alt 48.7124,483,89 2,33 6,22 10,90 1,74 1,09 40-59Svær psykisk sygdom17.7156,944,416,10 23,03 28,174,783,04 Anden psykisk sygdom55.4333,541,953,6516,6719,592,62 2,14 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 45.849 2,42 1,25 2,56 13,8816,161,91 1,88 Psykisk sygdom i alt 63.564 3,68 2,13 3,55 16,43 19,50 2,71 2,21 60- Svær psykisk sygdom17.513 3,330,535,5416,9020,86 1,29 1,20 Anden psykisk sygdom 49.241 2,16 0,28 4,8414,25 17,900,931,14 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 41.058 1,56 0,19 3,88 12,4315,61 0,75 1,06 Psykisk sygdom i alt 58.5712,090,29 4,3813,7617,180,91 1,10 Alle Svær psykisk sygdom51.485 6,52 4,315,3517,21 23,41 3,17 1,94 Anden psykisk sygdom 165.900 3,43 2,22 3,43 11,81 15,66 1,70 1,41 Anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) 137.197 2,36 1,53 2,54 9,72 12,74 1,21 1,25 Psykisk sygdom i alt 188.682 3,49 2,29 3,31 11,7615,65 1,74 1,44
Blandt kvinder med psykisk sygdom er andelen med samtidigt misbrug generelt væsentligt lavere end blandt mænd med psykisk sygdom. Også blandt kvinderne finder vi en tendens til, at andelen med misbrug er hø-jest blandt dem med en svær psykisk sygdom. Blandt de 18-24-årige kvinder med svær psykisk sygdom er 17,8 pct. også registreret med et misbrug, mens denne andel er 7,3 pct. blandt kvinder med anden psykisk sygdom (uden svær lidelse) i samme aldersgruppe. Blandt de midaldrende og ældre kvinder med psykisk sygdom er andelen med misbrug generelt højere end blandt de yngre kvinder med psykisk sygdom, men ligesom blandt mændene skyldes det i høj grad, at flere af de psykisk syge kvinder i de midaldrende og ældre aldersgrupper samtidig er registreret med et alkoholmisbrug. Blandt kvinder med svær psykisk sygdom finder vi lige-ledes en højere andel, der har været hjemløse, og en lidt højere andel, der har været i fængsel.
I tabel 5.5 (mænd) og 5.6 (kvinder) opgøres andelen med hen-holdsvis svær og anden psykisk sygdom, hjemløshed og fængselsophold inden for de forskellige misbrugsgrupper. I denne opgørelse kan indika-torerne for svær og anden psykisk sygdom være gensidigt overlappende, ligesom også misbrugskategorierne er defineret på en måde, så der kan være gensidigt overlap.
Der er generelt et ret ensartet billede på tværs af både alders-grupper og misbrugsalders-grupper og ligeledes for både mænd og kvinder. I stort set alle grupper af misbrugere finder vi både en betydelig andel med psykisk sygdom, hjemløshed og fængselsophold.
I gruppen af 18-24-årige mænd med misbrug af hårde stoffer er det 35,6 pct., der har en psykisk sygdom, 9,9 pct., der har været indskre-vet på en hjemløseboform, og 26,9 pct., der har været i fængsel. Blandt de 25-39-årige mænd med misbrug af hårde stoffer er det 40,9 pct., der samtidig er registreret med psykisk sygdom, 21,0 pct., der har været ind-skrevet på en hjemløseboform, og 45,6 pct., der har været i fængsel. I de ældre aldersgrupper er andelen med psykisk sygdom blandt misbrugerne af hårde stoffer endnu højere med 46,0 pct. blandt de 40-59-årige mænd og 58,2 pct. blandt mænd på 60 år og derover. Her skal der dog som tid-ligere nævnt gøres opmærksom på, at opgørelserne er baseret på indika-torer målt over det hidtidige livsforløb, hvor andelene for de lidt ældre misbrugere således er akkumuleret over flere leveår.
Også blandt hashmisbrugere og alkoholmisbrugere er der en be-tydelig gruppe med psykisk sygdom. Det er således 32,9 pct. af de
18-24-110
årige mænd med hashmisbrug, og 39,7 pct. blandt de 25-39-årige mand-lige hashmisbrugere, der er registreret med en psykisk sygdom.
Også blandt de yngre alkoholmisbrugere er der en betydelig del med psykisk sygdom. I de midaldrende og ældre aldersgrupper, hvor an-tallet af alkoholmisbrugere generelt er væsentligt højere end blandt de unge, finder vi dog en noget lavere andel blandt alkoholmisbrugerne, der samtidig er registreret med psykisk sygdom. Dette set i forhold til stof-misbrugerne i samme aldersgrupper. Blandt alkoholstof-misbrugerne finder vi generelt også (på tværs af aldersgrupperne) en noget lavere andel, der har været hjemløse eller i fængsel, end blandt stofmisbrugerne. Det er udtryk for, at særligt stofmisbrugerne er i risiko for en mere kompleks form for marginalisering.
Også blandt kvinder med misbrug finder vi generelt høje andele med både psykisk sygdom, hjemløshed og fængselsophold, og navnlig finder vi blandt de kvindelige misbrugere en endnu højere andel med psykisk sygdom end blandt mænd. Fx finder vi blandt de 18-24-årige kvinder med misbrug af hårde stoffer 52,3 pct. med psykisk sygdom, 7,0 pct., der har været indskrevet på en hjemløseboform, og 6,6 pct. med et fængselsophold. Blandt de 40-59-årige kvindelige misbrugere af hårde stoffer er disse andele oppe på henholdsvis 55,3 pct. med psykisk syg-dom, 18,3 pct., der har været indskrevet på en boform, og 23,4 pct., der har været i fængsel.
Ser vi på mænd med misbrug af hårde stoffer under ét (på tværs af aldersgrupperne) er det 43,2 pct., der også er registreret med en psy-kisk sygdom, og det er 23,2 pct. (af alle mandlige misbrugere), der har en svær psykisk sygdom. Ligeledes blandt kvinder med misbrug af hårde stoffer under ét er det i alt 56,8 pct., der har en psykisk sygdom, og det er 29,0 pct., der har en svær psykisk sygdom. Problematikken med dobbelt-diagnose gør sig således langtfra kun gældende for personer med svær psykisk sygdom, som skizofreni og øvrige psykoser, men også i betydelig grad for andre former for psykisk sygdom.
I bilagstabellerne B1.3 og B1.4 opgør vi andelen med misbrug, hjemløshed og fængselsophold for de mere specifikke diagnoser af psy-kisk sygdom og får således et mere nuanceret billede af dobbeltdiagnose-problematikken. Her ser vi fx, at personer med personlighedsforstyrrel-ser og ADHD i betydelig grad også er i risiko for at udvikle et misbrug.
For disse diagnosetyper ligger risikoen for misbrug således på
nogenlun-de samme niveau som for nogenlun-de alvorligste psykiske sygdomme som skizo-freni og andre psykoser.8
TABEL 5.5
Andel med psykisk sygdom, hjemløshed eller fængsel særskilt for misbrugstype og aldersgrupper. Mænd. Procent.
Alders-gruppe Indikator Antal
Andel med psykisk sygdom, hjemløshed eller fængsel Psykisk
8. Vi har endvidere i bilagstabellerne B1.5 (mænd) og B1.6 (kvinder) opgjort andelen med misbrug, hjemløshed og fængselsophold blandt personer med autisme, der generelt ikke er inkluderet blandt psykisk sygdom i opgørelserne.
112
TABEL 5.6
Andel med psykisk sygdom, hjemløshed eller fængselsophold særskilt for mis-brugstyper og aldersgrupper. Kvinder. Procent.
Alders-gruppe Indikator Antal
Andel med psykisk sygdom, hjemløshed eller fængsel Psykisk
I tabel 5.7 (mænd) og 5.8 (kvinder) er opgjort antallet af akkumulerede risici målt på de fire hovedindikatorer, dvs. hvor stor en andel, der er registreret på henholdsvis én, to, tre eller fire risikoindikatorer. Her har vi opgjort de akkumulerede risici over hele livsforløbet, samt for de regi-streringer, der er foretaget inden for henholdsvis 5 og 10 år.
TABEL 5.7
Antallet af akkumulerede risici. Andel registreret på en eller flere risikoindikatorer over hele livsforløbet, samt inden for de seneste 10 og 5 år målt i 2011. Særskilt for aldersgrupper. Mænd. Procent.
Alder Ingen 1 indikator 2 indikatorer 3 indikatorer 4 indikatorer I alt Antal Livsforløbet
18-24 90,7 7,4 1,5 0,3 <0,1 100,0 250.395 25-39 87,0 9,1 2,8 0,9 0,2 100,0 517.853
40-59 83,0 11,6 4,0 1,2 0,3 100,0 773.752 60- 87,6 9,6 2,4 0,4 0,1 100,0 608.948
Inden for 10 år
18-24 91,3 6,9 1,4 0,3 <0,1 100,0 250.395 25-39 89,4 7,6 2,3 0,6 0,1 100,0 517.853 40-59 89,3 8,0 2,2 0,5 0,1 100,0 773.752 60- 92,9 6,1 0,9 0,1 <0,1 100,0 608.948
Inden for 5 år
18-24 92,4 6,1 1,3 0,2 <0,1 100,0 250.395 25-39 92,4 5,7 1,5 0,3 <0,1 100,0 517.853 40-59 92,2 6,1 1,4 0,2 <0,1 100,0 773.752 60- 94,9 4,5 0,5 <0,1 <0,1 100,0 608.948
TABEL 5.8
Antallet af akkumulerede risici. Andel registreret på en eller flere risikoindikatorer over hele livsforløbet, samt inden for de seneste 10 og 5 år målt i 2011. Særskilt for aldersgrupper. Kvinder. Procent.
Alder Ingen 1 indikator 2 indikatorer 3 indikatorer 4 indikatorer I alt Antal Livsforløbet
18-24 år 91,6 7,5 0,8 0,1 <0,1 100,0 240.374 25-39 år 89,4 9,3 1,1 0,2 <0,1 100,0 514.373 40-59 år 89,1 8,8 1,7 0,3 <0,1 100,0 762.543 60- år 89,6 8,8 1,5 0,1 <0,1 100,0 709.989
Inden for 10 år
18-24 år 92,0 7,2 0,7 0,1 <0,1 100,0 240.374 25-39 år 91,4 7,7 0,8 0,1 <0,1 100,0 514.373 40-59 år 92,4 6,4 1,1 0,1 <0,1 100,0 762.543 60- år 93,6 5,7 0,7 <0,1 <0,1 100,0 709.989
Inden for 5 år
18-24 år 93,3 6,1 0,6 0,1 <0,1 100,0 240.374 25-39 år 94,0 5,4 0,5 0,1 <0,1 100,0 514.373 40-59 år 94,6 4,6 0,7 0,1 <0,1 100,0 762.543 60- år 95,5 4,1 0,4 <0,1 0,0 100,0 709.989
114
Opgørelserne viser, at selvom der er et betydeligt samspil mellem de for-skellige faktorer, er hovedparten af dem, der er registreret på rerne, kun registreret på én indikator. En del er registreret på to indikato-rer, mens det er relativt få der er registreret på tre eller fire indikatorer.
Eksempelvis blandt de 25-39-årige mænd, er det 9,1 pct. der er registre-ret på én indikator, mens det er 3,9 pct. der er registreregistre-ret på to eller flere indikatorer. Blandt kvinder i samme aldersgruppe, er det 9,3 pct. der er registreret på én indikator, mens det kun er 1,4 pct. der er registreret på to eller flere indikatorer. Som de tidligere opgørelser har vist, er der sær-ligt en betydelig del af de psykisk syge (både blandt mænd og kvinder), der ikke er registreret på nogen af de øvrige indikatorer. Blandt mændene er der ligeledes en betydelig del af dem, der har været i fængsel, der ikke er registreret på de øvrige indikatorer.
Der indgår i undersøgelsens datagrundlag som nævnt ikke spør-geskemaoplysninger, der generelt kunne have givet et mere detaljeret bil-lede af individets aktuelle livssituation. Tendensen til, at en del individer er registreret på én, men ikke flere indikatorer, er dog en indikation på, at det langtfra er alle der fx får en psykisk sygdom, som udvikler mere komplekse problemer. Ligeledes er der fx personer (primært mænd) som kommer i fængsel, som ikke tilhører gruppen, som vi sædvanligvis karak-teriserer som socialt udsatte.
RISIKOMODEL FOR SOCIAL MARGINALISERING
I dette afsnit benytter vi en statistisk model til at identificere og afgrænse forskellige grupper med mere eller mindre komplekse mønstre af social marginalisering. Den statistiske model er baseret på metoden ’latent klas-seanalyse’, der er velegnet til at afdække underliggende strukturer på tværs af en række indikatorer, og således afdække forskellige grupper, på tværs af de forskellige risikoindikatorer. I denne analyse anvender vi den mere findelte inddeling mellem otte forskellige indikatorer, og finder for-skellige underliggende grupper, der har en forskellig profil ud fra disse indikatorer. Ud over hjemløsehed og fængselsophold, er psykisk sygdom opdelt i to kategorier (svære og andre psykiske lidelser) mens misbrug er opdelt i fire kategorier (hårde stoffer, hash, alkohol, medicin/andet).
Analysen opdeles fortsat på mænd og kvinder.
Som nævnt i metodekapitlet benytter vi statistiske mål til at be-stemme antallet af forskellige marginaliserede grupper i hver aldersgrup-pe. I bilagstabel B1.7 er vist resultatet af den statistiske modelsøgning for mænd og kvinder over de fire aldersgrupper. Når man anvender data for hele befolkningen kan selv meget små variationer i data dog blive identi-ficeret som selvstændige grupper. Derfor beror bestemmelsen af antallet af marginaliserede grupper i hver aldersgruppe dels på de statistiske mål for, hvor stor en forbedring af modellen det giver at tilføje en ekstra gruppe, dels på om mønsteret i gruppen har en klar og meningsfuld for-tolkning.
DE MARGINALISEREDE GRUPPER
I det følgende gennemgår vi de grupper, som vi har identificeret ud fra
I det følgende gennemgår vi de grupper, som vi har identificeret ud fra